Dokumentets metadata

Likvidationsudlodning - salg af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier - udbytte eller aktieavance

A A/S og B A/S er begge selskaber under likvidation, og begge ejes 100 af samme I/S i likvidation. Indtil sommeren 2012 var B A/S ejet 100 pct. af A A/S, men i sommeren 2012 blev B A/S overdraget til samme I/S, som ejede A A/S. Skatterådet bekræfter, at likvidationsprovenu fra de to A/S'er, som tilfalder interessenter i I/S'et, som anses for at eje skattefrie porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d), og derfor skal likvidationsudlodningen fra de to selskaber beskattes som aktieavance. Der blev lagt vægt på, at B A/S på overdragelsestidspunktet udgjorde mindre end 50 pct. af aktiverne i A A/S.

Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at likvidationsprovenu fra A A/S i likvidation, der tilfalder selskaber, der som interessenter i I/S A i likvidation skattemæssigt ejer skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C i A A/S i likvidation, ikke som følge af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d) er udbytte?
2. Kan SKAT bekræfte, at likvidationsprovenu fra B A/S i likvidation, der tilfalder selskaber, der som interessenter i I/S A i likvidation skattemæssigt ejer skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C i B A/S i likvidation, ikke som følge af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d) er udbytte?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

I/S A i likvidation ejer alle aktierne i A A/S likvidation. A A/S i likvidation ejede indtil sommeren 2012 alle aktierne i B A/S i likvidation. I sommeren 2012 overdrog A A/S i likvidation alle aktierne i B A/S i likvidation til I/S A i likvidation for at gøre A A/S i likvidation mere salgsmodent.

På nuværende tidspunkt ejer I/S A 100 pct. af aktierne i både A A/S og B A/S.

Ifølge de aflagte årsrapporter for A A/S i likvidation har aktierne i B A/S i likvidation udgjort følgende andele af aktiverne:

(...)

Værdien af aktierne i B A/S har således udgjort mindre end 50 % af aktiverne i A A/S.

Ved vurderingen af, om mindst 50 pct. af aktiverne består af datterselskabs- og koncernselskabsaktier, bør der efter vores opfattelse i et tilfælde som dette henses til den andel, som datterselskabs- og koncernselskabsaktier udgør af det transparente selskabs balance, da B A/S skatteretligt ikke ejer andele i I/S A i likvidation, men ideelle andele af I/S A i likvidations aktiver og passiver.

Det ses således, at værdien af datterselskaber har udgjort mindre end 50% af aktiverne i I/S A.

Før selskaberne afholder afsluttende generalforsamling, ønsker de at sikre sig, at de ikke skal indeholde udbytteskat i den del af likvidationsprovenuet, der tilfalder selskaber, der som interessenter i I/S A i likvidation ejer skattefrie porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C i A A/S i likvidation eller B A/S i likvidation.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Efter vores opfattelse skal begge spørgsmål besvares med "Ja".

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d) kan likvidationsprovenu ikke beskattes som aktieavance i følgende tilfælde:

d) det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

Selskaberne ønsker med det bindende svar at sikre sig, at udtrykket "sådanne aktier" i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d) skal forstås som koncernselskabs- eller datterselskabsaktier, hvis værdi på overdragelsestidspunktet udgjorde mindst 50 % af aktivernes værdi, og ikke blot koncernselskabs- eller datterselskabsaktier.

Efter vores opfattelse skal "sådanne aktier" forstås som koncernselskabs- eller datterselskabsaktier, hvis værdi på overdragelsestidspunktet udgjorde mindst 50 % af aktivernes værdi. Der er ikke nogen begrundelse for, at selskaber skal beskattes hårdere, når koncernselskabs- eller datterselskabsaktier overdrages kort tid før likvidationens afslutning og ikke i forbindelse med likvidationen. Vi kan endvidere henvise til, at det i bemærkningerne til § 4, nr. 2 i L 49 2012/13 fremgår, "at dette alene er rene omgåelsestilfælde, der rammes af bestemmelsen".

Høringssvar

Vi er ikke enige i, at spørgsmålene skal besvares som anført i indstillingen, idet begge spørgsmål efter vores opfattelse skal besvares med "Ja" som anført i anmodningen.

