Dokumentets metadata

Ejendomsværdiskat - udflytning - el- og vandforbrug

Sagen vedrørte spørgsmålet, om sagsøgeren havde godtgjort at være fraflyttet sin ejendom den 21. maj 2008, og hun dermed alene skulle betale ejendomsværdiskat i 2008 fra den 1. januar til den 20. maj, hvor hun havde folkeregisteradresse på ejendommen og ikke frem til 30. november 2008, hvor hun flyttede til Spanien.I sagsøgerens ægtefælles skattepligtssag havde skattemyndighederne og Østre Landsret lagt til grund, at sagsøgeren var fraflyttet ejendommen den 21. maj 2008, idet forholdet ikke havde været bestridt i ægtefællens sag. Retten fandt uanset dette, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre udflytningen. Der forelå heller ikke en i forhold til sagsøgeren begunstigende forvaltningsakt.Efter bevisførelsen, herunder navnlig oplysningerne om energi- og vandforbruget på ejendommen, fandt retten, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at ejendommen blev fraflyttet den 21. maj 2008. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at sagsøgerens forklaring ikke var understøttet af de objektive oplysninger i sagen.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(Advokat Gitte Skouby)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Jacob Guldborg Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer

Karsten Henriksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under sagen, der er anlagt den 11. juni 2012, har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hun ikke skal betale ejendomsværdiskat for ejendommen ...1, for perioden 21. maj 2008 til 30. november 2008.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 12. marts 2012 traf Landsskatteretten afgørelse om, at der skal beregnes ejendomsværdiskat for ejendommen ...1, for perioden 1. januar 2008 til 30. november 2008. Af Landsskatterettens kendelse fremgår bl.a. følgende:

"...

Klagen vedrører spørgsmålet, om klageren er fritaget for betaling af ejendomsværdiskat efter fraflytning af ejendom, herunder hvornår klageren fraflyttede den pågældende ejendom.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008 - Ejendomsværdiskat

SKAT har beregnet ejendomsværdiskat af ejendommen ...1, for hele indkomståret 2008.

Landsskatteretten finder, at der alene skal beregnes ejendomsværdiskat for ejendommen for perioden fra 1. januar 2008 til 30. november 2008.

...

Sagens oplysninger

Klageren har i henhold til salgs- og vurderingsoplysningerne (SVUR) siden 1. april 1979 ejet ejendommen ...1. Ejendommen er en beboelsesejendom med et vurderet areal på 95.551 m2. Klageren har været tilmeldt folkeregisteret på adressen i perioden fra 28. april 1979 til 21. maj 2008. Klagerens ægtefælle har været tilmeldt folkeregisteret på adressen i perioden fra 28. april 1979 til 10. oktober 2007, hvorefter han er registreret som udrejst til Spanien. Klageren var tilmeldt folkeregisteret på adressen ...2, i perioden fra 21. maj 2008 til 1. december 2008, hvorefter hun ligeledes er registreret som udrejst til Spanien. Klagerens søn og svigerdatter er efter det oplyste ejer af ejendommen ...2, og ejendommen tjente efter det oplyste til bolig for dem i indkomståret 2008. Det er oplyst, at klageren fik stillet et værelse til rådighed i ejendommen på ...2.

Ifølge Krak.dk er afstanden mellem ejendommene ...2 og ...1 ca. 3,7 km.

Endvidere ejer klageren ejendommen ...3. Klageren erhvervede i henhold til salgs- og vurderingsoplysningerne oprindeligt ejendommen i lige sameje med sin ægtefælle i 2001, men pr. 1. oktober 2007 overdrog klagerens ægtefælle sin andel af ejendommen til klageren, som herefter ejer den 100 %. Ejendommen er en sommerhusejendom.

...

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren satte ejendommen ...1 til salg i indkomståret 2007.

...

Der er fremlagt en regning fra Betalingsservice vedrørende betaling for vand for ejendommen ...1. Det fremgår heraf, at der i perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2007 var et forbrug af vand på 58 m3. Der er endvidere fremlagt regning fra Betalingsservice vedrørende vandforbruget på ejendommen for perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2009, hvoraf fremgår, at vandforbruget var på 16 m3.

