Dokumentets metadata

Straffesag - moms- og skattesvig - udlejning af arbejdskraft - fiktive fakturaer

T var reel indehaver af flere selskaber, men der var indsat stråmænd, idet han tidligere var gået konkurs og derfor ikke kunne stifte selskaber. Selskaberne drev virksomhed med udlejning af arbejdskraft, navnlig håndværkere.T forklarede, at han udstedte falske fakturaer for bl.a. at kunne udbetale løn til sorte ansatte i selskaberne.T erkendte sig skyldig i de rejste forhold.Byretten lagde ved deres vurdering vægt på, at omfanget af unddragelserne og forholdenes karakter. I formildende grad var lagt vægt på lang sagsbehandlingstid.Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 3 måneder og en tillægsbøde på 3.400.000 kr.Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten fandt, at uanset oplysningerne om sagens tidsmæssige forløb var der efter unddragelserne størrelse og systematiske karakter ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Vestre Landsrets dom af 21. juni 2011, 6. afdeling S-0820-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Tobias Stenkær Albrechtsen)

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Henrik Estrup og Thomas Jønler med domsmænd

......................................................

Byrettens dom af 18. marts 2011, nr. 12-147/2011

Denne sag er behandlet som tilståelsessag.

Retsmødebegæring er modtaget den 6. januar 2011 og korrigeret retsmødebegæring den 10. marts 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289 stk. 1, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 - særlig grov skattesvig

ved i ...1 med forsæt til skatteunddragelse i perioden 1. januar 2004 - 31. december 2007 som reel indehaver og daglig leder af selskabet H1 Holding A/S og de sambeskattede datterselskaber H.1.2 ApS og H.1.1 ApS for indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2007 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger, idet selskabsindkomsten som beskrevet nedenfor blev angivet for lavt i 2004 med 618.406 kr., i 2005 med 553.978 kr., i 2006 med 1.157.447 kr. og i 2007 med 85.893 kr. eller i alt 2.415.724 kr., hvorved det offentlige blev unddraget selskabsskat med i alt 686.192 kr.:

2.

straffelovens § 289, stk. 1, jfr. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 - særlig grov momssvig

ved i ...1 med forsæt til afgiftsunddragelse i perioden 1. januar 2004 - 31. december 2007 som reel indehaver og daglig leder af selskaberne H1 Holding A/S, H.1.2 ApS og H.1.1 ApS at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet moms af udgifter ifølge fiktive bilag som nærmere beskrevet i forhold 1 under pkt. 1 b - e blev fratrukket momstilsvaret, hvorved momstilsvaret hos H1 Holding A/S blev angivet for lavt med 69.150 kr., hos H.1.2 ApS for lavt med 65.874 kr. og hos H.1.1 ApS for lavt med 1.501.197 kr. og hvorved det offentlige blev unddraget i alt 1.636.221 kr. i moms.

3.

straffelovens § 289, stk. 1, jfr. skattekontrollovens § 13, stk. 1 - særlig grov skattesvig

ved i ...1 med forsæt til skatteunddragelse at have indgivet urigtige selvangivelser for indkomstårene 2004 og 2006, idet beløb nævnt ovenfor under forhold 1, pkt. 1a, b, c og til dels e og f inklusiv de derunder nævnte momsbeløb er tilfaldet ham som skattepligtig udlodning fra selskaberne H1 Holding A/S, H.1.2 ApS og H.1.1 ApS, hvorved aktieindkomsten blev angivet for lavt i 2004 med 718.070 kr. og i 2006 med 2.132.820 kr., og hvorved det offentlige blev unddraget 1.212.641 kr. i aktieskat.

4.

straffelovens § 289, stk. 1, jfr. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 - særlig grov skattesvig

ved i ...1 med forsæt til skatteunddragelse at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af sin årsopgørelse over for skattemyndighederne at berigtige sin skatteansættelse for indkomståret 2005, idet dele af beløb nævnt ovenfor under forhold 1, pkt. 1d og e inklusiv de derunder nævnte momsbeløb er tilfaldet ham som skattepligtig udlodning fra selskaberne H.1.2 ApS og H.1.1 ApS, hvorved aktieindkomsten blev angivet for lavt med 1.085.711 kr., og hvorved det offentlige blev unddraget 454.000 kr. i aktieskat.