For det første er vi ikke enige i, at "sådanne aktier" blot skal forstås som koncernselskabs- eller datterselskabsaktier. Hvis dette var meningen, ville lovgiver efter vores opfattelse have skrevet "koncernselskabs- eller datterselskabsaktier" i lovteksten i stedet for "sådanne aktier". Udtrykket "sådanne aktier" skal efter vores opfattelse forstås som de aktier, der er omfattet af 1. pkt., dvs. koncernselskabs- eller datterselskabsaktier, hvis værdi udgør mindst 50 pct. af selskabets aktiver.

For det andet fremgår det flere steder i bemærkningerne, at det ikke er hensigten, at enhver overdragelse af koncernselskabs- eller datterselskabsaktier skal medføre, at selskabet bliver omfattet af bestemmelsen. Tværtimod fremgår det, at det alene er hensigten, at omgåelsestilfælde skal omfattes af bestemmelsen. I de specifikke bemærkninger til lovforslagets § 4, stk. 2, der er citeret i SKATs udkast, anføres det således:

Der er herved indsat en grænse, der sikrer, at der forsat er mulighed for at oprette holdingkonstruktioner, der er forretningsmæssigt begrundet, og at det alene er rene omgåelsestilfælde, der rammes af bestemmelsen.

At formålet med bestemmelsen kun er at ramme klare omgåelsestilfælde fremgår endvidere af betænkningen, hvor følgende, der også er citeret i udkastet, fremgår:

Idet perioden på de 6 måneder skal regnes fra likvidationens afslutning, findes dette tidsrum at være for kort til at ramme klare omgåelsestilfælde. Det foreslås derfor, at grænsen på de 6 måneder forlænges til 3 år.

Vi forstår lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1), litra d) således, at grænsen på de 3 år er indsat for at imødegå, at et selskab, hvis aktiver i form af koncernselskabs-/datterselskabsaktier udgør mindst 50 pct. af selskabets aktiver, ikke kort tid før en likvidation skal kunne sælge koncernselskabs-/datterselskabsaktierne mod kontant betaling med den virkning, at selskabet kan likvideres, og likvidationsprovenuet kan beskattes som avance på porteføljeaktier. Grænsen på de 3 år sikrer, at likvidationsprovenuet beskattes som udbytte, hvis likvidationen gennemføres indenfor 3 år efter tidspunktet, hvor de koncernselskabs-/datterselskabsaktier, der udgjorde mindst 50 pct. af selskabets aktiver, blev solgt.

Med den fortolkning, som SKAT lægger op til i udkastet, vil selv salg af en ubetydelig aktiepost forhindre likvidation af selskabet de næste 3 år og umuliggøre ønskede strukturændringer. Det gælder eksempelvis, hvis selskabet koncerninternt sælger en aktiepost på eksempelvis 15% i et andet selskab eller et tomt skuffeselskab, der eksempelvis kan være et anpartsselskab med en kapital på 80.000 kr.

Formålet med loven og med at fritage avancer på porteføljeaktier i unoterede selskaber fra beskatning er som anført først i bemærkningerne bl.a. at øge incitamentet for investorer til at foretage flere investeringer i vækstvirksomheder og at gøre det lettere for unoterede selskaber at tiltrække risikovillig kapital. Det har næppe været formålet med loven at øge beskatningen ved koncerninterne overdragelser af mindre aktieposter på 10% eller at forhindre forretningsmæssigt velbegrundede overdragelser af sådanne aktieposter.

Den fortolkning, som SKAT lægger op til, vil endvidere besværliggøre likvidation af selskaber. Likvidators rolle er som udgangspunkt at realisere selskabets aktiver, at betale selskabets gæld og at udlodde formuen, der normalt består af likvide midler, til aktionærerne. Hvis selv mindre aktieposter ikke kan overdrages til koncernforbundne selskaber uden beskatning forud for likvidationen, vil dette medføre unødige administrative byrder.

SKAT lægger i udkastet op til, at beskatningen skal være væsentlig hårdere, når mindre poster af koncernselskabs- eller datterselskabsaktier, afhændes forud for likvidationen, end når sådanne aktieposter udlægges i forbindelse med likvidationen. Lovens forarbejder eller lignende understøtter ikke SKATs synspunkt. Der er heller ikke realøkonomiske begrundelser for, at der skal være forskel på beskatningen i de to situationer. Hvis den fortolkning, som SKAT i udkastet lægger op til, godkendes af Skatterådet, vil konsekvensen være, at sådanne aktieposter fremover bliver udlagt i forbindelse med likvidationen. SKATs fortolkning vil således næppe medføre et øget skatteprovenu, men blot besværliggøre likvidationen af selskaber og øge selskabernes administrative byrder, da praksis vil blive, at sådanne aktieposter skal udlægges som en del af likvidationsprovenuet.

