Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-06-2013
Offentliggjort:02-07-2013
SKM-nr:SKM2013.465.SR
Journalnr.:12-0253787
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Erstatning - afgrænsning af den skattepligtige del

Skatterådet bekræftede, at den skattepligtige del af A's erstatning efter påkørsel alene udgøres af den del af erstatningen, der udgør tabt arbejdsfortjeneste.Selv om beløbet først blev udbetalt som et engangsbeløb i 2012, er der tale om en udbetaling, som dækker løbende ydelser fra februar 2008 til oktober 2012.Beløbet skal beskattes i 2012, idet det ikke skal tages hensyn til, at erstatningen efter engelske regler er beregnet på baggrund af nettoindkomsten efter skat.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at den skattepligtige del af A's erstatning efter påkørsel alene udgøres af den del af erstatningen, der udgør tabt arbejdsfortjeneste (engangsbeløb), og at denne andel af erstatningen benævnt "Loss of Earnings - past losses" udgør xxx £ (omregnet til xxx DKK)?
  2. Såfremt Skatterådet ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1, bedes Skatterådet oplyse, hvor stor en andel af den modtagne erstatning efter påkørsel, der skal anses for at være henholdsvis skattepligtig godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og ikke skattepligtig mén erstatning.
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at den danske skat af en evt. skattepligtig andel af erstatningen efter spørgsmål 1 og 2 skal nedsættes med en beregnet engelsk skat for at kompensere for, at erstatningen efter engelske regler er beregnet på baggrund af nettoindkomsten efter skat, og at dette gøres ved at omregne nettobeløbet til et bruttobeløb og angive den beregnede engelske skat som en faktisk betalt skat?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at en evt. skattepligtig erstatning skal beskattes i 2012, hvor denne er fastsat ved forlig pr. 19. september 2012?

Svar

  1. Ja.
  2. Bortfalder som følge af den ønskede besvarelse på spørgsmål 2.
  3. Nej.
  4. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A har været gift og bosiddende i England gennem 17 år.

Den 29. februar 2008 blev A påkørt af en bil, men overlever efter i månedsvis at have været i behandling for livstruende skader. A er i dag lam fra livet og ned som følge af de skader, hun pådrog sig ved påkørslen.

A har i 2012 fået endeligt tilkendt (ved gensidig forhandling og forlig uden rettens indblanding) og udbetalt en erstatning fra B. Den tildelte erstatning er fordelt på erstatning for méngrad og dækning af fremtidige merudgifter til pleje mv. samt på tabt arbejdsfortjeneste.

A flyttede efter endt sygehusophold pr. 29. maj 2008 til Danmark sammen med sine børn for at bo tættere på sin familie i Danmark.

I forbindelse med den oprindelige flytning til England ophørte A's fulde skattepligt til Danmark pr. juli 1991, idet hun efter fraflytningen ikke længere havde rådighed over helårsbolig i Danmark og ikke havde et ophold over 6 måneder (i sammenhæng).

A ønsker som følge af ulykken at være tættere på sin danske familie, ligesom hun har behov for deres hjælp og opbakning i fremtiden. Ultimo maj 2008 rejser A således tilbage til Danmark, hvor hun på ny bliver fuld skattepligtig.

På baggrund af ulykken indledes en forhandling om erstatningspligten og dens udmåling. Sagen føres som en forhandling mellem A's advokat og tiltaltes advokater, idet begge parter som udgangspunkt ønskede at undgå, at sagen skulle for retten, og dermed ville trække i langdrag.

Sagen indledes allerede på C Hospital, idet overlægen har kendskab til advokatfirmaet D (advokatfirma med speciale i rygmarvsskader), og således sætter A i forbindelse med firmaet.

Forløbet i sagen kan i hovedtræk skitseres således:

Erstatningen er udbetalt af B - sekundær sagsøgte, idet den bil, som påkørte A, hidrørte fra dette firma. B havde efter det oplyste ikke ført behørigt opsyn med køretøjet, idet bilen/bilerne stod henstillet med nøglen i tændingen.

