Dokumentets metadata

Dokumentets dato:28-01-2014
Offentliggjort:24-03-2014
SKM-nr:SKM2014.205.SR
Journalnr.:13-0177440
Referencer.:Ejendomsavancebeskatningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Ekspropriation - frivillig aftale

Skatterådet kunne bekræfte, at avance opstået ved frivillig afståelse af nogle nærmere angivne parceller, samt visse erstatningsbeløb ydet i forbindelse hermed efter en konkret bedømmelse vil være skattefri efter bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Der var ved afgørelsen lagt vægt på, at kommunalbestyrelsen tidligere havde tilkendegivet at være indstillet på at udnytte ekspropriationsadgangen til at få virkeliggjort lokalplanen i forbindelse med en påtænkt afhændelse til en anden køber.Skatterådet tog ikke stilling til, hvilke andele af de aftalte erstatnings- og kompensationsbeløb, der faldt ind under ejendomsavancebeskatningslovens anvendelsesområde.


Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at vederlag (avance) ved salg af parceller, udlejningsbolig samt kompensation for værditab i henhold til options- og købsaftale mellem B A/S og Spørger er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens §?11, stk. 1, 2. pkt.?

Svar

  1. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger indgik i 2005 en betinget aftale med A A/S om salg af fast ejendom beliggende ved A-by, med det formål at A A/S skulle opføre ... på ejendommen. Et væsentligt forhold i den dagældende aftale var, at A A/S opnåede myndighedsgodkendelse til at opføre ... på ejendommen, samt at spørger opnåede bindende svar fra SKAT om, at salgssummen ville være skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Spørger indhentede i tilknytning hertil et bindende svar fra SKAT i 2006 hvoraf det fremgår, at vederlaget for salget ville være fritaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Da de påkrævede myndighedsgodkendelser ikke forelå i 2009, blev der indgået en ny aftale, hvor aftalevilkårene blev tilpasset den i mellemtiden vedtagne lokalplan i relation til projektets størrelse.

A A/S har i 2012 frafaldet optionen.

B A/S ønsker som ny investor at erhverve de pågældende parceller til brug for opstilling af ... med dertil hørende installationer.

På den baggrund har spørger og B A/S indgået en options- og købsaftale samt kompensations- og vederlagsaftale, hvorefter spørger overdrager 8 parceller samt en udlejningsbolig til B A/S, herudover afgiver spørger retten til at bebo sin nuværende bolig.

For at opførelsen af ... kan gennemføres, har det været nødvendigt at få vedtaget en ny lokalplan for området samt et tillæg til kommuneplanen. Den nødvendige myndighedsbehandling er imidlertid trukket ud og har således løbet over en 7-8-årig periode.

Lokalplan og kommuneplantillæg m.v.

Kommuneplantillæg

Miljøcenter C blev grundet VVM-reglerne udpeget til at udarbejde de nødvendige kommuneplanretningslinjer. Kommuneplantillægget ville, når det var endeligt udstedt, afløse de hidtidige regionsplanretningslinjer..

Kommuneplantillæg blev udstedt i 2010 af Miljøcenter C. Kommunalplantillægget afløste således de gamle regionplanretningslinjer og plangrundlaget blev således færdiggjort.

Kommuneplantillægget og den tilhørende VVM-redegørelse var en forudsætning for at meddele A A/S som bygherre VVM-tilladelse til at etablere ... inden for de planlægningsmæssige rammer, men som anført ovenfor frafaldt A A/S optionen hertil ultimo 2012.

B A/S forventer at indsende ansøgning om VVM-tilladelse inden for kort tid.

Kommuneplantillægget er efterfølgende blevet indarbejdet i kommuneplanen, som blev vedtaget i 2011.

Lokalplan

Sideløbende med Miljøcenter C behandling har D Kommune udarbejdet en lokalplan vedrørende ...parken.

Byrådet i D vedtog lokalplanen i 2010.

