Dokumentets metadata

Dokumentets dato:12-11-2013
Offentliggjort:20-11-2013
SKM-nr:SKM2013.811.SR
Journalnr.:13-5139890
Referencer.:Selskabsskatteloven
Aktieavancebeskatningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Kvalifikation af irakisk LLC og skattefri udbytte

Skatterådet bekræfter, at et irakisk datterselskab LLC anses som et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, idet selskabsdeltagerne/aktionærerne hæfter begrænset med den af dem indskudte aktiekapital, og aktionærerne modtager udbytte i forhold til deres indskud.Det tillægges også vægt, at det irakiske selskab LLC har selvstændige vedtægter og et selvstændigt ledelsesorgan, og det irakiske selskab LLC skal udstede aktier, og aktierne er som udgangspunkt omsættelige. Hvis det irakiske selskab skal likvideres, skal likvidationsprovenuet tilfalde aktionærerne i henhold til ejerandele.Skatterådet bekræfter endvidere, at det danske moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra det irakiske datterselskab LLC, idet betingelsen herfor er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1.Det bemærkes, at det danske moderselskab ejes af to danske anpartsselskaber, der hver er ejet 100 pct. af to personer hjemmehørende i Danmark.


Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at det irakiske datterselskab; Y LLC anses som et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2?
  2. Kan SKAT bekræfte, at det danske moderselskab; X Holding ApS kan modtage skattefrit udbytte fra det irakiske datterselskab; Y LLC, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1?

Svar

  1. Ja
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

X Holding ApS ejer samtlige aktier i det irakiske selskab Y LLC. X Holding ApS ejes for så vidt angår 2/3 af anparterne af A ApS og for så vidt angår 1/3 af anparterne af B ApS.

Stiftelsen af Y LLC er registreret i det irakiske "Ministry of Trade" pr. xx 2004. Af registreringsattesten fremgår det, at selskabet er stiftet med "Limited liability". Det danske moderselskab X Holding ApS har ejet samtlige aktier i datterselskabet siden stiftelsen.

Vi vil i det følgende fremhæve en række faktuelle forhold vedr. Y LLC. Beskrivelsen bygger på:

Ad. Vedtægter - "Company Statement":

Af vedtægternes punkt x fremgår det, at selskabet stiftes med en selskabskapital på 1.000.000 irakiske dinarer - opdelt i 1.000.000 stk. aktier.

Videre fremgår det af vedtægternes punkt x, at selskabets aktionærer (generalforsamlingen) og den administrerende direktør er beslutningstagere i selskabet.

Afslutningsvis fremgår det af vedtægternes punkt x, at den irakiske selskabslov "The provisions of law No. 21 1997", finder anvendelse på de forhold, som ikke er reguleret i vedtægterne.

Den irakiske selskabslov - The provisions of law No. 21 1997:

Nedenfor gengives en summarisk beskrivelse af lovens indhold.

I art. 6 fremgår det, at loven regulerer 4 forskellige selskabsformer. Et selskab med "Limited liability" er omfattet af art. 6, nr. 2.

I kapitel II (art. 13 ff.) findes regler om selskabsstiftelsen.

Kapitel III (art. 26 ff.) omhandler selskabskapitalen. I art. 28 fremgår det bl.a. at minimumskapitalen i et LLC udgør 1.000.000 irakiske dinarer. Videre fremgår det af art. 29, at der gælder krav om udstedelse af aktier.

En meget central bestemmelse findes i art. 33. Efter bestemmelsen hæfter aktionærerne kun med den indskudte aktiekapital. Der gælder således begrænset hæftelse for aktionærerne.

I kapitel III, 6. afsnit, 1. del. (art. 64 ff.) findes regler om aktiernes omsættelighed. De særlige regler om fremgangsmåden ved salg af aktier til tredjemand fremgår af art. 65. Heraf fremgår det bl.a., at de øvrige aktionærer har en lovbestemt forkøbsret.

I kapitel III, 7. afsnit (art. 73 ff.) findes reglerne om udlodning af udbytte. Efter bestemmelserne er det et krav om at en del af selskabets overskud henlægges til en reservefond, før der sker udlodning af udbytte til aktionærerne. Af artikel 73, stk. 2 fremgår det at udbyttet udloddes på grundlag af ejerandele.

