Dokumentets metadata

Vandkoncern

SKAT mente at et selskab ikke var sambeskattet med et selskab, selvom det havde over 50 pct. i ejerskab. Skatterådet var ikke enig og bekræftede spørger i dette. Herudover bekræftede SKAT og Skatterådet, at hæftelsen for eventuelle skattekrav mv. overgår til de nystiftede driftsselskaber i den nye rensekoncern.

Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at X A/S (det fælles holdingselskab i rensekoncernen og dettes underliggende datterselskaber) indtræder i sambeskatning med Y Holding A/S og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C, fra det tidspunkt, hvor der sker stiftelse af et fælles holdingselskab i rensekoncernen?
2. Kan SKAT bekræfte, at hæftelsen for eventuelle skattekrav, etc. overgår til de nystiftede driftsselskaber i den nye rensekoncern ved ophørsspaltningen, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 3?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

En række kommuner er i gang med at etablere en fælles rensekoncern. Koncernen etableres ved omdannelse af to kommunalt ejede interessentskaber til aktieselskaber og udskillelse af serviceaktiviteter til et separat aktieselskab. Der er givet tilladelse af SKAT til at gennemføre omstruktureringen. Aktierne i de tre selskaber vil blive ejet af et fælles holdingselskab, X Holding A/S.

Kommunerne vil få direkte eller indirekte ejerskab i det fælles holdingselskab. En tredjedel af kommunerne overvejer at pulje deres ejerskab i det fælles holdingselskab via Z Holding A/S (indirekte ejerskab). Disse kommuner ejer i forvejen Z Holding A/S sammen med en kommune, der ikke er medejer af de to ovennævnte interessentskaber.

Z Holding A/S indgår i sambeskatning med Y Holding A/S, der ejer over 60 % af aktierne i Z Holding A/S. Dette er bekræftet i et tidligere bindende svar fra Skatterådet. Z Holding A/S er administrationsselskab i sambeskatningen.

Formålet med stiftelsen af den fælles rensekoncern er beskrevet i en ejeraftale.

Parterne ønsker en afklaring af koncernens sambeskatningsmæssige forhold.

Beskrivelse af vandsektorens rammevilkår

Vand- og spildevandsselskaber er underlagt prisloftregulering samt et såkaldt hvile-i-sig-selv-princip. Renseselskaber er i henhold til vandsektorloven at anse som spildevandsselskaber.

Et vand- eller spildevandsselskabs midler kan ikke anvendes til at finansiere andre typer forsyningsvirksomhed eller almindelige skattefinansierede aktiviteter, ligesom det ikke er muligt at finansiere aktiviteter forbundet med vandforsyning via midler, der er opkrævet for aktiviteter forbundet med spildevandsforsyning eller omvendt.

De udgifter, som er nødvendige for vand- eller spildevandsselskabets anlæg og drift, kan indregnes i taksterne (vandprisen).

I forbindelse med vandreformen, herunder lov nr. 469 af 12/6 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, er hvile-i-sig-selv-princippet videreført. Med virkning fra 1. januar 2010 er der indført en central styring af vandprisernes fastsættelse. Vandsektorens økonomiske regulering er herefter baseret på prisloftsregulering i kombination med prisfastsættelsesprincippet i lov om vandforsyning og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg. Der er i den forbindelse etableret et forsyningssekretariat under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der administrerer prisloftsreguleringen og herunder fastsætter prisloft for de enkelte vand- og spildevandsselskaber.

Vandreformen medfører effektiviseringskrav over for de enkelte vand- og spildevandsselskaber, ligesom det giver de enkelte lokale forsyninger større administrative udfordringer i forbindelse med at frembringe dokumentation over for Forsyningssekretariatet. Dette er en væsentlig årsag til, at man nu i et bestemt geografisk område ønsker at gå sammen for at være bedre rustet til at honorere de krav, som de nye regler medfører.

Det kan være vanskeligt for den enkelte vand- og spildevandsforsyning at møde de udfordringer, som vandreformen medfører, alene - ikke kun økonomisk, men i høj grad også af ressourcemæssige årsager. Det er parternes opfattelse, at et fællesskab i et geografisk afgrænset område vil betyde, at man opnår en stærkere position, og dermed sammen kan gøre en forskel, således at ovenstående udfordringer håndteres bedst muligt.

Det er således parternes opfattelse, at sammenlægningen medfører en række fordele, som forventes at gavne miljøet, sikre en effektiv og gennemsigtig drift til gavn for forbrugerne samt at skabe en attraktiv arbejdsplads, der kan sikre mulighed for at rekruttere og fastholde både tekniske, økonomiske, kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer.

Forudgående etablering af fælles vandkoncern og fælles spildevandskoncern

På baggrund af de ændrede rammevilkår for vandsektoren, blev der tidligere etableret en fælles vandkoncern og spildevandskoncern.

Etablering af en fælles rensekoncern

En tredjedel af kommunerne påtænker at pulje deres ejerskab i rensekoncernen via Z Holding A/S, som kommunerne pt. ejer næsten 100 % af. De resterende procenter ejes af en udenforstående kommune.

Forudsætningerne for at etablere den fælles rensekoncern er i vidt omfang sammenfaldende med baggrunden for at etablere vand- og spildevandskoncernerne. Det er således et formål med samarbejdet, at der opnås en række synergier og etableres mulighed for at sikre en hensigtsmæssig koordinering af tiltag i forhold til klimatilpasning, m.v.

Rensekoncernen vil bestå af et nystiftet fælles holdingselskab, X Holding A/S. Dette selskab skal eje 100 % af A A/S og B A/S (netselskaberne). Det fælles holdingselskab skal endvidere eje 100 % af aktierne i C A/S (serviceselskab), hvori medarbejderne ansættes. De deltagende kommuner har besluttet, at det fælles serviceselskab skal udføre drift og administration for driftsselskaberne.

Det er ved etableringen af rensekoncernen derved forudsat (også i ejeraftalen), at driftsselskaberne skal købe administrations- og driftsydelser af serviceselskabet i koncernen. Medarbejderne i de tidligere interessentskaber vil således blive virksomhedsoverdraget til det fælles service-selskab.

Rensekoncernen stiftes ved at (i) A A/S og B A/S stiftes af kommunerne ved apportindskud af A I/S' og B I/S' virksomhed (undtaget serviceaktiviteterne), (ii) C A/S stiftes ved kontantindskud og indskud af A I/S' og B I/S' serviceaktiviteter (iii) X Holding A/S stiftes ved apportindskud af aktierne i A A/S, B A/S og C A/S (aktieombytning). Ved etableringen af rensekoncernen overdrages hele A I/S' og B I/S' virksomhed (inklusive alle aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser) til A A/S, B A/S og C A/S.

De kommuner, som puljer deres ejerskab via Z Holding A/S vil i henhold til den aftalte fordelingsnøgle, som er drøftet med Forsyningssekretariatet, og på baggrund af de foreliggende tal indskyde aktieposter i X Holding A/S.

Samlet vil kommunerne indskyde en aktiepost i X Holding A/S på over 60 % af aktierne målt på såvel aktiekapitalen som stemmerne i Z Holding A/S.

Der indgås en ejeraftale mellem de kommunale ejere, der deltager i fællesskabet.

Herudover er der udarbejdet vedtægter for det fælles holdingselskab, ligesom der er udarbejdet standardvedtægter for driftsselskaber og serviceselskabet, der apportindskydes i det fælles holding-selskab.

Af særlige forhold i ejeraftalen for Z Holding A/S skal nævnes følgende, som kan inddrages i vurderingen af, om der er sambeskatning mellem majoritetsaktionæren Z Holding A/S (som indgår i sambeskatningen med Y Holding A/S (administrationsselskab i sambeskatningen)) og den underliggende koncern:

Loyalitetsforpligtelse

Efter ejeraftalen påhviler der ejerne af X Holding A/S en loyalitetsforpligtelse. Loyalitetsforpligtelsen indebærer blandt andet, at fremtidige skattemæssige dispositioner skal foretages loyalt i forhold til sambeskatning.

Forhold af principiel eller væsentlig økonomisk betydning (minoritetsbeskyttelsesregler)

Af ejeraftalen fremgår, at visse spørgsmål om forhold af principiel eller væsentlig økonomisk karakter skal forelægges generalforsamlingen, som skal træffe beslutning med tiltrædelse af mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede kapital samt af ejere, der repræsenterer mindst 2/3 af kommunerne. Ejeraftalen beskriver helt særlige forhold, hvor den enkelte ejerkommune har vetoret. Dette er f.eks. tilfældet, hvis en beslutning i spildevandskoncernen kan medføre modregning i den enkelte kommunes kommunale bloktilskud.

