Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - goodwill - fordeling personlig virksomhed og selskab

Sagen vedrørte fordelingen af en fortjeneste ved salg af goodwill mellem appellantens personlige virksomhed og et selskab, hvori appellanten var hovedaktionær.Ifølge ordlyden af overdragelsesaftalen blev samtlige udlejningsaktiviteter fra appellantens to virksomheder solgt. Alligevel var betalingen for goodwill alene henført til selskabet.Skattemyndighederne fordelte herefter betalingen for goodwill skønsmæssigt mellem de to sælgere, idet 100.000 kr. blev henført til selskabet og 400.000 kr. til den personlige virksomhed. Dette medførte en forhøjelse af appellantens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 med 400.000 kr.Skatteministeriet var blevet frifundet i byretten, og landsretten fandt ej heller grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse, idet den ikke fandtes åbenbart urimelig eller hvilende på et forkert grundlag. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Parter

A
(advokat Henrik B. Jensen)

mod

Skatteministeriet
(advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

Karen-Anke Tørring, Anne Thalbitzer og Susanne Skotte Wied (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 8. februar 2012 (BS 11A-2110/2010) er anket af A med påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As personlige indkomst for 2002 nedsættes med 400.000 kr., subsidiært med et mindre beløb.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

A har for landsretten fremlagt et antal fakturaer, der er oplyst udstedt af den af ham personligt ejede virksomhed H2, samt årsregnskab for 2003 for H3 ApS, der er etableret i marts 2003 og efter det oplyste har overtaget udlejningen af siddetribuner fra H2.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af BA og A.

BA for supplerende forklaret, at G1 ApS beskæftigede sig med scenelyd og - lys. H1x ApS stod for udlejningen af scener og udførte ikke andre opgaver. Der var en klar opdeling af opgaverne mellem H1x ApS og H2. G2 ejede selv alt deres materiel og lejede derfor ikke materiel af H2 og H1x ApS. H2 bistod med montage af G2s scener, håndtering af gulvbelægning m.v. og fakturerede G2 herfor efter forbrugt tid. De havde en aftale med G2 om, at G2s siddetribunesystemer kunne udlejes i ledige perioder, således at G2 kunne få indtægter herfra efter en fordelingsnøgle. Samarbejdet med G2 ophørte omkring udgangen af 2001 eller begyndelsen af 2002 i forbindelse med, at G2 fik ny ledelse. Det betød en nedgang i omsætningen hos H2, der i 2001 havde haft en omsætning på G2 på omkring 1,4 mio. kr.

Xxxscenen er en mobil trailer, der kan slås ud til en større scene. H2 solgte sådanne scener, med havde også selv en xxxscene til fremvisning og lejlighedsvis udlejning. De udlejede ikke telte særskilt, men anvendte telte til overdækning af scener. H2 solgte og udlejede også dansegulve. Et veksellad er et lad, der står på fire ben, og som der kan være en masse materiel på. H2 udførte meget arbejde for G11, men der var kun tale om arbejdskraft og kørsel og ikke udlejning af materiel. De som bilag 9 fremlagte fakturaer er alle udstedt af H3 ApS. H3 ApS udlejer siddetribunesystemer og har blandt andet købt G2s siddetribunesystemer. De frontplader, der medgik i salget til G1 ApS, kunne anvendes til podieopbygninger. H2s fakturaer havde en helt anden opsætning end fakturaerne fra H1x ApS, da der blev anvendt forskellige faktureringssystemer i de to virksomheder.

A har supplerende forklaret blandt andet, at standardpodierne er på 1 x 2 meter. En standardtribune bygges op til en meter i højden. Hvis der bygges op over 1 meter, skal der foretages afstivning. Der skal være sidehegn på alle tribuner, der er hævet mere end 20 cm over jordhøjde. Siddetribunesystemer kan kun bruges til at placere stole på. De overdrog ikke nogen siddetribunesystemer til G1 ApS. G1 ApS overtog opsætningen af tribuner, herunder den særlige opbygning med siddepladser, som de havde lavet i forbindelse med opsætningen af ..., der var en af de kunder, som gik med over til G1 ApS. Efter salget ophørte H2 med udlejning, men da der kom en række ønsker fra kunder, fortsatte de med opsætning og udlejning af siddetribuner. Da der kom en ny ledelse i G2, ændrede stemningen sig, og han ønskede derfor ikke at fortsætte samarbejdet med G2.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår, at H1x ApS, hvori A var hovedanpartshaver, og H2, der var As personligt ejede virksomhed, ved købekontrakt af 23. marts 2002 solgte

"...

H1x ApS 's aktiviteter samt navnet H1x samt udlejningsaktiviteten i H2 samt materiel i henhold til vedhæftede materielliste

..."

til G1 ApS.

Efter købsaftalens ordlyd blev der således frasolgt udlejningsaktiviteter fra begge virksomheder. Det lægges efter sagens oplysninger endvidere til grund, at aktiviteterne i henholdsvis H1x ApS og H2 havde en så nær forbindelse, at de erhvervede aktiviteter m.v. for køberen må have fremstået som en samlet helhed.

Landsretten tiltræder, at skattemyndighederne under disse omstændigheder sammenholdt med, at der er konstateret en betydelig nedgang i omsætningen i H2 efter overdragelsestidspunktet, har været berettiget til at antage, at også H2 har solgt goodwill til G1 ApS, og således at foretage en skønsmæssig fordeling af betalingen for goodwill med udgangspunkt i de to virksomheders indtægter ved udlejning, herunder udviklingen i disse indtægter.

De afgivne parts- og vidneforklaringer om, hvad der blev overdraget i forbindelse med købsaftalen, og om årsagerne til omsætningsnedgangen i H2 i 2002, er ikke således bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af opgørelser, fakturaer mv. på en sådan måde, at det kan lægges til grund, at der ved salget alene blev overdraget materiel fra H2.

Med disse bemærkninger og da det, der yderligere er anført for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at A ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 25.000 kr., der udgør udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der udover sagens værdi taget hensyn til dens forløb og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.