Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - moms - tilsidesættelse - regnskab

Sagen vedrørte, hvorvidt en skønsmæssig ansættelse af appellantens momstilsvar for indkomstårene 2006 og 2008 hvilede på et forkert grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat. Med henvisning til den af SKAT skønnede bruttoavance for 2006, der svarede til det selvangivne, samt den skønnede bruttoavance for 2008, der lå under den selvangivne bruttoavance for 2007, fandt landsretten ikke, at appellanten havde løftet sin bevisbyrde. For så vidt angår den omstridte privatforbrugsberegning for indkomståret 2008 bemærkede landsretten, at privatforbrugsberegningen ikke havde dannet grundlag for skønsudøvelsen, og at landsretten i øvrigt var enig i byrettens vurdering af appellantens indsigelser. På denne baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.

Parter

H1 v/A
(advokat Søren Aagaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Gitte Rubæk Pedersen, Bloch Andersen og Sune Dalgaard-Nielsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 5. februar 2013 (BS 2-1433/2011) er anket af H1 v/A med principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at appellantens momstilsvar for 2006 skal nedsættes med 66.899 kr., og at appellantens momstilsvar for 2008 skal nedsættes med 295.074 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet , har påstået stadfæstelse

Forklaringer

A har supplerende forklaret blandt andet, at ejendomskøbet i 2008 vedrører en erhvervsejendom. Han driver bilforretningen derfra. Han bor der ikke selv. Ejendommen på ...3 blev købt til hans ekskone, som senere overtog denne. Ejendommen på ...4 bor han selv i. Han gav 2,9 mio. kr. for erhvervsejendommen. De 400.000 kr., som han lånte af KR, blev indbetalt til banken. Det var en betingelse fra bankens side. KR er en barndomsven. KR skulle have pengene tilbage til egne investeringer, og han lånte i stedet 300.000 kr. af KRs selskab. Han betalte ikke renter til KR, men til selskabet. De 100.000 kr. er tilbagebetaling til KR. De 20.000 kr. er tilbagebetaling til KR af et udlæg for privat forbrug på en tur til USA. Denne betaling skete fra hans private konto, mens den anden er betalt fra firmaets konto.

Bilsalget "døde" fuldstændig i 2007 og var det også i 2008. Han aftalte med sin revisor, at der skulle "ryddes ud" i de biler, han havde. Avancen på bilsalget ligger fra 4 % til 10 %, mens avancen på reparationer ligger på 20 % og opefter.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

H1 har dog frafaldet anbringendet vedrørende tyveriet af en bil.

Landsrettens begrundelse og resultat

Parterne er enige om, at virksomhedens regnskaber lider af sådanne mangler, at SKAT har været berettiget til at tilsidesætte dem og foretage en skønsmæssig ansættelse.

Det fremgår af SKATs "agterskrivelse" og de øvrige oplysninger i sagen, at SKAT har foretaget den skønsmæssige ansættelse af H1s momstilsvar med udgangspunkt i virksomhedens bruttofortjeneste for indkomståret 2007. SKAT har herefter for 2006 skønnet bruttoavancen til 31,5 % svarende til det selvangivne. For 2008 har SKAT skønnet bruttoavancen til 30 %. Dette ligger under den selvangivne bruttoavance for 2007 og i øvrigt også under den selvangivne bruttoavance for 2006.

Landsretten finder ikke, at H1 har godtgjort, at skønnet er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet er åbenbart urimeligt.

For så vidt angår H1s anbringender vedrørende privatforbrugsberegningen bemærker landsretten, at privatforbrugsberegningen ikke har dannet grundlag for skønsudøvelsen, og at landsretten i øvrigt er enig med byretten i bedømmelsen af oplysningerne om lån fra KR og anførslen vedrørende erhvervsejendommen.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

H1 ved A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Der er herved taget hensyn til sagens værdi, omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 ved A betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.