Den samlede udbetalte erstatning udgør xxx DKK + allerede udbetalt xxx £. Omregnet udgør erstatningen således ca. xxx DKK.

Erstatningsbeløbet er fastsat ved forhandling mellem A's advokat og B.

Der har således været fremført forskellige erstatningskrav fra hhv. anklager og tiltalte.

Repræsentanten har foretaget en forholdsmæssig fordeling på de enkelte erstatningsdele på baggrund af det faktiske forlig om fastsættelse af den endelige erstatningssum.

Advokaten har pr. telefon den 22. november 2012 oplyst, at der ikke foreligger en endelig oversigt over fordelingen af erstatningen, da de enkelte delmomenter i erstatningsopgørelsen alene anvendes til at opgøre hhv. erstatningskravet og modkravet.

Når forliget indgås, fastsættes erstatningen således alene som et engangsbeløb samt allerede tidligere overførte beløb til behandling, køb af handicapvenlige aktiver etc. Det er således udgangspunktet, at den endeligt fastsatte erstatning skal fordeles forholdsmæssigt på de delmomenter, som de oprindelige krav og modkrav er fastsat ud fra.

Repræsentanten har ved fordelingen af den endelige erstatningssum taget afsæt i "tilbudt forlig".

Erstatningen er i det hele fastsat som ét engangsbeløb - dog således at A har modtaget for­skudsudbetalinger på xxx £ under sagens behandling for at kunne anskaffe hjælpemidler mv.

Erstatningen er opdelt i flere dele:

Herudover er erstatningen delt op på udgifter før og efter forhandlingen den 19. september 2012, hvilket alene er en praktisk foranstaltning til brug for beregningerne.

Repræsentanten har fremlagt en opgørelse over den udbetalte erstatning. [...]

Spørgers opfattelse og begrundelse

I dansk skatteret skal en erstatning vurderes som den indkomst, som den træder i stedet for, jf. juridisk vejledning afsnit C.A.3.7:

"Erstatning er et engangsbeløb

Hvis erstatningen er et engangsbeløb, skal erstatningen beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for.

Hvis erstatningen er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri. Se SL § 5.

Hvis erstatningen derimod er en kompensation for et tab i det løbende afkast/indkomsterhvervelse, er den skattepligtig. Se SL § 4.

Erstatning for tab af erhvervsevne ydet som engangsbeløb er skattefri, fordi den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget. Tilsvarende gælder for erstatninger udbetalt som engangsbeløb, der kompenserer for retsstridige krænkelser af mere immateriel karakter, som fx svie og smerte, varigt mén og tort. Se SL § 5 og TfS 2000.326. Honorar til personer, der frivilligt udsætter sig for svie og smerte, som fx forsøgspersoner eller professionelle boksere, er derimod skattepligtige. En sådan betaling har ikke karakter af en erstatning for en retsstridig krænkelse."

Det fremgår således af praksis (som gengivet i juridisk vejledning), at alene den del af erstatningssummen, der kan henføres til at være kompensation for tab af løbende afkast/indkomsterhvervelse, er skattepligtig, mens erstatning for tab af erhvervsevne som engangsbeløb og erstatning for persondelen (pleje, behandling, merudgifter etc.) er skattefrie erstatningsbeløb.

Repræsentanten anser i alt xxx £ af den samlede erstatning på i alt xxx £ for at være godtgørelse vedrørende A's personskade. Dermed skal denne andel af erstatningen anses for at være skattefri i lighed med erstatninger for svie og smerte, méngraderstatninger mv.

Den resterende erstatning består af:

£

Renter

xxx

Loss of Earnings (past and future losses) + pensions

xxx

Det fremgår imidlertid ikke af juridisk vejledning, hvad der skal anses for at være hhv. "kompensation for løbende indkomsterhvervelse" contra "tab af erhvervsevne".