Alt i alt er vi således ikke enige i, at det svar, som SKAT lægger op til, følger af lovens formulering. Herudover finder vi ikke, at SKAT kan undlade at tage hensyn til bemærkningerne om hensigten og formålet med bestemmelsen i forarbejderne. Vi har forståelse for, at det er nødvendigt med værnsregler, når lovgiver har besluttet, at beskatningen skal afhænge af, om overskuddet udbetales som udbytte eller som aktieavance, men vi ser ingen begrundelse for at administrere reglerne således, at også overdragelse af mindre aktieposter forud for likvidationen medfører, at værnreglen skal anvendes i strid med hensigten med bestemmelsen.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslaget:

Opgørelsen af 50 pct.'s kravet skal endvidere ske i forhold til aktivernes bruttoværdi.

Dette viser efter vores opfattelse, at der ved vurderingen af, om mindst 50% af aktiverne i B A/S består af datterselskabs- og koncernselskabsaktier, skal henses til den andel, som datterselskabs- og koncernselskabsaktier udgør af I/S As balance.

Rådgivers tillæg til sit tidligere høringssvar

Efter vores opfattelse skal svaret på spørgsmål 2 ændres til "ja" allerede som følge af, at B A/S i likvidation ikke har afstået "koncernselskabs- eller datterselskabsaktier". Dette gælder, uanset om udtrykket "sådanne aktier " i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d), 2. pkt. skal forstås som blot "koncernselskabs- eller datterselskabsaktier" (SKATs opfattelse) eller som "koncernselskabs- eller datterselskabsaktier, hvis værdi udgør mindst 50 pct. af selskabets aktiver" (vores opfattelse).

Vi har anført dette overfor SKAT, der telefonisk har svaret, at udtrykket "sådanne aktier" i § 16 A, stk. 3, nr. 1), litra d), 2. pkt. efter SKATs opfattelse omfatter såvel

• "skattefri porteføljeaktier", som nævnes i indledningen af 1. pkt. som
• "koncernselskabs- og datterselskabsaktier".

Efter SKATs opfattelse fremgår dette af formuleringen af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1), litra d). Vi er ikke enige heri, idet formuleringen af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1), litra d) efter vores opfattelse ikke kan føre til, at "sådanne aktier" omfatter såvel "skattefri porteføljeaktier" som "koncernselskabs- og datterselskabsaktier".

Hvis SKATs opfattelse stadfæstes af Skatterådet, vil overdragelse af blot en enkelt ubetydelig unoteret aktie medføre, at det overdragende selskab ikke kan likvideres uden at likvidationsprovenuet er omfattet af § 16 A, stk. 3, nr. 1), litra d) i 3 år. Dette har ifølge lovens forarbejder aldrig været hensigten med bestemmelsen.

Om bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1), litra d) og formålet hermed, fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget (L 49, 2012/13):

"I tilknytning til ovenfor nævnte holdingkonstruktion kan de pågældende investorselskaber tillige oprette et søsterselskab til holdingselskabet (porteføljeselskabet) med samme ultimative ejerkreds, hvortil aktierne i datterselskabet (vores fremhævelse) (driftsselskabet) overføres. Derefter likvideres holdingselskabet. Uden en værnsregel ville likvidationsprovenuet i dette tilfælde blive behandlet efter reglerne for skattefrie aktieavancer på porteføljeaktier, selvom der reelt ville være tale om opsparet udbytte. Det foreslås, at likvidationsprovenuet i stedet bliver beskattet som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, på linje med den førnævnte holdingkonstruktion.

Det er en betingelse, at overdragelsen af de pågældende aktier er foretaget til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, og at denne overdragelse er foretaget senest 6 måneder før likvidationen af det pågældende selskab. Der er herved indsat en grænse, der sikrer, at der forsat er mulighed for at oprette holdingkonstruktioner, der er forretningsmæssigt begrundet, og at det alene er rene omgåelsestilfælde, der rammes af bestemmelsen (vores fremhævelse)."

Det fremgår således direkte af forarbejderne, at værnsreglen omfatter et datterselskab og ikke en ubetydelig post porteføljeaktier. Endvidere fremgår det klart, at det alene skal være "rene omgåelsestilfælde" der omfattes af værnsreglen. Der er valgt en grænse på 50 % af aktivernes værdi, og der foreligger ingen begrundelse for, at denne grænse ikke også skulle gælde ved overdragelser forud for likvidationens afslutning.