Alle nødvendige tilladelser foreligger, så snart VVM-tilladelsen foreligger, således at opførelsen af ... i overensstemmelse med kommuneplantillægget og lokalplanen kan igangsættes.

Options- og købsaftalen/kompensations- og vederlagsaftalen

Aftalegrundlaget mellem B A/S og Spørger omfatter jordarealer på matrikel matr. nr. ... m.fl.

Ejendommen har et samlet grundareal på ... hektar og er beliggende i landzone og benyttes p.t. af Spørger til planteavl og svineproduktion.

I forhold til det tidligere indhentede bindende svar er der i dag kun tale om, at der nu afstås et grundareal på ca. 9 hektar med tillæg af nødvendige vejanlæg. Det skyldes, at hele området på ... hektar principielt var udlagt til ..., men på daværende tidspunkt var det ikke besluttet, hvor mange af de ... hektar, der skulle anvendes til A A/S .... I dag er der klarhed over, hvor ... m.v. skal placeres, og det foreliggende options- og overdragelsesaftale omfatter derfor alene ca. 9 hektar med tillæg af nødvendige vejanlæg.

Vederlag

I henhold til kompensations- og vederlagsaftalens punkt 1.1 udgør vederlaget et fast beløb på ... mio. kr., der kan opdeles i 2 delelementer:

  1. betaling for erhvervelse af jordstykkerne, ... kr.
  2. kompensation for værditab, ... kr.

Der henvises i øvrigt til aftalens punkt 1.

Betingelser i aftalen

Options- og købsaftalen er betinget af en række forhold. Det drejer sig bl.a. om:

  1. at ingen pålæg eller afgørelse forhindrer eller forbyder gennemførelsen af aftalen, og at der ikke verserer sager/undersøgelser, der forventes at medføre sådanne pålæg/afgørelser
  2. at sælger skal medvirke til udmatrikulering.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., at frivillige salg kan sidestilles med ekspropriation i de tilfælde, hvor det må påregnes, at ekspropriationsadgangen vil blive anvendt, såfremt salget ikke indgås frivilligt. Herved undgås, at det er nødvendigt at gennemtvinge en egentlig ekspropriationsforretning kun med det formål at sikre, at en eventuel fortjeneste bliver skattefri.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., er tidligere blevet anvendt, hvor salg ikke skete til fordel for den myndighed, der havde ekspropriationskompetencen.

Dette er fastslået af Højesteret i UfR 1996.876H, hvor der blev solgt til et privat fjernvarmeværk. Forud herfor er det endvidere fastslået i Højesteret i UfR 1995.831H, at det ikke i sig selv udelukker skattefrihed, at aftalen blev indgået med et menighedsråd. Højesteret fandt i denne afgørelse, at ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. ikke kunne finde anvendelse i den konkrete situation, da menighedsrådet ikke forud for indgåelse af aftalen havde spurgt kommunen, om man ville ekspropriere. Der forelå derfor ikke i den pågældende sag en konkret trussel om ekspropriation, som kunne begrunde skattefriheden.

Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse i SKM2003.443.LSR , hvor en erstatning udbetalt til et elselskab for opstilling af vindmøller var skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Ifølge praksis er det således ikke diskvalificerende, at spørger frivilligt overdrager jorden til B A/S, selv om kommunen er den ekspropriationsudøvende myndighed.

Trussel om ekspropriation

Det fremgår også af de refererede højesteretsdomme, at det er en betingelse for at anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved en ekspropriation, hvis der ikke indgås en frivillig aftale mellem parterne.

Denne betingelse var ikke opfyldt i Højesteretsdommen U1995.831H, men faktum i den pågældende sag var, at der ikke var udarbejdet noget forslag til lokalplan, ligesom kommunen ikke havde været inddraget i forhandlingerne forud for det tidspunkt, hvor aftalen var endelig.

Ovenstående praksis er videreført af Landsretten, og der henvises til TfS 2006,527 Ø og TfS 2011,152 Ø.

