Dokumentets metadata

Fradrag for moms - køb - fakturaers realitet - ædelmetaller

Sagen vedrørte spørgsmålet, om sagsøgeren var berettiget til fradrag for moms, som fremgik af 15 indgående fakturaer udstedt til sagsøgeren.Retten fandt det ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, var opfyldt. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

H1 v/A
(Advokat André Rouvillain)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. fm. Robert Thomas Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Anette Burkø

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 19. marts 2013, vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren er berettiget til momsfradrag i medfør af momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, vedrørende en række fakturaer udstedt til sagsøgerens virksomhed angående handel med ædelmetaller for ca. 6,5 mio. kr. kontant over en periode på 8 uger.

Sagsøger, H1 v/A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgers momstilsvar for perioden 1/1 2011 - 30/6 2011 skal nedsættes med 1.257.526.000 kr., subsidiært med et af retten fastsat beløb.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Der er under sagen fremlagt dokumentation vedrørende følgende 15 handler:

Handel 1:

Ifølge faktura nr. 251 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger den 23. februar 2011 kontant 1 stk. guldbarre, lødighed 482 %, vægt 1429 gram, for 156.480,00 kr. med tillæg af moms 39.120,00 kr., i alt 195.600,00 kr.

Ifølge faktura nr. 25 udstedt af sagsøger til G2 v/ TM solgte sagsøger den 24. februar 2011 en guldbarre med samme lødighed og vægt for 159.728,00 kr. med tillæg af moms 39.932,00 kr., i alt 199.660,00 kr.

Handel 2:

Ifølge faktura nr. 253 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger den 6. marts 2011 kontant 1 stk. guldbarre, lødighed 522 %, vægt 2318,92 gram, for 274.480,00 kr. med tillæg af moms 68.620,00 kr., i alt 343.100,00 kr.

Ifølge faktura nr. 28 udstedt af sagsøger til G2 v/ TM solgte sagsøger den 7. marts 2011 en guldbarre med samme lødighed og vægt for 280.137,60 kr. med tillæg af moms 70.034,40 kr., i alt 350.172,00 kr.

Handel 3:

Der er fremlagt en indleveringsseddel udstedt af G6 den 8. marts 2011 med løbenr. 151, med kvittering for indlevering af "MS, G1" af en guldbarre til hastebehandling med en vægt på 2833 gram. Undersøgelsen skulle være klar den 9. marts 2011.

Ifølge faktura nr. 271 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger den 9. marts 2011 kontant 1 stk. guldbarre, lødighed 488 %, vægt 2831,31 gram, for 319.330,40 kr. med tillæg af moms 79.832,60 kr., i alt 399.163,00 kr.

Ifølge faktura nr. 29 udstedt af sagsøger til G2 v/ TM solgte sagsøger den 10. marts 2011 en guldbarre med samme lødighed og vægt for 325.848,00 kr. med tillæg af moms 81,462,00 kr., i alt 407.310,00 kr.

Handel 4:

Der er fremlagt en indleveringsseddel udstedt af G6 den 8. marts 2011 med løbenr. 152, med kvittering for indlevering af "MS, G1" af en guldbarre til hastebehandling med en vægt på 2148 gram (våd). Undersøgelsen skulle være klar den 9. marts 2011.

Ifølge faktura nr. 272 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger den 10. marts 2011 kontant 1 stk. guldbarre, lødighed 467 %, vægt 2145,90 gram, for 225.990,40 kr. med tillæg af moms 56.497,60 kr., i alt 282.488,00 kr.

Ifølge faktura nr. 30 udstedt af sagsøger til G2 v/ TM solgte sagsøger den 11 marts 2011 en guldbarre med samme lødighed og vægt for 230.603,20 kr. med tillæg af moms 57.650,80 kr., i alt 288.254,00 kr.

Handel 5:

Ifølge faktura nr. 274 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger den 21. marts 2011 kontant 1 stk. sølvbarre, lødighed 999 %, vægt 4000 gram, for 22.839,20 kr. med tillæg af moms 5.709,80 kr., i alt 28.549,00 kr.

Ifølge faktura nr. 31 udstedt af sagsøger til G3 ApS, solgte sagsøger den 21. marts 2011 en sølvbarre med samme lødighed og vægt for 23.306,00 kr. med tillæg af moms 5.826,50 kr., i alt 29.132,50 kr. Salgsbeløbet er registreret indgået på sagsøgers konto i Nordea, konto nr. ... den 24. marts 2011.

Handel 6:

Der er fremlagt en indleveringsseddel udstedt af G6 den 17. marts 2011, løbenr. 175, med kvittering for indlevering af "G1" af en guldbarre til hastebehandling med en vægt på 2503 gram. Undersøgelsen skulle være klar den 18. marts 2011.

Ifølge faktura nr. 275 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger den 21. marts 2011 kontant 1 stk. guldbarre, lødighed 524 %, vægt 2.499,62 gram, for 297.649,60 kr. med tillæg af moms 74.412,40 kr., i alt 372.065,00 kr.

Ifølge faktura nr. 32 udstedt af sagsøger til G2 v/ TM solgte sagsøger den 21. marts 2011 en guldbarre med samme lødighed og vægt for 303.727,20 kr. med tillæg af moms 75.931,80 kr., i alt 379.659,00 kr.

Handel 7:

Der er fremlagt et analyseskema, der indeholder oplysning om, at det angår et løbenr. 157, firmanavn er H1, barrens vægt er angivet til 1210 gram. Barren er modtaget den 9. marts 2011, og analysen er godkendt den 15. marts 2011, hvor man har fundet en lødighed for sølv på 844 %.

Der er endvidere fremlagt en indleveringsseddel udstedt af G6 den 17. marts 2011, løbenr. 174, med kvittering for indlevering af "G1" af en guldbarre med en vægt på 1267 gram. Undersøgelsen skulle være klar den 18. marts 2011.

Ifølge faktura nr. 277 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger den 22. marts 2011 kontant 1 stk. guldbarre, lødighed 731 %, vægt 1.263,76 gram, for 205.434,00 kr. og 1 sølvbarre med en lødighed på 844 %, vægt 1.215,00 gram, for 5.793,00, i alt 211.227,00 med tillæg af moms 52.806,75 kr., i alt 264.033,75 kr.

Ifølge faktura nr. 33 udstedt af sagsøger til G2 v/ TM solgte sagsøger den 23. marts 2011 en guldbarre og sølvbarre med samme lødighed og vægt for i alt 215.539,20 kr. med tillæg af moms 53.884,80 kr., i alt 269.424,00 kr.

Handel 8:

Der er fremlagt en faktura udstedt til sagsøger af G6 den 31. marts 2011, vedrørende rekvireret prøver marts 2011 1 sølv i barre uden navnestempel.

Der er fremlagt en indleveringsseddel udstedt af G6 den 23. marts 2011, løbenr. 200, med kvittering for indlevering af "G1" af en guldbarre til hastebehandling med en vægt på 2403 gram (våd). Undersøgelsen skulle være klar den 24. marts 2011.

Ifølge faktura nr. 286 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger den 27. marts 2011 kontant 1 stk. guldbarre, lødighed 578 %, vægt 2.398,98 gram, for 309.116,80 kr. med tillæg af moms 77.279,20 kr., i alt 386.396,00 kr.

Ifølge faktura nr. 34 udstedt af sagsøger til G2 v/ TM solgte sagsøger den 28. marts 2011 en guldbarre med samme lødighed og vægt for i alt 315.425,60 kr. med tillæg af moms 78.856,40 kr., i alt 394.282,00 kr.

Ved faktura nr. 36 af 30. marts 2011, der angav forfaldsdag som kontant, fakturerede sagsøger G1 ApS for 600 kr. for "Diverse" (Kørsel af vare til analyse ifølge aftale).

Handel 9:

Ifølge faktura nr. 287 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger den 28. marts 2011 kontant "Guld 22 K", lødighed 916 %, vægt 3.013,50 gram, for 579.200,00 kr. med tillæg af moms 144.800,00 kr., i alt 724.000,00 kr.

Ifølge faktura nr. 35 udstedt af sagsøger til G7 ApS solgte sagsøger den 29. marts 2011 en guldbarre med samme lødighed og vægt for i alt 584.567,20 kr. med tillæg af moms 146.141,80 kr., i alt 730.709,00 kr. Salgsbeløbet blev overført med bogføringsdato den 1. april 2011 til sagsøgers konto i Nordea Bank.

Der er endvidere fremlagt en kvittering dateret 4. april 2011 fra F1-Vekseler angående veksling af 724.000 kr. til 96.533,3 euro.

Handel 10:

Ifølge faktura nr. 293 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger den 4. april 2011 kontant guld i skrot, vægt 4.408,00 gram, for 749.374,40 kr. med tillæg af moms 187.343,60 kr., i alt 936.718,00 kr.