5.

dokumentfalsk efter straffelovens § 171, ved i tidsrummet fra den 10. november 2004 til den 16. november 2006 i ...1 for at skuffe i retsforhold i forbindelse med anvendelse af fakturaerne til skatte- og momsunddragelse, som nærmere beskrevet under forhold 1 og 2, at have udfærdiget falske fakturaer vedrørende firmaerne "G1", "G4", "G2", "G3" og "G5" og anvendt fakturaerne til at reducere de under forhold 1 nævnte selskabers skatte- og momstilsvar.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf og en tillægsbøde på 3.400.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har erkendt sig skyldig og har nedlagt påstand om, at fængselsstraffen gøres betinget, subsidiært delvis betinget i medfør af straffelovens § 58, idet han har henvist til den tid, der er forløbet med behandlingen af sagen.

SKAT har over for tiltalte nedlagt påstand om betaling af erstatning med 1.636.221 kr. svarende til det unddragne momsbeløb.

Tiltalte har i det hele anerkendt kravet.

Sagens oplysninger

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at Politiet sammen med SKAT den 9. januar 2007 bl.a. foretog ransagning hos tiltalte på adressen ...2 i ...1, og hos H1 Holding ApS og H.1.1 ApS på adressen ...3 i ...1.

Den 29. januar 2008 blev der på ny af Politiet og SKAT bl.a. foretaget ransagning hos tiltalte på adressen ...4 og hos H.1.1 ApS på adressen ...3 i ...1.

Af en afhøringsrapport af 3. december 2008 fremgår, at tiltalte blev afhørt til sagen første gang den 12. januar 2009. Det er oplyst, at det i forbindelse med denne afhøring blev aftalt, at tiltalte sammen med sin forsvarer skulle udarbejde en opgørelse over de erkendte unddragne beløb.

Vedhæftet en e-mail af 11. marts 2009 til SKAT sendte tiltaltes forsvarer herefter en opgørelse vedrørende sagens forhold 1e) og 1f), hvorefter tiltalte efter fradrag af skønnede udgifter til "sort" betaling af håndværkere kunne erkende en samlet unddragelse på 1.655.880,86 kr.

Ved agterskrivelse af 29. maj 2009 fremkom SKAT med forslag til ændring i tiltaltes skat for indkomstårene 2004 - 2007. Brevet var vedlagt en sagsfremstilling, hvori det under "sagsforløb" bl.a. er anført, at efterforskningen er afsluttet den 12. januar 2009, hvor der er foretaget afhøring af tiltalte.

Ved breve af 18. september 2009 og 22. september 2009 sendte SKAT til tiltalte opgørelser over skat og moms og selskabsindkomst og udlodning vedrørende indkomstårene 2004 -2007.

Den 25. september 2009 anmodede SKAT Politiet om at rejse tiltale mod T for skatte- og momsunddragelser for i alt ca. 8.200.000 kr.

I forbindelse med at tiltalte påklagede SKATs afgørelser om opgørelse vedrørende de nævnte indkomstår til Skatteankenævnet, indstillede SKAT den 23. november 2009 under henvisning til Processuelle regler pkt. R.4.1.3. til Skatteankenævnet, at tiltaltes klage blev stillet i bero, således at straffesagen blev behandlet først.

Ved brev af 27. november 2009 meddelte Skatteankenævnet tiltalte, at hans klage blev stillet i bero på behandlingen af straffesagen.

Den 21. maj 2010 blev tiltalte herefter genafhørt til sagen.

Den 6. januar 2011 indgav anklagemyndigheden til Byretten retsmødebegæring med henblik på sagens fremme som tilståelsessag.

Ved brev af 7. januar 2011 fastholdt tiltaltes forsvarer, advokat Tobias Stenkær Albrechtsen, at klagesagen skulle realitetsbehandles og afgøres forud for straffesagen, idet han henviste til, at opgørelsen i det væsentligste vedrører skønsmæssige forhold.

Den 4. februar 2011 traf Skatteankenævnet afgørelse om, at klagesagen skulle stilles i bero og straffesagen vedrørende samme forhold behandles først.

Den 10. marts 2011 indgav anklagemyndigheden til retten en korrigeret retsmødebegæring.

