Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-02-2014
Offentliggjort:14-03-2014
SKM-nr:SKM2014.186.SR
Journalnr.:13-0145926
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

Godtgørelse for ophavsretskrænkelse efter ophavsretslovens bestemmelser

Skatterådet bekræfter, at godtgørelse for ophavsretskrænkelse vedrørende ikke-økonomisk skade, der er ydet med hjemmel i ophavsretslovens § 83, stk. 3, ikke er skattepligtig for modtageren af godtgørelsen.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en godtgørelse for den krænkede ophavsret er skattefri, når den ansatte selv sender en faktura til den, der har krænket ophavsretten?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at det ikke gør en skattemæssig forskel, at Selskabet træder ind som mellemled og udsteder faktura, og efterfølgende fordeler beløbet mellem den ansatte og Selskabet?

Svar

  1. Ja
  2. Ja, se sagsfremstilling.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet vil fremover gå ind i sager, hvor andre krænker den ansattes ophavsret samt Selskabets anvendelsesret. I den forbindelse er Selskabet i gang med at lave en intern procedure for udbetaling af godtgørelse til den ansatte for eksternes ophavskrænkelser.

Fremgangsmåden bliver, at Selskabet sender faktura ud til den, som har krænket den ansattes ophavsret/Selskabets anvendelsesret. Beløbet skal fordeles mellem den krænkede og Selskabet.

I ophavsretsloven (OPHL) sondres mellem henholdsvis "vederlag", "erstatning" og "godtgørelse".

Følgende fremgår af OPHL § 83:

"Stk. 1. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, skal betale

et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen

en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.

Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikke-økonomisk skade."

Det følger altså af bestemmelsen, at der kan kræves 3 forskellige former for kompensation, som ikke individuelt udelukker hinanden.

Ad. Rimeligt vederlag

Det følger af den kommenterede ophavsretslov, at et rimeligt vederlag for udnyttelsen efter OPHL § 83, stk. 1, nr. 1, svarer til ophavsmandens sædvanlige honorar for retmæssige ydelser.

I det, over for SKAT fremførte tilfælde, er videreudnyttelsesretten overdraget til Selskabet, hvorfor det vil være Selskabet, der er berettiget til at opkræve dette. Der vil da være tale om et vederlag, der opkræves af Selskabet, som træder i stedet for den indtægt, som burde have tilfaldet Selskabet, havde den krænkende part betalt honorar på ret vis.

Ad. Erstatning

Erstatning kan alene kræves hvis der kan dokumenteres en tabt fortjeneste i forbindelse med den uberettigede brug.

Situationen er sjælden og Selskabet har derfor ikke anmodet om stillingtagen til beskatning af en eventuel erstatning.

Ad. Godtgørelse

Det følger af den kommenterede ophavsretslov, at betaling af godtgørelse i henhold til OPHL § 83, stk. 3, er betinget af dels et retsstridigt forhold, dels en skadevirkning. Godtgørelse er ikke en del af den almindelige tabserstatning (som anført ovenfor), idet det er en kompensation for den ideelle skade, som anses for skadelig for rettighedshaver(nes) droit moral.

Bestemmelsen finder anvendelse ved retsstridige forhold. Herved forstås forsætlige eller uagtsomme lovovertrædelser, jf. OPHL § 83, stk. 1. Lovovertrædelser i god tro omfattes ikke af bestemmelsen.

Godtgørelsen er ikke obligatorisk, jf. ordene "kan der derudover fastsætte". Den forurettede har således ikke et ubetinget krav på godtgørelse.

I det omhandlende tilfælde, er der tale om en godtgørelse, der ikke tilfalder Selskabet , idet Selskabet alene besidder videreudnyttelsesretten. Godtgørelsen tilkommer derfor ophavsmanden.

Det er normal praksis i tilfælde af krænkelse af ophavsrettigheder, at der tildeles henholdsvis vederlag og godtgørelse. Der er tale om en generel tendens til, at vederlag og godtgørelse udgør 50/50. I den forbindelse henvises til dom fra Vestre Landsret (U.2013.3002V), hvor en tv-station skulle betale et vederlag (OPHL § 83, stk. 1) og et godtgørelse (OPHL § 83, stk. 3) til en fotograf, idet tv-stationen havde anvendt fotografens foto af to fiskere i flere tv-udsendelser. Vederlaget blev fastsat 3.000 kr. og godtgørelsen til 3.000 kr., i alt 6.000 kr.

Så vidt Selskabet har fået oplyst, er selve vederlaget skattepligtigt, hvorimod en godtgørelse er skattefritaget, når der er en direkte relation imellem den, der har krænket ophavsretten, og den, hvis ophavsret er krænket.

Videresalget er reguleret af aftalen mellem Selskabet og den ansatte. Er videresalget i overensstemmelse hermed, vil der være tale om en lovlig videreudnyttelse. I sådanne situationer vil den ansatte derfor ikke kunne kræve godtgørelse for en krænkelse, idet videreoverdragelsen falder inden for aftalens rammer.

Problematikken som ønskes belyst, er situationen hvor ophavsretten krænkes grundet en tredjemands uretmæssige brug af det ophavsretligt beskyttede værk. Her er der altså tale om brug, hvor tredjemand har anvendt værket uden aftale herom med hverken den ansatte eller Selskabet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Udover at Selskabet mister en ellers berettiget indtægt, vil der endvidere ske en krænkelse i forhold til ophavsmandens rettigheder til det pågældende værk, og dennes droit morale, jf. OPHL § 83, stk. 3. Det er henset til sidstnævnte krænkelse, at godtgørelse kommer på tale. Godtgørelse er ikke en erstatning, der træder i stedet for et honorar fra salg. Godtgørelse er en kompensation, der ydes for ikke-økonomisk skade, på ophavsmandens ideelle rettigheder.

