Dokumentets metadata

Arbejdstøj finasiering ved lønomlægning og fradrag for moms af indkøbt arbejdstøj

Skatterådet kan bekræfte, at arbejdstøj finansieret ved en lønomlægning er omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede goder og at spørger må fratrække moms af det indkøbte arbejdstøj.

Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at medarbejderne kan finansierer arbejdstøj ved en nedgang i kontantlønnen, som beskrevet uden at den enkelte medarbejder blive beskattet af værdien af tøjet?
2. Må vi fratrække moms af det indkøbte arbejdstøj

Svar

1. Ja, se dog begrundelsen
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Virksomheden A A/S producerer og sælger skærende værktøjer og tilhørende services og der er pt. ansat ca. 300 medarbejdere i selskabet heraf omkring 125 i produktionen og 35 i eksternt salg.

Virksomheden betaler i dag ikke for arbejdstøj eller profilbeklædning til medarbejdere. Dette har tidligere været tilfældet for medarbejdere i produktionen og i eksterne salgsjob, men ordningen blev af økonomiske årsager afskaffet i forbindelse med finanskrisen og er ikke senere genindført.

Virksomheden overvejer at etablere en arbejdstøjsordning for de to medarbejdergrupper - produktionsmedarbejdere og eksterne salgsmedarbejdere. Disse medarbejdere vil få mulighed for at finansiere indkøb af arbejdstøj ved en nedgang i deres kontante løn.

Fakta omkring ordningen er følgende:

• Ordningen tilbydes kun til medarbejdere som allerede kunne modtage skattefri arbejdsbeklædning af virksomheden.
• Omfattet heraf er således kun produktionsmedarbejdere som arbejder med maskinbetjening/produktion samt eksterne salgsmedarbejdere, der deltager i messer og har eksterne kundebesøg på kundens adresse.
• Det tilbydes kun decideret arbejdsbeklædning.- Dvs. til produktionsmedarbejdere er der tale om arbejdsbukser og arbejdsskjorter/t-shirts som indkøbes ved en forhandler af arbejdstøj. For eksterne salgsmedarbejdere er der tale om firmaskjorter.
• Begge typer af arbejdstøj er påført tydeligt og meget synligt trykt eller broderet logo. Tøjet er efter spørges vurdering absolut ikke egnet til privat beklædning.

Ordningen vil i korte træk blive administreret som følger:

• Produktions- og salgsmedarbejdere kan 1 gang om året bestille en eller flere arbejdstøjspakker, der passer til arbejdets art. Eksempelvis er grove arbejdsbukser kun til produktionsmedarbejdere og firma-skjorter er kun til salgsmedarbejdere.
• Medarbejdere, der har bestilt arbejdstøj, vil i 12 på hinanden følgende måneder efter arbejdstøjet er leveret, blive reduceret i bruttolønnen for 1/12 af tøjets værdi.
• Hvis medarbejderen fratræder inden der er gået 12 måneder med lønreduktion, vil medarbejderen ikke skulle godtgøre den manglende reduktion.
• Arbejdstøjet er firmaets ejendom. Når medarbejderen fratræder, skal arbejdstøjet afleveres til firmaet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ordningen kan godkendes, da den opfylder betingelserne beskrevet i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.1.7.1 .

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at medarbejderne kan finansierer arbejdstøj ved en nedgang i kontantlønnen, som beskrevet uden at den enkelte medarbejder bliver beskattet af værdien af tøjet.

Lovgrundlag

Udgifter til tøj er som udgangspunkt en privat udgift. Hovedreglen er, at en medarbejder, der får stillet tøj, sko eller anden beklædning til rådighed af sin arbejdsgiver, er skattepligtig af markedsværdien heraf. Se LL § 16, stk. 3. Reglerne er nærmere beskrevet i Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.7 .

Egentligt arbejdstøj er dog ikke et personalegode, men et arbejdsredskab. Efter statsskattelovens principper er egentligt arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde, derfor ikke skattepligtigt. Det er kendetegnende for egentlig arbejdstøj, at tøjet ikke er egnet til at erstatte almindeligt tøj til privat brug. Det gælder fx uniformer, kitler til sygehus- eller butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.