I kapitel IV (art. 85 ff.) findes reglerne om afholdelse af generalforsamling. Generalforsamlingen er den øverste myndighed i selskabet, jf. art. 102. Aktionærerne udøver stemmeret på grundlag af ejerandel, jf. art. 97.

I kapitel IV, 2. afsnit (art. 103 ff.) findes regler for bestyrelsens arbejde og sammensætning. I Iraq Cultural Project Organisation LLC er bestyrelsen fravalgt, hvorfor selskabets ledelse varetages af selskabets direktør. Reglerne for direktionens arbejde findes i kapitel IV, 3. afsnit (art. 121 ff.).

I art. 158 ff. findes der regler om selskabets likvidation. Herunder findes der en relevant bestemmelse i art. 178, hvoraf det fremgår, at fordeling af likvidationsprovenu i forbindelse med selskabets opløsning sker til aktionærerne på baggrund af ejerandel.

Udover ovenstående findes der en lang række bestemmelser, som vi tillige kender fra den danske selskabslov. Der findes således regler om kapitalforhøjelse, regler om kapitalnedsættelse - herunder krav om retablering af kapitalen ved tab samt regler om tvangsopløsning. Der gælder lovbestemte regler om revision, om omdannelse til anden selskabsform mv.

På foranledning af SKAT er der pr. mail den xx 2013 fremkommet yderligere faktiske oplysninger, jf. nedenfor.

Supplerende oplyser rådgiver, at person O personligt ejer 100 pct. af anpartskapitalen i A ApS - samt at person M personligt ejer 100 pct. af anpartskapitalen i B ApS.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Ifølge SKATs praksis skal vurderingen af, om det irakiske LLC skal anses som et selskab, foretages med udgangspunkt i dansk ret. Hvorvidt der efter dansk ret er tale om en skattetransparent enhed - eller om der reelt foreligger et selskab, som er omfattet af

SEL § 1, stk. 1 , nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering.

I den juridiske vejledning afsnit C.D . 1.1.3 fremgår følgende:

"Om der foreligger et selskab, som er omfattet af

SEL § 1, stk. 1 , nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af

SEL § 1, stk. 1 , nr. 2:

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1 , nr. 2:

Et irakisk LLC har overordnet set de samme kendetegn som et dansk selskab med begrænset hæftelse. Efter vores opfattelse vil Y LLC således være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Til støtte herfor skal vi henlede opmærksomheden på, at:

Det er som følger heraf vores opfattelse, at SKAT skal besvare det stillede spørgsmål 1 med et "JA".

Ad spørgsmål 2

Det kan ved besvarelsen af spørgsmål 2 lægges til grund, at det irakiske datterselskab ikke har fradrag for udbytteudlodningen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

Som beskrevet ejer X Holding ApS 100 pct. af aktiekapitalen - og samtlige stemmerettigheder - i det irakiske selskab Y LLC.

Det danske moderselskab udøver således en bestemmende indflydelse over det irakiske datterselskab, hvorfor betingelserne for international sambeskatning, jf. SEL § 31 A, jf. SEL § 31 C er opfyldt. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at der ikke er til valgt international sambeskatning i koncernen.

Definitionen på en koncernselskabsaktie findes i aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1. Bestemmelsen er formuleret som følger:

"Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning."

Efter bestemmelsen kvalificeres moderselskabets aktiepost i det irakiske datterselskab således som en koncernselskabsaktie.

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 er formuleret som følger:

"Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B (vores fremhævelse). Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte, hvor det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau, og kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af de mellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen mv. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening mv. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen mv. har i det udbyttegivende selskab."

Som det fremgår, kan bl.a. udbytte fra et udenlandsk datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 oppebæres skattefrit af et dansk moderselskab, i det omfang aktieposten kan kvalificeres som en datterselskabsaktie eller koncernselskabsaktie.

Da aktieposten i det irakiske selskab Y LLC netop kan kvalificeres som en koncernselskabsaktie, er det vores opfattelse, at SKAT skal besvare det stillede spørgsmål 2 med et "JA".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det irakiske datterselskab; Y LLC anses som et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2:

"§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og selskaber m.v. omfattet af § 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er omfattet af nr. 3, 3 a eller 4,

(...)"