Det fremgår af den fremlagte opgørelse, at følgende beløb kan henføres til enten tab af indkomsterhvervelsen/erhvervsevnen:

£

Loss of Congenial Employment

xxx

Loss of Earnings (LOE) - past losses

xxx

Loss of Earnings (LOE) - future losses

xxx

Pensions

xxx

I alt

xxx

Repræsentanten har følgende bemærkninger til sammensætningen af de erhvervsevne-/indkomstrelaterede erstatningselementer:

Der er tale om en kompensation for den værdi (menneskelig tilfredsstillelse mv.), det er at have et arbejde, som giver værdi til personen.

Der er efter repræsentantens opfattelse tale om en erstatning for tab af indkomstgrundlag eller erhvervsevne, og der er således ikke nogen sammenhæng til selve indkomsterhvervelsen. Det er således vores opfattelse, at der er tale om en ikke skattepligtig erstatning.

Det fremgår af de fremlagte dokumenter, at loss of earnings beregnes som den faktisk mistede indkomst fra skadestidspunktet og frem til forliget (4,55 år) indgås den 19. september 2012. Der tages afsæt i den forventede nettoindkomst - dvs. udbetalt løn efter engelsk skat, og denne nettoindkomst reduceres med de indkomster, som A har opnået i samme periode.

Det er således repræsentantens opfattelse, at dette beløb kan anses for at være tabt arbejdsfortjeneste, og dette beløb vil således som udgangspunkt være skattepligtig indkomst, idet tabt arbejdsfortjeneste defineres således i erstatningsansvarslovens § 2 (lovbekendtgørelse nr. 750 af 4. september 2002).

Tabt arbejdsfortjeneste

§ 2. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne, jf. §§ 5-8 og § 10 samt § 31 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2. I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelsen og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte.

Arbejdsskadestyrelsen har den 26.11.2012 pr. telefon oplyst, at både løbende og engangserstatningsbeløb for både tabt arbejdsfortjeneste og tabt erhvervsevne fastsættes på baggrund af den fulde årlige brutto lønindkomst før skat.

Da der imidlertid i England er tale om opgørelse af et "efter skat" beløb, er det repræsentantens opfattelse, at erstatningsbeløbet i teorien allerede er blevet beskattet i England, og der vil således ikke være grundlag for at opkræve dansk skat af beløbet.

Såfremt SKAT mener, at denne del af erstatningen er skattepligtig efter danske regler, er det repræsentantens opfattelse, at SKAT skal lempe for den tilsvarende beregnede engelske skat, som det engelske erstatningsbeløb er reduceret med - uanset at der ikke faktisk er betalt engelsk skat af beløbet.

Det skal således bemærkes, at det ikke vil være acceptabelt, at en skatteyder risikerer at blive pålagt dobbelt skat alene som følge af, at Danmark og England fastsætter forsikringsbeløb forskelligt.

Det skal bemærkes, at fordelingen mellem dansk og engelsk beskatningsret afgøres i særskilt bindende svar ved Skatterådet, hvorfor svaret alene skal afspejle skattepligten for en tilsvarende dansk erstatning.

Det fremgår af de fremlagte dokumenter, at loss of earnings beregnes som den forventede mistede indkomst fra forligstidspunktet i forhold til forventet levetid.

Det må lægges til grund, at erhvervsevnen forudsættes nedsat med 100%, idet der alene er foretaget reduktion med sociale årlige ydelser på xxx DKK.

Ved indkomsttabet er der taget afsæt i den forventede årlige nettoindkomst - dvs. udbetalt løn efter engelsk skat - og denne nettoindkomst reduceres med de indkomster, som A forventes at opnå i samme periode.

Det er således repræsentantens opfattelse, at dette beløb kan anses for at være erhvervsevnetab, og dette beløb vil således som udgangspunkt ikke være skattepligtig indkomst efter danske regler, idet tabt erhvervsevne defineres således i erstatningsansvarslovens §§ 5-7 (lovbekendtgørelse nr. 750 af 4. september 2002).

Erhvervsevnetab

§ 5. Har en personskade medført varig nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende.

Stk. 3. Skadelidtes erhvervsevnetab beregnes i procent (erhvervsevnetabsprocenten). Der ydes ikke erstatning, såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

§ 6. Erstatningen fastsættes til et kapitalbeløb, der udgør skadelidtes årsløn, jf. § 7, ganget med erhvervsevnetabsprocenten, jf. § 5, stk. 3, og herefter ganget med 10.

