Dokumentets metadata

Fradrag for renteudgifter, driftsomkostninger, tab ved tyveri og forsvundne midler

Der kunne ikke godkendes fradrag for renteudgifter, visse driftsudgifter, tab ved tyveri samt forsvundne midler, idet der ikke forelå fornøden dokumentation. En formalitetsindsigelse om manglende begrundelse blev ikke taget til følge.

Klagen vedrører fradrag for renteudgifter, driftsomkostninger, tab ved tyveri og forsvundne midler mv. Der er nedlagt formalitetsindsigelser vedrørende manglende begrundelse.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Indkomståret 2000
SKAT har ikke godkendt fradrag for udlæg for driftsomkostninger med 48.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab ved tyveri med 1.000.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab vedrørende forsvundne midler med 104.053 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2001
SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter med 5.775 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2002
SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter med 5.070 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2003
SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter med 4.560 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2004
SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter med 4.438 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2005
SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter med 4.436 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2006
SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter med 4.844 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2007
SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter med 5.367 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2008
SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter med 2.562 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger
Selskabet blev taget under konkursbehandling den 20. december 2000 og under likvidation den 18. december 2008.

Selskabets direktører var B og C, der begge havde bopæl i Y1.

Indkomståret 2000
Det fremgår af revisorpåtegningen i selskabets årsregnskab, at selskabets bogføring og tilhørende bilag kun har været tilgængelig i begrænset omfang. Der er ikke foretaget revision.

Årsregnskabet indeholder desuden et revisorforbehold om, at årsregnskabet er opstillet på grundlag af ufuldstændig bogføring, og der derfor er usikkerhed om regnskabets fuldstændighed. Revisoren har herefter ikke kunnet udtale sig om, hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede af resultat, aktiver og passiver.

Ifølge en redegørelse af 13. juli 2009 fra advokat LJ, har B anmeldt en fordring mod selskabet på 48.500 kr. Kravet vedrører driftsomkostninger, som han skulle have afholdt for selskabet. Der verserer en retssag om det anmeldte krav på 48.500 kr., og selskabet har fratrukket udgiften i den skattepligtige indkomst.

Under regnskabsposten "andre eksterne omkostninger" har selskabet fratrukket udgift vedrørende tyveri af likvide midler med 1.000.000 kr.

I en e-mail dateret den 13. juli 2009 har advokat LJ oplyst, at "Nogen har taget pengene i 2000. Der har været afhøringer derom i skifteretten i 2001. Kurator måtte konstatere, at han ikke kunne gennemføre et krav, da det ikke kunne bevises, hvem der havde taget pengene".

Under posten "andre eksterne omkostninger" er der fratrukket tab vedrørende forsvundne likvider med i alt 104.053 kr. Ifølge redegørelse dateret den 13. juli 2009 fra advokat LJ er omkostningen udtryk for, at revisor havde anset de forsvundne likvider for at være tilsvarende højere, da han udfærdigede regnskaber for 2000.

Ifølge det oplyste rekonstruerede selskabet en bogføring for 2000 på grundlag af kontoudtog fra banken. Ud fra bankens transaktionstekster kunne revisoren oftest afgøre, hvilken form for udgift/hævning der var tale om. I enkelte tilfælde var der hævninger i H2 ApS og H1 ApS, ofte på runde beløb, som er anset for at være hævet af B. Disse beløb er opført under teksten "andre tilgodehavender, forsvundne likvider".

Indkomstårene 2001 - 2008
B har anmeldt et krav mod selskabet på 48.500 kr. i indkomståret 2000 for udlæg af driftsomkostninger, som han skulle have afholdt for selskabet. B har endvidere anmeldt et krav på renter af dette tilgodehavende svarende til i alt 37.051 kr., som revisoren har fordelt på de respektive år.

Der verserer en retssag om kravet.

Selskabet har fratrukket udlægsbeløbet samt renteudgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

SKATs afgørelse

Indkomståret 2000
SKAT har ikke godkendt fradrag for driftsomkostninger med 48.500 kr., tab ved tyveri med 1.000.000 kr. og tab vedrørende forsvundne midler med 104.053 kr.

Ved møder med blandt andet selskabets revisor er det oplyst, at den foretagne bogføring vedrørende indkomståret 2000 er sket på baggrund af kontoudtog fra banker. Angivne tekster på kontoudtog har været bestemmende for fastsættelse af, hvilken type indtægt/omkostning, der har været tale om.