I henhold til en oversigt fra Dong over forbruget af el for ejendommen ...1 for årene 2006-2011 lå forbruget af el i perioden 2006/2007 imellem 4.000 kWh og 6.000 kwh. Det samme var tilfældet for 2007/2008 og 2008/2009, hvor forbruget var faldende. For perioderne 2009/2010 og 2010/2011 var forbruget faldet til under 2.000 kWh.

...

Der er fremlagt 5 breve, som alle er adresseret til klageren på adressen ...2, herunder et brev af 24. maj 2008 fra BRF Kredit, BBR-ejermeddelelse af 21. august 2008, et brev fra september 2008 fra Alm. Brand, et brev af 21. november 2008 fra F1-Bank samt en opkrævning af skatter og afgifter m.m. af fast ejendom for 2009 udskrevet den 2. december 2008.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 18. april 2011 for indkomstårene 2008 og 2009 truffet afgørelse vedrørende ophør af klagerens ægtefælles fulde skattepligt til Danmark i forbindelse med udrejse til Spanien. Retten kom frem til, at klagerens ægtefælles fulde skattepligt til Danmark ophørte den 1. december 2008, hvor han, under hensyntagen til, at klageren den 1. december 2008 udrejste til Spanien og flyttede til ægtefællernes fælles bopæl i Spanien, ansås for at have opgivet sin bopæl i Danmark. Endvidere fremgår det af rettens præmisser, at ejendommen ...1, blev sat til salg hos en ejendomsmægler den 22. juni 2007, men ikke blev tømt for indbo, selv om en del af ægtefællernes indbo i 2007 blev flyttet til ægtefællernes hus i Spanien og sommerhus i Danmark. Videre fremgår det af rettens præmisser, at klageren blev boende på ejendommen ...1 indtil den 21. maj 2008, hvor hun meldte adresseændring til ejendommen ...2, der ejes af en søn. Retten kom videre frem til, at klagerens ægtefælle var at anse for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i perioden fra den 1. januar til den 30. november 2008 under hensyntagen til, at klageren den 1. december 2008 udrejste til Spanien og flyttede til ægtefællernes fælles bopæl i Spanien. Da SKAT imidlertid alene havde anset klagerens ægtefælle for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i perioden fra 1. januar til den 20. maj 2008, fandt retten ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse på dette punkt. Ægtefællens sag er nu indbragt for byretten.

...

I brev af 24. januar 2011 anmodede klagerens repræsentant SKAT om at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2008 vedrørende ansættelsen af ejendomsværdiskat for ...1. SKAT genoptog på baggrund heraf klagerens skatteansættelse og traf afgørelse den 29. juli 2011, jf. nedenfor.

SKATs afgørelse

SKAT har beregnet ejendomsværdiskat af ejendommen ...1, for hele indkomståret 2008.

Ejendommen var sat til salg, men er ikke solgt. Da ejendommen ikke er solgt, og der ikke er en overtagelsesdato, kan klageren fortsat benytte ejendommen under ophold i Danmark. Klageren skal derfor betale ejendomsværdiskat af ejendommen ...1.

Den 21. maj 2008 fraflyttede klageren ejendommen ...1 til en anden adresse i Danmark. Den 1. december 2008 flyttede klageren til Spanien.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke skal betale ejendomsværdiskat for ejendommen ...1 for perioden fra 21. maj 2008 til 31. december 2008.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Retten lægger på baggrund af den fremlagte formidlingsaftale og korrespondance med ejendomsmæglerne samt i overensstemmelse med kendelsen af 22. august 2011 til grund, at ejendommen ...1 blev sat til salg i 2007. Endvidere lægger retten til grund, at ejendommen fortsat var sat til salg i hele indkomståret 2008. Der er herved henset til breve af henholdsvis 21. maj 2008 og 22. januar 2011 fra ejendomsmæglerne.

Det er imidlertid efter rettens opfattelse ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren fraflyttede ejendommen den 21. maj 2008, hvor hun meldte flytning til adressen ...2, som ejes af sønnen. Hertil kommer, at det ikke kan udelukkes, at klageren i perioden fra 21. maj 2008 og indtil udrejsen til Spanien den 1. december 2008 genoptog beboelsen af ejendommen ...1, herunder ved midlertidige ophold i ejendommen. Det bemærkes herved, at klagerens søn boede på ejendommen ...2.