Forklaringer

Tiltalte T har forklaret, at det var ham, der i gerningsperioden var leder af selskaberne og reel indehaver. Som ejere af H1 Holding A/S var, ud over ham selv som hovedaktionær, indsat hans daværende ægtefælle og to børn, men de deltog ikke i driften og havde ingen indflydelse på selskabet. Som stiftere af H.1.2 ApS og H.1.1 ApS var som stråmænd indsat et par af hans kammerater. De pågældende blev indsat, da han tidligere et par gange var gået konkurs med andre selskaber og derfor ikke kunne stifte nye selskaber, og de havde intet med selskaberne at gøre og havde heller ikke indskudt penge heri. H1 Holding A/S ejede anparterne i selskaberne H.1.2 ApS og H.1.1 ApS, og der var ingen drift i dette selskab. H.1.2 ApS og H.1.1 ApS var driftsselskaber, der drev virksomhed med udlejning af navnlig håndværkere. På trods af opsvinget var der flere af hans kunder, der forsømte betalingerne, og han havde derfor meget svært ved at få økonomien til at hænge sammen. For at få penge ud af selskaberne fremstillede han derfor de fiktive fakturaer, der er omtalt i sagens forhold 1 a)-f) og forhold 5.

De udstedte fakturaer, som var med moms, lagde han til bogholderen, som sørgede for betalingen og bogføringen heraf. Betalingerne i henhold til fakturaerne tilgik tiltalte. Bogholderen var ikke bekendt med, at fakturaerne var fiktive. Hans revisor NH, var heller ikke bekendt med, at fakturaerne ikke var reelle.

I begyndelsen var de håndværkere, der blev udlejet, alle ansat i H.1.2 ApS og H.1.1 ApS, men da efterspørgslen på håndværkere på grund af opsvinget i byggebranchen steg, fik han sværere ved at få fastansatte medarbejdere, og han begyndte da at leje medarbejdere hos andre tilsvarende virksomheder. Han mødte på et tidspunkt en fyr på en byggeplads, der tilbød ham medarbejdere mod "sort" betaling. Han brugte nogle af de penge, han fik udbetalt ved hjælp af de falske fakturaer, navnlig fra selskabet H.1.1 ApS, jf. sagens forhold 1 e), til leje af medarbejdere. Der blev ikke indgået skriftlige aftaler mellem ham og den pågældende, han lejede medarbejdere af, og der blev afregnet kontant. Herudover brugte han også en mindre del af pengene til i et vist mindre omfang at betale "sorte" lønninger til sine egne medarbejdere, da det så var nemmere at få dem til at arbejde ekstra. Det er rigtigt, at han ikke til politiet har ønsket at oplyse, hvem den pågældende er, som han lejede medarbejdere af "sort". Han frygtede for repressalier, herunder over for sine børn, og han ønsker heller i dag at oplyse den pågældendes identitet. Han beholdt den resterende del af pengene, som det nærmere er opgjort i tiltalens forhold 1 b)-1 d).

Selskabet H2 Ltd., Gibraltar, var et selskab, som han stiftede og ejede. De fiktive fakturaer var ved at få et voldsomt omfang, og han anskaffede sig selskabet med henblik på at kunne udstede fiktive fakturaer til selskaberne herfra. Der ville da ikke være virksomheder, som han intet havde med at gøre, involveret i transaktionerne. Det var fortsat ikke meningen, at der reelt skulle udføres arbejde for fakturaerne. Det er rigtigt, at han i den forbindelse udstedte fakturaen omtalt i sagens forhold 1 a) og herefter hævede beløbet i selskabet H2 Ltd. G6 ApS og G7 ApS fik også på et tidspunkt udført arbejde af medarbejdere ansat i H.1.1 ApS. Fakturaerne herfor blev imidlertid udstedt af H2 Ltd., Gibraltar, og betalingen skete hertil, hvorefter han hævede pengene, som det nærmere fremgår af forhold 1 f).

Tiltalte har vedrørende forhold 2 forklaret, at de falske fakturaer som tidligere forklaret indeholdt moms, som af bogholderen blev fratrukket i selskabernes momstilsvar. Momstilsvaret blev derfor angivet for lavt, som det nærmere er anført i tiltalen med i alt 1.636.221 kr.

Vedrørende forhold 3 har tiltalte nærmere forklaret, at det er rigtigt, at han som anført heri ikke opgav de beløb, han modtog fra selskaberne som nærmere forklaret ovenfor. Han blev aflønnet af H.1.1 ApS, som afløste hans første selskab H3 Service ApS. Ved siden af drev han H.1.2 ApS. Gennem en kammerat fik han endvidere senere stiftet selskabet H4 ApS, men der foregik intet ulovligt i dette selskab.