Som praksis er, kan det konkluderes, at det således blot er en betingelse for skattefritagelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., at det kan godtgøres, at:

B A/S

I forbindelse med Miljøcenter C offentlige høring blev der taget stilling til, om der var adgang til at foretage ekspropriation af de ejendomme, som lå inden for det i kommuneplantillæggets (samt i lokalplanens) omfattede geografiske område, hvor møllerne påtænkes opført.

Ejendommen, som B A/S ønsker at erhverve, ligger inden for dette område.

Miljøcenter C fandt, at betingelserne for at gennemføre ekspropriation er opfyldt, idet:

  1. Projektet er til gavn for almenvellet.
  2. Ekspropriation er nødvendig, idet boligerne ligger inden for vindmøllecirkulærets afstandskrav.
  3. Der er et aktualitetskrav.
  4. Alle boliger, som kan blive omfattet af ekspropriationen, ligger inden for lokalplanens område.

Miljøcenter C har i sin sagsbehandling anført, at ekspropriation er nødvendig, idet ... ligger inden for ...cirkulærets afstandskrav, og at der ikke kan opnås dispensation, hvilket også bekræfter, at D Kommune om nødvendigt vil foretage ekspropriation.

D kommunalbestyrelse har efter planlovens § 47 adgang til at foretage ekspropriation af de ejendomme, der ligger inden for det område, hvor ... skal opføres, såfremt der ikke opnås frivillige aftaler om salg med de nuværende ejere. Dette følger senest af § 14, stk. 4, i lokalplanen, som blev vedtaget i 2010, og som fortsat er gældende.

Der er derfor adgang til at ekspropriere spørgers ejendom på tidspunktet for indgåelse af options- og købsaftalen med B A/S.

Den vedtagne lokalplan vedrører et afgrænset område, som skal udlægges til ...park, så der i fremtiden kan opføres højere ... end de ..., der hidtil har været opført på området. Da området er afgrænset, og da formålet med lokalplanen er meget specifikt angivet, vil D Kommune efter anmodning fra B A/S kunne ekspropriere de berørte ejendomme, hvis der ikke opnås en frivillig aftale med spørger.

Ekspropriationen vil uden videre kunne iværksættes, da B A/S har et projekt med de nødvendige tilladelser m.v.

Af beslutningsreferat fra 2005 fra det daværende byråd i E Kommune, fremgår det, at byrådet har besluttet, at der vil ske ekspropriation, hvis spørger og A A/S ikke enes om en aftale.

Efter kommunesammenlægningen har byrådet i D Kommune i 2008 ligeledes truffet beslutning om at ville ekspropriere, hvis der ikke indgås frivillig aftale mellem A A/S og lodsejerne.

Denne byrådsbeslutning er stadig gældende og afspejler sig i ovennævnte lokalplan.

Det er derfor uomtvisteligt, at D Kommune efter henvendelse fra B A/S vil ekspropriere ejendommen, såfremt der ikke indgås en frivillig aftale mellem parterne om salget af jorden.

Sammenfatning

På baggrund af sagens oplysninger og med henvisning til det tidligere afgivne bindende svar, herunder at de relevante skatteregler er uændrede, er det vores helt klare opfattelse, at betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. er opfyldte, således at der ikke skal ske beskatning af vederlaget for afståelse af ejendommen.

Spørgsmålet skal således besvares med et "Ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at vederlag (avance) ved salg af parceller, udlejningsbolig samt kompensation for værditab i henhold til options- og købsaftale mellem B A/S og Spørger er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens §?11, stk. 1, 2. pkt.?

Lovgrundlag

Ejendomsavancebeskatningsloven § 1

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Loven gælder ikke for fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej.

Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1

Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Praksis

C.H.2.1.18.1 Generelt om ekspropriationserstatninger og erstatninger i ekspropriationssituationer (frivillige salg)

Skattefritagelse for ekspropriationserstatninger mv.