Det er herefter rettens opfattelse, at ejendommen først i forbindelse med klagerens fraflytning til Spanien kan anses for fraflyttet, idet det i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse af 22. august 2011 samt Landsskatterettens kendelse af 18. april 2011 vedrørende ægtefællens skattepligtsforhold lægges til grund, at klageren på dette tidspunkt flyttede til ægtefællernes fælles bolig i Spanien, og at ægtefællerne herefter alene benyttede deres sommerhus ved ophold i Danmark.

Landsskatteretten finder herefter, at der skal beregnes ejendomsværdiskat for ejendommen for perioden fra 1. januar 2008 til 30. november 2008.

..."

Af Landsskatterettens begrundelse i kendelse af 18. april 2011 i ægtefællens skattesag fremgår bl.a. følgende:

"...

Ejendommen ...1, blev den 22. juni 2007 sat til salg hos en ejendomsmægler, men blev ikke tømt for indbo, selv om en del af ægtefællernes indbo i 2007 blev flyttet til ægteparrets hus i Spanien og sommerhus i Danmark. Klageren har således efter udrejsen haft rådighed over ejendommen og dermed en helårsbolig her i landet. Klagerens ægtefælle blev i øvrigt boende på ejendommen indtil den 21. maj 2008, hvor hun meldte adresseændring til ejendommen ...2, der ejes af en søn. Klagerens ægtefælle opretholdt således i en periode efter klagerens udrejse et fælles hjem.

...

Under disse omstændigheder finder retten, at klageren efter udrejsen til Spanien fortsat har haft rådighed over en helårsbolig i Danmark på ejendommen ...1, og at han derfor har opretholdt sin bopæl i Danmark således at han som udgangspunkt fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

...

Efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger finder retten, at klageren i perioden fra den 1. januar til den 30. november 2008 fortsat har haft de stærkeste personlige og økonomiske interesser og dermed midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, og at han derfor er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i denne periode.

Der er lagt vægt på, at klageren efter udrejsen i 2007 fortsat har haft de stærkeste personlige interesser i Danmark, idet hans ægtefælle havde bopæl i og i det væsentligste opholdt sig i Danmark indtil den 1. december 2008.

...

Under hensyntagen til, at klagerens ægtefælle den 1. december 2008 udrejste til Spanien og flyttede til ægtefællernes fælles bopæl i Spanien, finder retten, at klageren i perioden fra den 1. december til den 31. december 2008 har haft de stærkeste personlige og økonomiske interesser og dermed midtpunkt for sine livsinteresser i Spanien, og at han derfor er skattemæssigt hjemmehørende i Spanien i denne periode.

SKAT har imidlertid fundet, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i perioden fra den 1. januar til den 20. maj 2008, og at han er skattemæssigt hjemmehørende i Spanien i perioden fra den 21. maj til den 31. december 2008.

Under hensyntagen hertil og efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger tinder retten ikke grundlag for at ændre SKATS afgørelse på dette punkt.

..."

Kendelsen blev stadfæstet ved Byretsdom af 24. maj 2012.

Af sagsfremstillingen i Byrettens dom af 24. maj 2012 fremgår bl.a. følgende:

"...

Den oprindelige plan var, at ægtefællerne skulle blive boende på ejendommen, indtil den var solgt, men hun flyttede den 21. maj 2008 sin folkeregisteradresse til ejendommen ...2, der ejes af ægteparrets søn og svigerdatter, hvor hun fik stillet et værelse til rådighed. Ejendommen var kun sparsomt møbleret, idet de nødvendige møbler blev flyttet til ægteparrets hus i Spanien og sommerhus i Danmark.

..."

BA forklarede under byretssagen bl.a. følgende:

"...

Oprindeligt ville de have været flyttet i løbet af sommeren 2007, men p.g.a. datterens død, blev det udsat lidt.

De flyttede noget indbo i april 2007, fordi de havde gjort op, at møblerne skulle fordeles mellem sommerhuset, Spanien og evt. storskrald.

Møblerne til sommerhuset blev flyttet ved påsketid 2008.

...

Hans hustru forblev i Danmark, men hun besøgte ham ofte, og han kom også til Danmark. Han var her typisk en uge eller 14 dage. Hans hustru opholdt sig i alt 3 måneder i Spanien og han 2 måneder i Danmark.

...