Endvidere kan tøj til brug for arbejdet være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede goder, hvis tøjet i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Se LL § 16, stk. 3, 5. pkt. Bagatelgrænsen er på 5.500 kr. pr. år i 2013.

Med hensyn til omlægning af lønnen har SKAT opstillet tre generelle betingelser, der fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.1.7 :

1. Aftalen om omlægning af lønnen skal være civilretlig gyldig.
2. Aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal ligge før det tidspunkt, hvor man får ret til den løn, som aftalen vedrører. Se retserhvervelsesprincippet i SL § 4.
3. Aftalen om lønomlægning skal være en reel ændring af lønnens sammensætning og må ikke indebære en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler.

Praksis

I SKM2004.522.LR fandt Ligningsrådet, at arbejdsgiverbetalt beklædning kun er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, hvis der er en direkte sammenhæng mellem tøjet og arbejdets udførelse. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder kan derfor ikke anvendes, hvis tøjet har karakter af almindelig privat beklædning, da der i så fald ikke kan påvises en konkret sammenhæng med den ansattes arbejde.

Omvendt hvis tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende, og i overvejende grad bliver brugt i arbejdstiden, og det efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj, er det omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.

I forhold til lønomlægning bliver det i afgørelsen præciseret, at hvis medarbejderen kompenserer arbejdsgiveren for udgifter til tøjet ved en nedgang i kontantlønnnen, peger det i retning af, at det ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Se SKM2004.522.LR .

Begrundelse

Som udgangspunkt er tøjet skattepligtigt. Det er derfor afgørende om tøjet kan være skattefrit efter principperne i statsskatteloven eller omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder.

Vedrørende skattefriheden efter statsskattelovens principper:

Når tøjet er finansieret ved en nedgang i kontantlønnen peger det i retning af, at tøjet ikke kan anses som et egentlig nødvendigt arbejdsredskab. Endvidere er der ud fra det oplyste ikke tale om tøj, der vil være decideret uegnet til private formål. På den baggrund er det SKATs opfattelse, at tøjet ikke kan vil være skattefrit efter principperne i statsskatteloven.

Vedrørende bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder:

Der tilbydes kun tøj til brug for arbejde og det tilbydes kun til arbejdsgrupper, for hvem en særlig beklædning er relevant. Tøjet er forsynet med et trykt eller broderet logo, der er tydeligt og meget synligt.

Ud fra beskrivelsen af de faktiske forhold er det SKATs opfattelse, at både tøjet til produktionsmedarbejderne og til salgsmedarbejderne som udgangspunkt må anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Det kan derfor være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder. Finansieringen ved en omlægning af lønnen peger dog i retning af, at tøjet ikke er omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede goder. Se SKM2004.522.LR .

Med hensyn til omlægning af lønnen har SKAT opstillet tre generelle betingelser:

1. Aftalen om omlægning af lønnen skal være civilretlig gyldig.
2. Aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal ligge før det tidspunkt, hvor man får ret til den løn, som aftalen vedrører. Se retserhvervelsesprincippet i SL § 4.
3. Aftalen om lønomlægning skal være en reel ændring af lønnens sammensætning og må ikke indebære en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler.

Det er lagt til grund, at aftalen er civilretlig gyldig, og ifølge det oplyste vil lønnedgangen være fremadrette, således at ændringen i lønnens sammensætning vil ske før retserhvervelsen. De to første betingelser er dermed overholdt.

I forhold til den tredje betingelse lægger SKAT vægt på, at reduktionen i kontantlønnen har en varighed af 12 måneder. Det er en tilstrækkelig lang varighed til at nedgangen i kontantlønnen ikke har karakter af en konkret betaling for et privat gode. Dertil kommer, at såfremt medarbejderen fratræder inden lønnedgangen har varet de 12 måneder, vil medarbejderen ikke skulle godtgøre den manglende reduktion, og medarbejderen har omvendt heller ikke et krav på en kompensation for den forudgående nedgang i kontantlønnen. Uanset fratrædelsestidspunktet, fremgår det at arbejdstøjet afleveres til firmaet og dermed forbliver arbejdsgivers ejendom.

Det er på den baggrunds SKATs opfattelse, at selvom arbejdstøjet er finansieret ved en omlægning af lønnen, er det stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Ud fra en samlet vurdering indebærer lønomlægningen en reel ændring af lønnes sammensætning.