Bestyrelsen i holdingselskabet

Efter ejeraftalen består bestyrelsen for rensekoncernen - herunder det fælles holdingselskab - af en repræsentant, der indstilles af hver ejerkommune. Dette gælder uanset, om ejerskabet i selskabet er direkte eller indirekte. Herudover har medarbejderne ret til at vælge to medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsesformanden vælges af generalforsamlingen, mens næstformanden vælges af bestyrelsen.

Direktionen i Holdingselskabet

Ifølge ejeraftalen ansætter bestyrelsen i det fælles holdingselskab (Z Holding A/S) en administrerende direktør, til at forestå den daglige ledelse af selskabet. Denne direktør er tillige administrerende direktør i driftsselskaberne og serviceselskabet. Alt personale, der administrerer rensekoncernen, er ansat i serviceselskabet.

Supplering til sagsfremstillingen

Spørger har efter SKATs anmodning, indsendt et opdateret udsnit af et koncerndiagram med forventede ejerprocenter.

Spørger har ved samme mail oplyst, at der er indsendt anmodning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning og at SKAT har imødekommet anmodningen ved brev, hvilket er vedlagt i mailen.

SKAT har modtaget uddybende oplysninger pr. mail for at afklare bestyrelsens rolle.:

"1. Flertallet i bestyrelsen / valg af bestyrelsesformand og -næstformand

Hver ejerkommune indstiller én person til bestyrelsen og ejerne er forpligtede til at stemme for de indstillede kandidater. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt flertal.

Generalforsamlingen vælger bestyrelsesformanden og bestyrelsen vælger næstformanden. En tredjedel af kommunerne puljer deres ejerskab via Z Holding A/S. Det medfører, at Z Holding A/S råder over 60?% af stemmerne på generalforsamlingen og derved kan vælge bestyrelsesformanden.

2. Overordnede og strategiske retningslinjer for koncernen

Den rolle, som bestyrelsen i Z Holding A/S har i X Holding A/S, er at udstikke de mere overordnede og strategiske retningslinjer for koncernen.

Meningen er, at Z Holding A/S via flertallet af stemmerne på generalforsamlingen, valg af 1/3 bestyrelsesmedlemmer og valg af bestyrelsesformanden i høj grad vil kunne påvirke de mere overordnede og strategiske retningslinjer for Rense-koncernen."

SKAT har dog bedt Spørger uddybe det yderligere fordi der i anmodningen står, at den væsentligste begrænsning i Z Holding A/S' stemmerettigheder ligger i, at hver ejerkommune har ret til at besætte en bestyrelsespost i det fælles holdingselskab.

Spørger har forklaret, at Z Holding A/S via valg af 1/3 bestyrelsesmedlemmer og valg af bestyrelsesformanden "i høj grad" vil kunne påvirke de overordnede og strategiske retningslinjer for Rense-koncernen.

SKAT kan ikke se en sammenhæng med, at bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt flertal og der stilles derfor disse spørgsmål: Z Holding A/S har vel ikke umiddelbart flertallet af stemmer i bestyrelsen? Hvilken kompetence er bestyrelsesformanden tillagt? Er det bestyrelsen, der styrer de økonomiske og driftsmæssige beslutninger i selskabet?

Her har Spørger ved mail svaret:

"Som svar på SKATs spørgsmål kan vi bekræfte, at Z Holding A/S ikke har flertallet af stemmerne i bestyrelsen, ligesom formanden ikke er tillagt særlige kompetencer.

Generalforsamlingen har som udgangspunkt den afgørende kompetence i alle anliggender (omnipotent), og Z-koncernen har flertallet af stemmerne på generalforsamlingen. Det er i henhold til ejeraftale og vedtægter kun "forhold af væsentlig økonomisk betydning", som kræver beslutning med 2/3 flertal på generalforsamlingen, og beslutninger, der medfører modregning i kommunernes bloktilskud, fusion af renseselskaberne samt salg af hele eller en del af koncernen, der kræver enstemmighed på generalforsamlingen.

Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse. Direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet, som er underlagt rammer fastsat af bestyrelsen for bl.a. økonomi og drift.

Z-koncernen er den største kunde i X-koncernen, og i det omfang, at der ikke tages forsvarligt hensyn til den største kunde i økonomisk sammenhæng, kan det gøres til et anliggende for generalforsamlingen, hvor Z har flertallet af stemmerne ved almindelige beslutninger."

Spørgers opfattelse og begrundelse

"Spørgsmål 1

Kan SKAT bekræfte, at det fælles holdingselskab i rensekoncernen og dettes underliggende datterselskaber indtræder i sambeskatning med Y Holding A/S og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C, fra det tidspunkt, hvor der sker stiftelse af et fælles holdingselskab i rensekoncernen?

Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares med et "ja".

Begrundelse

Reglerne om sambeskatning

Det er en betingelse efter selskabsskattelovens § 31, at koncernforbundne selskaber skal sambeskattes. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, som tilhører samme koncern jf. selskabsskattelovens § 31 C.

Koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1-4, har følgende ordlyd:

Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet.

Når en aktionær direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af stemmerettighederne i et selskab, fastslår selskabsskatteloven, at der er lovpligtig sambeskatning. Dette kan kun fraviges, hvis det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Der gælder således en formodningsregel for, at stemmemajoritet medfører, at der er bestemmende indflydelse efter selskabsskattelovens § 31 C.

Som det fremgår af lovteksten i selskabsskattelovens § 31 C, så forudsættes majoritet af stemmerettighederne at indebære kontrol medmindre, det i særlige tilfælde og såfremt det klart kan påvises at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Der fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslag L 171 af 2008/09, hvor den nugældende formulering af selskabsskattelovens § 31 C blev foreslået:

"Det er overordnet set vurderingen, at den foreslåede koncerndefinition kun i mindre omfang vil føre til ændringer i kredsen af selskaber, der omfattes af sambeskatningsreglerne. Der er dog nuanceforskelle mellem den gældende og den foreslåede koncerndefinition, idet det i forslaget tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele."

Det afgørende for sambeskatning er således den reelle indflydelse, når det skal vurderes, om der foreligger bestemmende indflydelse.

Der fremgår endvidere følgende af L 171:

"... forslaget indeholder en formodningsregel om, at hvis en virksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en anden virksomhed direkte eller indirekte, foreligger der bestemmende indflydelse og dermed koncernforhold, medmindre det modsatte klart kan bevises. En virksomhed, som ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne direkte eller indirekte, anses således for at udøve bestemmende indflydelse og dermed for at være moder-virksomhed, medmindre virksomheden godtgør, at den ikke udøver bestemmende indflydelse over den anden virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger."

Det er således den virksomhed, der besidder mere end 50 % af stemmerettighederne, der skal godtgøre, at den ikke udøver bestemmende indflydelse over den anden virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Udtrykket "særlige tilfælde" understreger, at manglende sambeskatning er en undtagelse.

Z Holding A/S vil råde over 60 % af aktierne og stemmerne i det fælles holdingselskab, hvorfor der foreligger bestemmende indflydelse, medmindre Z Holding A/S godtgør, at selskabet ikke udøver bestemmende indflydelse over det fælles holdingselskab og dettes underliggende datterselskaber.

Det er vores opfattelse, at det ikke er muligt for Z Holding A/S at dokumentere dette, og på den baggrund skal der ske sambeskatning mellem Z Holding A/S og sambeskattede, samt de nystiftede selskaber i Rensekoncernen (X Holding A/S, A A/S, B A/S og C A/S).

Sammenhæng med regnskabslovgivningen

Den skattemæssige vurdering af koncernforhold er sammenfaldende med den regnskabsmæssige definition.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, at udtrykket "bestemmende indflydelse" er beføjelsen til at styre et datterselskabs "økonomiske og driftsmæssige beslutninger", jf. også bilag 1, pkt. B.4 til årsregnskabsloven.

Begrebet er enslydende med kriteriet for regnskabsmæssig konsolidering efter de internationale regnskabsstandarder (IAS 27).

Der findes ingen officiel definition af "økonomiske og driftsmæssige beslutninger". IFRS 10, som er afløseren for IAS 27, er lidt mere udførlig og fastslår, at en investor kontrollerer en virksomhed, hvis den har en eksponering overfor eller ret til et variabelt afkast hidrørende fra dens involvering i virksomheden, og har muligheden for at påvirke afkastet gennem den bestemmende indflydelse, den har over virksomheden. Det betyder, at alle tre nedenstående forhold skal være til stede for, at der er tale om et moder-/datterselskabsforhold:

• Bestemmende indflydelse over virksomheden
• Eksponering overfor eller ret til et variabelt afkast hidrørende fra dens involvering i virksomheden
• Muligheden for at udnytte den bestemmende indflydelse til at påvirke størrelsen af investors afkast.