Som en undtagelse fra hovedreglen gælder, at fortjeneste, der stammer fra en erstatning ved ekspropriation, er skattefri efter EBL § 11, stk. 1, 1. pkt. Reglen om skattefritagelse gælder også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Se EBL § 11, stk. 1, 2. pkt.

(...)

Hvilke erstatninger?

Skattefritagelse efter EBL § 11, stk. 1, forudsætter, at der er tale om fortjeneste ved modtagelse af ekspropriationserstatninger for fast ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Modtagelse af en ekspropriationserstatning i forbindelse med en fast ejendom, som ejeren har erhvervet som led i næring, er derfor ikke omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen.

Det er kun selve fortjenesten ved modtagelsen af erstatningen for afståelse af den faste ejendom, der er fritaget for beskatning efter EBL § 11, stk.1. Men skattefritagelsen omfatter også fortjeneste på erstatninger for afståelse af varige middelbare rettigheder, servitutter mv. samt på ulempeerstatninger for værdiforringelser på tilstødende ejendom eller restejendom.

Ekspropriation og driftstab

Bestemmelsen omfatter ikke fortjeneste ved modtagelse af en erstatning for driftstab, afgrødetab, flytteomkostninger og lignende, som kan være indeholdt i ekspropriationserstatningen.

C.H.2.1.18.3 Erstatninger i ekspropriationssituationer (frivillige salg)

(...)

Praksis

Følgende betingelser skal være opfyldte på aftaletidspunktet, for at en overdragelse kan anses for sket i en ekspropriationssituation:

  1. Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til formålet
  2. På aftaletidspunktet skal det kunne påregnes (stå klart), at ekspropriationen vil ske i mangel af frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal vise vilje til at ekspropriere. Der skal være ekspropriationsrealitet.

(...)

Bemærk om betingelse nr. 2

Den anden betingelse går på, at der skal være vilje til ekspropriation på aftaletidspunktet, dvs. at det også skal kunne sandsynliggøres, at den ekspropriationsberettigede myndighed vil ekspropriere, hvis den frivillige aftale ikke bliver indgået.

Om dette er sandsynliggjort, afgøres på grundlag af en konkret vurdering på baggrund af samtlige omstændigheder i den enkelte sag. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der kan og vil blive gennemført en ekspropriation, hvis den frivillige aftale ikke bliver indgået, må den konkrete sag drøftes med den myndighed, som lovbestemmelsen om ekspropriation hører under.

Hvis det er kommunalbestyrelsen, der er ekspropriationsberettiget, kan ekspropriationsvilje fx dokumenteres med en henvisning til en beslutning i kommunalbestyrelsen om, at ejendommen ønskes erhvervet om nødvendigt ved ekspropriation.(...)

TfS1995, 575HRD

Ejeren havde sammen med en medinteressent truffet aftale med et menighedsråd om rådighedsindskrænkning over en del af en ejendom, der tilhørte interessentskabet. Vederlaget for rådighedsindskrænkningen blev betalt af menighedsrådet. Ejeren mente, at hans fortjeneste var skattefri, fordi den var omfattet af dagældende EBL § 11, 2. pkt., og at erhververen opfyldte betingelserne for at ekspropriere arealet. Det var imidlertid usikkert, om kommunen havde så stor interesse i udsigten til kirken, at den ville have forsøgt rådighedsindskrænkningen gennemført ved ændret lokalplan og ekspropriation mod sædvanlig erstatning. Højesteret fandt, at det var en betingelse for at anvende dagældende EBL § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet stod klart, at dispositionen ville blive gennemtvunget ved ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke blev indgået.