For opnåelse af fradrag for driftsomkostninger skal omkostningernes afholdelse være dokumenteret på betryggende vis. Enhver registrering skal være dokumenteret ved bilag. Da der ikke er fremlagt tilstrækkelige bilag i sagen, er der ikke godkendt fradrag for driftsomkostninger på 48.500 kr.

Der kan ifølge SKAT være tvivl om, hvorvidt der i nærværende sag har været tale om tyveri, idet forholdet vedrørende de manglende 1.000.000 kr. efter det oplyste ikke er anmeldt til politiet. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet er fradragsberettiget.

B har oplyst, at han har hævet pengene i banken, og har videregivet dem til C, som har bestridt at have modtaget beløbet. Det er dokumenteret, at B har hævet 1.000.000 kr. i banken, men det er ikke fastslået, hvorvidt han stadig har pengene eller har givet dem videre til C.

Det er dermed fastslået, at der er hævet 1.000.000 kr. i selskabet, som må anses for udloddet til aktionæren/aktionærerne. Selskabet har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke fradrag for udbetalte udbytter og udlodninger, og SKAT har derfor ikke indrømmet fradrag for beløbet.

Der er forsvundet likvider på i alt 104.053 kr. i selskabet, som SKAT ikke har godkendt fradrag for. Forholdet er efter det oplyste ikke meldt til politiet. Bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger påhviler som udgangspunkt skatteyderen med henvisning til ligningsvejledningens afsnit E.A.2.6 og bogføringslovens bestemmelser.

Selskabet har ikke dokumenteret fradragsretten for de forsvundne likvider for i alt 104.053 kr., og SKAT har på den baggrund ikke godkendt fradrag for beløbet.

Indkomståret 2001- 2008 inkl.
SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter med følgende beløb:

Der verserer en retssag om kravet, og selskabet har fratrukket renteudgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For at der kan opnås fradrag for en driftsomkostning skal omkostningens afholdelse være dokumenteret på betryggende vis.

I henhold til revisorerklæringen for indkomståret 2000 er det konstateret, at kravene i bogføringsbekendtgørelsen ikke er opfyldt.

På grund af manglende behørig dokumentation kan der ikke godkendes fradrag for fratrukne driftsomkostninger på 48.500 kr., og der kan derfor heller ikke godkendes fradrag for anmeldte renter af kravet med i alt 37.052 kr.

Der kan senere ske genoptagelse af skatteansættelsen, hvis en dom afgør, at selskabet skal betale renter til B.

Formalitet
Selskabets repræsentant har anført, at afgørelserne for indkomstårene 2000 - 2007 inkl. er ugyldigt foretaget, da forholdene er forældede.

Selskabet var under konkursbehandling fra den 20. december 2000 til den 18. december 2008, hvorefter de trådte i likvidation i henhold til konkurslovens § 144. Fristen for indsendelse af selvangivelser for indkomstårene 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008 er derfor den 30. juni 2009 jævnfør konkursskattelovens § 5.

Det er korrekt, at der ikke er henvist til skatteforvaltningslovens § 27, da det ikke er relevant i de konkrete afgørelser, idet der ikke er tale om gamle indkomstår på grund af selvangivelsesfristen, som er den 30. juni 2009.

Sagsgangen for selskabets indsendelse af selvangivelser for indkomstårene 2000 - 2008 og efterfølgende kontrol heraf var aftalt med ad hoc kurator, advokat LJ, Advokatvirksomheden R1, Y1, og kurator, advokat FB, Advokatvirksomheden R2, som tegnede selskabet.

Det har været aftalt med kuratorerne, at selvangivelserne skulle indgives og behandles efter de herom gældende sædvanlige regler, dvs. at SKAT skulle træffe afgørelser om angivelserne inden den 1. maj 2012.

Advokat LJ, som har behandlet de skattemæssige forhold i forbindelse med selskabets konkurs, har ikke i forbindelse med modtagelse af agterskrivelserne eller på andet tidspunkt stillet spørgsmålstegn ved fristerne for behandling af selvangivelserne, der er indleveret ved den ordinære frists udløb, jf. udtrykkeligt konkursskattelovens § 5.