Både årsregnskabsloven som IFRS forudsætter, at den regnskabsaflæggende enhed er en "sædvanlig" erhvervsdrivende enhed, der har til formål at skabe indtjening til dens ejere. I nærværende tilfælde er formålet med den nye rensekoncern ikke at skabe indtjening, men at sikre en anerkendt ramme (regnskabs- og selskabslovgivningen) for driften af virksomheden. I det lys må det være en rimelig fortolkning af udtrykket "bestemmende indflydelse over økonomiske og driftsmæssige beslutninger" må skulle angå indflydelsen på driften.

Ledelsen af Y Holding A/S, vurderer at der skal foretages regnskabsmæssig konsolidering med de underliggende selskaber i rensekoncernen. Den fælles rådgiver for etablering af rensekoncernen - PWC - er kommet til samme konklusion.

Praksis for hvornår der er koncernforbindelse

Den praksis, som er offentliggjort vedrørende spørgsmålet, om der er koncernforbindelse efter selskabsskattelovens § 31 C, omhandler i vid udstrækning spørgsmålet, om minoritetsaktionærer eller aktionærer med halvdelen af stemmerettighederne kan have bestemmende indflydelse. Derimod er der kun sparsom praksis for det modsatte udgangspunkt, hvor en majoritetsaktionær ikke er i koncernforhold med underliggende selskaber.

SKM2011.307.SR omhandler et tilfælde, hvor spørgsmålet var, om et selskab, der besad mellem 75 % og 80 % af både stemmer og kapital i en række underliggende datterselskaber, ville vedblive med at være sambeskattet uanset ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C (ændring jf. lov nr. 516 af 12/06/2009). Der var indgået ejeraftaler, hvoraf det fremgik, at en række beslutninger i de underliggende datterselskaber skulle træffes med enten kvalificeret flertal eller enstemmighed. De omhandlede beslutninger knyttede sig dog primært til udvidelse eller indskrænkelse af selskabernes aktivitet og ikke til den daglige drift. Administrationsselskabet blev derfor anset for både at besidde flertallet af stemmerne og have bestemmende indflydelse. Undtagelsesbestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 3, fandt derfor ikke anvendelse.

Skatterådets tidligere afgørelse vedrører spørgsmålet om sambeskatning mellem Y Holding A/S og Z Holding A/S i forbindelse med stiftelsen af den fælles spildevands-koncern. Y Holding A/S ejer over 60 % af stemmerne og aktierne i Z Holding A/S. Ejeraftalen mellem aktionærerne i Z Holding A/S giver beskyttelse af minoritetsaktionærerne i en række tilfælde, ligesom visse særlige tilfælde af beslutninger kræver konsensus fra alle ejere. Forholdene i ejeraftalen, herunder vetorettighederne i særlige tilfælde, ansås imidlertid ikke at indskrænke Y Holding A/S' reelle indflydelse på Z Holding A/S, hvorefter Skatterådet fandt, at selskaberne skulle sambeskattes.

Vurdering af kontrol i relation til Z Holding A/S og dermed Y Holding A/S

For en vurdering af om undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3 kan finde anvendelse, skal ejeraftalen som indgås mellem ejerkommunerne vurderes nærmere.

Den væsentligste begrænsning i Z Holding A/S' stemmerettigheder ligger i, at hver ejerkommune har ret til at besætte en bestyrelsespost i det fælles holdingselskab (X Holding A/S). Ud af de generalforsamlingsvalgte medlemmer i X Holding A/S, har ejerne af Z Holding A/S (1/3 af kommunerne) kun ret til at udpege en tredjedel af medlemmerne. Det bemærkes, at en yderligere udenforstående kommune også er aktionær i Z Holding A/S, men denne kommune er ikke interessent i hverken A I/S eller B I/S og vil derfor ikke have ret til at udpege medlemmer i X Holding A/S. Formanden vælges på generalforsamlingen, hvor Z Holding A/S besidder mere end 50 % af stemmerne. Næstformanden vælges af bestyrelsen.

Den rolle, som bestyrelsen i Z Holding A/S har i X Holding A/S, er således at udstikke de mere overordnede og strategiske retningslinjer for koncernen.

Efter ejeraftalen skal en række forhold af principiel og økonomisk betydning forelægges generalforsamlingen i X Holding A/S.

Eksempelvis skal følgende forhold forelægges for generalforsamlingen, der træffer beslutning med tiltrædelse af mindst 2/3 af stemmerne samt af mindst 2/3 af samtlige ejerkommuner:

• Optagelse af nye ejere
• Ændring af vedtægter
• Udlodning af udbytter
• Opløsning af selskabet

Disse elementer giver de 2/3 kommuner en minoritetsbeskyttelse, som dog ikke ændrer på det samlede billede af, at Y Holding A/S (administrationsselskab) gennem Z Holding A/S reelt har bestemmende indflydelse på X Holding A/S. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er tildelt generelle vetoretter eller lignende, der bevirker, at en enkelt kommune kan sætte sig imod flertallets ønsker. Kun i meget særlige tilfælde er de enkelte ejerkommuner tildelt egentlige vetoretter. Dette er f.eks. tilfældet, hvis en beslutning kan påvirke den enkelte ejerkommunes økonomi. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis beslutninger i koncernen medfører modregning i de kommunale ejeres bloktilskud, jf. ejeraftalen.

Disse indskrænkninger i Z Holding A/S' bestemmende indflydelse vil kun kunne have betydning for en sambeskatning mellem Y Holding A/S, Z Holding A/S og X Holding A/S og underliggende datterselskaber, såfremt det klart kan påvises, at Z Holding A/S alligevel ikke har bestemmende indflydelse.

Driftsmæssig styring af koncernen

De forskellige minoritetsbeskyttelsesregler bevirker efter vores opfattelse ikke, at Z Holding A/S ikke har den bestemmende indflydelse over den daglige drift i spildevandskoncernen.

Bestyrelsesformanden i holdingselskabet, renseselskaberne og serviceselskabet:

Formanden for holdingselskabets bestyrelse i rensekoncernen vælges af generalforsamlingen, dvs. reelt af Z Holding A/S, jf. ejeraftalen. Næstformanden vælges af bestyrelsen.

At der er tale om en enhedsbestyrelse medfører, at det er den samme bestyrelse i det fælles holdingselskab, renseselskaberne og serviceselskabet, hvorved det reelt er Z Holding A/S, som vælger bestyrelsesformanden i selskaberne i kraft af flertallet af stemmerne i det fælles holdingselskab.

Den overordnede ledelsesstruktur er blevet sådan, at den valgte bestyrelse for det fælles holdingselskab, renseselskaberne og serviceselskabet fastlægger de overordnede rammer for koncernens virke. Det er også bestyrelsen, der i det daglige vil varetage minoritetsbeskyttelsen. Det fælles holdingselskab har ingen medarbejdere, og der udøves ikke anden aktivitet i selskabet end at være holdingselskab for renseselskaberne og serviceselskabet

Det er således samlet vores opfattelse, at Z Holding A/S ikke kan dokumentere, at selskabet ikke har bestemmende indflydelse over rensekoncernen. Der må derimod lægges til grund, at Y Holding A/S (administrationsselskab) gennem Z Holding A/S reelt har bestemmende indflydelse på X Holding A/S og derved reelt har bestemmende indflydelse over koncernens driftsmæssige beslutninger.

Vi mener på den baggrund, at der skal svares "ja" til spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

Kan SKAT bekræfte, at hæftelsen for eventuelle skattekrav, etc. overgår til de nystiftede driftsselskaber i den nye rensekoncern ved ophørsspaltningen, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 3?

Det er vores opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares med et "ja".

Begrundelse

Reglerne om omstrukturering

Det følger af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 5, at bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 4 om spaltning finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af vand- og spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h.

Fusionsskattelovens kapitel 4 omfatter tillige § 15 b, stk. 3, hvoraf følgende fremgår:

Stk. 3. Ophører det indskydende selskab, påhviler det de modtagende selskaber at indgive selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste sædvanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen. Det eller de modtagende selskaber hæfter solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab. Ophører det indskydende selskab, indtræder de modtagende selskaber i det indskydende selskabs krav mod skattemyndighederne vedrørende tillæg, godtgørelse og overskydende skat som omhandlet i selskabsskatteloven.

Bestemmelsen fastlægger således, at det modtagende selskab hæfter for eventuelle skattekrav mod det indskydende selskab og indtræder i det indskydende selskabs eventuelle krav mod skattemyndighederne.