Vi ønsker i den forbindelse Skatterådets vurdering af, hvorvidt den del af kompensationen som udgør godtgørelse, anses som værende skattepligtig.

I den, over for SKAT anførte situation, er Selskabet indehaver af videresalgsretten.

Idet Selskabet konstaterer en krænkelse af videreudnyttelsesretten vil Selskabet, alt andet lige, tillige kunne konstatere en krænkelse af ophavsmandens ideelle rettigheder. Selskabet ønsker da at bistå ophavsmanden med at indkræve hans godtgørelse, skulle ophavsmanden ønske dette. Opkrævning i forbindelse med krænkelse af ophavsmandens droit morale, vil da ske sideløbende med at Selskabet opkræver et vederlag for krænkelsen af vores videreudnyttelsesret.

Ønsker ophavsmanden Selskabets assistance i forbindelse med inddrivelse af hans/hendes godtgørelse, sender Selskabet et krav til krænkeren på et beløb svarende til henholdsvis Selskabets berettigede vederlag og et beløb, der modsvarer krænkelsen af ophavsmandens droit morale, jf. OPHL § 83, stk. 3.

Når Selskabet modtager kompensation fra krænkeren i henhold til ovenstående model, kan det derfor opdeles i henholdsvis vederlag og godtgørelse. Vederlaget tilkommer Selskabet, og er selvfølgelig skattepligtigt. Godtgørelsen er opkrævet på vegne af ophavsmanden, og skal da videreføres til denne. Skal ophavsmanden beskattes af denne godtgørelse, som videreføres fra Selskabet til ophavsmanden?

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en godtgørelse for krænket ophavsret er skattefri, når den ansatte selv sender en faktura til den, der har krænket ophavsretten.

Lovgrundlag

"Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrik-drift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

d. af Tiender;

e. af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning. Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller Andelshavere som en Del af det af Selskabet i sidste eller i tidligere Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved Udstedelse af Friaktier. Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer, bliver at henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb, svarende til deres Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog er mindre end deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen mellem Tegningskursen og Aktiernes Paalydende, ligeledes medregnes til Modtagerens skattepligtige Indkomst.

f. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal."

"Til indkomst henregnes ikke:

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi - eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom ....., anses spekulations-hensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;"

"Stk. 1. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, skal betale

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.

Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikke-økonomisk skade."

Praksis

En ansat i Radioens Underholdningsorkester modtog i forbindelse med et forlig indgået mellem DR og Foreningerne for Radiosymfoniorkestret, Radiounderholdningsorkestret og Radiokammerkoret et nærmere fastsat beløb, 13.941 kr.

1/3 heraf fandtes at være skattefri godtgørelse til dækning af krav efter ophavsretslovens § 83, stk. 3.

Beløbet på 13.941 kr. skulle dække flere elementer:

Det var ikke muligt at sætte økonomiske beløb på betalingens delelementer.

Landsskatteretten fandt på grundlag af den fremlagte erklæring fra Danmarks Radio, at en vis andel af det udbetalte beløb var erlagt til dækning af et godtgørelseskrav i henhold til OPHL § 83, stk. 3. I mangel af oplysninger om den nærmere fordeling af beløbet på de enkelte andele, skulle fordelingen foretages ud fra et skøn. Landsskatteretten fandt herved, at andelen, der var udbetalt til dækning af et krav i henhold til OPHL § 83, stk. 3, passende kunne ansættes til 1/3 af det udbetalte beløb, svarende til 4.647 kr., hvilket beløb derfor var skattefrit. Den resterende del, 9.294 kr., var udbetalt til dækning af vederlag, hvorved denne del af det udbetalte beløb var skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4.

Begrundelse

Landsskatteretten har i TfS 2000, 591 taget stilling til, at godtgørelse efter OPHL § 83, stk. 3, er skattefri.

Med henvisning til Landsskatterettens afgørelse indstiller SKAT, at godtgørelse for krænket ophavsret er skattefri, når den ansatte selv sender faktura til den, der har krænket ophavsretten.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares med "Ja" ønskes bekræftet, at det ikke gør en skattemæssig forskel, at Selskabet træder ind som mellemled og udsteder faktura, og efterfølgende fordeler beløbet mellem den ansatte og Selskabet.

Begrundelse

Det forhold, at Selskabet opkræver det samlede beløb fra en ekstern ophavsretskrænker og herefter udbetaler til den ansatte dét beløb, den ansatte har krav på efter OPHL § 83, stk. 3, medfører ikke, at godtgørelsen som sådan bliver skattepligtig for den ansatte.

SKAT bemærker, at indtægter i skatteretlig henseende skal fordeles til det skattesubjekt, som er rette indkomstmodtager til indtægten.

Denne fordeling foretages på grundlag af de almindelige principper i SL § 4.

Når der skal afgøres hvor stor del af beløbet, der skal henføres til henholdsvis Selskabet og den ansatte i skatteretlig henseende, vil det afgørende være hvem, der efter de ophavsretlige regler har et retligt krav på indtægten, herunder hvor stor del af indtægten, der kan henføres til den pågældende.

Endvidere skal omkostninger i forbindelse med opkrævning af det samlede beløb fordeles mellem parterne.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se sagsfremstilling".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.