Der er ikke tale om fristgennembrud, men derimod en ordinær ansættelse af selskabet indenfor de normale frister, og uden at der således er krav om nogen særlig hjemmelshenvisning i afgørelserne.

Selskabernes selvangivelsespligt er først indtrådt i 2009, og SKAT har indenfor de sædvanlige frister mulighed for at behandle selvangivelsen vedrørende de af selvangivelsen omfattede indkomstår - dvs. hele konkursperioden.

Hvis selskabets principale påstand følges, og SKATs kendelser erklæres ugyldige, vil SKAT imødese, at sagerne bliver hjemvist til fornyet behandling hos SKAT, da det at indgive selvangivelse anses for at være en så væsentlig ændring i grundlaget for skatteansættelsen, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 anses for opfyldt.

Selskabets påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har principalt fremsat påstand om, at ansættelserne for indkomstårene 2000 - 2007 inkl. er ugyldigt foretaget, hvorved skatteansættelserne skal nedsættes til det selvangivne.

Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at fradrag for indkomstårene 2000 - 2007 skal godkendes.

For indkomståret 2008 er det gjort gældende, at det omtvistede fradrag skal godkendes.

H-koncernen, som er under likvidation, består af en række selskaber, som SKAT har revideret, og der er udsendt afgørelser for de respektive selskaber.

SKAT har kun henvist til skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20 og har således ikke iagttaget de særlige regler, som gælder om ekstraordinære skatteansættelser for årene 2000 - 2007 inkl. i skatteforvaltningslovens § 27, hvor der er krav om, at skatteyder skal have oplyst, hvad årsagen er til fristgennembrud i relation til den almindelige ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26. Dette følger tillige af forvaltningslovens § 24.

Der foreligger fast Landsskatteretspraksis på, at en manglende hjemmelsangivelse i den situation medfører, at skatteansættelserne skal tilsidesættes som ugyldige.

Der henvises til SKM2007.160.LSR , SKM2003.248.ØLR , SKM2010.779.LSR og Den Juridiske Vejledning 2012-1, A.A.7.4.7 .

For indkomståret 2008 gøres gældende, at de selvangivne fradrag i dette indkomstår skal godkendes som selvangivet.

SKAT har i deres udtalelse til Landsskatteretten bemærket, at ansættelsen er sket i overensstemmelse med de retsregler, på hvilken baggrund afgørelsen er truffet. Dette skal bestrides, og må anses for direkte forkert.

Det følger direkte af forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., at "en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet".

Følgende fremgår ligeledes af SKATs vejledning nr. 9455 af 1. september 2011 om at skrive en afgørelse:

REGLER OG PRAKSIS

Har du oplyst navn, dato og nr. på den lov/bekendtgørelse/cirkulære og eventuelle vejledning, som du har lagt vægt på?

Har du sørget for at nævne de præcise paragraffer, der er lagt vægt på (paragraf, stk. og eventuelt nummer skal oplyses)?

Hvis der er anvendt flere paragraffer, har du så præciseret, hvad de forskellige regler, som du henviser til, drejer sig om?

Har du oplyst om indholdet af de anvendte regler i afgørelsen, eller skal de vedlægges?

Har du oplyst om relevant vejledning og praksis?

Kan borgeren ud fra oplysningerne selv finde frem til reglerne eller det øvrige materiale?

Det fremgår ligeledes af Landsskatterettens afgørelse af 9. juli 2010, j. nr. 10-01511, at manglende hjemmelshenvisning medfører ugyldighed.

SKAT har heller ikke i nærværende sag henvist til, hvilke bestemmelser afgørelsen er truffet på baggrund af.

SKAT har intet sted i deres afgørelser henvist til konkursskattelovens særlige bestemmelser om frister for selvangivelse i konkursskattelovens § 5.

SKAT har således ikke overholdt garantibestemmelsen i forvaltningslovens § 24 eller SKATs vejledning 9455, hvorfor afgørelserne må anses for ugyldige.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Følgende fremgår af "Skatteforvaltningsloven med kommentarer" af Poul Bostrup, Hans Henrik Bonde Eriksen og Susanne Dahl, 1. udgave, side 264, 2. sidste afsnit:

"Ansættelsesfristen gælder ikke i det omfang, der i anden lovgivning er fastsat særlige regler om efterbeskatning, f.eks. i etableringskontoloven og kildeskattelovens § 48E, jf. TfS2001.545, hvor der udtrykkeligt er taget stilling til, at efterbeskatningsreglerne i etableringskontoloven går forud for de almindelige fristregler."