Når han var hjemme opholdt de sig mest i sommerhuset, men i januar og februar var det nok på adressen ...1. De sidste møbler blev flyttet ud i marts 2008.

..."

Statsautoriseret ejendomsmægler LF forklarede under byretssagen bl.a. følgende.

"...

Vidnet henholdt sig til sin dagbog og bemærkede, at han i juni 2007 havde møde med sagsøger, og at de ultimo juni underskrev salgsaftalen. De ville sælge fordi sagsøger ikke længere skulle drive forretning. De talte også om, at han skulle flytte til Spanien på et tidspunkt. Han havde nøgle til ejendommen og skulle blot ringe, inden han fremviste ejendommen. De aftalte, at ejendommen skulle fremstå møbleret, men den har nu stået ubeboet i en periode, og det kan man se.

..."

Ved Østre Landsrets dom af 19. marts 2013 blev byrettens dom ændret, således, at Skatteministeriet skulle anerkende, at BAs fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, er ophørt den 10. oktober 2007.

Under sagen forklarede BA bl.a. følgende:

"...

Efter flytningen til Spanien i oktober 2007 deltog han i et intensivt sprogkursus i november. Han tog til Danmark i december for at fejre jul med familien, hvorefter han sammen med sin kone tog tilbage til Spanien for at fejre nytår. Han var også i Danmark i en uges tid i januar for at rydde ud.

..."

Af landsrettens begrundelse fremgår bl.a. følgende:

"...

Ægteparret satte i stedet i sommeren 2007 ejendommen til salg ved ejendomsmægler. Hvis ejendommen var blevet solgt, ville A og BA - og efter hans udrejse A - straks have fraflyttet ejendommen. Ejendommen er trods reelle og effektive salgsbestræbelser, herunder en betragtelig prisnedsættelse, stadig ikke solgt, men er fortsat til salg. I foråret 2007 blev der flyttet indbo fra helårsbol igen, dels til Spanien, dels til sommerhuset. Efter det forklarede skulle det resterende indbo, når ejendommen var solgt for en dels vedkommende foræres til de voksne børn og for en dels vedkommende kasseres.

A blev boende i den hidtidige fælles helårsbolig i Danmark indtil den 21. maj 2008, hvorefter hun - indtil den 30. november 2008 udrejste til Spanien - dels boede i sit sommerhus og dels hos et barn.

Årsagen til, at A blev tilbage i Danmark, var, at hun i en overgangsperiode ønskede at være tæt på de tre børnebørn, der var i alderen 1-5 år, i tiden umiddelbart efter datterens død. [Dele af afsnittet udeladt.red.SKAT].

Efter en samlet vurdering finder landsretten, at A´s fortsatte ophold i Danmark med bopæl i helårsboligen i Danmark skyldtes særlige forhold af midlertidig karakter.

På denne bagrund - og da de i øvrigt foreliggende tilknytningsmomenter til Danmark er af underordnet betydning - har BA ikke bevaret bopæl i Danmark efter udrejsen til Spanien i oktober 2007.

..."

Det er ubestridt, at A i perioden fra den 1. januar 2008 til den 1. december 2008 opholdt sig med sin ægtefælle i Spanien i forlængede weekender og ferier i alt 50 dage, heraf opholdt hun sig 23 dage i Spanien i perioden frem til den 21. maj 2008.

Det fremgår af sagen, at der fra 7. januar 2007 til 7. januar 2008 er forbrugt 58 m3 vand, mens der i perioden fra 7. januar 2008 til 19. december 2008 er forbrugt 56 m3 vand.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at hun ikke blev boende på ...1 efter oktober 2007, hvor hendes mand flyttede til Spanien. Hun har i perioden fra oktober 2007 og til 21. maj 2008 måske overnattet der alene nogle enkelte gange. I så fald overnattede hun på 1. salen og tog en bøsse med for at forsvare sig. Ejendommen ...1 er en firelænget gård, ligger ret isoleret, og hun var ikke tryg ved at bo der alene. Der var på det tidspunkt også en del hjemmerøverier i området. I stedet boede hun hos en søn og dennes familie på adressen ...2 eller i sommerhuset. Hun overnattede også af og til hos sine andre børn og hos en svigersøn og dennes børn. Ejendommen ...1 var ikke beboelig efter den 21. maj 2008. Møblerne var flyttet enten til Spanien eller til sommerhuset. Herudover blev enkelte møbler tilbage, som børnene skulle overtage eller som skulle til storskrald. Hun var mere tryg ved at bo i sommerhuset, idet sommerhuset ligger i nærheden af en gård, hvor hun kender beboeren og kunne se, når der var lys. Hun flyttede sin folkeregisteradresse 21. maj 2008 for, at der skulle være orden i tingene. Hun var på det tidspunkt stadig ... og modtog sin post privat. Hun fik derfor ændret adressen til det sted, hvor hun opholdt sig mest for at kunne følge med.