Ifølge faktura nr. 37 udstedt af sagsøger til G7 ApS solgte sagsøger den 5. april 2011 samme vægt guld i skrot for i alt 756.010,40 kr. med tillæg af moms 189.002,60 kr., i alt 945.013,00 kr. Salgsbeløbet er overført med bogføringsdato den 8. april 2011 til sagsøgers konto i Nordea Bank. Der er endvidere fremlagt en kvittering dateret 8. april 2011 kl. 14.54.35 fra F1-Vekseler angående veksling af 936.718 kr. til 124.895,7 euro.

Handel 11:

Ifølge faktura nr. 296 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger den 4. april 2011 med forfaldsdato "10 day" kobber i skrot, vægt 1018,00 kg, for 40.000,00 kr. med tillæg af moms 10.000,00 kr., i alt 50.000,00 kr.

Ifølge faktura nr. 38 udstedt af sagsøger til G4 ApS solgte sagsøger den 5. april 2011 samme vægt kobber granulat for i alt 41.279,00 kr. med tillæg af moms 10.319,25 kr., i alt 51.598,25 kr. Salgsbeløbet er overført med bogføringsdato den 8. april 2011 til sagsøgers konto i Nordea Bank.

Der er endvidere fremlagt en kvittering dateret 8. april 2011 kl. 14.58.12 fra F1-Vekseler angående veksling af 50.000 kr. til 6.666,6 euro.

Handel 12:

Ifølge faktura nr. 1344 udstedt af G5, købte sagsøger den 8. april 2011 med forfaldsdato den 12. april 2011 skrot guld med en vægt på 5334,00 gram, for 854.712,00 kr. med tillæg af moms 213.678,00 kr., i alt 1.068.390,00 kr.

Ifølge faktura nr. 39 udstedt af sagsøger til G7 ApS solgte sagsøger den 11. april 2011 samme vægt guld i skrot for i alt 867.520,00 kr. med tillæg af moms 216.880,00 kr., i alt 1.084.400,00 kr. Salgsbeløbet er overført med bogføringsdato den 12. april 2011 til sagsøgers konto i Nordea Bank.

Der er endvidere fremlagt en kvittering dateret 13. april 2011 kl. 14.23.15 fra F1-Vekseler angående veksling af 1.068.390 kr. til 142.452 euro.

Handel 13:

Ifølge faktura nr. 294 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger kontant den 8. april 2011 guld i skrot, vægt 2.611,00 gram, for 324.906,00 kr. med tillæg af moms 81.226,50 kr., i alt 406.132,50 kr.

Ifølge faktura nr. 40 udstedt af sagsøger til G7 ApS solgte sagsøger den 11. april 2011 samme vægt guld i skrot kontant for i alt 331.175,00 kr. med tillæg af moms 82.793,75 kr., i alt 413.968,75 kr. Salgsbeløbet er overført med bogføringsdato den 12. april 2011 til sagsøgers konto i Nordea Bank.

Der er endvidere fremlagt en kvittering dateret 12. april 2011 fra F2-Vekseler angående veksling af 406.132,50 kr. til 54.151 euro.

Handel 14:

Ifølge faktura nr. 295 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger kontant den 11. april 2011 guld i skrot, vægt 2.641,00 gram, for 408.000,00 kr. med tillæg af moms 102.000,00 kr., i alt 510.000,00 kr.

Ifølge faktura nr. 41 udstedt af sagsøger til G7 ApS solgte sagsøger den 11. april 2011 samme vægt guld i skrot kontant for i alt 416.800,00 kr. med tillæg af moms 104.200,00,75 kr., i alt 521.000,00 kr. Salgsbeløbet er overført med bogføringsdato den 14. april 2011 til sagsøgers konto i Nordea Bank.

Der er endvidere fremlagt en kvittering dateret 15. april 2011, kl. 15.15.05 fra F1-Vekselerer angående veksling af 510.000 kr. til 68.000 euro.

Handel 15:

Ifølge faktura nr. 298 udstedt af G1 ApS, købte sagsøger med forfaldsdag "10 day" den 6. april 2011 sølv i bar form med angivelse af antal enhed: 51.441,50, for 256.800,00 kr. med tillæg af moms 64.200,00 kr., i alt 321.000,00 kr.

Ifølge faktura nr. 42 udstedt af sagsøger til G3, solgte sagsøger den 19. april 2011 samme 51.441,50 gram sølv i skrot (818 %) kontant for i alt 261,711,20 kr. med tillæg af moms 65.427,80 kr., i alt 327.139,00 kr. Salgsbeløbet er overført med bogføringsdato den 20. april 2011 til sagsøgers konto i Nordea Bank.

Der er endvidere fremlagt en kvittering dateret 20. april 2011, kl. 15.06.19 fra F1-Vekseler angående veksling af 321.000 kr. til 42.800 euro.

NH bekræftede i mail af 8. februar 2012, at han havde foretaget salg til H1 v/A, og at fakturaen var blevet betalt kontant til selskabet G5 ApS.

MS har underskrevet en tro og loveerklæring, hvor denne ligeledes bekræftede, at han på vegne G1 ApS havde modtaget betaling for samtlige fakturaer, og at betaling var sket i danske kroner eller i Euro og rettidigt i henhold til de udstedte fakturaer.

Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 20. december 2012 SKATs afgørelse om ikke at godkende sagsøgerens fradrag for moms.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår blandt andet:

"...

Sagens oplysninger

H1 (herefter virksomheden) er personligt ejet af A. Der er ingen ansatte i virksomheden, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under hovedbranchekode 451110: Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser samt bibranchekode 479900 anden detailhandel undtagen fra forretninger, stadepladser og markeder. Virksomheden er registreret på As private adresse.

Virksomheden er stiftet den 2. marts 2000 og er genstartet den 1. juni 2006. Virksomheden havde i år 2010 et selvangivet underskud på 42.679 kr.

G1, ApS

MS er, ifølge Erhvervsstyrelsen, tiltrådt som selskabets adm. direktør den 30. december 2010 (registreringsdato 24. januar 2011) og er fratrådt den 24. april 2011.

Den 24. april 2011 er selskabet overgået til en anden ejer og har i den forbindelse skiftet navn til G1x ApS. Selskabet er sidenhen taget under konkurs.

MS er ifølge CPR oplysningerne flyttet til Danmark den 23. februar 2011, og det har ikke siden den 24. februar 2011 været muligt for SKAT at komme i kontakt med MS grundet manglende adresse.

Virksomheden har fra G1 ApS købt guld for 4.812.452 kr., heraf moms 962.490 kr., virksomheden har købt sølv for 356.790,25 kr., heraf moms 71.358,05 kr. og købt kobber for 50.000 kr., heraf moms 10.000 kr.

Virksomhedens samlede beløb til G1 ApS på 5.219.242,25 kr. er betalt på følgende måde:

• 2.271.391,75 kr. er betalt kontant
• 2.541.718,00 kr. er overført via bank til F1-Vekselers bankkonto, hvorefter beløbet er omvekslet til 338.895,60 Euro.
• 406.132,50 kr. er overført via bank til F2-Vekselers bankkonto, hvorefter beløbet er omvekslet til 54.151 Euro.

G5 ApS

NH er, ifølge Erhvervsstyrelsen, tiltrådt som selskabets adm. direktør den 10. juni 2008 og fratrådt den 22. juli 2011. Selskabet er taget under konkurs den 22. juli 2011.

Fra G5 ApS har virksomheden købt guld for 1.068.390 kr., heraf moms 213.678 kr.

Betalingen til G5 ApS på 1.068.000 kr. er overført til F1-Vekselers bankkonto, hvorefter beløbet er omvekslet til 142.452 Euro.

F1-Vekseler har udtalt følgende om overførslerne:

"...

F1-Vekseler har udbetalt med euro til denne person (A) som har fuldmagt og ejer H1

..."

Såvel G1 ApS og som G5 ApS har anført "Bank details" på deres fakturaer.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt følgende dokumenter til dokumentation for, at de omhandlede handler har fundet sted:

• Skrivelse af 2. februar 2012 fra R1 v/MR til R2 ApS v/ NH
• NHs svar pr. e-mail af 8. februar 2012
• Fakturaer fra G6/Kontrollen
• Tro og loveerklæring udstedt af MS, der overfor notar KP har erkæret, at han har solgt de i sagen omhandlede varer til virksomheden. Den originale erklæring samt en oversat dansk version er fremlagt for Landsskatteretten.
• Mailkorrespondance mellem virksomhedens repræsentant og G6
• Barreoversigt
• Notat vedrørende sølvbarrer

SKATS afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for moms, idet det ikke er anset for dokumenteret, at der faktisk ligger køb bagved de modtagne fakturaer, jf. momslovens § 37.

Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr.1, kan en momsregistreret virksomhed medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelse af momstilsvaret.

Modsætningsvis er moms af en faktura, for hvilket der ikke er dokumentation for en momspligtig levering af de på fakturaen anførte varer og ydelser, ikke fradragsberettiget.

"...

Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen

..."

jf. momsvejledningen 2011-1 afsnit N.2.1.

Samtidig har SKAT henvist til hvidvaskloven § 2, hvor det fremgår at:

"...

Forhandlere af genstande (...) ikke må modtage kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på en gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.

..."

Samtidig fremgår det af finanstilsynets vejledning at:

"...

Kontantforbuddet er specielt relevant for brancher, der sædvanligt modtager store kontantbeløb, eksempelvis bilforhandlere, guldsmede og pelsforhandlere. Forbuddet er ikke begrænset til typen af genstand. F.eks. er et kontant køb for 100.000 kr. i et varehus omfattet, selvom det ved kassen betales for flere forskellige varer.

..."

SKAT har vurderet, at i en situation som den foreliggende hvor der ikke er dokumentation for betalingsoverførelser mellem parterne påhviler det den, der fradrager momsen af fakturaerne at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.

Ved denne vurdering lægger SKAT vægt på at:

• Der ikke foreligger nogen form for dokumentation for betaling af fakturaerne idet de omvekslede beløb udbetales kontant til virksomheden selv, hvorved det ikke godtgjort hvem betalingen er til.
• Der ligger ingen form for dokumentation for kontantbeløbets modtagelse
• Der er ikke fortaget bankoverførelser, selvom bankoplysningerne er påført fakturaen.
• Der er ikke ført nogen form for kasseregnskab, der kan sandsynliggøre eventuelle kontante betalinger, selvom al køb og salg er bogført over kassen - konto 100
• Ingen bogføring over Banken - konto 200 selvom virksomheden er i besiddelse af en forretningskonto. Det er derfor ikke muligt at afstemme banken.
• Alle fakturaerne er udstedt over en periode på 8 uger.
• 12 af de 16 fakturaer modstrider reglerne i hvidvasklovgivningen med hensyn til modtagelse af kontantbetaling på mere end 100.000 kr.
• Der foreligger ingen fragt dokumentation for den fysiske levering af varen
• Det har ikke været muligt at finde de omhandlende beløb på sælgers (G1 ApS) bankkonto

Det fremgår af sag C-342/87 Genius Holding BV mod Staatssecretaris van Financiën,

"...

at udøvelsen af den fradragsret, der er fastsat i Rådets sjette direktiv 77/388/E0F af 17. maj 1977 omfatter ikke den afgift, der udelukkende skyldes, fordi den er anført på fakturaen

..."

Afgiften skal således også være lovhjemlet.

Domstolen udtalte videre, at når det oprindelige foretagne fradrag ikke svarer til den afgift, der skyldes efter loven, skal afgiften berigtiges, selvom den svarer til den afgift, der er anført på en faktura.

Dvs. at selvom der er anført moms på fakturaen betyder dette ikke, at der er fradrag for købsmomsen.

SKAT har derfor fundet, at virksomheden ikke har bevist, at der faktisk ligger et køb bagved de modtagne fakturaer, og at der ikke foreligger dokumentation for modtagelsen af varen, transport samt betaling samtidig med at reglerne i hvidvaskloven ikke er overholdt, da alle betalingerne er foretaget kontant i danske kroner eller i Euro.

SKAT er ved brev af 19. april 2012 kommet med følgende supplerende bemærkninger til Landsskatteretten:

G5 ApS, CVR nr. ...x:

NH er, ifølge Erhvervsstyrelsen, tiltrådt som selskabets adm. direktør den 10. juni 2008 og er fratrådt den 22. juli 2011. Selskabet er taget under konkurs den 22. juli 2011.

Revisor MR har på vegne af virksomheden fremsendt anmodning af 2. februar 2012, til R2 ApS, hvor NH anmodes om, på vegne af G5 ApS, at bekræfte at have modtaget 1.068.390 kr. til udligning af faktura 1344.

Det kan oplyses, at det fakturerede beløb ikke, som anført i brevet, er overført til G5s bankkonto men til F1-Vekselers bankkonto, hvorefter beløbet er omvekslet til Euro og udbetalt kontant til A. Beløbet er således ikke som anført af virksomhedens repræsentant overført til G5 ApS, men skal i givet fald være fysisk afleveret af A til G5 ApS.

I E-mail korrespondance af 8. februar 2012 har NH oplyst:

"...

Jeg kan bekræfte at jeg har foretaget salg til H1 og at fakturaen udstedt til denne er betalt kontant til selskabet G5 ApS.

..."

Samtidig er det oplyst, at det ikke er muligt at sende en bekræftelse pr. brev da

"...

Selskabet er gået konkurs i juni 2011. Du bedes derfor kontakte kurator idet jeg ikke er direktør mere i selskabet

..."

Med hensyn til den ovenstående bekræftelse har SKAT fundet, at den er udstedt på et tidspunkt, hvor G5 ApS er gået konkurs og NH er udtrådt som direktør. Oplysningen og bekræftelsen er derfor ganske risikofri for G5 ApS og NH.

Da beløbet samtidig er hævet kontant af A, har SKAT ikke fundet, at denne nye udtalelse kan tillægges betydning i forhold til nærværende sag.

G1 ApS, CVR nr. ...y:

MS er, ifølge Erhvervsstyrelsen, tiltrådt som selskabets adm. direktør den 30. december 2010 (registreringsdato 24.01. 2011) og er fratrådt den 24. april 2011.

Den 24. april 2011 er selskabet overgået til en anden ejer og har i den forbindelse skiftet navn til G1x ApS. Selskabet er siden hen taget under konkurs.

MS er ifølge CPR oplysningerne flyttet til Danmark den 23. februar 2011 og er forsvundet den 24. februar 2011. Det har efterfølgende ikke været muligt for SKAT at komme i kontakt med MS grundet manglende adresse.

Ifølge den af repræsentanten fremskaffede "Tro- og Loveerklæring", dateret den 12. marts 2012, underskrevet af MS fremgår det, at han bekræfter at have solgt det på de fremlagte fakturaer anførte. Det fremgår dog ikke af erklæringen i hvilken periode han har været den tegningsberettigede direktør for G1 ApS.

Af erklæringen fremgår det endvidere, at G1 ApS i perioden 23. februar 2011 til og med den 6. april 2011 har solgt 25.061,37 gram guld til en samlet pris på 4.443.390 kr. inkl. moms, 56.656,50 gram sølv til en samlede pris på 356.790,25 kr. inkl. moms og 1.081 gram kobber til en samlet pris på 50.000 kr. inkl. moms til virksomheden.

Samtidig er det oplyst, at MS på vegne af G1 ApS har modtaget betaling for samtlige fakturaer, og at

"...

Betaling er sket kontant i danske kroner eller i euro og rettidig i henhold til de udstedte fakturaer.

..."

Med hensyn til "Tro- og Loveerklæringen" har SKAT fundet, at den er udstedt på et tidspunkt, hvor MS tilsyneladende varigt har forladt Danmark uden at være udrejst (forsvundet) samt at G1 ApS er videresolgt og efterfølgende er taget under konkurs. Udstedelsen af "Tro- og Loveerklæringen" er derfor ganske risikofri for MS og for G1 ApS.

Sammenfatning:

Generelt har SKAT fundet, at den af repræsentanten fremlagte dokumentation og bekræftelse for virksomhedens køb af varer fra G5 ApS, CVR nr. ...x og G1 ApS, CVR nr. ...y, burde have været fremlagt i forbindelse med den af SKAT fremsendte sagsfremstilling af 15. november 2011 som bevis for, at virksomheden rent faktisk havde købt og derefter videresolgt de på fakturaerne anførte varer.

Begge dokumenter er først fremskaffet efter sagen er afsluttet i SKAT, og lang tid efter, at begge selskaber er gået konkurs.

Endelig skal det bemærkes at MS allerede dagen efter sin ankomst til Danmark er forsvundet, og at SKAT derfor ikke har kunnet komme i kontakt med ham.

SKAT har, med hensyn til de af repræsentanten fremlagte lødighedstest foretaget af G6, følgende kommentarer:

Lødighedstest

Til bekræftelse af, at guldet er videresolgt har repræsentanten fremsendt 5 handelsforløb (køb/salg faktura) inklusiv kopi af indleveringskvitteringer G6 - Kontrollen. Ifølge indleveringskvitteringerne er alle guldbarrer indleveret af G1 ApS og for dennes regning. På ingen af de fremlagte indleveringskvitteringer er der anført en lødighed, kun en indleveret mængde.