Stk. 2. Erstatningen kan højst udgøre 6.020.000 kr.

§ 7. Som årsløn regnes skadelidtes samlede erhvervsindtægt i det år, der går forud for datoen for skadens indtræden.

Stk. 2. Årslønnen fastsættes dog efter et skøn, når særlige indtægts- eller ansættelsesforhold eller andre særlige forhold har gjort sig gældende.

Det må lægges til grund, at A's erhvervsevnetab er bedømt til 100% grundet hendes handicap, og idet hendes indkomst alene er reduceret med xxx DKK pr. år, hvilket antages at svare til de sociale ydelser, som hun er berettiget til.

Det er således repræsentantens opfattelse, at der ikke er grundlag for at beskatte denne del af erstatningen, idet der er tale om et engangsbeløb for tabt erhvervsevne.

Såfremt SKAT finder, at erstatningen skal beskattes som tabt arbejdsfortjeneste, skal repræsentanten gøre opmærksom på, at også denne del af erstatningen bør reduceres for en beregnet engelsk skat, idet erstatningen er beregnet på baggrund af den forventede nettoindkomst i England.

Det er repræsentantens opfattelse, at denne del af erstatningen skal vurderes som kompensation for tabt erhvervsevnetab i lighed med loss of earnings - future losses (se ovenfor).

Det er således repræsentantens opfattelse, at denne del af erstatningen er en skattefri erstatning for tab af erhvervsevne.

SKATs indstilling og begrundelse

Det bemærkes, at SKAT i den nedenstående indstilling forudsætter, at den af spørger oplyste fordeling af den tildelte erstatning på erstatning for méngrad, tabt arbejdstjeneste, dækning af fremtidige merudgifter til pleje m.m., er korrekt, herunder kvalifikationen af de enkelte poster. SKAT har således ikke foretaget nogen vurdering af kvalifikationen af de pågældende beløb.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den skattepligtige del af A's erstatning efter påkørsel alene udgøres af den del af erstatningen, der udgør tabt arbejdsfortjeneste (engangsbeløb), og at denne andel af erstatningen benævnt "Loss of Earnings - past losses" udgør xxx £ (omregnet til xxx DKK).

Lovgrundlag

Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, at løbende ydelser er skattepligtige.

Praksis

I SKM2003.525.LSR har Landsskatteretten anført, at en erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetaltes samlet i 2001, men som var tilkendt som en løbende ydelse for perioden fra den 18. oktober 1996 til den 31. august 2001, ikke kunne anerkendes som en skattefri engangsudbetaling, men var skattepligtig for modtageren for de indkomstår, som ydelserne vedrørte

Landsskatteretten har henvist til afsnit A.B.4.4.1.1 i den daværende Ligningsvejledningen, hvor der sondres mellem erstatninger, der ydes som kapitalbeløb og erstatninger, der ydes som løbende ydelser. Det anføres, at erstatninger, der udbetales løbende, altid er skattepligtige, og at erstatninger, der udbetales som éngangsbeløb, er skattefri.

Ordet éngangsbeløb i ligningsvejledningen må forstås i sammenhæng med ordet kapitalbeløb. Skattefriheden afhænger af, at der på en gang ydes et kapitaliseret beløb til endelig afløsning af retten til løbende ydelser. Klageren har i 2001 modtaget summen af de løbende ydelser for de år, der er forløbet efter tilskadekomsten og frem til udbetalingen. Han har ikke modtaget et kapitaliseret beløb vedrørende denne periode. Beløbet er derfor ikke omfattet af den skattefrihed, der er beskrevet i ligningsvejledningen. Det forhold, at beløbet udbetales samlet, medfører ikke, at beløbet kan sidestilles med et kapitaliseret beløb.

Beløbet er derfor skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra c.

I SKM2013.109.LSR skulle Landsskatteretten tage stilling til, hvorvidt den erstatning, der blev udbetalt af Arbejdsskadestyrelsen skulle betragt som engangsbeløb eller løbende ydelser.