Foreholdt oplysningerne om elforbruget på adressen ...1, har hun forklaret, at det var almindeligt kendt, at hun boede alene. Hun lod derfor lyset være tændt på 1. salen og i den 500 meter lange indkørsel for at folk ikke skulle tro, at ejendommen var forladt. Lyset brændte 24 timer i døgnet.

Foreholdt oplysningerne om vandforbruget, har hun forklaret, at de havde gjort gården klar til salg. I den forbindelse havde de fået plantet et skovstykke, anlagt en stor græsplæne og plantet 10 meget store rhododendron buske. Gartneren havde forklaret, at i hvert fald rhododendron buskene skulle vandes i en lang periode for at få godt fat. Hun lagde derfor ofte vandslangen ud til buskene i en periode over ca. et år. Hun husker ikke præcist, hvornår haveanlægget er anlagt, men det var nok i 2007 eller 2008 i forbindelse med at hele gården blev renoveret. Vandingen er foregået i den periode, hvor hun var alene.

Efter 21. maj 2008 var der kun enkelte mahognimøbler tilbage på gården. Det var arvestykker. Herudover var der en gammel hjørnesofa i biblioteket, men ikke meget andet. Det var ikke muligt at overnatte.

Foreholdt at det af byrettens dom i sagen mod hendes ægtefælle fremgår, at det var aftalt med ejendomsmægleren, at ejendommen skulle fremstå møbleret, har hun forklaret, at gardinerne blev hængende. Mahognimøblerne stod i pejsestuen. Der har nok også været bord og stole i spisestuen. Der var ingen møbler i køkken og bryggers eller i laden, der var ombygget til en stue. Hun flyttede kun sit tøj og personlige ejendele med over til sønnen. Hun har ikke flyttet abonnementer. Hun fik avisen på arbejde. Hun kan ikke udtale sig om forbruget af el og vand i sommerhuset og hos sønnen. På adressen ...2 boede hun sammen med sønnen, dennes kone og deres tre børn. Det er en trelænget gård med 1. sal, og hun havde et værelse på 1. sal. Hun har ikke forklaret om el og vandforbruget til Landsskatteretten, da hun ikke er blevet spurgt. Hun er heller ikke blevet bedt om at dokumentere udgifter til haveanlægget.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 13. august 2013 anført følgende:

"...

Der er mellem parterne enighed om, at ejendommen ...1 er sat til salg i juni 2007 samt om det retlige grundlag i ejendomsværdiskatteloven § 11, hvorefter der skal betales ejendomsværdi skat frem til tidspunktet for fraflytning, da ejendommen er sat til salg, men ikke er solgt. Uenigheden angår tidspunktet for As flytning fra ejendommen i 2008.

A gør gældende, at dette er sket pr. 21. maj 2008, mens Skatteministeriet i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse gør gældende, at dette først er sket pr. 1. december 2008, hvor A flytter til ægtefællernes bolig i Spanien, og hvor ægtefællen har haft bopæl siden 10. oktober 2007. Ægtefællens fulde skattepligt til Danmark er i øvrigt ophørt på dette tidspunkt i henhold til Østre Landsrets dom af 19. marts 2013, bilag 11, idet Landsretten lægger til grund, at As fortsatte ophold i Danmark er af midlertidig karakter.

Ejendomsværdiskat

Ejeren af en ejendom omfattet af ejendomsværdiskatteloven § 4 skal i henhold til lovens § 1 betale ejendomsværdiskat af ejendommen. Ejendomsværdiskat opgøres som udgangspunkt på årsbasis, men i henhold til § 11 stk. 1 skal ved afståelse af boligen kun beregnes ejendomsværdiskat frem til købers overtagelse. Hvis sælgers udflytning sker tidligere end overtagelsesdagen, træder denne i stedet for overtagelsesdagen.

