Dokumentets metadata

Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand til sagsbehandling - efter medhold om genoptagelse

Ikke hjemmel til at yde omkostningsgodtgørelse for udgifter til advokatbistand for arbejdet med behandlingen af en sag i første instans, efter at den skattepligtige havde fået medhold i en påstand om genoptagelse ved Landsskatterettens kendelse. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der i administrativ praksis ydes omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand i første instans, når udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere en truffen afgørelse, eftersom dette ikke var situationen efter Landsskatterettens kendelse om genoptagelse (Stadfæstelse af SKM2011.827.ØLR).

Parter

Andelsboligforeningen H1
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm, Michael Rekling, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 2. afdeling den 2. december 2011.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande.

Højesterets begrundelse og resultat

Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, bestemmer, at der ydes godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand "ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten". Højesteret finder, at bestemmelsen hverken efter sin ordlyd eller forarbejderne hjemler ret til omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand, der ydes efter, at der er truffet afgørelse i klageinstansen.

Skattemyndighederne har imidlertid i deres praksis tillige anerkendt ret til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ydet efter klagesagens afslutning, når udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere en truffen afgørelse.

Udgifterne til sagkyndig bistand i den foreliggende sag er ikke direkte relateret til Landsskatterettens kendelse af 17. december 2008 i klagesagen om genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, og forretningsorden for Landsskatteretten, § 17, stk. 4, men vedrører den efterfølgende materielle 1. instans behandling af vurderingssagen ved SKAT. Højesteret finder derfor, at andelsboligforeningen heller ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse efter den nævnte administrative praksis.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Andelsboligforeningen H1 betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.