Arbejdsskadestyrelsen havde ved en afgørelse i 2000 ikke tilkendt klageren erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskadestyrelsen genoptog klagerens sag og tilkendte i 2006 klageren erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Erstatningen blev udmålt som en løbende månedlig ydelse med virkning fra 1. december 1999. De løbende månedlige ydelser fra 1. december 1999 - februar 2006 blev udbetalt på én gang primo 2006. Klageren søgte om, men fik ikke Arbejdsskadestyrelsens tilladelse til at få de løbende ydelser for perioden 1. december 1999 - februar 2006 omsat til et kapitalbeløb. Landsskatteretten gav ikke klageren medhold i, at han i 2006 fik udbetalt et skattefrit kapitalbeløb, og Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om skattepligt.

Landsskatteretten har lagt til grund at Arbejdsskadestyrelsen efter at have genoptaget klagerens erstatningssag i 2006 tilkendte klageren erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Erstatningen blev fastsat som en løbende månedlig ydelse med virkning fra december 1999. Det omtvistede beløb på i alt 1.148.852 kr., som klageren primo 2006 fik udbetalt, udgjorde en sammenlægning af de tilkendte månedlige ydelser for perioden december 1999 - februar 2006.

Klageren bad om, men fik ikke Arbejdsskadestyrelsens tilladelse til at få de løbende allerede forfaldne og betalte ydelser på i alt 1.148.852 kr. omregnet til et kapitalbeløb. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev efterfølgende stadfæstet af Ankestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelse er ikke indbragt for domstolene, hvorfor Ankestyrelsens afgørelse er endelig.

Allerede derfor udgjorde udbetalingen af 1.148.852 kr. i 2006 ikke, som påstået af klageren, et kapitalbeløb, og Landsskatteretten er enig med SKAT i, at de sammenlagte løbende ydelser er skattepligtige som A-indkomst. Det forhold, at klageren i 2006 betalte topskat, fordi han ikke i 2006 indbetalte på en pensionsordning eller anmodede SKAT om at få de månedlige ydelser tilbageført til de indkomstår, de vedrører, er uden betydning for spørgsmålet om skattepligt. Landskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse i sin helhed.

Det fremgår følgende af den juridiske vejledning afsnit C.A.3.7 :

Begrundelse

Indledningsvis bemærker SKAT, at den udbetalte erstatning omfatter såvel erstatning for méngrad, for dækning af fremtidige merudgifter til pleje, samt en række poster, der efter de danske regler ikke anses for eller ikke kan betragtes som helbredsudgifter. Dette gælder eksempelvis udgifter til behandlinger, som udelukkende har lindrende karakter.

Endvidere bemærker SKAT, at størrelsen af den udbetalte erstatning eller de enkelte poster overstiger de beløb, der kan opnås efter de danske regler. Dette hænger sammen med, at udgifterne til sygehusophold, lægebehandling, medicin, proteser m.m. i vidt omfang udredes i Danmark af det offentlige gennem de offentlige sundhedsordninger, hvilket indebærer, at de skadelidtes helbredelsesudgifter normalt ikke løber op i de store beløb.

Selv om den udbetalte erstatning indeholder poster, der efter de danske erstatningsretlige regler eller praksis ikke erstattes eller erstattes med et mindre beløb, er det imidlertid SKATs opfattelse, at der hverken skal revurderes eller omkvalificeres de enkelte erstatningsposter i den fremlagte opgørelse.

SKAT bemærker således, at den del af spørgers erstatning for tab af erhvervsevne ydet som et engangsbeløb er skattefri, fordi den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget. Tilsvarende gælder for erstatninger udbetalt som engangsbeløb, der kompenserer for retsstridige krænkelser af mere immateriel karakter, som fx svie og smerte, varigt mén og tort.

For så vidt angår det beløb, der udbetales til at dække tabet af den glæde, som skadelidte har haft ved at udføre sit hidtidige arbejde (Lost Congenial Employment) dvs. en post, som ikke eksisterer i den danske erstatningsret, er det SKATs vurdering, at dette beløb - i overensstemmelse med den engelske ret - skal betragtes som en del af det varige mén, idet der er tale om varige ulemper i spørgers daglige livsførelse, som ikke er af økonomisk art.