Af det fremlagte debitorkontoudtog fra G6 for perioden 1. marts til 31. marts 2011, har virksomheden indleveret en enkelt sølvbarre u. navnestempel til analyse. Selve resultatet af lødighedstesten er ikke vedlagt.

Det er dog ikke muligt for SKAT, ud fra de 5 indleveringskvitteringer, at afgøre med sikkerhed, hvem der har indleveret og afhentet barrerne hos G6, da der kun er anført et fornavn, MS, på to af indleveringskvitteringerne, resten er oprettet i selskabets navn, og det ikke er muligt at tyde de enkelte underskrifter på udleveringskvitteringerne. Selskabet er i perioden kun repræsenteret ved adm. direktør MS.

De 5 fremlagte salg er foretaget i perioden 10. marts 2011 til 28. marts 2011, til den samme aftager. Det samlede salg er opgjort til 11.139,57 gram guld og 1.215 gram sølv til en samlet pris på henholdsvis 1.384.867,20 kr. ekskl. moms og 5.912,00 kr. ekskl. moms.

I forbindelse med de 5 fremlagte handelsforløb er der ikke fremlagt nogen form for transportdokumentation.

Med hensyn til virksomhedens øvrige køb og salg af guld- og sølvbarrer er disse ikke vedlagt nogen form for dokumentation til sandsynliggørelse af handlerne såsom lødighedstest, transportdokumentation osv.

Af virksomhedens bankkonto fremgår ingen betalinger i forbindelse med de 5 handelsforløb, selvom der både på de af virksomheden modtagne samt på de af virksomheden udstedte salgsfakturaer er anført bankkontooplysninger. Alle beløbene må derfor antages at være modtaget og betalt kontant, hvilket er i modstrid med hvidvasklovens § 2. Virksomhedens forretningskonto i Nordea Bank har i hele perioden været aktiv.

Af det af repræsentanten fremsendte, er det hverken tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret

"...

at der rent faktisk har fundet de i sagen omhandlende fakturaer omhandlende handler sted, samt modtagelse af betalinger og modtagelse af varer

..."

SKAT er ved brev af 24. oktober 2012 endvidere kommet med følgende yderligere bemærkninger vedrørende selskabets lødighedstests fra G6:

I den medfølgende korrespondance mellem "G6" og virksomheden fremlagt af virksomhedens repræsentant fremgår det, at virksomheden reelt kun har indleveret et stk. sølv barre til analyse hos Kontrollen i G6 til undersøgelse. De øvrige 5 barrer, der er indleveret til Kontrollen i G6, er indleveret af en anden "operatør", og derfor er arbejdet ikke udført for virksomheden. Operatørens navn er ikke oplyst.

Af det modtagne materiale fremgår det, at Kontrollen i G6 har testet en enkelt sølvbarre. Af den omtalte faktura 277 fra G1 ApS vedrører købet også en guldbarre. Kontrollen i G6 har ifølge det fremlagte ikke foretaget en lødighedstest for virksomheden af denne guldbarre.

Det fremgår ligeledes af SKATs "Afgørelse vedrørende moms" af 15. december 2011, at virksomheden har købt 12 leverancer vedrørende guldbarrer, 3 leverancer vedrørende sølvbarrer og 1 leverance vedrørende "skrotkobber". Af de resterende 14 barrer/leverancer er der ikke fremlagt analyseresultater af lødighedstest som bevis for barrens/leverancens lødighed, ligesom der ikke er fremkommet kopi af analyseresultater og transportdokumentationen mangler.

SKAT fastholder således at de pågældende leverancer ikke er dokumenteret og rejser tvivl om den faktiske levering af de pågældende fakturerede guld-, sølv- og kobberleverancer.

Af den fremlagte dokumentation fremstår, at der alene er tale om en leverance på 1 enkelt sølvbarre, som Kontrollen i G6 har fået indleveret i virksomhedens navn. Alle de andre leverancer indleveret til lødighedstests, er ikke foretaget i virksomhedens navn, hvorfor det må antages, at virksomheden efter de foreliggende oplysninger ikke har haft råderet og/eller ejerskab over de påståede leverancer. Det må samtidig tillægges betydning, at Kontrollen i G6 har modtaget de resterende 5 barrer til analyse i en anden operatørs navn og for dennes regning. Det må derfor antages, at det er denne operatør, der har haft ejerskabet over disse barrer. For den ene sølvbarre, der er indleveret i virksomhedens navn og for dennes regning, er den fulde leverance på fakturaen fra G1 ApS, faktura nr. 277, ikke indleveret til analyse - der mangler 1 guldbarre i denne transaktion.

SKAT har således fastholdt, at der ikke er grundlag for det foretagne fradrag, idet virksomheden ikke kan dokumentere den faktiske transport af varerne, den faktiske betaling for varerne eller det faktiske ejerskab til varerne.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at momstilsvaret nedsættes med 1.257.526, 45 kr.

Repræsentanten har gjort gældende, at der for alle omhandlede fakturaer faktisk og fysisk har fundet handler sted, hvilket er understøttet af lødighedstests fra G6 samt øvrigt fremlagte erklæringer.

Korrespondancen med G6 samt de øvrige bilag bekræfter, at samtlige lødighedstests har fundet sted, men at G6 af hensyn til kundefortrolighed, ikke kan give nærmere oplysninger om 5 ud af 6 lødighedstests.

Virksomhedens repræsentant er den 5. december 2012 kommet med følgende supplerende bemærkninger

"...

Under henvisning til tidligere korrespondance fremsendes vedlagt kopi af skrivelse af 30/11 2012 fra G6.

Skrivelsen bekræfter, at G6 har foretaget lødighedstest af de guldbarrer, som er anført på min klients fakturaer nr. 29, 30, 32, 33 og 34.

Skrivelsen fra G6 bekræfter både den anførte vægt og den anførte lødighedsgrad.

Der er således klar dokumentation for at guld, anført på min klients faktura, rent fysisk har eksisteret og også er blevet testet i forbindelse med handlerne, hvilket klart imødegår SKATs påstand om at handlerne ikke har fundet sted.

Samtidig skal opmærksomheden henledes på, at det er meget usammenhængende og uforståeligt at SKAT, på den ene side ikke anerkender momsfradrag for min klients køb af guld, mens man på den anden side uden videre lægger til grund at han har modtaget salgsmoms for salg af noget guld, som man tilsyneladende påstår han ikke har købt.

Det skal i den sammenhæng fremhæves, at ved opgørelse af købe- og salgsmoms for min klient, opnås ikke et større uretmæssigt momsfradrag, tværtimod vil der være et mindre provenu ved opgørelse af Ind- og udgående moms til staten.

..."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det bemærkes, at nærværende sag alene vedrører spørgsmålet om SKATs nægtelse af fradrag i forbindelse med virksomhedens køb af guld.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift kan fradrage afgiften for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter lovens § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår:

"...

Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person (...)

..."

Retten finder, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at virksomheden har betalt de pågældende fakturaer fra G1 ApS og fra G5 ApS. Landsskatteretten kan derved tilslutte sig de af SKAT anførte argumenter herunder, at der ikke foreligger dokumentation for betaling af fakturaerne for så vidt angår de beløb, der er udbetalt kontant. Det er derved ikke godtgjort, hvem betalingen er sket til. Det må endvidere tillægges vægt, at der er tale om et ikke ubetydeligt beløb på flere millioner kroner, hvor der ikke er fremlagt dokumentation for beløbenes modtagelse.

Det er tillige tillagt betydning, at virksomheden ikke har ført et kasseregnskab, der har indeholdt oplysninger om de omhandlede betalinger til henholdsvis G1 ApS og G5 ApS, ligesom virksomhedens bankkontoudtog ikke indeholder hævninger der beløbsmæssigt svarer til beløbene vedrørende betaling af de pågældende fakturaer.

Landsskatteretten har ikke fundet, at de fremlagte oplysninger fra G6 har kunnet anses som tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende fakturaer er betalt af selskabet.

Retten finder herefter, på baggrund af en samlet vurdering, at det ikke er godtgjort, at betingelserne for momsfradrag for udgifterne til G1 ApS og til G5 ApS, jf. momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt.

Det er således anset for berettiget, at SKAT har nægtet momsfradrag for de pågældende udgifter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes dermed.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, MR, KS og PO.