Udbytte fra skattefrie porteføljeaktier er skattepligtigt. I modsætning hertil er udbytte fra koncernselskabs- og datterselskabsaktier skattefrit. Formålet med bestemmelsen er at forhindre at skattepligtigt udbytte af porteføljeaktier, udloddes skattefrit fra driftsselskabet til et fælles holdingselskab, og efterfølgende udbetales som skattefri aktieavance ved likvidation af det fælles holdingselskab. Når det fælles holdingselskab ejer porteføljeaktier, er udbytte fra driftsselskabet skattepligtigt for det fælles holdingselskab, og der kan således ikke opnås skattefrihed ved anvendelse et fælles holdingselskab. Som følge heraf kan det ikke have været hensigten, at værnsreglen også skal omfatte "skattefri porteføljeaktier".

De principelle spørgsmål kan derfor sammenfattes således:

1. om "overdragelse af sådanne aktier" også omfatter overdragelse af "skattefri porteføljeaktier", og
2. om "overdragelse af sådanne aktier" også omfatter overdragelse af aktier, hvis værdi er mindre end 50 % af aktivernes værdi.

Efter vores opfattelse er svaret på begge spørgsmål "nej", idet det ifølge lovens forarbejder ikke har været hensigten, at enhver overdragelse af koncernselskabs-, datterselskabs- eller skattefrie porteføljeaktier skulle medføre, at selskabet ikke kan likvideres i 3 år som følge af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1), litra d).

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at likvidationsprovenu fra A A/S i likvidation, der tilfalder selskaber, der som interessenter i I/S A i likvidation skattemæssigt ejer skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C i A A/S i likvidation, ikke som følge af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d) er udbytte.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

(...)

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

(...)

d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

(...)

Forarbejder

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d) blev indsat ved lov nr. 1255 af 18. december 2012.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår følgende:

Det foreslås, at der indsættes en regel, der skal sikre, at skattepligtigt udbytte ikke konverteres til skattefrie aktieavancer i form af likvidationsprovenu. Reglen går nærmere ud på, at selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier i et selskab, der likvideres, i visse tilfælde skal beskattes af likvidationsprovenuet efter reglerne for beskatning af aktieudbytter m.m., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Beskatning af likvidationsprovenu som aktieudbytte skal ske, hvis det likviderede selskabs aktivmasse for mindst 50 pct. består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Datterselskabs- og koncernselskabsaktierne skal medregnes til aktivmassen, både hvor der er tale om et direkte ejerskab, og hvor der er tale om et indirekte ejerskab. Med formuleringen "direkte eller indirekte" ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier forstås tilstedeværelsen af et eller flere unoterede mellemholdingselskaber imellem porteføljeselskabet og det noterede driftsselskab, som alle opfylder kriterierne for skattefrihed i aktieavancebeskatningslovens § 4 A om datterselskabsaktier eller aktieavancebeskatningslovens § 4 B om koncernselskabsaktier.

Datterselskabs- og koncernselskabsaktier skal ved opgørelse af 50 pct.'s kravet indgå med deres handelsværdi. Opgørelsen af 50 pct.'s kravet skal endvidere ske i forhold til aktivernes bruttoværdi.

Der skal indgå datterselskabsaktier og/eller koncernselskabsaktier i aktivmassen, før bestemmelsen kan finde anvendelse. Hvis aktivmassen f.eks. består af 45 pct. obligationer og 55 pct. kontanter, finder bestemmelsen ikke anvendelse.

Begrundelsen herfor er, at der er tale om en værnsregel, som har til formål at imødegå den situation, at der indskydes et eller flere mellemliggende holdingselskaber. Et selskab, der ejer skattefri porteføljeaktier i et (unoteret) driftsselskab, vil være skattepligtig af udbytter fra driftsselskabet. Hvis der indskydes et holdingselskab, således at dette selskab ejer (unoterede) aktier i driftsselskabet i et sådant omfang, at der er tale om datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, mens investorselskabet med de skattefri porteføljeaktier i stedet har disse skattefri aktier i holdingselskabet, vil der kunne udloddes et skattefrit udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet, hvorefter holdingselskabet kan likvideres med udlodning af et skattefrit likvidationsprovenu til investorselskabet med de skattefri porteføljeaktier - likvidationsprovenuet beskattes efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, efter reglerne for beskatning af aktieavancer. Det vil sige, at det med en simpel holdingkonstruktion vil være muligt at konvertere et skattepligtigt udbytte til en skattefri aktieavance.