Da arbejdstøjet kan anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, er det omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder. Bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder er for 2013 på 5.500 kr. pr. år. Såfremt værdien af arbejdstøjet - og eventuelle andre goder omfattet af samme bagatelgrænse - er indenfor beløbsgrænsen, vil tøjet være skattefrit for modtageren.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog begrundelsen".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørger må fratrække moms af det indkøbte arbejdstøj.

Lovgrundlag

ML § 37, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.3 Fuld fradragsret (uddrag):

"Virksomheder, der er momsregistreret efter ML §§ 47, 49, 51 eller 51 a, har fuld fradragsret for momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende benyttes til virksomhedens momspligtige leverancer, herunder leverancer i udlandet. Se ML § 37, stk. 1.

Det er ikke afgørende for fradragsretten, om virksomheden rent faktisk skal betale moms af sine momspligtige leverancer. Der er også fuld fradragsret for moms af indkøb til brug for eksport eller andre leverancer mv. til 0-sats efter reglerne i ML §§ 14-21 d og 34.

Der er kun fuld fradragsret, hvis indkøb mv. udelukkende benyttes til virksomhedens momspligtige leverancer. Hvis indkøb mv. også benyttes til andre formål, fx til brug for aktiviteter fritaget for moms efter ML § 13, er der kun delvis fradragsret efter reglerne i ML §§ 38-41. Se afsnit D.A.11.4 om delvis fradragsret.

Bemærk

ML § 42 indeholder en række indkøb, hvoraf momsen ikke eller kun i begrænset omfang kan fratrækkes, selv om indkøbene fuldt ud vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Se ML § 42 og afsnit D.A.11.5 om ingen eller begrænset fradragsret.

Eksempler på omkostninger, der er fradragsberettigede

Følgende er eksempler på varer og ydelser, hvor der er fuld fradragsret for købsmomsen, når varen/ydelsen udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer.

[...]

Personaleomkostninger

• • Arbejdstøj, uniformer og sportstøj
  • Uddannelse
  • Motionsrum
  • Svømmebassin

[...]

Ad personaleomkostninger

Personalerelaterede udgifter er normalt fradragsberettigede driftsudgifter, fordi personalet er nødvendigt for virksomhedens leverancer.

Arbejdstøj, uniformer og sportstøj

Der er derfor fradragsret for arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som bruges af personalet under arbejdet. Det samme gælder for arbejdstøj til ejerens eget brug, forudsat at virksomheden stiller tilsvarende arbejdstøj til rådighed for personalet uden at kræve betaling for det. Hvis virksomheden ikke har ansatte, kan momsen trækkes fra, hvis det er sædvanligt inden for den pågældende branche, at der stilles arbejdstøj til rådighed for personalet. Se Mn. 227/69 og Mn. 807/82.

Det samme gælder civilbeklædning som benklæder, skjorter, slips og pullovers, der tilhører virksomheden, og som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden, da det betragtes som en slags uniform. Det er dog en betingelse for fradrag, at

• • tøjet, evt. kun den del af tøjet, der er synligt, er forsynet med firmaets navn eller logo
  • det er forbudt for de ansatte at bruge tøjet uden for arbejdstid, og
  • det er pålagt de ansatte at levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører.

Se Mn. 985/87.

Der er også fradragsret for sportsbeklædning forsynet med firmaets navn eller logo, som virksomheden udleverer til sit eget personale til låns, mens de er ansat i virksomheden. Se Mn. 345/72.

[...]"

Begrundelse

Efter reglerne i momslovens § 37, stk. 1, har momsregistrerede virksomheder fradragsret for arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som bruges af personalet under arbejdet.

Det samme gælder civilbeklædning som firmaskjorter på betingelse af, at de er forsynet med firmaets logo, at det er forbudt for de ansatte at bruge tøjet uden for arbejdstid, og at medarbejderne er pålagt at levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører.

Spørger har oplyst, at arbejdstøjet er firmaets ejendom, at det er forsynet synligt tryk eller broderet logo, og at det skal afleveres til firmaet, når medarbejderen fratræder.

Det er SKATs opfattelse, at spørger opfylder betingelserne for fradragsret for moms af det omhandlede arbejdstøj.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.