Kommuner er generelt skattefritagne, men ved en særregel er vand- og spildevandsaktivitet gjort skattepligtige i lighed med en selskabsretlig enhed, uanset om denne aktivitet udøves i kommunalt regi. Det betyder, at ejerkommunerne er skattepligtige af aktiviteterne i interessentskaberne A I/S og B I/S efter særreglen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h og kan derved anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 4, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 5.

Reglerne i fusionsskatteloven om ophørsspaltning er oprindelig tiltænkt at finde anvendelse i tilfælde, hvor der er tale om en egentlig selskabsretlig ophørsspaltning for f.eks. aktieselskaber. Reglerne er senere udvidet til også at gælde omstruktureringer af vandselskaber, der er organiseret som I/S'er. Udvidelsen af reglerne medfører i rensekoncernens tilfælde, at de modtagende selskaber (A/S'erne) vil hæfte solidarisk for skattekrav, som efter skattelovgivningen ville kunne rettes mod de indskydende selskaber - i dette tilfælde interessentskaberne / ejerkommunerne.

Det er vores vurdering, at reglerne vedrørende ophørsspaltning også vil finde anvendelse i den foreliggende situation, da skattepligten for interessentskaberne/ejerkommunerne ophører i forbindelse med opløsningen af I/S'erne og derfor kan sammenlignes med ophøret af det indskydende selskab ved en normal ophørsspaltning.

Vi mener derfor, at der skal svares "ja" til spørgsmål 2."

Høringssvar

Kommentarer til SKATs udkast til indstilling til bindende svar

I SKATs udkast til indstilling til Skatterådet er der lagt op til at svare nej til spørgsmål 1 om indtræden af sambeskatning mellem holdingselskabet i rensekoncernen (Z Holding A/S) og Y Holding A/S og de underliggende selskaber.

Det er fortsat vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et ja. Det følgende indeholder en afklaring af faktuelle forhold, samt supplerende argumenter til støtte for vores synspunkt.

Ejerforhold

De i sagen omhandlede selskaber er alle ultimativt 100 % ejet af kommuner i et område. Forholdet mellem ejerne i kommunalt ejede selskaber og ejernes karakter af politisk ledede organisationer betyder, at styringen i disse selskaber i væsentligt omfang afviger fra privatejede selskaber. Der er typisk et øget fokus på minoritetsbeskyttelse, og det forhold, at kommuner ikke må eje selskaber med henblik på at opnå overskud, forskyder incitamenterne i forhold til privatejede selskaber, hvor aktionærernes interesse i vidt omfang består i interessen i at modtage en del af overskuddet. I modsætning til andre private virksomheder vil det heller ikke umiddelbart være muligt at opnå en kapitalgevinst ved et eventuelt salg af ejerandelen i virksomheden, henset til prisreguleringen, der ikke tillader overskudsdannelse.

Rensekoncernens væsentligste kunde vil blive Z-koncernen, som afleder spildevand til rensning på rensekoncernens i alt tre renseanlæg. Både renseselskaberne og spildevandsselskaberne er underlagt intensiv offentligretlig regulering, herunder central prisloftkontrol, der indebærer krav om omfattende effektivisering, bl.a. af hensyn til den danske konkurrenceevne. Det bemærkes endvidere, at vandsektorloven som udgangspunkt afskærer muligheden for overskudsdannelse, da et overskud skal geninvesteres i sektoren eller anvendes til at nedsætte priserne (taksterne).

Skatterådet har tidligere ved et bindende svar, bekræftet, at Y Holding A/S er sambeskattet med Z Holding A/S og de underliggende selskaber. Det er i al væsentlighed de samme hensyn, der begrunder etableringen af rensekoncernen, som begrundede etableringen af Z -koncernen. Formodningsreglen om bestemmende indflydelse i SEL § 31C, stk. 3, jf. nedenfor, fandt således anvendelse.

Henset hertil, samt at der ikke er afgørende hensyn, der skulle tale for at behandle rensekoncernen forskelligt fra Z -koncernen i forhold til formodningsreglen, understøtter dette i lighed med sagens øvrige momenter, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende.

Formodningsreglen i SEL § 31C, stk. 3

Formodningsreglen i SEL § 31C, stk. 3, indebærer, at en aktionær, der besidder flertallet af stemmerettighederne, skal anses for at have bestemmende indflydelse i henhold til SEL § 31C, stk. 2, medmindre
"det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse" (vores understregning)

Årsregnskabslovens definition af begrebet "bestemmende indflydelse" svarer til den skattemæssige definition i SEL § 31 C. I lovbemærkningerne hertil, jf. LFF 2009-03-25 nr. 171, ad § 1, nr. 36, bilag 1, B, 4, udtrykkes formodningsreglen således:

"(...) hvis en virksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne (...)foreligger der bestemmende indflydelse og dermed koncernforhold, medmindre det modsatte klart kan bevises". (vores understregning)

Det er ifølge forarbejderne virksomheden (og ikke SKAT), der konkret skal kunne godtgøre, at der på trods af stemmeflertallet ikke udøves bestemmende indflydelse. Når det i forarbejderne anføres, at det er aktionæren selv, der i givet fald skal afkræfte formodningen om bestemmende indflydelse, og når dette ifølge ordlyden alene kan ske i særlige tilfælde, er det et udtryk for lovgivers ønske om at afskære skatteyderne muligheden for selv at kunne til- eller fravælge, hvilke datterselskaber, der skal indgå i sambeskatningen.

Dette skal ses i sammenhæng med det erklærede formål med at introducere det regnskabsmæssige kontrolbegreb i sambeskatningsreglerne tilbage i 2005. Det regnskabsmæssige kontrolbegreb afløste den hidtil gældende regel, hvorefter sambeskatning forudsatte 100 % ejerskab. Af de generelle bemærkninger til forarbejderne, jf. LFF 2005-03-02 nr. 121, fremgår bl.a., at princippet om sambeskatning med alle koncernselskaber nemt kunne omgås uden en ændring af koncerndefinitionen.

En afvisning af sambeskatning i den foreliggende situation vil efter spørgers opfattelse ikke være i overensstemmelse med formålet med sambeskatningsreglerne. Det skyldes, at et selskab med en stor ejerandel da vil kunne omgå sambeskatning ved at formulere ejeraftalen, så minoritetsaktionærerne i fællesskab kan udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. Det har særligt betydning, hvis der er valgt international sambeskatning, idet SKATs indstilling åbner op for, at man i praksis kan vælge, hvilke udenlandske selskaber, der skal medtages i en international sambeskatning.

Det må i den forbindelse fremhæves, at Z Holding A/S kommer til at eje over 60 %, mens de øvrige ejerkommuner bliver minoritetsaktionærer med ejerandele under 10 procent. Ingen af de 2/3 øvrige ejerkommuner vil have bestemmende indflydelse, idet de hver især kan udpege 1 bestyrelsesmedlem. Også denne fordeling af ejerandelene understøtter efter vores opfattelse, at formodningsreglen i SEL § 31C, stk. 3, ikke kan tilsidesættes, selv om Z Holding A/S ikke kan udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne.

Situationen kan således ikke sidestilles med et selskab med få, større ejere, hvor eksempelvis blot to større minoritetsaktionærer vil kunne opnå en bestemmende indflydelse ved at koordinere deres stemmeafgivning.

Udover den indflydelse, som klart må forventes at hidrøre fra en stor ejerandel af selskabet, vil der også være andre forhold, som medvirker til, at den bestemmende indflydelse fra Z Holding A/S ikke kan tilbagevises. Det forhold, at Z koncernen i realiteten bliver en væsentlig kunde for den nye rensekoncern medfører tillige, at det vil være vanskeligt for de andre deltagere at gå sammen om at modsætte sig ønsker, som Z Holding A/S måtte have. Den økonomiske indflydelse fra Z Holding A/S bliver derfor helt afgørende for mange af de beslutninger, som måtte træffes i den nye rensekoncern - og i realiteten vil det derfor være uden betydning, om Z Holding A/S formelt sidder med under halvdelen af bestyrelsesposterne. I en selskabskonstruktion, som er reguleret på en måde, hvor der ikke kan komme ny kapital ind, og hvor det optjente overskud løbende skal uddeles til ejernes spildevandsselskaber i form af lavere priser, vil selskabet i sagens natur være meget afhængig af ejernes velvilje over for selskabet -og en ejer med over 60 % af aktierne vil efter vores vurdering i praksis sidde med den bestemmende indflydelse. Vurdering af bestemmende indflydelse er således ikke blot en vurdering af den formelle indflydelse, jf. også den vejledning som er udsendt vedrørende forståelsen af bestemmende indflydelse i den internationale regnskabsstandard (IFRS 10):

"B2 To determine whether an investor controls an investee an investor shall assess whether it has all the following:

1. Power over the investee

2. Exposure, or rights, to variable returns from its involvement with the investee; and

3. The ability to use it power over the investee to affect the amount of the investor's returns

[...]