Den foreslåede værnsregel indebærer, at det udloddede beløb (likvidationsprovenuet) i den beskrevne holdingkonstruktion i stedet fortsat skal beskattes efter udbyttereglerne.

I tilknytning til ovenfor nævnte holdingkonstruktion kan de pågældende investorselskaber tillige oprette et søsterselskab til holdingselskabet (porteføljeselskabet) med samme ultimative ejerkreds, hvortil aktierne i datterselskabet (driftsselskabet) overføres. Derefter likvideres holdingselskabet. Uden en værnsregel ville likvidationsprovenuet i dette tilfælde blive behandlet efter reglerne for skattefrie aktieavancer på porteføljeaktier, selvom der reelt ville være tale om opsparet udbytte. Det foreslås, at likvidationsprovenuet i stedet bliver beskattet som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, på linje med den førnævnte holdingkonstruktion.

Det er en betingelse, at overdragelsen af de pågældende aktier er foretaget til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, og at denne overdragelse er foretaget senest 6 måneder før likvidationen af det pågældende selskab. Der er herved indsat en grænse, der sikrer, at der forsat er mulighed for at oprette holdingkonstruktioner, der er forretningsmæssigt begrundet, og at det alene er rene omgåelsestilfælde, der rammes af bestemmelsen.

I betænkningen blev foreslået følgende ændring:

(...)

I det under nr. 2 foreslåede § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, ændres »6 måneder« til: »3 år«.

[Udvidelse af den periode, hvor aktieoverdragelser til koncernforbundne selskaber m.v. inden for perioden betyder, at likvidationsudlodninger af afståelsessummer beskattes som udbytte i stedet for efter reglerne for aktieavance]

(...)

Til nr. 4 og 6

Det foreslås at styrke den foreslåede værnsregel i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, der skal sikre, at skattepligtigt udbytte ikke konverteres til skattefri aktieavance i form af likvidationsprovenu i de tilfælde, hvor porteføljeselskabet er et holdingselskab, der er skudt ind imellem driftsselskabet og selskabsinvestorer med skattefri porteføljeaktier.

Det drejer sig f.eks. om den situation, hvor de pågældende investorselskaber opretter et søsterselskab til holdingselskabet (porteføljeselskabet) med samme ultimative ejerkreds, hvortil aktierne i datterselskabet (driftsselskabet) overføres.

Derefter likvideres holdingselskabet, og de skattefri datterselskabsudbytter, der er opsamlet i ejerperioden, udloddes som likvidationsprovenu. Uden en værnsregel ville likvidationsprovenuet i dette tilfælde blive behandlet efter reglerne for skattefrie aktieavancer på porteføljeaktier, selvom der reelt er tale om opsparet udbytte.

Ifølge det fremsatte lovforslag skal der ske udbyttebeskatning af likvidationsprovenuet, hvis overdragelsen af de pågældende aktier er foretaget til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab og denne overdragelse er foretaget inden for de seneste 6 måneder før likvidationen af det pågældende selskab.

Idet perioden på de 6 måneder skal regnes fra likvidationens afslutning, findes dette tidsrum at være for kort til at ramme klare omgåelsestilfælde. Det foreslås derfor, at grænsen på de 6 måneder forlænges til 3 år.

Det foreslås på tilsvarende måde at styrke den foreslåede værnsregel i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, der skal sikre, at skattepligtigt udbytte ikke konverteres til skattefri aktieavance ved salg af skattefri porteføljeaktier til et udstedende selskab under likvidation i det kalenderår, hvori det udstedende selskab endeligt opløses.

Det foreslås derfor at forlænge den tilsvarende tidsfrist på 6 måneder i den foreslåede regel i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, til 3 år. Idet ændringsforslaget er parallelt til ændringsforslaget til den foreslåede regel i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, kan der henvises de ovenfor anførte bemærkninger herom.

(...)

Begrundelse

Efter det oplyste overdrog A A/S i likvidation i sommeren 2012 alle aktierne i B A/S i likvidation til I/S A i likvidation.

Som det fremgår af oversigten over strukturen, ejede I/S A i likvidation inden overdragelsen i sommeren 2012 hele aktiekapitalen i A A/S i likvidation, og A A/S i likvidation ejede hele aktiekapitalen i B A/S i likvidation.