TfS 1996, 356HRD

Ekspropriation, salg af areal til varmeværk til opførelse af et flisfyr. Der var i varmeforsyningsloven hjemmel til at ekspropriere jord til dette formål, hvis enighed om frivillig overdragelse ikke kunne opnås. Da salget var sket direkte til det private varmeværk og ikke til kommunen som eksproprierende myndighed, og da varmeværket ikke havde hjemmel til at foretage ekspropriation, fandt Landsretten, at fortjenesten ikke var skattefri efter EBL § 11, 2. pkt. Højesteret lagde vægt på, at kommunen havde vedtaget et forslag til kommuneplanen og til lokalplan, som alene havde til formål at muliggøre den ønskede anvendelse af arealet. Det måtte herefter kunne påregnes (stå klart), at afståelsen af arealet ville blive gennemført ved ekspropriation efter varmeforsyningsloven § 23 eller kommuneplanloven § 34, hvis en frivillig aftale ikke blev opnået. Herefter var betingelserne for skattefrihed efter dagældende

SKM2003.443.LSR

Erstatning udbetalt i 1997 af et elselskab for opstilling af vindmøller var skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt. Der blev lagt vægt på, at miljøministeren den 14/2 1996 meddelte elselskaberne pålæg om udbygning af vindkraften, således at det ansås for godtgjort, at der forelå en aktuel og reel risiko for, at elselskabet ville benytte sin ret til ekspropriation, hvis frivillig aftale ikke kunne undgås.

SKM2007.26.SR

Betingelserne i dagældende EBL § 11, 2. pkt., blev ikke anset for opfyldt ved salg af areal til privat investor, fordi kommunalbestyrelsens behandling af ekspropriationsspørgsmålet var så generel og diffus, at den ikke opfyldte kravet til, at der skulle være ekspropriationsvilje. Et salg til kommunen ville være omfattet af dagældende EBL § 11, 2. pkt., hvis kommunalbestyrelsen traf beslutning om at ville ekspropriere den konkrete ejendom, hvis frivillig aftale ikke kunne indgås.

Begrundelse

Fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring ved handel med fast ejendom, medregnes som udgangspunkt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Det gælder dog ikke fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation.

Fortjeneste herved er skattefri efter EBL § 11, 1. pkt., i ejendomsavancebeskatningsloven. Reglen om skattefritagelse gælder efter EBL § 11, 2. pkt., også ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Det er ved højesteretsdom fastslået, at det efter sammenhængen med EBL § 11, 1. pkt., må være en betingelse for anvendelse af EBL § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke bliver indgået.

Betingelserne for, at fortjeneste ved indgåelse af en frivillig aftale om afståelse af en fast ejendom er omfattet af EBL § 11, er herefter:

og

Ad tidspunktet for indgåelse af aftalen

Det fremlagte aftalegrundlag består af en options- og købsaftale og en kompensations- og vederlagsaftale, begge dateret d. ./. 2013.

Køber har ifølge aftalegrundlaget en ret, men ikke en pligt, til at erhverve et eller flere af jordstykkerne på de aftalte vilkår.

Indgåelse af købe- eller salgsaftaler om fast ejendom medfører ikke, at der på tidspunktet for indgåelse af sådanne aftaler er indgået en aftale om afståelse eller erhvervelse af den faste ejendom.

En køberet til en fast ejendom anses for en middelbar rettighed over den faste ejendom.

Afståelse af den faste ejendom har først fundet sted, når der er indgået en endelig og bindende aftale om overdragelsen.

Ved besvarelsen af de stillede spørgsmål er det forudsat, at aftalen effektueres efter sit indhold.

Ad hjemmel til at ekspropriere arealet på aftaletidspunktet

Hjemlen til at ekspropriere findes i planlovens § 47.

Det fremgår af denne bestemmelse, at kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

D kommune har i 2010 vedtaget en lokalplan omfattende et område bl.a. omfattende spørgers ejendom, hvori området udlægges til ...park og landbrugsområde. Lokalplanen er blevet til på baggrund af et ønske fra A A/S om at bygge ... i området.

Den første betingelse om, at der skal være ekspropriationshjemmel på aftaletidspunktet, anses herefter for opfyldt.