Vedrørende forhold 4 har han forklaret, at det er rigtigt, at han vedrørende indkomståret 2005 undlod at berigtige sin skatteansættelse med de udbetalte beløb, som det nærmere fremgår af tiltalen, og at han herved også unddrog sig betaling af aktieskat som opgjort.

Vedrørende sagens forhold 5, har tiltalte forklaret, at det som tidligere forklaret var ham, der udarbejdede de nævnte falske fakturaer, som blev anvendt til at reducere de nævnte selskabers skatte- og momstilsvar.

Han var klar over, at både selskabernes indkomst og hans egen blev angivet for lavt som følge af transaktionerne, og at han endvidere herved unddrog det offentlige moms. Han har sammen med sin forsvarer gennemgået alle de talmæssige opgørelser i tiltalen og SKATs beregninger, og han er enig heri.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder som montør og rørlægger i Norge og Danmark. Han driver ikke i dag selvstændig virksomhed. Han bor i Norge til leje på et værelse, og han har i Danmark en c/o adresse hos en kammerat i ... Han opholder sig her, når han hver anden weekend har samvær med sine børn. Hans ægteskab gik på grund af sagen i stykker. Han og hans tidligere ægtefælle flyttede fra hinanden i april 2009 og blev efterfølgende skilt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, og efter straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, til fængsel i 1 år 3 måneder.

Efter unddragelsernes omfang og karakter er der uanset den tid, der er forløbet med sagen, ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på omfanget af unddragelserne og forholdenes karakter. Retten har som en formildende omstændighed lagt vægt på den lange tid, der er forløbet med behandlingen af sagen, og som kun i mindre omfang kan bebrejdes tiltalte, jf. herved straffelovens § 82, nr. 13.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.400.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Den nedlagte påstand om betaling af erstatning med 1.636.221 kr., som tiltalte i det hele har anerkendt, tages til følge som bestemt nedenfor.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år 3 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.400.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til SKAT betale 1.636.221 kr.

..............................................

Vestre Landsrets dom af 21. juni 2011, 6. afdeling S-0820-11

Byretten har den 18. marts 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 12-147/2011).

Påstande

Tiltalte har påstået formildelse, således at fængselsstraffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af fængselsstraffen og i øvrigt stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

Anklagemyndigheden har for landsretten erklæret sig enig i, at det kan lægges til grund, at beløbene i forsvarerens redegørelse i brev af 7. marts 2009 med bilag for, i hvilket omfang tiltalte kunne erkende sig skyldig, i alt væsentligt svarer til de beløb, der indgår i retsmødebegæringen af 10. marts 2011, og at sagen således kunne have været indbragt for retten på et væsentligt tidligere tidspunkt end sket.

Det brev, hvorved tiltaltes forsvarer fastholdt, at klagesagen [nu SKM2013.652.BR red.SKAT] skulle realitetsbehandles og afgøres forud for straffesagen, er rettelig af 7. januar 2010 og ikke 7. januar 2011 som angivet i sagsfremstillingen i byrettens dom. Tilsvarende er Skatteankenævnets afgørelse om, at klagesagen skulle stilles i bero på straffesagen rettelig af 4. februar 2010 og ikke 4. februar 2011.

Personlige forhold

I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen, foretaget en personundersøgelse og afgivet erklæring af 16. juni 2011.

Tiltalte er ved dom afsagt af Byretten den 12. februar 2010 straffet med 8 dagbøder á 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter størrelsen af det samlede unddragne beløb i moms, selskabsskat og aktieskat på næsten 4 mio. kr. bør fængselsstraffen som udgangspunkt fastsættes til 1 år og 6 måneder.

Tiltalte blev sigtet i sagen den 9. januar 2007, hvor politiet første gang foretog ransagning. Tiltalte blev imidlertid først afhørt den 12. januar 2009. Efter denne afhøring udarbejdede tiltaltes forsvarer en redegørelse for de beløb, som tiltalte kunne erkende at have unddraget, og det kan lægges til grund, at det i alt væsentligt var disse beløb, der indgik i sigtelserne i den retsmødebegæring, som anklagemyndigheden indgav til retten den 10. marts 2011.

Det tiltrædes på denne baggrund, at fængselsstraffen er udmålt som sket.

Uanset oplysningerne om sagens tidsmæssige forløb er der efter unddragelsernes størrelse og systematiske karakter ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Tillægsbøden er passende udmålt.

Med den tilføjelse, at straffen fastsættes som en tillægsstraf til straffen idømt ved dommen af 12. februar 2010, jf. straffelovens § 89, stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.