Efter SKATs opfattelse er situationen omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1), litra d), da der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget overdragelse af alle aktierne i B A/S i likvidation fra A A/S til I/S A i likvidation. Efter SKATs opfattelse henviser ordet "sådanne aktier" både til direkte og indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier.

Da situationen er omfattet af den sidste del af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1). litra d), er det efter SKATs opfattelse overflødigt at vurdere, om 50-pct-betingelsen er opfyldt.

Udlodning af likvidationsprovenu fra A A/S i likvidation til selskaber, der som interessenter i I/S A i likvidation ejer skattefrie porteføljeaktier i A A/S i likvidation, skal derfor beskattes som udbytte.

SKAT er enig med rådgiver i, at ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d), ifølge bemærkningerne til lovforslaget er en værnsregel, men SKAT finder, at situationen i denne sag er omfattet af følgende ordlyd i lovteksten, "eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3".

Af bemærkningerne til ændringen i betænkningen, hvor den nuværende 3 års regel blev indsat, idet fristen i lovforslaget var 6 måneder, står bl.a. følgende:

"Ifølge det fremsatte lovforslag skal der ske udbyttebeskatning af likvidationsprovenuet, hvis overdragelsen af de pågældende aktier er foretaget til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab og denne overdragelse er foretaget inden for de seneste 6 måneder før likvidationen af det pågældende selskab." Her er det ikke forudsat, at 50 pct. kravet er opfyldt, når der er tale om overdragelse af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier.

Efter SKATs opfattelse skal lovteksten læses således, at likvidationsudlodning skal beskattes som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d) hvis "det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier" eller hvis "det modtagende selskab ejer skattefrie porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, hvor der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3".

Der er ikke i selve lovteksten åbnet mulighed for en subjektiv vurdering af, om der i den konkrete situation foreligger en omgåelseshensigt.

SKAT finder derfor fortsat, at situationen i denne sag er omfattet af reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d).

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at likvidationsprovenu fra B A/S i likvidation, der tilfalder selskaber, der som interessenter i I/S A i likvidation skattemæssigt ejer skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C i B A/S i likvidation, ikke som følge af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d) er udbytte.

Lovgrundlag og forarbejder

SKAT henviser til gennemgangen af lovgrundlag og forarbejder under spørgsmål 1.

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen i spørgsmål 1.

Aktier som investorerne i I/S A ejer via I/S A anses skattemæssigt for direkte ejet af investorerne.

Aktierne i B A/S var indtil sommeren 2012 ejet indirekte af investorerne i I/S A, idet A A/S ejede alle aktierne i B A/S, og efter overdragelsen af aktierne i B A/S til I/S A, ejede præcis samme ejerkreds aktierne i B A/S direkte, idet ejerskabet via I/S A, må anses for et direkte ejerskab. At dette er omfattet af reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr.1, litra d) understøttes af, at det fremgår af bemærkningerne at "det er en betingelse, at overdragelsen af de pågældende aktier er foretaget til selskabets direkte eller indirekte aktionærer"

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår desuden, at "Det foreslås, at der indsættes en regel, der skal sikre, at skattepligtigt udbytte ikke konverteres til skattefrie aktieavancer i form af likvidationsprovenu. Reglen går ud på, at selskaber, der ejer skattefrie porteføljeaktier i et selskab, der likvideres, i visse tilfælde skal beskattes af likvidationsprovenuet efter reglerne for beskatning af aktieudbytter m.m.".

Efter SKATs opfattelse er situationen omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr.1, litra d) da de modtagende selskaber - de interessenter i I/S A - som ejer skattefrie porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens 4 C, inden for de seneste 3 år forud for likvidationen har fået overdraget aktierne i B A/S.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet besvarer både spørgsmål 1 og 2 med "Ja".

Skatterådet finder, at der kun skal ske udbyttebeskatning, hvis der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af direkte eller indirekte ejede datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, og datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier på overdragelsestidspunktet udgjorde mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres.

Da aktierne i B A/S har udgjort mindre end 50 pct. af aktiverne i A A/S, kan hverken likvidationsudlodninger fra A A/S eller B A/S, anses for omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d).

Det betyder, at likvidationsudlodninger ikke skal beskattes som udbytte hos de selskaber, der som interessenter i I/S A, ejer skattefrie porteføljeaktier i A A/S og B A/S.