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-2, C.D.1.1.3 Andre selskaber:

"Hvad er en enhed

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigte med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

(...)"

Begrundelse

Om en enhed kan anses som et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, skal afgøres ud fra dansk ret.

Til brug for en kvalifikation af hvordan det irakiske selskab, Y LLC, betragtes efter dansk ret, er det relevant at påse, om det irakiske selskab kan betragtes som et selskab efter selskabsskattelovens § 1.

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, fremgår det, at et element i vurderingen, af om der er tale om et selvstændigt skattesubjekt, er, at ingen af deltagerne hæfter personligt, og et eventuelt overskud fordeles efter indskuddet.

I henhold til Den juridiske vejledning C.D.1.1.3 skal det afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning er selskabets vedtægter og hensigten med enhedens virksomhed. Derudover er der anført en række faktorer, der kan have betydning ved denne vurdering.

Det fremgår af de fremsendte oplysninger;

ingen af deltagerne/aktionærerne hæfter personligt

På baggrund af en samlet konkret vurdering af de fremsendte oplysninger og strukturen generelt i det irakiske selskab, er det SKATs opfattelse, at det irakiske selskab, Y LLC, kan betragtes som et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

I den forbindelse lægger SKAT vægt på, at selskabsdeltagerne/aktionærerne kun hæfter med den indskudte aktiekapital, det vil sige, at der er begrænset hæftelse for aktionærerne, og aktionærerne modtager udbytte i forhold til deres indskud.

Endvidere lægger SKAT vægt på strukturen omkring det irakiske selskab, som har selvstændige vedtægter og et selvstændigt ledelsesorgan, som består af en ansat direktør samt en generalforsamling, som er selskabets øverste beslutningsorgan, hvor aktionærerne har stemmeret efter ejerandel.

Der henses også til kravet om, at det irakiske selskab skal udstede aktier, og aktierne som udgangspunkt er omsættelige.

Endelig tillægger SKAT det vægt, at i tilfælde af en likvidation af det irakiske selskab skal likvidationsprovenuet fordeles til aktionærerne i henhold til ejerandele.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at det danske moderselskab X Holding ApS kan modtage skattefrit udbytte fra det irakiske datterselskab; Y LLC, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2:

"§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, hvor det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau, og kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af de mellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab."

Aktieavancebeskatningsloven § 4 B, stk. 1:

"Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning."

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-2, C.D.2.4.3.2 Skattefri udbytteindtægter - herunder udbytte af egne aktier:

"Hovedregel

Hvis de nævnte selskaber og foreninger mv., der er omfattet af reglen, modtager udbytter af aktier eller andele fra ejerskabet i tilsvarende selskaber, foreninger mv. hjemmehørende i Danmark eller af aktier i selskaber mv. hjemmehørende i udlandet, medregnes udbyttet ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

(...)

Betingelser

For at opnå skattefrihed for de modtagne udbytter skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt:

Betingelserne medfører, at selskaber, foreninger mv. beskattes fuldt ud af udbytte af porteføljeaktier, dvs. udbytter fra aktier, der hverken er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.

(...)

Ad b) Der skal være tale om koncernselskabsaktier efter ABL § 4 B

Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, forening mv., hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter følgende regler:

(...)"

Begrundelse

Det fremgår af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1, at udbytte fra koncernselskabsaktier er skattefri for selskaber.

Det er fastsat i aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1, at der ved koncernselskabsaktier bl.a. forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A.

I nærværende sag skal der udloddes udbytte fra det irakiske selskab, Y LLC, til det danske moderselskab, X Holding ApS.

Rådgiver oplyser om ejerstrukturen, at det danske moderselskab, X Holding ApS, ejes for så vidt angår 2/3 af anparterne af A ApS og for så vidt angår 1/3 af anparterne af B ApS.

A ApS er 100 pct. personligt ejet af O og B ApS er 100 pct. personligt ejet af M. Begge hovedanpartshavere er hjemmehørende i Danmark.

SKAT lægger til grund ved besvarelsen, at det irakiske datterselskab ikke har fradrag for udbytteudlodninger.

Betingelserne for modtagelse af skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1, er dermed opfyldt.

Det danske moderselskab, X Holding ApS, vil derfor kunne modtage skattefrit udbytte fra dets irakiske datterselskab, Y LLC.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.