A har forklaret blandt andet, at han i 1996 blev udlært tømrer. Han har gennem nogle år drevet forretning. Først drev han en virksomhed med handel og reparation af biler og motorcykler. Han har også drevet virksomhed med udlejning af trailere, og salg af biler til udlandet, solgt cykler, drevet handel med guld, og drevet en virksomhed med bortskafning af byggeaffald. Han samler alle udgifter og indtægter og sender dem hver tredje måned til revisor, de foretager momsindberetning og udarbejder selvangivelse. A har samarbejdet med revisor på denne måde i 10 år. A fik en skattegæld i 2005, hvor han blev beskattet af salg af sin andelslejlighed, samt af øget privatforbrug. Han havde klaget over disse afgørelser, og han mente, at han også havde indbragt dem for landsskatteretten. Han hørte i den forbindelse om NH, der skulle være god til skattesager. NH sagde, at han ville køre sagen for sagsøger. Det tog tid, men resultatet blev uændret. NH var i fuld gang, havde fine jakkesæt og store biler, guldminer og havde kontor i ...1. Det så ud som om, at han tjente en masse af penge. Man hørte hele tiden om, at guldets værdi steg. På NHs lille kontor sad man og ventede hos sekretæren. I dette venteværelse mødte A MS, og de faldt i snak. A blev interesseret i guldhandel. Sagsøger havde set MS et par gange hos NH. MS er fra Østeuropa, og de talte "skoleengelsk" sammen. De aftalte at mødes næste gang, MS skulle ind til NH. De mødtes på et hotel beliggende i ...2. MS spurgte, om sagsøger kunne komme ind og sælge noget guld. Sagsøger havde ikke forstand på guld og svarede, at han ville undersøge det. Sagsøger kiggede på internettet og fandt nogle guldopkøber. Han tog ud og talte med dem og hørte, hvad de ville give for guld. Han fik oplyst, at guld i skrot - d.v.s gamle smykker - skulle være stemplet med guldets karat. En guldbarre skulle være stemplet med lødighed af anerkendt virksomhed. De forklarede ham, at G6 blev brugt meget i Danmark. Han mødtes derefter med MS igen og forklarede, hvad sagsøger kunne. MS sagde, at det var fint, og at de kunne prøve sig frem. MS ringede og oplyste, at han havde en guldbarre, og spurgte, om de skulle mødes. De mødtes på det samme hotel i ...2. Sagsøger tænkte, at han skulle finde ud af, hvad han kunne få for den pågældende guldbarre. Han tog ud til TM, der lynhurtigt regnede ud, hvor meget han ville give sagsøger for den. Sagsøger kunne bare få pengene kontant. Sagsøger gik ned til MS og sagde, at han kunne få så og så meget for guldbarren, og MS accepterede prisen. De mødtes næste dag, hvor sagsøger fik guldbarren, og sagsøger aftalte med TM, at han tog over til ham. TM gik ned i banken, der lå tæt ved hans kontor, og hentede pengene, og sagsøger udstedte derefter en faktura til TM. Derefter kørte sagsøger over og afregnede pengene med MS. De aftalte som regel prisen dagen før. Når sagsøger fik barren, fik han også en faktura af MS. Når han havde betalt MS, opfattede sagsøger fakturaren som en kvittering for betaling. Når sagsøger havde fået oplyst lødighed og vægt af MS, fandt sagsøger ud af, hvad han kunne få for barren. Sagsøger kontaktede telefonisk TM, der oplyste, at han sad på en bestemt café. A tog derover og spurgte, hvad han kunne få for guldbarren, og hvordan de gjorde med betalingen. TM regnede ud, hvad han ville betale. Når sagsøger derefter kom med barren og en faktura, ville TM hente pengene i sin bank. Når det var aftalt, ringede A til MS og aftalte, at de mødtes. Ved mødet gav sagsøger MS en pris, og de aftalte at mødes igen næste dag. Den næste dag gav MS A barren og en faktura lydende på den aftalte pris. A havde hjemmefra lavet en faktura til TM. Efter at have modtaget guldbarren tog A til TM med barren. TM kiggede på den og gik i banken og hentede penge og var tilbage inden for 5-10 minutter. Derefter gik sagsøger tilbage til MS og afregnede, og så var alle glade. MS kvitterede ikke på nogen måde for modtagelsen af beløbet. Derefter var handlen overstået. Ved første handel havde barren et stempel fra G6 med løbenummer og lødighed. Det var det, de alle sammen åbenbart accepterede som dokumentation for lødighed. Der gik en uges tid eller 10 dage, og så lavede de samme nummer én gang til. Der var ikke noget specielt ved handel nr. 2, som adskilte den fra den første. Sagsøger havde ikke forstand på guld, så han var nødt til at høre, hvad han kunne få for det. Sagsøger undersøgte også, om der var andre, der købte guld. Man kan på nettet taste guldoplysningerne ind og få en pris. Indleveringskvitteringen fra G6 vedrørende en guldbarre med løbe nr. 151 lå sammen med den næste guldbarre. Han gjorde ikke rigtig noget ved den seddel, men lagde den blandt sine papirer.

Han bekræftede, at det gik stærkt med at gennemføre flere handler. Det gik jo godt. Forevist faktura nr. 274 af 21. marts 2011 fra G1 forklarede han, at det var 4 sølvbarrer. TM gav ikke så meget for sølv. Det kom lidt an på, hvor mange penge han havde. Sagsøger tog derfor til G3 i stedet for. Det foregik på den måde, at han ringede til dem og talte med KSx, der er en ung mand. Han tog ud og talte med dem og spurgte, hvad de ville give for sølv. MS ville helst have kontanter. G3 meddelte, at de ikke betalte kontant. Da barrerne var stemplet, overførte de bare pengene, og sagsøger fik pengene ind på sin konto nogle dage efter. Samme dag handlede han også med en guldbarre. Han kørte rundt og hørte på prisen. Han vidste ikke hvad TM fik for varen. TM ville gerne købe guldet. A og MS mødtes ved hver handel, bortset fra ved kobberhandlen, på samme hotel. Ved handlen med den sølvbarre, der fremgår af faktura nr. 277 af 22. marts 2011 fra G1 ApS, var der tale om en sølvbarre, der ikke var stemplet. MS spurgte, om A ville indlevere barren til analyse for ham. Han meddelte, at det ville han gerne, hvis han fik penge for det. Han indleverede barren ved en skranke hos G6. Man skal oplyse, om det er en hastebarre eller en almindelig barre. Han fakturerede MS for kørsel af barre. TM sagde, at han tog til England en gang om ugen eller hver 14 dag med sin taske fyldt med det guld og sølv, han havde købt ind. Folk stod i kø for at sælge det. A brugte noget af sin fortjeneste fra handlerne med guld og sølv til at foretage indbetalinger til SKAT. Adspurgt, hvorfor man på indleveringssedlen fra G6 dateret 23. marts 2011 vedrørende en barre med løbenummer 200 havde anført, at den var "våd", forklarede han, at han mente, at hvis en barre stadig var varm efter smeltningen, når den blev lagt i en plastikpose, dannedes der kondens. Det blev noteret hos G6. Han vidste ikke, om det havde indvirkning på vægten. Foreholdt at vægten ændres, forklarede han, at ved undersøgelsen borer de i barren for at tjekke lødigheden. Spånerne får man med tilbage i en pose. Der kan endvidere være forskel på vægte. Han indbetalte skat igen den 30. marts 2011 for at få nedbragt sin gæld. Indbetalingen stammede fra overskud med guldhandel. Han mente, at hans faktura nr. 36 til G1 ApS vedrørende kørsel angik, at han to gange havde kørt for MS ud til G6. Han revisor fik alle kvitteringer vedrørende hans brændstofforbrug, og derfor har han fremlagt kvitteringer for køb af diesel. Barrerne fyldte ikke mere, end man kunne proppe i lommen. Dog var der i et tilfælde så meget sølv, at det blev transporteret i en rejsetaske. Nogle gange kunne han løbe lige over til TM, andre gange skulle han til ...3. Nogle gange skulle han til ...4.