B19 Sometimes there will be indications that the investor has a special relationship with the investee, which suggests that the investor has more than a passive interest in the investee. The existence of any individual indicator, or a particular combination of indicators, does not necessarily mean that the power criterion is met. However, having more than a passive interest in the investee may indicate that the investor has other related rights sufficient to give it power or provide evidence of existing power over an investee. For example, the following suggests that the investor has more than a passive interest in the investee and, in combination with other rights, may indicate power:

a. The investee's key management [...]

b. The investee's operations are dependent on the investor, such as in the following situations:

(i) The investee depends on the investor to fund a significant portion of its operations

(ii) The investor guarantees a significant portion of the investee's obligations

(Hi) The investee depends in the investor for critical services, technology, supplies or raw materials.

(iv) The investor controls assets such as licences or trademarks that are critical to the investee's operations

(v) The investee depends on the investor for key management personnel, such as when the investor's personnel have specialized knowledge of the investee's operations

c. A significant portion of the investee's activities either involve or are conducted on behalf of the investor

d. The investor's exposure, or rights, to returns from its involvement with the investee is disproportionately greater than its voting or other similar rights.

Som det ses ovenfor af særligt B19 (b) vil der i forbindelse med bedømmelsen af bestemmende indflydelse efter IFRS 10 indgå en lang række forhold - dette understreger efter vores vurdering i høj grad, at bedømmelsen ikke uden videre skal ske på grundlag af en enkelt indikator som f.eks. bestyrelsesindflydelse.

Måtte Skatterådet tiltræde SKATs indstilling, vil dette kunne åbne op for spekulation i ind- og udtræden af sambeskatning. Det skyldes, at en majoritetsaktionær relativt risikofrit vil kunne afgive kompetence til at indsætte hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne i de tilfælde, hvor resten af ejerandelene er spredt på mange aktionærer, der vil have vanskeligt ved at koordinere deres stemmeafgivning.

Generalforsamlingens kompetence

Af SKATs indstilling, fremgår:

"Oplysningerne om, at generalforsamlingen har den afgørende kompetence i alle anliggender bliver ikke understøttet af vedtægterne eller af ejeraftalen og kan derfor ikke lægges til grund".

Det er vi ikke enige i.

Udgangspunktet for generalforsamlingens kompetence er ifølge selskabslovens § 105, at anliggender på generalforsamlingen afgøres ved simpelt flertal. Dette er gentaget i ejeraftalen og vedtægterne i den foreliggende sag, jf. nedenfor.

Det fremgår således udtrykkeligt af den ejeraftale, der er tiltrådt af samtlige de kommende ejerkommuner, at beslutninger på generalforsamlingen som udgangspunkt træffes med simpelt stemmeflertal. Det samme fremgår også i vedtægterne for holding-selskabet.

Visse beslutninger skal ifølge ejeraftalen, og som gentaget i vedtægterne, vedtages med kvalificeret flertal eller enstemmighed. Som det også er anført i indstillingen, sikrer disse bestemmelser en beskyttelse af minoritetsaktionærernes investering.

At beslutninger på generalforsamlingen normalt skal træffes med simpelt stemmeflertal indebærer, at Z Holding A/S som udgangspunkt kontrollerer beslutningsprocessen på generalforsamlingsniveau. Dette giver i henhold til selskabsloven Z Holding A/S de fornødne stemmer til at vedtage en række væsentlige beslutninger, da generalforsamlingen er selskabets øverste beslutningsorgan - og i henhold til selskabsloven enekompetent på disse områder.

Generalforsamlingen kan også på ad hoc-basis tiltage sig yderligere kompetencer, herunder ved at give konkrete instrukser til bestyrelsen. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal vedtage instrukser for bestyrelsen, så længe det ikke sker i et sådant omfang, at generalforsamlingen i realiteten overtager selskabets ledelse.

Z Holding A/S har således som majoritetsaktionær på generalforsamlingen mulighed for at udøve bestemmende indflydelse med de begrænsninger, der følger af ejeraftalen.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan SKAT bekræfte, at X Holding A/S (det fælles holdingselskab i rensekoncernen og dettes underliggende datterselskaber) indtræder i sambeskatning med Y Holding A/S og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C, fra det tidspunkt, hvor der sker stiftelse af et fælles holdingselskab i rensekoncernen?

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 31, stk. 1:

§ 31. Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. Selskaber og foreninger m.v., der ikke kan være omfattet af § 12, stk. 2 og 3, anses dog ikke for koncernforbundne med selskaber og foreninger m.v., der kan være omfattet af § 12, stk. 2 og 3. I stk. 2-9 sidestilles faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.

Selskabsskattelovens § 31 C

§ 31 C. Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet.

Stk. 5. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse.

Stk. 6. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.

Stk. 7. Et selskab skal holdes ude af sambeskatningen, hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab.

Stk. 8. Et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Ved ophøret af sambeskatningen finder § 31 A, stk. 10, anvendelse.

Forarbejder

Bemærkningerne til L 151 (lovforslaget til lov nr. 460 af 12. juni 2009):

(...)

Idet sondringen mellem private og kommunale forsyninger ændres som følge af selskabsgørelsen, foreslås en alternativ sprogbrug om de forsyninger, der hidtil var kendt som private. De spildevandsforsyninger, der hidtil har været betegnet som private, dvs. typisk mindre anlæg, betegnes nu som anlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Tilsvarende ændres betegnelsen »et offentligt spildevandsanlæg«, i dette kapitel, til at omhandle anlæg, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

(...)

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 29. april 2009

(...)Jeg vil derfor præcisere, at den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 3, ikke er til hinder for, at flere kommuner kan etablere et fælles selskab, der udfører servicefunktioner for vandselskaber, der ejes af de pågældende kommuner.

Betænkning nr. 1498 afgivet november 2008, om modernisering af selskabsretten, kapitel 17.1.

(...)

Den væsentligste ændring i koncerndefinitionen er, at der kan foreligge et koncernforhold, selvom moderselskabet ikke ejer kapitalandele i dattervirksomheden.

Det formodes, at det vil være et meget begrænset antal tilfælde, hvor den nye definition vil medføre koncernstatus, uden at dette også efter den tidligere definition var tilfældet.

(...)

Med den nye definition bliver den reelle indflydelse afgørende for vurderingen af, om et selskab betragtes som moderselskab. Det er fortsat udgangspunktet, at et selskab, der besidder kapitalandele, der giver ret til flertallet af stemmerettighederne, betragtes som moderselskab. Dette gælder imidlertid ikke, hvis selskabet har fraskrevet sig retten til at råde over flertallet af stemmerne på en måde, som selskabet ikke selvstændigt kan ændre. Selskabet skal selv løfte bevisbyrden for, at dette er tilfældet.

(...)

Bemærkninger til L 170 fremsat den 25. marts 2009 (lovforslaget til selskabsloven, jf. lov nr. 470 af 12. juni 2009)

(...)

I praksis forventes den ændrede definition af bestemmende indflydelse imidlertid ikke at få en væsentlig betydning for definitionen af en koncern. Det formodes, at det vil være et meget begrænset antal tilfælde, hvor den nye definition vil medføre koncernstatus, uden at dette også efter den tidligere definition var tilfældet.

(...)

Det foreslåede stk. 2 omhandler formodningsreglen om, at hvis et moderselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et datterselskab direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed, er der tale om bestemmende indflydelse, medmindre det modsatte klart kan bevises. Som udgangspunkt foreligger der således et moder-datterforhold i tilfælde, hvor moderselskabet besidder mere end 50 pct. af stemmerettighederne i dattervirksomheden. Antagelsen anvendes alene til at overføre en slags omvendt bevisbyrde på selskaber, der måtte være i den situation, at den, der besidder mere end 50 pct., ikke er den, der udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. I disse situationer vil selskabet således skulle godtgøre, at dette er tilfældet, førend udgangspunktet kan fraviges. (SKATs fremhævelse)

Det er væsentligt at bemærke, at det er stemmerettighederne og ikke kapitalandelene, som er udslagsgivende i forhold til om der foreligger et kompetenceforhold.

En ændring i forhold til tidligere er også, at der skal tages hensyn til stemmeretsbegrænsninger. Hvis et selskab f.eks. ejer 60 pct. af stemmerettighederne, men kun kan stemme for 5 pct., må det som udgangspunkt antages, at der ikke foreligger koncernforhold, da »moderselskabet« ikke besidder flertallet af stemmerettighederne på generalforsamlingen.