Sagsøger gør overordnet gældende, at hun i henhold til ejendomsværdiskatteloven § 11 stk. 1 ikke skal betale ejendomsværdiskat af ejendommen ...1 efter d. 20. maj 2008, da ejendommen er sat til salg, og hun på dette tidspunkt fraflytter ejendommen. Frem til sin planlagte fraflytning til Spanien har hun sin midlertidige bopæl hos sønnen, der bor på adressen ...2. Fra dette tidspunkt, og indtil hun permanent flytter ned til sin ægtefælle i Spanien, opholder hun sig enten hos sin søn eller i ægtefællernes nyindrettede fritidshus på adressen ...3, når hun ikke opholder sig i boligen i Spanien sammen med sin ægtefælle.

SKAT har lagt til grund for sine afgørelser, at A flytter fra ...1 d. 20. maj 2008. Det fremgår af SKATs afgørelse af 29. juli 2011 vedrørende ejendomsværdiskat. SKAT har begrundet sin afgørelse om, at A skal betale ejendomsværdiskat efter denne dato med, at hun har rådighed over ejendommen efter fraflytningsdatoen. SKAT har endvidere lagt samme faktum til grund ved sin afgørelse af 28. oktober 2010 vedrørende ægtefællen og på grundlag heraf konkluderet, at ægtefællen fra 21. maj 2008 ikke længere havde skattemæssigt hjemsted i Danmark. SKATs tilkendegivelse af fraflytningstidspunkt indgår hermed som grundlag for 2 forvaltningsakter, hvoraf den ene er begunstigende, idet As fraflytning fra ejendommen påvirker ægtefællens skattepligtstatus.

A gør herefter gældende, at det under disse omstændigheder påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at hun, som Skatteministeriet gør gældende, ikke skulle være flyttet fra ...1 eller eventuelt skulle være flyttet tilbage i løbet af perioden fra 21. maj til 30. november 2008.

SKAT er bekendt med, hvor A, har sin bopæl. Når SKAT begrunder sin afgørelse om opkrævning af ejendomsværdiskat efter d. 20. maj 2008 med, at A har rådighed over ejendommen, er det netop fordi, SKAT er bekendt med, at hun rent faktisk er fraflyttet ejendommen, således at opkrævning af ejendomsværdiskat ikke kan begrundes med fortsat bopæl på ejendommen.

Til skatteministeriets henvisning til el- og vandforbruget i 2008 gøres gældende, at der er sket et fald i forbrug af såvel el som vand henover perioden 2007, 2008 og 2009, der afspejler ægtefællernes fraflytning fra ejendommen.

Herudover gør A gældende, at hun har meldt flytning til Folkeregistret pr. denne dato, og at ejendommen ...1 på dette tidspunkt stort set er tømt for indbo, idet en del er flyttet enten til boligen i Spanien eller til fritidsboligen, jf. bilag 12 og ægtefællens forklaring for byretten, samt Østre Landsrets præmisser. Når ...1 stort set er tømt for indbo efter påsken, marts 2008, mens fritidshuset på ...3 står nyindrettet og klar til ægtefællernes fremtidige benyttelse ved ophold her i landet, er det naturligt at det er her A opholder sig, og ikke på ...1, når hun ikke opholder sig hos sin søn eller i Spanien. Endvidere henviser sagsøger til, at fra denne dato er korrespondance fra offentlige myndigheder og private stilet til og modtaget af hende på adressen ...2. Hermed har A ført tilstrækkeligt bevis for sin fraflytning fra ejendommen pr. 21. maj 2008.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 14. august 2013 anført følgende:

"...

Sagen vedrører spørgsmålet, om A har godtgjort at være fraflyttet ejendommen ...1 den 21. maj 2008, og hun dermed alene skal betale ejendomsværdiskat for ejendommen i 2008 fra den 1. januar til den 20. maj, hvor hun havde folkeregisteradresse på ejendommen og ikke frem til 30. november 2008, hvor hun flyttede til Spanien.

Det retlige grundlag:

Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, at ejeren betaler ejendomsværdiskat til staten for boligværdien af egen ejendom omfattet af lovens § 4.

Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres som udgangspunkt på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra overtagelsesdagen. Hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen. Ved afståelse eller udleje af hele boligen anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand til og med overtagelsesdagen. Hvis sælgers udflytning sker tidligere end overtagelsesdagen, træder udflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1.

Af forarbejderne til ejendomsværdiskattelovens § 11, 5. og 6. pkt. (LFF 2002- 02-08 nr. 100) fremgår bl.a.:

"...

Pkt 1.2 Ejendomsværdiskat vedflytning

Formålet medforslaget er, at sikre at ejere af en fast ejendom, der flytter fra en ejendom til en anden ikke skal betale dobbelt ejendomsværdiskat og at sikre at der ikke skal betales ejendomsværdiskat af ubeboelige ejendomme. Forslaget går ud på, at der ikke skal betales ejendomsværdiskat efterfraflytning af en bolig, der er sat til salg ...

...

I flyttesituationerne betyder forslaget, at der alene skal betales ejendomsværdiskat af den gamle bolig indtil udflytningen, og at ejendomsværdiskat af den nye bolig først skal betales fra indflytningen.

..."

Det afgørende for perioden for beregningen af ejendomsværdiskatten kan nedsættes forholdsmæssigt er således, at ejendommen er sat til salg, og at ejendommen er fraflyttet.

Bevisbyrden og genstanden for bevisførelse:

A har beboet på ...1 siden 1979. Det påhviler hende, som søger om skattefritagelse, efter de almindelige skatteretlige bevisbyrderegler, at godtgøre, at ejendommen var fraflyttet i perioden 21. maj 2006 til 1. december 2008 og dermed fritaget for ejendomsværdiskat.

I sager med lignende bevistemaer f.eks. sager om opgivelse af skatteligt ved fraflytning, påhviler bevisbyrden for at bopælen er opgivet også skatteyderen, jf. f.eks. SKM2001.388.HR og SKM2001.483.HR . Det samme gælder i sager efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1, vedrørende spørgsmålet, om en ejendom har tjent som bolig. I disse situationer er det også skatteyderen, der skal godtgøre, at ejendommen har tjent som bolig, som jf. f.eks. SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR .

De sædvanlige skatteretlige bevisbyrderegler og de almindelige dokumentationskrav er ikke påvirket af, at Østre Landsret i ægtefællens BAs skattepligtssag har lagt til grund, at A fraflyttede ejendommen den 21. maj 2008. Oplysningen om As fraflytning var ikke bestridt og i øvrigt ikke relevant i ægtefællens sag. Spørgsmålet var derfor ikke genstand for bevisførelse eller i øvrigt til prøvelse i sagen.

Årsagen hertil var, at Skatteministeriet ikke nedlægger skærpede påstande i konkrete og ikke-principielle sager.

Skatteministeriets bemærkning om ikke at ville nedlægge en skærpet påstand i ægtefællens BAs sag (bilag 9) er ikke en proceserklæring i forhold til denne sag, allerede fordi A ikke er part i sin ægtefælles skattepligtssag. Proceserklæringer er alene bindende for parterne.

Da A ikke er part i sin ægtefælles skattesag, er SKATs oprindelige afgørelse i BAs skattepligtssag (bilag 8) heller ikke en i forhold til A begunstigende forvaltningsakt.

Østre Landsret har anset BAs fulde skattepligt til Danmark for ophørt i oktober 2007 (bilag II), og As flytning fra ejendommen i 2008 er derfor heller ikke af materiel betydning for BAs skatteforhold.

Bevisbedømmelsen:

Det gøres overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at hun fraflyttede ejendommen den 21. maj 2008.

At folkeregisteradressen og dermed den formelle registrering af bopælen blev flyttet den 21. maj 2008 dokumenterer ikke, at ejendommen faktisk blev fraflyttet.

As forklaring støttes ikke af forbruget på ejendommen i den pågældende periode. Tværtimod.

Ejendommen var indtil oktober 2007 beboet af både A og BA (bilag 11, side 2). Af byretsdommen i ægtefællens skattepligtssag fremgår, at A i perioden fra 1. januar 2008 til 1. december 2008 opholdt sig med BA i Spanien i forlængede weekender og ferier, i alt 50 dage (bilag B, side 23). Heraf opholdt hun sig 23 dage i Spanien i perioden frem til 21. maj 2008.