SKAT er således enig med repræsentanten i, at dette beløb også er skattefrit.

Skattefriheden gælder endvidere den del af erstatningen, som vedrører dækning af fremtidige merudgifter til pleje mv.

For så vidt angår den del af erstatning, der skal kompensere for et tab i det løbende afkast/indkomsterhvervelse, er det SKATs vurdering, at den del af erstatningen er skattepligtig.

Det fremgår af det oplyste, at tabet af arbejdsfortjeneste på xxx £ (Past losses - Loss of Earnings) blev beregnet som den faktisk mistede indkomst fra skadestidspunktet og frem til forliget.

SKAT vurderer derfor, at selv om beløbet på xxx £ først blev udbetalt i 2012, er der tale om en udbetaling, som dækker løbende ydelser fra februar 2008 til oktober 2012. Dette indebærer, at beløb er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Til gengæld vurder SKAT, at et beløb på xxx £ (Future losses - Loss of Earnings) skal kompensere for den ringere indtægt, spørger (skadelidte) fremover vil have i forhold til hvis ulykken ikke var indtruffet. Det kapitaliserede beløb erstatter reelt set en fremtidig lønindtægt.

Tilsvarende det der gælder for erhvervsevnetabserstatninger efter erstatningsansvarsloven tager opgørelsen udgangspunkt i den pågældendes aktuelle lønindkomst, ligesom der i opgørelsen multipliceres med en faktor og tages højde for den pågældendes levealder.

Det er derfor SKATs opfattelse at beløbet på xxx £ kan sidestilles med en erhvervsevnetabserstatning.

Selv om beløbet erstatter en fremtidig lønindtægt, følger det af den ovenfor citerede praksis, samt Den Juridiske Vejledning 2012-2 afsnit C.A.3.7 , at beløbet ikke beskattes, såfremt en sådan erhvervsevnetabserstatning kapitaliseres.

Idet beløbet på xxx £ er et kapitaliseret beløb, er det SKATs opfattelse, at beløbet er skattefrit.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Skatterådet bedes om forholde sig til, hvor stor en andel af den modtagne erstatning efter påkørsel, der skal anses for at være henholdsvis skattepligtig godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og ikke skattepligtig mén erstatning.

Spørgsmål 2 stilles under forudsætning at, at spørgsmål 1 besvares benægtende.

Begrundelse

Taget i betragtning, at spørgsmål 1 besvares bekræftende, bortfalder hermed spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bortfalder.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den danske skat af en evt. skattepligtig andel af erstatningen efter spørgsmål 1 og 2 skal nedsættes med en beregnet engelsk skat for at kompensere for, at erstatningen efter engelske regler er beregnet på baggrund af nettoindkomsten efter skat, og at dette gøres ved at omregne nettobeløbet til et bruttobeløb og angive den beregnede engelske skat som en faktisk betalt skat

Lovgrundlag

Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst for fuldt skattepligtige personer er de samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke.

Praksis

Landsskatteretten har den 11. december 1986 truffet afgørelse vedrørende en skatteyder, der flyttede fra Vesttyskland til Danmark. Efter flytningen modtog den pågældende skatteyder tysk arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til EF-reglerne. Understøttelsen var fra tysk side tænkt som nettobeløbet uden skattetræk. Landsskatteretten fandt, at dagpengeydelserne var skattepligtige i Danmark, og at beskatningen skulle ske efter danske regler, hvorved der ikke kunne tages hensyn til, at beløbene var skattefrie nettoydelser i Tyskland.

Begrundelse

SKAT bemærker, at beskatningen i Danmark af arbejdsfortjeneste på xxx £ (Past losses - Loss of Earnings) i overensstemmelse med statsskattelovens § 4 skal ske efter de danske regler.

Det skal således ikke tages hensyn til det af repræsentanten anførte, at erstatningen efter engelske regler er beregnet på baggrund af nettoindkomsten efter skat.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at en evt. skattepligterstatning skal beskattes i 2012, hvor denne er fastsat ved forlig pr. 19. september 2012.

