Dokumentets metadata

Dokumentets dato:17-12-2013
Offentliggjort:07-01-2014
SKM-nr:SKM2014.7.SR
Journalnr.:13-5635912
Referencer.:Elafgiftsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Nedsat elvarmesats i en elopvarmet helårsbolig med installeret solcelleanlæg under årlig nettoafregning

Skatterådet bekræfter, at elforbrug, som produceres på en elopvarmet helårsboligs eget solcelleanlæg medregnes i de 4.000 kWh, som fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, om nedsat elvarmesats for forbrug, der overstiger 4.000 kWh pr. år, forudsat at solcelleanlægget er omfattet af årsnettoafregning.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at elforbrug, som produceres på en helårsboligs eget solcelleanlæg medregnes i de 4.000 kWh, som fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, forudsat at der er tale om årsafregning.

Svar

  1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er kunde hos et elnetselskab, der leverer elektricitet til boliger, virksomheder, landbrug og sommerhuse. Spørger har fået installeret solcelleanlæg på boligen.

I forbindelse med den megen interesse for solcelleanlæg i kombination med sænkning af afgift på elvarme er det kommet frem, at der er opstået en uklarhed vedrørende egenproduktion af elektricitet på solceller, og om forbrug herfra skal tælle med i forhold til de 4.000 kWh, som er afgørende i forhold til elvarmesatsen.

I dag opkræver elnetselskabet fuld afgift af de første 4.000 kWh, som er levereret til en helårsbolig, som er registeret som elopvarmet i BBR-registeret, og først af forbrug ud over 4.000 kWh opkræves den lave elvarmeafgift.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger er imidlertid af den opfattelse, at forbrug af egenproduktion af elektricitet på et solcelleanlæg skal indregnes i de 4.000 kWh, som er grænsen i forhold til den lave elvarmeafgift. Som netselskab er det elnetselskabet, der er ansvarlig for, at den korrekte afgift berigtiges overfor SKAT.

Den nuværende lovgivning er fra en tid, hvor leveret mængde elektricitet fra netselskabet også var lig med forbrug af elektricitet i husstanden. Derfor var det i lovgivningen underordnet om ordet "forbrug" eller ordet "leverance" blev brugt. I dag forholder det sig anderledes bl.a. på grund af egenproduktion af elektricitet på private solcelleanlæg.

Det er opfattelsen, at forbrug i lovgivningen skal opfattes bogstaveligt som værende det elforbrug, der rent faktisk er forbrugt i en hustand, hvilket betyder følgende:

§ 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger indebærer, at netselskabet skal opkræve den høje afgift efter elafgiftslovens § 6, stk. 2, af den elektricitet, der leveres til kunden, når den leverede elektricitet udgør under 4.000 kWh. I den leverede mængde elektricitet indregnes elektricitet, som er produceret/levereret fra kundens solcelleanlæg. For forbrug over 4.000 kWh skal der opkræves den lave elvarmesats efter elafgiftslovens § 6, stk. 1. Dermed skal produktionen/forbruget af el på solcelleanlægget indregnes i forhold til forbrugsgrænsen på 4.000 kWh på elvarmesatsen.

Et eksempel til illustration:

En husstand har et solcelleanlæg og er registreret i BBR-registeret som havende elvarme. På solcelleanlægget produceres 3.000 kWh om året, og det samlede forbrug i husstanden er 8.000 kWh. Der skal svares den normale elafgift af 1.000 kWh og elvarmeafgift af de resterende 4.000 kWh.

Med en tolkning af at ordet "forbrug" skal forstås bogstaveligt, er det opfattelsen, at spørgsmålet skal besvares med et "ja".

Det juridiske grundlag for spørgsmålet er elafgiftsloven og bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.

Elafgiftsloven
Elafgiftslovens § 2
Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:
a. fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW,
b. fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler,
c. fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, og som direkte forbruges af elproducenten eller af en lejer i en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten,
d. fremstilles på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter.(...)
Stk.3. Stk. 1, litra c, finder anvendelse for et nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet. Omfanget af forbruget svarer til den produktion af elektricitet fra elproduktionsanlægget, jf. stk. 1, litra c, der leveres til det kollektive net, og som opgjort inden for hver time ikke overstiger elproducentens og lejerens forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet i samme tidsrum.
§ 3 Afgiften svares af
1) den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, og
2)den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet.
Stk.2. Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås net- og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.
§ 6
Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift, som består af følgende elementer:
1) En energiafgift på 24,2 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 2.
2) Et energieffektiviseringsbidrag på 0,6 øre pr. kWh.
3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.
4) En tillægsafgift på 6,4 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2011-2014 er satserne dog som anført i bilag 2.
Stk.2. Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift, som består af følgende elementer:
1) En energiafgift på 67,0 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 3.
2) Et energieffektiviseringsbidrag på 0,6 øre pr. kWh.
3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.
4) En tillægsafgift på 6,4 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2011-2014 er satserne dog som anført i bilag 3.
Stk.3. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2.