Hvis moderselskabet på trods af stemmerettighedsbegrænsningen har faktisk bestemmende indflydelse på generalforsamlingen, vil dette blive omfattet af stk. 3, nr. 4.

(...)

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009 (Bilag 14)

»Koncerner

§ 5 a. En modervirksomhed udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan kun have én direkte modervirksomhed. Hvis flere virksomheder opfylder et eller flere af kriterierne i § 5 b, er det alene den virksomhed, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modervirksomhed.

§ 5 b. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 3. Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis modervirksomheden har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.

Stk. 4. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har bestemmende indflydelse.

Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder.««

[Tilpasning af koncerndefinition i lov om finansiel virksomhed til koncerndefinition i selskabsloven

(...)

Det er overordnet set vurderingen, at den foreslåede koncerndefinition kun i mindre omfang fører til ændringer i kredsen af selskaber, der omfattes af sambeskatningsreglerne. Der er dog nuanceforskelle mellem den gældende og den foreslåede koncerndefinition, idet det i forslaget tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele. (...)

Skatteministeriets svar i forbindelse med folketingsbehandling af lovforslag L 121 fremsat den 2. marts 2005 (bilag 16)

(...)

Spørgsmål 5: Er henvisningen til årsregnskabsloven i bemærkningerne til SEL § 31C bindende for skattemyndighederne, således at, såfremt der ikke foreligger en koncern i relation til årsregnskabsloven, skal der heller ikke ske tvungen national sambeskatning?

Svar: I den foreslåede § 31 C i selskabsskatteloven er der anvendt samme definition af en koncern - som der er anvendt i årsregnskabsloven (og aktieselskabsloven m.fl.). Definitionen er således den samme, hvorfor retspraksis vedrørende definitionen i årsregnskabsloven m.fl. også har betydning for fortolkningen af den foreslåede § 31 C.

Det skal dog understreges, at den lignende skattemyndighed kan foretage en

selvstændig efterprøvelse af, om der foreligger en koncern.

(...) (SKATs fremhævelse)

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-2 afs. CD.3.1.2.2. Koncernforbindelse:

(...)

Der er koncernforbindelse mellem selskaber og foreninger mv., hvis de på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern.

(...)

En koncern består af et selskab, en fond, en trust eller en forening mv. (moderselskabet) sammen med et eller flere datterselskaber. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Moderselskabet er det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Se SEL § 31 C, stk. 1.

(...)

Bestemmende indflydelse defineres som beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Se SEL § 31 C, stk. 2.

(...)

Det tillægges afgørende vægt, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i selskabet, uagtet om der formelt besiddes ejerandele.

Hovedregel

Et moderselskab har bestemmende indflydelse i et datterselskab, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i datterselskabet. Se SEL § 31 C, stk. 3.

Undtagelse 1

Hvis et selskab ejer mere end 50 pct. af stemmerettighederne i et selskab, men i særlige tilfælde klart kan påvise, at ejerforholdet ikke udgør bestemmende indflydelse, er der ikke tale om et moderselskab. Se SEL § 31 C, stk. 3. Se SKM2010.209.SR , hvor et selskab ejede 75 pct. af både stemmer og kapital i to datterselskaber. Et andet selskab ejede de resterende 25 pct. En ejeraftale krævede enighed mellem aktionærerne i alle beslutninger, og det var derfor efter SEL § 31 C, stk. 3, påvist, at ejerforholdet ikke udgjorde bestemmende indflydelse. I SKM2011.307.SR , hvor et selskab besad flertallet af stemmer og kapital i en række datterselskaber, skulle en række beslutninger, ifølge ejeraftaler, træffes med kvalificeret flertal eller enstemmighed. SEL § 31 C, stk. 3, skulle dog ikke anvendes, da der ikke var tale om løbende, sædvanlige driftsmæssige og forretningsmæssige beslutninger i selskabet. Der var derfor tale om bestemmende indflydelse med national sambeskatning til følge.

Undtagelse 2

Et selskab, som ikke har mere end 50 pct. af stemmerettighederne - dvs. selskabet har mindre end 51 pct. af stemmerettighederne -, kan have bestemmende indflydelse i visse situationer. Se SEL § 31 C, stk. 4. Se fx SKM2007.298.SR ,

hvor et selskab havde en kapitalandel på 90 pct. i datterselskabet, men ikke flertallet af stemmerettighederne. Selskabet havde den bestemmende indflydelse over datterselskabets driftsmæssige og finansielle ledelse og havde derfor reelt den bestemmende indflydelse i datterselskabet. Se også SKM2010.687.SR , hvor ingen af anpartshaverne ejede mere end halvdelen af stemmerne, men retten til at udpege flertallet i det øverste ledelsesorgan i datterselskabet medførte bestemmende indflydelse.

Formodningsregel

Der eksisterer altså en formodningsregel om, at hvis et moderselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et datterselskab direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed, er der tale om bestemmende indflydelse, medmindre det modsatte klart kan bevises. Et selskab, som ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne direkte eller indirekte, anses således for at udøve bestemmende indflydelse og dermed for at være moderselskab, medmindre selskabet godtgør, at den ikke udøver bestemmende indflydelse over det andet selskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Som udgangspunkt foreligger der således et moder-datterforhold i tilfælde, hvor moderselskabet besidder mere end 50 pct. af stemmerettighederne i dattervirksomheden. Ligeledes antages det, at et selskab, der ikke besidder mere end 50 pct., ikke er det selskab, der udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. I disse situationer vil selskabet således skulle godtgøre, at det faktisk udøver bestemmende indflydelse, førend udgangspunktet kan fraviges.

Det er stemmerettighederne og ikke kapitalandelene, som er udslagsgivende i forhold til, om der foreligger et koncernforhold.

Der skal også tages hensyn til stemmeretsbegrænsninger. Hvis et selskab fx ejer 60 pct. af stemmerettighederne, men kun kan stemme for 5 pct., må det som udgangspunkt antages, at der ikke er et koncernforhold, da "moderselskabet" ikke besidder flertallet af stemmerettighederne på generalforsamlingen. Hvis moderselskabet på trods af stemmerettighedsbegrænsningen har faktisk bestemmende indflydelse på generalforsamlingen, vil dette blive omfattet af SEL § 31 C, stk. 4, nr. 4.

(...)

Ejeraftalers betydning

Hvor et krav i ejeraftaler om enighed eller vetoret kun gælder visse beslutninger, må det afhænge af en konkret vurdering, om flertalsaktionæren reelt har bestemmende indflydelse i selskabet.

Forudsætningen for, at ejeraftaler kan tillægges retsvirkning er selvfølgelig, at de overholdes. Hvis aftalen ikke overholdes, vendes der tilbage til udgangspunktet om, at der er tale om en koncern, hvis moderselskabet ejer mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet.

Ejeraftaler er ikke bindende for selskabet og de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. Se selskabsloven § 82.

En flertalsaktionær kan derfor i princippet vælge at bryde en indgået ejeraftale og få vedtaget en beslutning på generalforsamlingen.

Det er SKATs opfattelse, at SKAT som udgangspunkt skal respektere ejeraftaler. SKAT kan dog konkret vurdere, om der er tegn på, at ejeraftaler ikke vil blive respekteret af parterne. Se SKM2010.687.SR , hvor SKAT ikke havde indikationer for, at parterne ikke ville følge anpartshaveroverenskomsten, og indholdet af anpartshaveroverenskomsten derfor blev lagt til grund ved vurderingen af, om der forelå bestemmende indflydelse.

Vetoretter

I mange tilfælde vil aktionærerne i et selskab have aftalt i en ejeraftale, at visse beslutninger eller eventuelt alle beslutninger kræver enighed mellem aktionærerne, selvom den ene aktionær formelt har flertallet af stemmerettighederne i selskabet. En vetoret udgør således ikke i sig selv bestemmende indflydelse, men kan eventuelt blokere for en anden aktionærs bestemmende indflydelse.

(...)

Det er SKATs opfattelse, at der skal skelnes mellem vetorettigheder, der kun skal beskytte minoritetsaktionærernes investering, og vetorettigheder, der giver minoritetsaktionærerne vetoret over driftsmæssige beslutninger. Hvis minoritetsaktionærernes vetorettigheder kun kan anses for at have beskyttende karakter, vil majoritetsaktionærerne have den bestemmende indflydelse.(...)

