Dokumentets metadata

Fusion - udenlandsk selskab

Told- og Skattestyrelsen kunne ikke imødekomme en ansøgning efter fusionsskatteloven § 15, stk. 6. Told- og Skattestyrelsen fandt, at der forelå en fusion som defineret i fusionsskatteloven § 1, stk. 3. Betingelsen i fusionsskatteloven § 2 var imidlertid ikke opfyldt.

Told- og Skattestyrelsen blev anmodet om tilladelse til, at de aktier A ejede i det norske selskab B AS ved indtræden af skattepligt til Danmark i juni 2001 kunne anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor A oprindeligt erhvervede aktier i C AS, og til handelsværdien ved indtræden af skattepligten i juni 2001, jf. fusionsskattelovens §§ 9 og 11, jf. § 15, stk. 6.

Det var nærmere oplyst, at A i en periode boede i Holland, hvor han drev virksomhed som kiropraktor. I juni 2001 flyttede han tilbage til Danmark. Den ubegrænsede skattepligt havde været bragt til ophør under opholdet i Holland og genindtrådte i juni 2001.

Under sit ophold i Holland erhvervede han i 1999 aktier i det norske selskab C AS. Han deltog alene i selskabet som passiv investor og havde således aldrig haft noget direkte med selskabet at gøre.

Den 31. juli 2001 blev der i Norge vedtaget fusion mellem C AS og D AS. Sidstnævnte selskab var forud for fusionen ejet 100% af selskabet B AS. Ved fusionen mellem D AS og C AS, som A var aktionær i, blev aktionærerne i sidstnævnte selskab vederlagt med aktier i B AS. Ved genindtræden af den ubegrænsede skattepligt til Danmark ejede A således aktier i B AS, svarende til 5,33% af selskabets kapital.

Efterfølgende pr. 1. januar 2002 fusionerede B AS med sit 100%-ejede datterselskab, D AS, hvilket dog ikke umiddelbart fik konsekvenser for A som aktionær i moderselskabet.

I løbet af 2002 og 2003 skete der kapitalforhøjelser i selskabet, hvorved A erhvervede yderligere en mindre aktiepost i B AS.

Efter fusionen i 2002 skiftede selskabet navn fra B AS til BB AS, under hvilket navn selskabet gik konkurs i 2003.

Efter det oplyste, havde ingen af de nævnte norske selskaber aktiviteter her i landet, intet fast driftssted, ingen faste ejendomme eller aktiver i øvrigt her i landet.

Repræsentanten havde oplyst, at såfremt tilladelse kunne gives, ville en del af A´s aktier skattemæssigt skulle anses for anskaffet i 1999 (den forholdsmæssige andel, der kunne henføres til de ved fusionen modtagne aktier), medens de resterende skulle anses for anskaffet i 2002 (den forholdsmæssige andel, der kunne henføres til købet i 2002).

Told- og Skattestyrelsen imødekom ikke anmodningen. Fusionen af C AS og D AS blev gennemført efter de norske regler i aksjeloven § 13-2, andet led som en såkaldt trekantsfusion. D AS var det modtagende selskab og C AS det indskydende selskab. Aktionærerne i det indskydende selskab blev vederlagt med aktier i B AS, der var moderselskab til det modtagende selskab.

Efter fusionsskatteloven § 1, stk. 3 foreligger der en fusion, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette.

På baggrund af det fremlagte materiale var det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at den gennemførte transaktion var en fusion som defineret i fusionsskatteloven § 1, stk. 3.

Efter fusionsskatteloven § 2 er det imidlertid også en betingelse for beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

A blev som aktionær i det indskydende selskab ikke vederlagt med aktier i det modtagende selskab, men derimod med aktier i det modtagende selskabs moderselskab. På den baggrund anså Told- og Skattestyrelsen ikke betingelsen i fusionsskatteloven § 2 for opfyldt, hvorefter der ikke kunne meddeles tilladelse til det ansøgte. A´s aktier i B AS, som han ejede ved indtræden af skattepligt til Danmark i juni 2001, kunne således ikke anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor han oprindeligt erhvervede aktier i C AS, men måtte anses for erhvervet på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen mellem D AS og C AS.