Det fremgår af konkursskattelovens § 5, stk. 1, at ansættelsesfristen gælder fra fristen for indgivelse af selvangivelse i det indkomstår, hvori konkursen sluttes. I nærværende sag er konkursen afsluttet i indkomståret 2008.

Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, uden at tvangsakkord gennemføres, bortfalder skattefriheden efter konkursskattelovens § 2 og beskatningen efter de særlige regler i konkursskattelovens §§ 3-4. Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skal selvangives inden for den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes. Det fremgår af lov nr. 359 af 6. juni 1991 med senere ændringer, konkursskattelovens § 5, stk. 1.

Den ordinære frist for ændringer af indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. konkursskattelovens § 5, er dermed den 1. maj 2012. Skatteansættelsen er foretaget den 15. marts 2012, og er dermed foretaget indenfor den ordinære frist.

En skriftlig afgørelse, som ikke giver skatteyderen fuldt medhold, skal være begrundet, jf. forvaltningslovens § 22. Begrundelsen skal som udgangspunkt bl.a. indeholde en henvisning til de regler, der ligger til grund for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24. En mangelfuld begrundelse fører til afgørelsens ugyldighed, medmindre manglen må anses for ikke at være konkret væsentlig.

SKAT har ved en fejl ikke henvist til bestemmelserne i skatteforvaltningsloven eller konkursskatteloven, ligesom der heller ikke i afgørelsen er henvist til de faktiske omstændigheder, der berettiger til anvendelsen af disse bestemmelser. Fejlen anses dog for konkret uvæsentlig.

Den manglende hjemmelshenvisning til fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og konkursskattelovens § 5 har under de foreliggende omstændigheder ikke været af konkret væsentlig betydning for sagens afgørelse, og dette forhold medfører derfor ikke ugyldighed. Der kan i den forbindelse henvises til praksis jævnfør blandt andet Østre Landsrets dom af 22. december 2011, SKM2012.12.ØLR .

Det er de ordinære fristregler i skatteforvaltningslovens § 26, som gælder ved selskabets skatteansættelse efter konkursboets afslutning i nærværende sag, hvilket ikke medfører, at der skal foretages en beskrivelse af disse fristregler. Det har desuden været uden betydning for såvel afgørelsens indhold som for selskabets vurdering af, om det ønskede at påklage afgørelsen.

Ansættelsen er derfor ikke ugyldig.

Realitet
Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages.

Renteudgifter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra e. Det er bl.a. en betingelse for rentefradrag, at renteudgifterne samt det underbyggede gældsforhold kan dokumenteres.

Indkomståret 2000, driftsomkostninger, 48.500 kr.
SKAT har ikke godkendt fradrag for B's udlæg for selskabet på 48.500 kr.

Ifølge revisionspåtegningen på regnskabet for indkomståret 2000, er regnskabsgrundlaget ikke til stede. Regnskabet er opstillet på grundlag af ufuldstændig bogføring, og ifølge revisoren er bogføringen opstillet på baggrund af kontoudtog fra banker.

Selskabets repræsentant har ikke godtgjort, at udlægget vedrører fradragsberettigede udgifter for selskabet, ligesom kravet ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Fradrag for tab ved tyveri, 1.000.000 kr.
Selskabet har fratrukket udgifter vedrørende tab ved tyveri af likvide midler med 1.000.000 kr. Det er ikke dokumenteret, at forholdet er politianmeldt, og der er ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for tabet. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Tab vedrørende forsvundne midler, 104.053 kr
Det er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, hvad beløbet dækker over, og forholdet er efter det oplyste ikke politianmeldt. Det er dermed ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for tabet, og Landsskatteretten stadfæster afgørelsen vedrørende dette punkt.

Indkomstårene 2001 - 2008 inkl., renteudgifter i alt 37.052 kr.
Selskabet har foretaget fradrag for renteudgifter med følgende beløb i de respektive indkomstår:

B har anmeldt et krav mod selskabet på 48.500 kr., jf. ovenfor. Han har desuden anmeldt et krav om renter af dette tilgodehavende med i alt 37.052 kr. Kravet er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.