SKM2010.677.SR . To selskaber ejede hver 50 pct. af et selskab, og hver aktionær udpegede tre bestyrelsesmedlemmer. Den ene aktionær udpegede formanden, hvis stemme var afgørende ved stemmelighed. Et krav i aktionæroverenskomsten om, at en række beslutninger krævede 100 pct. repræsentation og tilslutning i bestyrelsen (vetoret), betød dog, at den aktionær, der udpegede formanden, som havde den afgørende stemme, ikke havde bestemmende indflydelse. Afgørelsen er et eksempel på, at en vetoret kan blokere for en anden aktionærs bestemmende indflydelse.

SKM2008.688.SR . Den "vetoret", som minoritetsaktionæren havde til at blokere for beslutninger i bestyrelsen, kunne ikke sidestilles med en ret til at udøve bestemmende indflydelse over den driftsmæssige og finansielle ledelse i datterselskabet. "Vetoretten" blokerede derfor ikke for majoritetsaktionærens bestemmende indflydelse.

SKM2011.633.SR . Vetorettighederne blev kun anset for at have beskyttende karakter.

SKM2011.42.SR . En minoritetsaktionærs vetorettigheder blev ikke tilsvarende anset for at indskrænke majoritetsaktionærens indflydelse på datterselskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Vetorettighederne gjaldt bl.a. ved indskrænkninger i eller udvidelse af aktiviteten i datterselskabet, afståelse af aktiver i datterselskabet til en af parterne, indgåelse af joint ventures mv., udlodning af udbytte og frivillig likvidation, konkurs og betalingsstandsning.

SKM2009.712.SR : Et selskab, D, ejede 35 % af A A/S, 17,5 % af B A/S og 35 % af C A/S. J A/S ejede direkte eller indirekte 75 % af aktiekapitalen i B A/S. J A/S havde indgået en aktionæroverenskomst med de øvrige aktionærer i B A/S, hvorefter D A/S havde retten til at udpege flertallet af bestyrelsen i B A/S. J A/S fandtes derfor ikke at udøve en bestemmende indflydelse over B A/S' driftsmæssige og finansielle ledelse. D A/S fandtes derfor at være det eneste moderselskab til B A/S.

Begrundelse

Som nævnt i spørgers sagsfremstilling er det tidligere blevet bekræftet af Skatterådet, at Y Holding A/S kunne sambeskattes med Z Holding A/S, som det ejer over 60 pct. af. Den nævnte afgørelse kan dog ikke tillægges betydning for denne afgørelse, da der er flere væsentlige, faktuelle forskelle. SKAT har derfor i den foreliggende sag foretaget en selvstændig skattemæssig vurdering af begrebet bestemmende indflydelse i forhold til sambeskatningsreglerne i selskabsskattelovens § 31 C.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om der er koncernforbindelse mellem Z A/S og de underliggende selskaber og af om der er koncernforbindelse mellem X Holding A/S og de tre underliggende selskaber.

Koncernforbundne selskaber skal sambeskattes, jf. selskabsskatteloven § 31, stk. 1. Et selskab udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. selskabsskatteloven § 31 C, stk. 2.

Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse, jf. selskabsskatteloven § 31 C, stk. 3.

Ud fra det oplyste råder Z Holding A/S over X Holding A/S med over 60 % af aktier og stemmer. Der er dermed bestemmende indflydelse medmindre det godtgøres, at der ikke er bestemmende indflydelse.

For at vurdere om Z Holding A/S ikke har bestemmende indflydelse må ejeraftalen vurderes:

• Hver af kommunerne indstiller en person til bestyrelsen.
• Z Holding A/S vælger reelt bestyrelsesformanden.
• De 1/3 kommuner, der ejer Z A/S kan hver især indstille et bestyrelsesmedlem, hvoraf eén af dem udpeges til formand.
• Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt flertal.
• Visse beslutninger kræver 2/3 flertal på generalforsamlingen. Det drejer sig om optagelse af nye ejere, ændring af vedtægter, udlodning af udbytter og opløsning af selskabet.
• Bestyrelsens rolle er at udstikke de overordnede og strategiske retningslinjer.

Følgende ikke-driftsmæssige beslutninger kræver ifølge ejeraftalen tilslutning fra samtlige ejere:

• Fusion af Renseselskaberne
• Beslutninger, der kan medføre modregning i kommunernes bloktilskud, eller som kan påvirke kommunernes lånerammer.
• Overdragelse af Holdingselskabets aktier (helt eller delvist) i serviceselskabet, renseselskaberne eller andre datterselskaber, som Holdingselskabet måtte stifte eller overtage
• Salg af hele eller væsentlige dele af virksomheden i serviceselskabet, renseselskaberne eller andre datterselskaber, som Holdingselskabet måtte stifte eller overtage (aktivoverdragelse)

Det er SKATs opfattelse, at de vetorettigheder, som minoritetsaktionærerne har, har karakter af beskyttelse af minoritetsaktionærernes investering.

Udlodning af udbytte og opløsning indskrænker ikke majoritetsaktionærens indflydelse, jf. SKM2011.42.SR og SKM2011.307.SR .

Selvom ejeraftalen giver Z Holding A/S en reel ret til at udpege formanden og muligheden for at have flere bestyrelsesmedlemmer, får det ikke automatisk den betydning, at Z Holding A/S reelt har bestemmende indflydelse og derfor kan sambeskattes.

Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt flertal efter vedtægterne og ejeraftalen.

Ejeraftalen indeholder dermed bestemmelser, som indskrænker Z A/S 's reelle indflydelse på det fælles holdingselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Det er direktionen, der træffer de driftsmæssige og økonomiske beslutninger.

Bestyrelsen ansætter direktionen, jf. vedtægterne. Efter selskabslovens § 111 har direktionen i et selskab den daglige ledelse.

Oplysningerne om, at generalforsamlingen har den afgørende kompetence i alle anliggender bliver ikke understøttet af vedtægterne eller af ejeraftalen og kan derfor ikke lægges til grund. Repræsentanten er ikke enig heri. SKAT finder dog fortsat, at der ikke kan bortses fra, at direktionen (som ansættes af bestyrelsen) efter selskabsloven har den daglige ledelse.

Selvom ejeraftaler ikke er bindende for selskabet og generalforsamlingen, jf. selskabslovens § 82, betyder de noget for vurderingen af den bestemmende indflydelse.

SKAT respekterer som udgangspunkt ejeraftaler med den forudsætning at de følges.

En ejeraftale, der giver medejerne kontrollen over bestyrelsen, som ansætter direktionen, der varetager den daglige ledelse betyder efter SKATs vurdering at Z A/S ikke længere har beføjelsen til at styre de driftsmæssige og økonomiske beslutninger.

Repræsentanten har anført, at generalforsamlingen har den afgørende kompetence i alle anliggender og at Z A/S kontrollerer beslutningerne der. At træffe de driftsmæssige beslutninger på ad hoc basis er efter SKATs opfattelse ikke tilstrækkeligt.

Repræsentantens argument om, at Z koncernen er den største kunde i Rensekoncernen, og at det i det omfang, der ikke tages hensyn hertil, kan gøres til et anliggende for generalforsamlingen, ses ikke at føre til et andet resultat.

Repræsentanten påstår, at det bliver svært at modsætte sig Z A/S. Det vil blot være vanskeligt, men ikke umuligt for de andre deltagere at gå sammen og modsætte sig ønsker, som Z Holding A/S måtte have. Det har ingen selvstændig betydning i forhold til definitionen af bestemmende indflydelse, dvs. beføjelsen til at styre de finansielle/driftsmæssige forhold.

De selskabsretlige regler gælder også for selskaber, der er kommunalt ejede og har ejere, der er politisk ledede organisationer.

Ligeledes er der ikke forskel på selskaber med få ejere eller selskaber med flere ejere. Selvom de andre minoritets aktionærer ikke har en samlet bestemmende indflydelse har de stadig kontrol over bestyrelsen.

SKAT er enig i, at det står flere steder, bl.a. i forarbejderne, teorien og i litteraturen, at det er skatteyderen (selskabet eller virksomheden), der skal afkræfte formodningsreglen.

Formodningsreglen anvendes alene til at føre omvendt bevisbyrde i en situation, hvor et selskab ejer mere end 50 procent af stemmerne men ikke har bestemmende indflydelse (Guldmand, Winther og Werlauf, 2011, s. 22).

Det står i forarbejderne, bl.a. i selskabsudvalgets betænkning, at det er selskabet, der skal løfte bevisbyrden for, at dette er tilfældet. Dette gælder dog efter SKATs opfattelse kun, når det er selskabet selv, der skal modbevise, at der er sambeskatningen og ikke som i denne omvendte situation.