Der er fra den 7. januar 2007 til 7. januar 2008 forbrugt 58 m3 vand, mens der i perioden fra 7. januar 2008 til 19. december 2008 er brugt 56 m3 liter vand (bilag E og 15). Der er således for 2008 ikke registreret noget fald i vandforbruget af betydning i forhold til 2007. Sammenholdt med det oplyste omkring opholdet på ejendommen forekommer det- uanset om A har vandet blomster på ejendommen efter den 21. maj 2008- ikke sandsynligt, at ejendommen ikke har været beboet efter den 21. maj 2008.

Heller ikke ejendommens elforbrug tyder på, at ejendommen ikke var beboet. For 2008/2009 er der registreret en mindre nedgang i elforbruget på ejendommen i forhold til årene 2006/2007 og 2007/2008 (bilag D og 15). Forbruget ligger i 2008 fortsat i intervallet 4000 til 6000 kwh, som for de forudgående år, hvor ejendommen var beboet af begge ægtefæller. I årene 2009-2012 hvor ejendommen var ubeboet, er elforbruget reduceret til ca. en tredjedel, og ligger i intervallet 0 til 2000 kwh.

El- og vandforbruget viser dermed, at ejendommen fortsat var beboet efter den 21. maj 2008.

Hertil kommer, at sønnens ejendom på ...2, som var As folkeregisteradresse fra 21. maj til 1. december 2008, er beliggende i ganske kort afstand fra ...1 (bilag 13), hvilket har gjort det muligt at anvende ejendommen til beboelse, herunder til midlertidige ophold.

De fremlagte breve (bilag 5 og 6), som er adresseret til ...2 er afsendt af banken og forsikringsselskabet, som benytter folkeregisteroplysningerne til adressering af deres skrivelser. Det samme gælder for BBR-ejermeddelelsen (bilag 7). Brevene godtgør derfor ikke, at adressen ...1 reelt blev fraflyttet den 21. maj 2008, idet skrivelserne automatisk blev fremsendt til folkeregisteradressen. Heller ikke brevet af 24. maj 2013 (bilag 14) stilet til A på adressen ...2 godtgør i sig selv, at ejendommen blev fraflyttet.

At der allerede i april 2007 og angiveligt senere ultimo marts 2008 blev flyttet møbler fra ejendommen til henholdsvis Spanien og sommerhuset på den nærliggende adresse ...3 er ikke egnet til at dokumentere, om ejendommen blev fraflyttet den 21. maj 2008. Flytningen af møbler i marts 2008, herunder hvilke møbler der var tilbage på ejendommen, er i øvrigt ikke nærmere dokumenteret.

Der er således ikke objektive holdepunkter for, at ejendommen blev fraflyttet efter adresseafmeldingen, og ejendommens forbrug taler afgørende herimod. A har dermed ikke godtgjort, at hun fraflyttede ejendommen den 21. maj 2008.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er enighed om, at A skal betale ejendomsværdiskat frem til tidspunktet for udflytningsdagen, jf. herved ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1.

Det påhviler A at dokumentere eller sandsynliggøre udflytningstidspunktet. Den omstændighed, at det i ægtefællens skattesag blev lagt til grund, at A var fraflyttet ejendommen 21. maj 2008, kan ikke føre til, at det herefter påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at A ikke skulle være flyttet denne dato, idet A ikke var part i ægtefællens skattesag, og idet oplysningen om fraflytningsdagen ikke blev bestridt under denne sag og heller ikke havde betydning for den materielle afgørelse af sagen. Der foreligger derfor ikke en i forhold til A begunstigende forvaltningsakt. Den omstændighed, at det lokale skattecenter ved fortolkningen af, hvorvidt A er forpligtet til at betale ejendomsværdiskat for perioden, i sin afgørelse af 29. juli 2011 har forudsat, at A er fraflyttet ejendommen den 21. maj 2008, kan heller ikke tillægges betydning for bevisbyrden i sagen.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig oplysningerne om energi- og vandforbruget på ejendommen, finder retten, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at A fraflyttede ejendommen den 21. maj 2008. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at As forklaring herom ikke er understøttet af de objektive oplysninger i sagen.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 12.500 kr. inkl. moms til dækning af udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen er der taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 12.500 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.