Ved salget af 2611 gram diverse guld i skrot, jf. faktura nr. 40 fra G1 ApS af 11. april 2011, tog han til G7 ApS. Det skyldtes, at det ikke var altid, TM havde penge til at købe af sagsøger. G7 ApS så fint ud. Det var ikke noget problem for dem at købe, og de skulle enten have det stemplet eller se stempler på det. Han kom i kontakt med G7 ApS over nettet. I forbindelse med hans køb af guld den 28. marts 2011, jf. faktura nr. 287 fra G1 ApS, spurgte MS, om sagsøger kunne komme med pengene i Euro, og derfor undersøgte sagsøger, hvordan man nemmest og billigst fik vekslet til Euro. Han gik bare ned i et vekselbureau, hvor man sagde til ham, at han skulle oprettes som kunde, og at han derefter kunne overføre penge til dem. Hvis de fik overført pengene om morgenen, kunne de nå at bestille valutaen, så den kunne komme med deres pengetransport omkring 2-3 tiden. Han vidste ikke, hvorfor MS ville have pengene i Euro. Han tænkte, at han ville have dem i kontanter, fordi prisen ændrede sig fra dag til dag. G7 ApS betalte ved bankoverførsel samme dag, som handlen blev indgået. A fik pengene 1-2 dage efter, fordi G7 ApS ikke havde Nordea som bank. Det var lidt irriterende for MS, der gerne ville have pengene med det samme. Sagsøger talte de penge, han modtog i vekselbureauet, sammen med vekselbureauet. Det var det samme hos TM. MS talte pengene nede i foyer/cafélokalet på hotellet, når de mødtes. MS talte diskret et bundt sedler ad gangen. Det var ikke som om, det var noget værre noget. Ved købet af 4.408 gram guld, jf. G1 ApS´ faktura nr. 293 af 4. april 2011, havde MS bare noteret, hvor meget guld, der var inden for de forskellige karrater. A kunne undersøge prisen ved at se på købernes hjemmesider. Han tog varerne hen, hvor han nu kunne sælge det. Køberne foretager syretest, hvis de vil tjekke karaten. Det tog en times tid at sortere det pågældende guld. A dobbelttjekkede ikke, før han skulle have pengene. Det passede hver gang. TM kunne ikke følge med i denne handel, men det kunne G7 ApS. G3 ApS kunne ikke betale, før de havde fået pengene fra raffinaderiet. Man ville ikke få en højere pris ved at vente. Det var kun et spørgsmål om, hvorvidt guldprisen steg eller faldt. G7 ApS overførte pengene til ham, og han vekslede pengene. Handlen med kobber skete på den måde, at MS ringede og bad om, at de mødtes ved ...4. MS havde en olietønde, der var fyldt med kobbergranulat. A tænkte, at han kunne sælge det ved at kontakte en skrothandel. Han gik på nettet og ringede til ...5, men de ville ikke give så meget. I ...6 ville de give en god pris. Han skulle vise en prøve. Køberen så på det, og de aftalte en pris. A kørte tilbage og fik læsset spanden. Han lånte sin brors kassebil, for hans egen bil kunne ikke klare vægten. Det blev vejet på køberens vægt, og A afleverede vejebilag til kontordamen, der opførte sagsøger som kunde og pengene blev overført via bank. Han overførte pengene til F1-Vekseler, fordi MS ville have pengene i Euro. Handlen med G5 kom i stand, fordi NH ville sælge noget guld til A. A havde på det tidspunkt kendt NH i ca. 1 1/2 år. Han købte noget skrotguld af NH, der havde set det hele efter. A kørte til G7 ApS og aftalte en pris. Da han ville hente pengene hos F1-Vekseler, var de blevet spærret af politiet. A fik en aftale om at komme til afhøring næste dag. Politiet ønskede nærmere oplysning om pengene. Han foreviste fakturaen og forklarede, at han skyldte NH pengene. Politiet havde hos SKAT fået oplyst, at A skyldte i skat, men også at han afdrog på gælden. Politiet ville have ham til at skrive under på, at SKAT måtte tage hans overskud fra handlen, og det indvilligede han i. Betjenten sagde, at SKAT sad ovenpå. Tre gange under afhøringen spurgte A, om han havde gjort noget forkert. Betjenten svarede, at det havde han ikke. De mente ikke, at det var så godt, at han gik rundt med så mange penge, men det var ikke ulovligt. Politiet ringede til F1-Vekseler og frigav pengene. Sagsøger fik et kort på betjenten, som han kunne bruge, hvis han blev kontaktet igen. Sagsøger havde forklaret, at den person, som han skulle afregne til, ville have pengene i Euro. Han forklarede også, at banken ikke ville kunne veksle til så mange euro lige så hurtigt som vekselbureauet, og at det også var billigere at veksle i F1-Vekseler. Han blev ikke sigtet for noget. Et halvt år senere spurgte politiet, om han ville komme ind til en samtale. Han svarede, at han gerne ville have, at de sende et brev til hans advokat med oplysning om, hvad de skulle tale om. Derefter indkaldte de ham ikke igen. Sagsøger talte med sine venner om handlerne, og han blev opfordret til at tjekke, at de firmaer, som han købte guld og sølv af, var momsregistreret. Det gjorde han samme dag, han kom hjem fra afhøringen hos politiet. Han havde selv udskrevet prints fra internettet. Han havde derefter gjort det til en vane, at printe oplysninger fra selskabsregistret om de selskaber, han handlede med, ud, inden første handel med det pågældende firma, idet han vil sikre sig mod at komme i klemme. Den ... marts 2011, hvor han købte guld af NH, købte han også guld af G1 ApS. Han var blevet lidt træt af F1-Vekseler, og derfor brugte han ved den handel et andet vekselbureau. Ellers var der ikke noget der adskilte denne handel fra de andre. Den 11. april 2011 købte han 2.641 gram guld i skrot af G1 ApS. Denne gang brugte han F1-Vekseler igen, fordi det vekselbureau lå tættere på, og der var jo ikke noget galt. Den 6. april 2011 købte han sølv af G1 ApS, der udstedte faktura nr. 298. Sølvet var ikke stemplet. Han blev ved den handel nødt til at aftale med MS, at der ikke kom penge så hurtigt, for sølvet skulle til et raffinaderi først. Det ville ikke kunne betale sig at få G6 til at tjekke så mange barrer. Han tog til G3, og de sendte sølvet til raffinaderi. 51 kg. sølv fyldte en stor rejsekuffert, og det var også for G3 lidt af en opgave. Handlen med guld og sølv stoppede, fordi han ikke hørte fra MS mere. Han vidste ikke, hvad der skete for NH. NH flyttede sin virksomhed hjem på hjemmeadressen, og så stoppede As kontakt med NH, og han ophørte samtidig med at sælge guld, idet han ikke længere fik tilbudt noget guld. Han vidste ikke, hvordan han skulle opsøge andre guldsælgere. [udeladt.red.SKAT]. Den fremlagte Tro- og Loveerklæring blev udarbejdet af hans advokat, der også sørgede for oversættelsen. Han havde MSs adresse og fløj i en weekend til Østeuropa, hvor han lejede en bil og kørte hjem til MS. Han traf MSs mor, der hjalp ham til at få kontakt med MS. De mødtes og tog sammen til notaren. Notaren og MS læste erklæringen igennem, mens sagsøger sad og ventede. Sagsøger fik det underskrevne dokument og tog dem med til sin advokat, hvor han afleverede dokumentet. Sagsøger blandede sig ikke i underskriften hos notaren. Han har ikke siden haft kontakt med hverken MS eller NH.

MS havde dengang, de mødtes første gang i venteværelset hos NH, omtalt, at han solgte guld. NH havde talt om, at han i Afrika lejede miner. Sagsøger var betaget af det, og da MS sagde, at han handlede med guld, var sagsøger interesseret. Det var sagsøgers indtryk, at det for MS drejede sig om at finde samarbejdspartnere. Det virkede meget seriøst. Sagsøger vidste ikke, hvor mange kontakter MS havde i Danmark. Sagsøger gav ham ikke oplysning om sine kontakter. Sagsøger fandt bare sine købere via internettet. Der var konstant omtale af guldpriserne i medierne. MS og NH nævnte ikke noget om, hvor A kunne sælge varerne. De forhandlede lidt om prisen. Sagsøger havde en mening om, at han jo skulle tjene et par tusinde. Der var ikke nogen handler, der gik i vasken, fordi MS lagde sig på et for højt prisleje. Foreholdt, at det fremgår af kasserapporten for marts 2011, at sagsøger fik penge af G3 den 24. marts 2011, og at der ikke fremgår nogen tilsvarende hævning til betaling af MS omkring dette tidspunkt, forklarede han, at han ikke huskede, hvordan det hang sammen.

MR har forklaret blandt andet, at han har været revisor for A siden 2006, hvor han fik til opgave at udføre bogføring, momsregnskab og selvangivelse for A. A samler kvartalsvis bilag sammen og afleverer dem eller sender dem til vidnet. Vidnet bogfører indtægts- og udgiftsbilag og indberetter momsen og udarbejder selvangivelse. As forretningsområde var oprindelig inden for fragt og transportkørsel. Han har også været beskæftiget med gulvslibning og håndværksarbejde. Derefter åbnede han en butik, og så var der køb og salg af guld. A er måske nok den mest idérige af vidnets kunder, men det arbejde, vidnet laver for ham, adskiller sig ikke fra det arbejde, vidnet udfører for andre kunder.