SKAT kan naturligvis selvstændigt prøve det og vurdere om der foreligger bestemmende indflydelse, jf. Skatteministeriets svar af 2. marts 2005 (Bilag 16 til lovforslaget L 121), hvor der står: "Det skal dog understreges, at den lignende skattemyndighed kan foretage en selvstændig efterprøvelse af, om der foreligger en koncern."

Hvis kun selskabet kan påvise det, vil ensartede situationer behandles forskelligt alt efter om selskabet ønsker at påvise, at der ikke er sambeskatning.

Koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C blev ændret i 2009, så der fremover skulle lægges større vægt på, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab. SKAT finder derfor ikke, at det alene kan være overladt til selskabet selv, at afgøre, om det ønsker at påvise bestemmende indflydelse eller ej.

I SKM2009.712.SR blev et selskab, J A/S, ikke anset for at have bestemmende indflydelse over selskabet B A/S' driftsmæssige og finansielle ledelse, selvom J A/S direkte eller indirekte ejede 75 procent af aktiekapitalen i B A/S, fordi der var indgået en aktionæroverenskomst med de øvrige aktionærer i B A/S, hvorefter D A/S, der ejede 17,5 procent af kapitalen havde retten til at udpege flertallet af bestyrelsen i selskabet.

Afgørelsen er truffet, før den nuværende koncerndefinition blev indført, men udtrykker ifølge Den juridiske vejledning C.D.3.1.2.2 stadig gældende praksis. Afgørelsen vedrører ikke direkte formodningsreglen i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3, der først blev indført senere. Afgørelsen understøtter dog synspunktet om, at manglende kontrol over bestyrelsen kan betyde, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse på trods af ejerskab til flertallet af stemmerettighederne.

Af forarbejderne til den ændrede koncerndefinition fremgår det, at "Der er dog nuanceforskelle mellem den gældende og den foreslåede koncerndefinition, idet det i forslaget tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele." (Lov nr. 516 af 12. juni 2009 - L 171 2008-09, bilag 14: betænkning afgivet 15/5-09).

Der blev i SKM2009.712.SR lagt afgørende vægt på, at majoritetsaktionæren ikke havde retten til at udpege flertallet af bestyrelsen i selskabet. Når der før koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C blev ændret, i praksis blev lagt vægt på dette, må der så meget desto mere skulle lægges vægt på dette efter den ændring af koncerndefinitionen, der skulle medføre en øget betydning af, hvem der reelt har den bestemmende indflydelse.

SKAT anfægter heller ikke påstanden om, at der kan åbnes for spekulation og omgåelse af sambeskatningen. Men det vil kræve, at de fralægger sig den bestemmende indflydelse over de driftsmæssige beslutninger for at undgå sambeskatning. Repræsentanten mener, at det vil være i strid med sambeskatningsreglerne, hvis ikke selskaberne sambeskattes, da der så vil være mulighed for at udforme ejeraftalen, så minoritetsaktionærerne i fællesskab kan udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmer. Her er det væsentligt, at Z A/S ikke har kontrollen over bestyrelsen, og dermed ikke kontrollen over de driftsmæssige beslutninger.

Da ingen andre har bestemmende indflydelse er der ingen anden mulighed for sambeskatning. Af den grund kan SKAT ikke følge repræsentantens argument.

Rådgiver har endvidere henvist til IFRS vejledningen, at der ved bedømmelsen af bestemmende indflydelse skal ses på en lang række forhold end en enkelt indikator, som f.eks. bestyrelsens indflydelse. SKAT lægger dog afgørende vægt på selskabsskattelovens § 31 C, der ikke er så bred som IFRS 10. SKAT finder ikke, at en regnskabsretlig vurdering af, om der er bestemmende indflydelse af, om der er bestemmende indflydelse er afgørende for den skatteretlige vurdering. Som det fremgår af forarbejderne til sambeskatningsreglerne (L 121) kan den lignende myndighed foretage en selvstændig efterprøvelse af, om der foreligger en koncern. Retspraksis har også her betydning.

Høringssvaret giver således ikke anledning til, at SKAT ændrer indstillingen.

Da SKAT vurderer, at der ikke er koncernforbindelse mellem Z Holding A/S og X Holding A/S vil de underliggende datterselskaber A A/S, B A/S og C A/S heller ikke være koncernforbundne med Y Holding A/S.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Kan SKAT bekræfte, at hæftelsen for eventuelle skattekrav, etc. overgår til de nystiftede driftsselskaber i den nye rensekoncern ved ophørsspaltningen, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 3?

Lovgrundlag

Fusionskatteloven § 15 a:

Stk. 3. Ophører det indskydende selskab ikke ved en spaltning, skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, udgøre en gren af en virksomhed, jf. § 15 c, stk. 2.

( ...)

Stk. 6. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, hvis det eller de modtagende selskaber beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 h.

Fusionskatteloven § 15 b, stk. 3:

Stk. 3. Ophører det indskydende selskab, påhviler det de modtagende selskaber at indgive selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste sædvanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen. Det eller de modtagende selskaber hæfter solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab. Ophører det indskydende selskab, indtræder de modtagende selskaber i det indskydende selskabs krav mod skattemyndighederne vedrørende tillæg, godtgørelse og overskydende skat som omhandlet i selskabsskatteloven.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, litra h:

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

(...)

2h) vandforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og spildevandsforsyningsselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., der for andre og mod betaling behandler og transporterer spildevand. Skattepligten gælder uanset vand- henholdsvis spildevandsforsyningsselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. (...)

Praksis

SKM2011.307.SR

Skatterådet bekræftede, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med en række selskaber i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C, idet karakteren af de i de fremlagte ejeraftalers opregnede beslutninger, som kræver kvalificeret flertal m.v. ikke findes at medføre, at der foreligger sådanne særlige tilfælde, der kan påvise, at et ejerforhold, hvor der ejes 75 % eller 80 % af kapitalen og stemmerne ikke udgør bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.

SKM2011.42.SR

Skatterådet bekræftede, at der er koncernforbindelse og dermed sambeskatning mellem A ApS og Y A/S fra den dato, hvor Y A/S opnår 51 % af stemmerettighederne i A ApS ved udnyttelsen af warrants. Y A/S og B ApS har ved udnyttelsen af warrants indgået en ejeraftale, som giver B ApS vetorettigheder.

Begrundelse

Bestemmelserne i fusionskattelovens kapitel 4 kan anvendes ved spaltning af vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, jf. fusionskattelovens § 15 a, stk. 6.

Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum, jf. fusionskattelovens § 15a, stk. 6.

Betingelserne for skattefri spaltning fremgår af § 15a.

Det er oplyst, at de nystiftede selskaber A A/S og B A/S er de modtagende selskaber i spaltningen.

SKAT har givet tilladelse til skattefri ophørsspaltning af A I/S, og B I/S, og har dermed anset betingelserne i fusionskattelovens § 15a, stk. 6 for opfyldt.

Ophører det indskydende selskab, indtræder de modtagende selskaber i det indskydende selskabs krav mod skattemyndighederne vedrørende tillæg, godtgørelse og overskydende skat som omhandlet i selskabsskatteloven, jf. fusionskatteloven § 15 b, stk. 3, 3. pkt.

Det eller de modtagende selskaber hæfter solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab, jf. fusionskatteloven § 15 b, stk. 3. 2. pkt.

Det modtagende selskab, X Holding A/S hæfter dermed for eventuelle skattekrav, m.v. Ophøret af I/S'erne kan sammenlignes med ophøret af det indskydende selskab ved en normal ophørsspaltning.

Da der ifølge det oplyste er tale om en spaltning af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2h er spaltningen omfattet af § 15 b, stk. 3. Hæftelsen for eventuelle skattekrav overgår dermed til de modtagende selskaber.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan ikke tiltræde SKATs indstilling og begrundelse i spørgsmål 1.

Der foreligger bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31C.

Skatterådet er enigt med SKAT i, at SKAT selvstændigt kan vurdere, om der foreligger bestemmende indflydelse, og dermed har mulighed for at afkræfte formodningen om bestemmende indflydelse.

På baggrund af en samlet konkret vurdering finder Skatterådet ikke, at den foreliggende situation er et sådant særligt tilfælde, hvor det klart kan påvises, at flertallet af stemmerettighederne ikke udgør bestemmende indflydelse.

Skatterådet finder derfor, at der er koncernforbindelse mellem Z Holding A/S og X Holding A/S.

Da de tre underliggende datterselskaber alle er 100 % ejede af X Holding A/S, er der koncernforbindelse mellem disse selskaber efter selskabsskattelovens § 31 C. X Holding A/S og de tre underliggende datterselskaber vil derfor indtræde i sambeskatning med Y Holding A/S og Z Holding A/S.

Skatterådet besvarer spørgsmål 1 med et "ja".