Ad ekspropriationsrealitet

Til støtte for, at den ekspropriationsberettigede (D kommune) har vilje til at ekspropriere, såfremt frivillig aftale om afståelse af de berørte ejendomme/arealer ikke indgås, har spørger fremlagt kopi af kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol af 11. december 2008, hvor:

"direktionen indstiller til byrådet, at der med baggrund i byrådets støtteerklæring til tidligere projekt, træffes beslutning om, at D kommune har i sinde at anvende adgangen til ekspropriation til at erhverve det nødvendige areal i ... til virkeliggørelse af ny lokalplan til ...."

Indstillingen blev godkendt af byrådet, dog således at 2 medlemmer ikke kunne tiltræde indstillingen.

Afgørelsen i byrådet blev truffet på baggrund af en henvendelse fra A A/S, hvor selskabet ønskede at kommunen tilkendegav sin vilje til ekspropriation. Det fremgår af henvendelsen, at A A/S på daværende tidspunkt ville påbegynde udarbejdelse af nye forslag til placering af ....

I sagen er endvidere fremlagt en skrivelse dateret d. 11. oktober 2013 (udarbejdet i forbindelse med behandlingen af nærværende forespørgsel om bindende svar) og underskrevet af D kommunes (nu tidligere) borgmester og kommunaldirektør. Skrivelsen har følgende ordlyd:

"Vedrørende ekspropriation i forbindelse med realisering af ...projektet ved F

B A/S er ved at erhverve jord til at opstille ... ved F. I den forbindelse har lodsejeren i området forespurgt SKAT, om handlen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår, da det er vurderingen, at betingelserne er til stede med den gældende lokalplan.

I henhold til lokalplanens § 14, stk. 4, kan kommunen ekspropriere for at virkeliggøre lokalplanen.

"I henhold til Planlovens § 47 kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen - herunder boliger, der er til hinder for lokalplanens realisering".

D kommune har tidligere meddelt den foregående "...opstiller" A A/S, at D kommune var sindet at ekspropriere jf. ovenstående, såfremt det var krævet for at realisere projektet.

D kommune skal hermed meddele, at D kommune fortsat er sindet at foretage ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen."

Efter en samlet konkret vurdering af de foreliggende særlige omstændigheder i denne sag, findes det sandsynliggjort, at den ekspropriationsberettigede myndighed vil ekspropriere, hvis den frivillige aftale ikke bliver indgået. Der er herved særlig lagt vægt på at kommunalbestyrelsen tidligere har truffet beslutning om at ville ekspropriere for at få realiseret lokalplanen, sammenholdt med den i forbindelse med behandlingen af nærværende sag indhentede erklæring om, at denne hensigt fortsat er gældende.

Det bemærkes, at bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. alene hjemler skattefrihed for fortjenester opnået ved afståelse af fast ejendom eller varige middelbare rettigheder ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår.

Det fremgår af sagen, at det samlede aftalte vederlag ... mio. kr. ydes dels som betaling for jordstykkerne (... mio. kr.), dels som kompensation for den ulempe og de gener gennemførelsen af projektet vil medføre for sælger, herunder, men ikke begrænset til opgivelse af personlig bolig og værditab på fast ejendom (... mio. kr.). Kompensationsbeløbet er ikke yderligere specificeret.

Det fremgår af en af Naturstyrelsen givet dispensation til opstilling af ... samt til udmatrikulering af fem byggefelter for ... og et byggefelt til markeringsmast, at de udmatrikulerede arealer - når brugen af ... ophører - tilbageføres til de oprindelige matrikler. Dette skal ske inden to år efter ophør.

Det er SKATs opfattelse, at der i det samlede aftalte kompensationsbeløb kan indgå væsentlige komponenter, som ikke er omfattet af bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningsloven. Dette kunne eksempelvis gælde kompensationer for midlertidige rådighedsindskrænkninger i anlægsperioden, erstatninger for driftstab m.v.

Der er ikke i nærværende bindende svar taget stilling til, i hvilket omfang det aftalte vederlag vil kunne henføres til beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Spørger har tilkendegivet at være indforstået hermed.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.