Vidnet har udført den bogføring, som fremgår af de fremlagte kasserapporter, på grundlag af fysiske bilag. Der kunne være tale om købs- og salgsfakturaer eller kvitteringer. Vidnet forholder sig til at As salgsfakturaer foreligger numerisk, som de skal. Hvis der er huller i talrækken, forhører han sig og modtager forklaring herom. Vidnet modtog fakturaer m.v. vedrørende guldhandler i den vanlige forsendelse af bilag. Vidnet ringede til A og spurgte ham, hvad han havde gang i, og A forklarede, at han havde lidt guldhandel. Det gav ikke så meget, men lidt penge. Sagsøger havde ikke udført en revision af regnskabet. De talte ikke om, at der kunne være faremomenter forbundet med guldhandel. Vidnet sendte et brev af 2. februar 2012 til NH, fordi SKAT havde meddelt, at de ikke kunne anerkende købsmomsen. De undersøgte, hvordan de kunne få dokumentation for, at fakturaen var valid. Derfor skrev han til NH. Vidnet mente, at han modtog en svarmail fra NH. Denne videresendte vidnet til A. Det er naturligt, at vidnet som revisor skriver sådanne breve. Vidnet har alene set fakturaer vedrørende guldkøb.

KS oplyste, at han har taget nyt for- og mellemnavn, og at han tidligere hed KSx. Han er ejer af og direktør i G3 ApS, der blev grundlagt i juni 2010. Selskabets primære erhverv er opkøb af guld og sølv fra private. De handler også engros. De handler med blandt andet guld, sølv og platin. Det kan enten være i form af smykker eller i omsmeltet form. Der er kommet flere aktører i dette marked. De samarbejder med et raffinaderi i Tyskland, der analyserer de varer, som G3 ApS sender til dem.

Forevist faktura af 21. marts 2011 (bilag 33, ekstrakten side 93) forklarede han, at han havde købt de varer, der fremgår af fakturaen. Betalingen skete ved bankoverførsel. Det foregår normalt på den måde, at kunder ringer til dem, og der aftales et møde, hvor de taler om det fremtidige samarbejde. A kom med en vare, der bestod af rent sølv, idet barren var stemplet 999 0/00. Det er typisk angivet på barren, hvilket raffinaderi, der har stemplet det. Han vidste ikke, om man kan svindle med sådanne stempler. Han formodede, at man ikke kunne. Man har typisk tillid til et sådant stempel på en barre. A indleverede sølvet og udstedte en faktura på det anførte beløb, som vidnet så overførte til ham.

Forevist faktura af 19. april 2011 (bilag 88, ekstrakten side 171) forklarede han, at han huskede handlen. Der var tale om en stor mængde sølv. Det var noget skrot, d.v.s. noget sølv, der var smeltet om til barrer. Det blev indleveret og sendt af sted til analyse. På fakturaen er anført 818 %. Det er det, vidnet fik oplyst fra raffinaderiet. A kom op med sølvet i en taske. Vidnet fik derefter travlt med at pakke det og sende det til Tyskland. Vidnet har fradraget købsmomsen på disse indkøb i sit eget regnskab.

A kom ved begge de to handler alene. Vidnet fik at vide, at A havde opkøbt sølvet. Vidnet havde selv handlet med G5 og G1 ApS i perioden fra juni 2010 og senest i februar 2012. Vidnet ville kunne finde datoerne i sit regnskab. Vidnet handlede med en person, der hed NS i G1 ApS. Så vidt vidnet var orienteret, ejede MS selskabet. Vidnet havde også selv mødt MS på ...4. Hos G5 handlede han med en, der hed NH. Det var også i den periode, G3 ApS lå på ...4. De var naboer til G1 ApS og lå i samme bygning. Han mente, at han havde handlet i alt 3 gange med G1 ApS og 3 gange med G5. Vidnet bruger ca. 1 mio. kr. om året på markedsføring. De reklamerer med, at de opkøber af private, og de har også meget engros fra guldsmede.

PO har blandt andet forklaret, han er ansat ved G6. G6 udfører analyser af ædelmetaller, f.eks. i form af skrotguld, der er smeltet sammen til en barre. De udborer nogle prøver, som de analyserer, og derefter stempler de fysisk på barren den målte lødighed. De er efter lovgivningen forpligtet til at foretage sådanne undersøgelser. Det er hans opfattelse, at markedet har tillid til deres undersøgelser og deres stempler på barrer.

Forevist indleveringskvittering af 8. marts 2011 (ekstrakten side 83) forklarede han, at de indførte mulighed for at udføre hastekontrol i forbindelse med det "goldrush", man havde for nogle år siden. Man ville gerne have hurtige undersøgelser, så man kunne handle hurtigere. Derfor lavede de en ordning, hvor man betalte ekstra for hasteanalyser. Guldprisen steg voldsomt i tiden indtil 2012. Det er deres personale, der har skrevet "G1" på indleveringssedlen. Han var usikker på, hvem der havde skrevet "MS". De modtagne barrer tildeles et fortløbende løbenummer inden for hvert år. Undersøgelse af "au" betyder, at man skal undersøge for guld. Vægtangivelsen er barrens vægt ved indleveringen. Når man afkrydser " inkl. spåner", betyder det, at de spåner på normalt 6-8 gram, der bores ud ved analysen, tilbageleveres. De har ikke set, at man smelter det ind i barren igen. Vidnet mente, at han i den periode havde lavet 6-7 analyser for MS. Forevist G6s brev af 30. november 2012 til R3 forklarede han, at han mente, at der var flere tests end dem, der fremgår af brevet. De stoler på folks oplysninger om, hvem de er. De modtager oplysning om dem, der betaler for undersøgelsen. Han tror, at "G1" har fået lavet flere undersøgelser end dem, der fremgår af G6s brev af 30. november 2012. PO mente, at han selv var til stede ved indleveringen af den første guldbarre, som fremgår af listen. Den person, der indleverede barren, var ikke helt lys i huden. Han ville ikke kunne genkende ham.

Parternes synspunkter

Sagsøgers advokat har i påstandsdokument af 24. oktober 2013 anført følgende:

"...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende,

..."

Sagsøgtes advokat har i påstandsdokument af 24. oktober 2013 anført følgende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at ovennævnte fakturaer dækker over leveringer til sagsøgeren i momslovens forstand, som er betalt eller skulle betales af sagsøgeren. Sagsøgeren er derfor ikke berettiget til fradrag for momsen påført fakturaerne i medfør af momslovens § 37, stk. 1.

Det påhviler som udgangspunkt den, der søger om fradrag for indgående moms (købsmoms), at godtgøre, at betingelserne for at foretage fradrag er opfyldt, jf. eksempelvis SKM2009.325.ØLR og EU-Domstolens dom i sag C-230/94, Renate Enkler, præmis 24.

Det er en betingelse for fradragsret for købsmoms, at momsen vedrører et gode eller en ydelse, som er "leveret" til den pågældende virksomhed, jf. momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Det følger endvidere af momslovens § 37 og de bagvedliggende bestemmelser i momssystemdirektivets artikel 167 og 168, at fradragsretten forudsætter, at der er tale om købsmoms, som skal betales eller er betalt af den pågældende virksomhed, der ønsker fradrag.

Ved "levering" af en vare forstås ifølge momslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., og den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1, overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Begrebet "levering" omfatter ifølge Domstolens praksis enhver form for overdragelse af varer, som bemyndiger en anden til faktisk at råde over godet, som om den pågældende var ejer af det, jf. sag C-185/01 Auto Lease, præmis 32, og fra dansk retspraksis eksempelvis SKM2010.396.HR og SKM2013.219.HR . Det følger af Højesterets domme i SKM2010.396.HR og SKM2013.219.HR , at såfremt den hævdede køber reelt alene har fungeret som uselvstændigt mellemled mellem sælgeren og den, som varen videresælges til, er der ikke sket levering i momslovens forstand til køberen.

Den blotte fremlæggelse af en faktura, der opfylder de formelle betingelser i momsbekendtgørelsens § 58, er ikke i sig selv tilstrækkelig til at opnå momsfradrag for indgående moms (købsmoms).

Der kan således ikke indrømmes momsfradrag på baggrund af en faktura, som ikke dækker over en reel momspligtig levering, der er betalt for, jf. hertil eksempelvis SKM2009.325.ØLR , SKM2013.569.BR , SKM2013.470.BR , TfS 2000,20 LSR og TfS 1996, 561 Mn.

Hertil kommer, at det følger af Domstolens faste praksis, at fradragsretten ikke omfatter den moms, der udelukkende skyldes, fordi den er anført på en faktura, jf. f.eks. sag C-342/87 Genius Holding, præmis 13 og 19, sag C-454/ 98 Schmeink, præmis 53-54, sag C-35/05 Reemtsa Cigarettenfabriken, præmis 23, og senest C-642/11 Stroy Trans, præmis 30.

Det må efter en samlet bevisvurdering af sagens omstændigheder lægges til grund, at der ikke er sket levering af ædelmetallerne til sagsøgeren i den forstand, at han kan anses for at have haft en ejers råden over ædelmetallerne, inden de - som hævdet - blev videresolgt til sagsøgerens købere.

Denne bevisvurdering støttes på følgende forhold:

Sagsøgeren havde efter sin egen forklaring intet forudgående kendskab til handel med guld og ædelmetaller, og han har selv forklaret, at han alene gjorde, hvad han blev bedt om af NH og MS jf. bilag B, side 1, 4-5. afsnit og side 2, 6. afsnit.