Lovgrundlag

Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst for fuldt skattepligtige personer er de samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke.

Praksis

Retten har i SKM2007.552.BR vurderet periodisering af driftstabserstatning efter brand i produktionslokaler.

Retten lagde til grund, at sagsøgeren havde erhvervet endelig ret til driftstabserstatningen i indkomståret 2003, hvor branden indtrådte, hvor der efterfølgende blev indgået aftale om erstatningsopgøret, og hvor beløbet blev udbetalt.

Retten udtalte, at en indtægt efter statsskattelovens § 4 og retspraksis i almindelighed skulle indtægtsføres på tidspunktet for den endelige erhvervelse af retten dertil, og fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at der med hensyn til driftstabserstatninger skulle gælde en fast administrativ praksis, som gav ret til periodisering af sådanne erstatninger.

Under hensyntagen til, at erstatningen blev udbetalt før udløbet af indkomståret 2003 under den klare forudsætning, at virksomheden blev reetableret, og idet sagsøgeren selv var herre over om den i 2003 påbegyndte retablering skulle fuldføres, fandt retten ikke, at de til udbetalingen knyttede vilkår om tilbagebetaling kunne bevirke, at selskabets ret til erstatningen i skattemæssig henseende skulle betragtes som en såkaldt suspensivt betinget ret.

Begrundelse

En erstatning, der udbetales som et engangsbeløb, er skattepligtig, hvis den erstatter en indtægt, der ellers ville være skattepligtig enten løbende eller som kapitalgevinst. Erstatningen beskattes i så fald som den indtægt, den erstatter. Beskatningstidspunktet vil dog afhænge af, hvornår der erhverves ret til selve erstatningen, jf. Den juridiske vejledning 2013-1, pkt. C.C.2.5.3.2.9 , pkt. C.A.1.2.1 samt pkt. C.A.3.7.

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får ret til et formuegode. Er der en retstvist om retten til en indkomst, der ikke allerede er overdraget, vil indkomsten normalt først være endeligt erhvervet, når rettens eksistens er fastslået ved dom eller forlig, jf. Den juridiske vejledning 2013-1, pkt. C.A.1.2.1 og den heri refererede praksis.

Dommen SKM2007.552.BR vedrørte en driftstabserstatning efter en brand i december 2002 i produktionslokaler. Selskabets indkomstår gik fra 1. maj 2002 til 30. april 2003. Erstatningen dækkede en 8 måneders periode fra branden i december 2002.

Retten udtalte, at det var branden i december 2002, der var den forsikringsudløsende begivenhed. Aftalen om erstatningens størrelse blev indgået den 3. februar 2003, og forsikringen blev udbetalt den 11. februar 2003 på det vilkår, at virksomheden skulle genopføres. Genopførelsen var besluttet og godt i gang inden udgangen af indkomståret 2003. Retten fandt derfor, at der var erhvervet endelig ret til erstatningen i indkomståret 2003, og at den derfor skulle indtægtsføres i dette år efter statsskattelovens § 4. Selskabet kunne ikke fordele erstatningen på indkomstårene 2003 og 2004.

I nærværende sag finder den forsikringsudløsende begivenhed, påkørslen, sted den 29. februar 2008. Spørger og skadevolderne indleder herefter forhandlinger om retten til erstatning, herunder dens størrelse. Spørger erhverver først endelig ret til erstatningen i 2012, hvor hun får endeligt tilkendt (ved gensidig forhandling og forlig uden rettens indblanding) og udbetalt en erstatning fra biludlejningsfirmaet B.

Spørger blev i august 2008 fuldt skattepligtig til Danmark, da hun flyttede her til landet. Samtidig ophørte hendes fulde skattepligt til Storbritannien. Hun var således fuldt skattepligtig til Danmark i 2012.

Da der først er erhvervet endelig ret til erstatningen i 2012, finder SKAT, at den skal indtægtsføres i dette år i Danmark efter statsskattelovens § 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 bevares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.