Af § 2, stk. 1, litra c, og stk. 3, fremgår, at der ikke skal svares elafgift af den producerede mængde el fra et solcelleanlæg, som er installeret i forbindelse med en helårsbolig, når den producerede el forbruges inden for samme time.

For den el, som leveres fra et netselskab, fremgår det af § 3, at det er netselskabet, der er ansvarlig for at svare afgiften af den leverede el.

Endelig af § 6, stk. 1, fremgår det, at for forbrug af el på over 4.000 kWh i helårsboliger svares den lave elvarmeafgift, mens forbrug under 4.000 kWh i de samme boliger svares der afgift efter den normale sats i § 6, stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.

I medfør af § 6, stk. 2, og § 15, stk. 2, i lov om afgift af elektricitet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 604 af 28. juni 1986, fastsættes:

§ 1. For at elektricitet til opvarmning af helårsboliger kan afgiftsberigtiges efter den særlige sats for elvarme i elafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 1, skal boligenheden være registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårsbolig.
Stk. 2. Kun forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt pr. boligenhed kan afgiftsberigtiges efter den særlige elvarmesats.
§ 2. Det påhviler virksomhederne, som er registreret efter elafgiftsloven (elforsyningsselskaberne), at registrere de elinstallationer, der er installeret i boliger, der opfylder betingelsen efter § 1.
Stk. 2. Registrering foretages efter anmodning fra den, der hæfter for betaling af elleverancen. Anmodningen skal fremsættes over for elforsyningsselskabet, der indhenter attestation efter § 3.
Stk. 3. Anmodningen skal fremsættes på en attest som den i bilaget gengivne eller på anden skriftlig måde, der indeholder de i attesten angivne oplysninger.
§ 3. Elforsyningsselskabet kan kun registrere en elinstallation efter § 2, hvis kommunen attesterer, at den pågældende installation er i en bolig, der er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig, eller at den pågældende bolig vil kunne registreres i BBR som sådan.
Stk. 2. Elforsyningsselskabet skal over for kommunen entydigt identificere den eller de boliger, der omfattes af den elinstallation, der ønskes registreret. Elforsyningsselskabet skal samtidig give oplysning om, hvor meget elektricitet, der er leveret til den pågældende installation i den seneste 12 måneders periode, der foreligger oplysninger om.
Stk. 3. Elforsyningsselskabet skal over for toldvæsenet kunne dokumentere, at elinstallationer, der er registreret efter § 2, er installeret i boliger, der opfylder betingelserne efter § 1.
§ 4. Den, der hæfter for betalingen af elleverancen til en elinstallation registreret efter § 2, skal straks give elforsyningsselskabet meddelelse, hvis betingelsen for registreringen i BBR som elopvarmet helårsbolig ikke længere er til stede.
§ 5. Den særlige elvarmesats finder anvendelse på elleverancer, der finder sted fra det tidspunkt, hvor den pågældende elinstallation er blevet registreret efter § 2, jfr. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Den særlige elvarmesats kan dog finde anvendelse fra tidspunktet for elforsyningsselskabets modtagelse af anmodningen om registrering efter § 2 eller fra tidspunktet, hvor boligen efter oplysninger fra elinstallatøren til elforsyningsselskabet, jfr. den mellem elinstallatører og elleverandør fastlagte forretningsgang, har fået tilsluttet elvarme, hvis registreringen i BBR finder sted senest 2 måneder efter.
Stk. 3. Den særlige elvarmesats kan finde anvendelse på leverancer, der har fundet sted fra og med 1. april 1986, hvis den pågældende installation er registreret efter § 2 senest den 1. september 1986.
§ 6. Er afregningsperioden for leverancen en anden end året, udgør den del af leverancen, der efter loven ikke kan afgiftsberigtiges efter den særlige elvarmesats, forholdsmæssigt så meget, som afregningsperioden udgør af året.
§ 7. For løbende leverancer, for hvilke elinstallationen registreres eller slettes fra registrering efter § 2, kan toldvæsenet give tilladelse til forholdsmæssig opgørelse af den del af leverancen, der kan afgiftsberigtiges efter den særlige elvarmesats. § 8. Elforsyningsselskabet skal på fakturaer efter toldvæsenets anvisninger oplyse hvor stor en del af leverancen der er afgiftsberigtiget efter henholdsvis den særlige elvarmesats og satsen for anden elektricitet.
Stk. 2. Elforsyningsselskabet skal efter toldvæsenets anvisninger tydeligt gøre elvarmeforbrugeren opmærksom på bestemmelsen i § 4, herunder at forbrugeren kan ifalde strafansvar ved overtrædelse efter § 10.