På trods af sin manglende forkundskab foretog sagsøgeren på en kort periode på 8 uger i alt 15 hævdede handler med ædelmetaller for mere end i alt kr. 6,2 mio. Sagsøgeren hævder, at betalingerne skete kontant, men han modtog ikke kvittering fra sine sælgere for den kontante betaling. Handlerne foregik ifølge sagsøgeren på caféer inde i byen, jf. bilag B, side 3, 1. afsnit. Sagsøgeren hævder, at denne fremgangsmåde "var en sædvanlig del af markedet", jf. processkrift I, side 3, 3. afsnit, hvilket bestrides.

De beskrevne omstændigheder omkring sagsøgerens hævdede køb af ædelmetaller er endog meget usædvanlige, og det bestrides på den baggrund, at handlerne rent faktisk har fundet sted som beskrevet af sagsøgeren. Der må herved også henses til, at de fleste af kontantbetalingerne er sket i strid med hvidvasklovens § 2.

Oplysningerne i bilag 15, som efter sit indhold er en erklæring fra den daværende direktør i og ejer af G1 ApS, MS, kan ikke lægges til grund. Erklæringen har under de foreliggende omstændigheder og efter sit indhold ikke nogen bevisværdi. Det bestrides tilsvarende, at oplysningerne i bilag 96, som er en e-mail af 8. februar fra daværende direktør i og ejer af G5 ApS, NH, kan lægges til grund.

Der foreligger ikke dokumentation vedrørende aftaleforholdet mellem sagsøgeren og selskaberne G1 ApS og G5 ApS, selv om sagsøgeren i svarskriftet er opfordret til at fremlægge relevant dokumentation i form af f.eks. mailkorrespondance eller lignende, som kan belyse aftaleforholdet, jf. opfordring (1) i svarskriftet, side 3. Det må herefter på baggrund af en samlet vurdering lægges til grund, at uanset hvilket indhold aftaleforholdet mellem sagsøgeren og disse selskaber faktisk har haft, har sagsøgeren under alle omstændigheder alene fungeret som et uselvstændigt mellemled i forhold til de handlede ædelmetaller.

Den omstændighed, at sagsøgeren skulle have transporteret de pågældende ædelmetaller - hvilket på det foreliggende bestrides - godtgør ikke, at han har fået de pågældende ædelmetaller leveret (i momsretlig forstand), endsige at han rent faktisk har betalt herfor. Tilsvarende gælder for den omstændighed, at ædelmetallerne skulle være blevet lødighedstestet af G6.

Sagsøgeren hævder, at baggrunden for, at sagsøgerens virksomhed var lønsom, bl.a. var, at han havde professionelle kontakter, som kunne aftage varerne i løbet af relativ kort tid efter indkøb, og at sagsøgeren typisk allerede inden købet havde en aftager til ædelmetallet. Det bestrides, at de enkelte aftagere af guldet var sagsøgerens kontakter. Ifølge sagsøgerens egen forklaring havde han således intet forudgående kendskab til handel med guld og ædelmetaller, hvortil kommer, at sagsøgeren ifølge sin egen forklaring blot gjorde, hvad han blev bedt om af NH og MS jf. bilag B, side 1, 4- 5. afsnit og side 2, 6. afsnit.

Endvidere bestrides det som udokumenteret, at sagsøgeren har betalt de i sagen omhandlede fakturabeløb.

Selvom der er tale om meget store kontantbeløb for i alt kr. 6.287.635,25, og at der er anført bankkontooplysninger ("Bank Details") på de enkelte fakturaer fra G1 ApS og G5 ApS, er der ikke dokumentation for, at fakturabeløbene er sat ind på G1 ApS´ og G5 ApS´ konti. Tværtimod har SKAT konstateret ved en gennemgang af G1 ApS´ bankkonto, at de enkelte fakturabeløb i medfør af fakturaerne udstedt til sagsøgeren af G1 ApS ikke er modtaget på selskabets bankkonto, jf. bilag A, side 3, midt for.

Endvidere foreligger der ikke kvitteringer udstedt af G1 ApS eller G5 ApS til sagsøgeren for den hævdede kontante betaling, selvom der er tale om betydelige kontantbeløb. Der foreligger heller ikke noget kasseregnskab, som kan påvise, at der er sket kontant betaling som påstået af sagsøgeren.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten bemærker, at det efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, er en betingelse for at kunne fradrage afgift af varer, at disse varer er leveret til virksomheden.

Ved vurderingen af, om faktureringerne dækkede over overdragelser til ejer, lægger retten til grund, at A ifølge samtlige fakturaer, bortset fra fakturaen af 4. april 2011 vedrørende køb af kobber og fakturaen af 6. april 2011 vedrørende køb af ca. 50 kg sølv, samt fakturaen af 8. april 2011 vedrørende køb af skrot guld af G5, skulle betale kontant. Ifølge A skete der imidlertid ikke på noget tidspunkt kontant betaling, idet han først betalte, efter han havde videresolgt ædelmetallet. For så vidt angår betalingen for de 50 kg sølv, var der fastsat forfald "10 dage". I følge de fremlagte bilag modtog A salgssummen ved bankoverførsel den 20. april 2011 og vekslede den samme dag til Euro. For så vidt angår skrot guldet, var der fastsat forfaldsdato den 12. april 2011. Ifølge de fremlagte bilag modtog A salgssummen ved bankoverførsel den 12. april 2011, og han vekslede den 13. april 2011 beløbet til Euro.

Retten tillægger det betydning, fordi det forekommer påfaldende, at kontantsælgere af så store værdier, hvis værdi på markedet undergik hurtige ændringer, accepterede, at betalingen først skete, når køberen - hver gang med en fortjeneste - havde videresolgt varen. Dertil kommer, at A har forklaret, at han ikke selv var i stand til at betale for ædelmetallerne, før han havde videresolgt dem. Endeligt forekommer det påfaldende, at der ikke blev kvitteret for modtagelsen af disse betydelige betalinger.

Retten lægger endvidere vægt på, at A ikke har givet nogen rimelig forklaring på, hvorfor G1 ApS og G5 ApS valgte at sælge ædelmetaller gennem A, der ikke havde speciel forstand på dette, fremfor selv at sælge ædelmetallerne direkte til køberne. Det bemærkes i den forbindelse, at vidnet KS har forklaret, at han selv tidligere havde købt ædelmetaller direkte af såvel G5 ApS som af G1 ApS, og at KSs forretning, G3, har adresse ...4, hvor også G1 ApS var beliggende.

Retten lægger derudover vægt på, at de to salgsselskaber begge krævede kontant betaling af købesummerne, hvilke betalinger i de fleste tilfælde var i strid med hvidvasklovens § 2. Retten har i den forbindelse fundet det utroværdigt, når A forklarede, at det ikke var upraktisk eller påfaldende, at MS - i foyer/cafélokalerne - på et hotel i ...2 optalte købesummerne, der i danske kroner varierede fra ca. 200.000 kr. til ca. 400.000 kr. Retten har i tilknytning hertil lagt vægt på, at der ikke er givet nogen begrundelse for, at A i en række tilfælde skulle have ulejlighed med omveksling af de penge, han skulle aflevere, til Euro.

Retten læger derudover vægt på, at det ikke er dokumenteret, at disse kontante betalinger er tilgået de selskaber, der ifølge fakturaerne fremstår som sælgere, og at SKAT ikke har været i stand til at se betalingerne indgå på konti tilhørende G1 ApS.

Retten finder ikke, at NHs mail af 8. februar 2012 og den af MS underskrevne tro og loveerklæring kan tillægges betydning ved vurderingen af, om der var tale om en reel overdragelse til A, således at han derefter kunne udøve en ejers råden over ædelmetallerne.

Erklæringerne tilfører ikke oplysninger om handelsforholdene ud over det, der indikeres af de fakturaer, der er udstedt af de samme personer. Dertil kommer, at erklæringerne er udstedt efter, at G1 ApS og G5 ApS var gået konkurs, og efter MS og NH var udtrådt som direktører.

Efter en samlet vurdering af de udførte transaktioner finder retten, at sagsøger ikke har godtgjort, at de dispositioner, som ifølge de fremlagte fakturaer skulle være gennemført, har indebåret, at H1 v/A reelt erhvervede ret til som ejer at råde over ædelmetallerne. Det findes således ikke godtgjort, at sagsøger har fungeret som andet end et uselvstændigt mellemled, der har sørget for, at betaling for ædelmetallerne skete i kontant form til henholdsvis MS og NH.

Af de anførte grunde frifindes sagsøgte.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 85.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb, herunder at hovedforhandlingen varede en dag, og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, H1 v/A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 85.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.