Dokumentets metadata

Dokumentets dato:20-09-2013
Offentliggjort:20-09-2013
SKM-nr:SKM2013.664.SKAT
Journalnr.:13-4989995
Referencer.:Virksomhedsskatteloven
Dokumenttype:SKAT-meddelelse


Kapitalafkastsatsen for 2013 - bagud forskudt indkomstår - præcisering af SKM2013.544.SKAT

Meddelelsen SKM2013.544.SKAT præciseres.


I meddelelsen SKM2013.544.SKAT oplyses det, at SKAT har beregnet kapitalafkastsatsen for indkomståret 2013 til 2 pct.

I den forbindelse finder SKAT anledning til at præcisere, at der gælder særlige regler for skattepligtige, hvis indkomstår 2013 er påbegyndt inden den 1. januar 2013. Det følger således af lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 25, stk. 15, 2. pkt., at disse skattepligtige enten kan vælge at anvende kapitalafkastsatsen for indkomståret 2012 (1 pct.) eller den kapitalafkastsats, der er fastsat i henhold til den særlige regel i lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 25, stk. 15, 3-5. pkt. Som meddelt i SKM2013.209.SKAT er sidstnævnte kapitalafkastsats blevet fastsat til 0 pct.