Af § 1, stk. 2, fremgår, at den lave elvarmesats kun kan benyttes i forhold til forbrug af el, som overstiger 4.000 kWh. Forbrug af el er dog ikke fastlagt entydigt i lovgivningen. Med forbrug af el i en husstand, som får leveret el både fra et solcelleanlæg og fra det kollektive elnet bliver denne afgræsning afgørende. Forbrug kan opfattes dels som det samlede forbrug af el i husstanden (dvs. inkl. den del af forbruget, der dækkes af solcelleanlægget), og dels alene ved det afgiftspligtige forbrug, som leveres fra netselskabet til forbrugeren.

Af § 5, stk. 1, fremgår det, at den særlige elvarmesats finder anvendelse på elleverancer, der finder sted fra det tidspunkt, hvor den pågældende elinstallation er blevet registreret efter § 2. Heller ikke ordet leverance er nærmere præciseret i lovgivningen.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at elforbrug, som produceres på en helårsboligs eget solcelleanlæg medregnes i de 4.000 kWh, som fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, forudsat at der er tale om årsafregning.

Lovgrundlag

Elafgiftslovens § 6,

Stk. 1. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift, som består af følgende elementer:
1) En energiafgift på 23,3 øre pr. kWh (2013-niveau) (...)
2) Et energieffektiviseringsbidrag på 0,6 øre pr. kWh.
3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.
4) En tillægsafgift på 6,2 øre pr. kWh (2013-niveau)
(...),
Stk.3. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2.

Bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger

I medfør af § 6, stk. 2, og § 15, stk. 2, i lov om afgift af elektricitet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 604 af 28. juni 1986, fastsættes:

§ 1. For at elektricitet til opvarmning af helårsboliger kan afgiftsberigtiges efter den særlige sats for elvarme i elafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 1, skal boligenheden være registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårsbolig.
Stk. 2. Kun forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt pr. boligenhed kan afgiftsberigtiges efter den særlige elvarmesats.

Forarbejder

L 82 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet med flere love (..., nedsættelse af elvarmeafgiften, ... - Afgifts- og konkurrencepakken) frem-sat den 16. november 2012 og vedtaget ved lov nr.1395 af 23. december 2012,

Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger:
3.3.1. Gældende ret
Elopvarmede helårsboliger kan opnå en reduktion i energiafgiften af forbruget af elektricitet (elvarmeafgift) for den del af elforbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt, hvis boligen er registreret i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) som elopvarmet helårsbolig, herunder opvarmet som helårsbolig ved hjælp af eldrevne varmepumper. (...)

3.3.2. Lovforslaget
(...)
For 2013 foreslås elvarmeafgiften nedsat med 29,3 øre pr. kWh. fra 52,6 øre pr. kWh til 23,3 øre pr. kWh for forbrug af elektricitet anvendt til opvarmning af helårsboliger. (...)

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser
(...)
For boliger er det en betingelse for anvendelse af satsen for elvarmeafgift, at boligen er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårs-bolig, herunder opvarmet som helårsbolig ved hjælp af eldrevne varmepumper. De nærmere betingelser for registrering af en bolig som elopvarmet helårsbolig fremgår af bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger. (...)

Begrundelse

Som ovenfor nævnt følger det af elafgiftslovens § 6, stk. 1, at der betales en reduceret sats for forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes med elvarme.

De nærmere betingelser for at blive omfattet af den nedsatte elvarmesats fremgår af bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger. Betingelsen er, ifølge bekendtgørelsens § 1, at boligen skal være registreret i BBR som en elopvarmet helårsbolig.

Det har dermed ingen betydning for retten til at betale den nedsatte elvarmesats for forbrug ud over 4.000 kW pr. år pr. bolig, at der installeres solcelleanlæg på boligen, idet der ikke kan stilles en sådan ekstra betingelse om, at der ikke installeres solcelleanlæg, der producerer en del af husstandens strømforbrug.

Det er SKATs opfattelse, at elforbrug, der er produceret på en helårsboligs eget solcelleanlæg, skal medregnes i de 4.000 kWh, omtalt i elafgiftslovens § 6, stk. 1. Ifølge bestemmelsen betales der en nedsats elvarmesats for forbrug, der overstiger 4.000 kWh pr. bolig pr. år.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.