Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-03-2013
Offentliggjort:27-05-2013
SKM-nr:SKM2013.344.ØLR
Journalnr.:17. afdeling, B-3723-11
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Dom


Rette indkomstmodtager - vederlag for servicering af tankstation - selskabsindkomst eller personindkomst

Landsretten tiltrådte efter en samlet vurdering, at det appellerende selskabs eneanpartshaver var rette indkomstmodtager af en række vederlag i det omhandlede indkomstår for arbejde med servicering af tankstationer, der var udført af selskabets eneanpartshaver, men indtægtsført i selskabet.Landsretten bemærkede bl.a., at arbejdet var udført igennem en længere årrække, at arbejdet indgik som en løbende og integreret del af hvervgiverens virksomhed, at arbejdet var timeaflønnet og blev afregnet månedsvis, og at selskabets indtægter i det væsentlige hidrørte fra dette arbejde. Efter bevisførelsen blev det lagt til grund, at materialer og reservedele blev stillet til rådighed af hvervgiveren, der tillige betalte kørselspenge, hvorfor selskabet ikke havde afholdt udgifter, der efter art og omfang adskilte sig væsentligt fra, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere.Stadfæstelse af SKM2011.796.BR.


Parter

H1 ApS (tidligere H1x ApS)
(Advokat Claus Thorsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Michael Schaumburg-Müller)

Afsagt af landsretsdommerne

Frosell, Lone Dahl Frandsen og Anne Bendfeldt Westergaard (kst.).

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 9. november 2011 (BS 17-3027/2009) er anket af H1 ApS (tidligere H1x ApS) med endelig påstand som for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at selskabet er rette indkomstmodtager for den i selskabet selvangivne indkomst fra G1 A/S.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

For landsretten angår sagen alene spørgsmålet, om H1x ApS eller A er rette indkomsthaver af et vederlag på 671.639 kr., der er modtaget fra G1 A/S i indkomståret 2004. Sagen angår således ikke de øvrige forhold, der er omhandlet i Landsskatterettens kendelse af 3. september 2009 og i byrettens dom.

Supplerende oplysninger

Der er i landsretten fremlagt kontoudskrifter fra H1x ApS, binavn til H1x ApS, for perioden 16. februar 2004 til 16. august 2004, årsrapporter for H1x ApS for indkomstårene 2004/2005 og 2005/2006, samt forslag af 22. marts 2011 fra SKAT vedrørende ændring af H1 ApS moms- og skattilsvar for perioden 1. november 2006 til 30. oktober 2008.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af A. Endvidere er der afgivet forklaringer af KS og KV.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han fik kontakt til G1 A/S gennem personlige relationer i 1996. Oprindelig kørte han primært på Sjælland, men efterfølgende blev området udvidet til hele landet.

Han overtog H1x ApS i 2003. Allerede i 2004 oppebar han indtægter fra andre aktiviteter, hvor kunder købte adgang til en hjemmeside, han havde startet. Indtægterne blev indsat på konto ... i Danske Bank og indtægtsført i selskabet. Han benyttede underleverandør til etablering og indhold af hjemmesiden. Udgiften fremgår af årsrapporten for 2004 og er benævnt "Fremmed arbejde". Hjemmesiden havde erotisk indhold. Kunderne betalte 250 kr. for adgangen til hjemmesiden. Selskabets indtægter herfra var oprindeligt meget beskedne.

H1x ApS udbetalte hans løn, der i 2004 udgjorde ca. 95.000 kr. Der blev indeholdt og afregnet A-skat af beløbet. Ansættelsesaftalen mellem ham og selskabet blev udarbejdet af selskabets daværende revisor. Timelønnen var aftalt med hans far og udgjorde 100 kr., uanset hvornår på dagen, arbejdet blev udført. Han fik udbetalt ca. 2000 kr. i januar måned 2004. Han havde ikke yderligere indtægter. Han havde lånt penge privat og havde desuden lave udgifter. Han arbejdede for H1x ApS uden at få løn for det fra sommeren 2003 og frem til januar 2004.

Arbejdet for G1 A/S bestod i installation og vedligehold af ..., som G1 A/S havde udviklet for G2. G1 A/S rettede telefonisk henvendelse til ham, hvorefter han kunne afslå eller påtage sig den pågældende opgave. Der blev ikke lavet ordrebekræftelser, men der blev udarbejdet en servicerapport med angivelse af timetal. Eventuelle mangler ved det udførte arbejde blev afhjulpet uden fakturering. H1x ApS kunne have påtaget sig at udføre opgaver for andre kunder også. I så fald kunne der være opstået interessekonflikter. Der var ingen konkurrenceklausul. G1 A/S havde såvel fastansatte som andre virksomheder til at udføre opgaverne. Underentreprenørerne fik enkeltopgaverne i opdrag. Der var ikke forskel på de opgaver, som de fastansatte og underleverandørerne løste. G1 A/S havde ikke pligt til at skaffe ham eller H1x ApS opgaver. Selskabet fakturerede G1 A/S efter faste timesatser og afregnede månedsvis. Man kunne have faktureret for den enkelte opgave. Han hentede reservedele og materialer hos G1 A/S. H1x ApS stillede værktøj, bil og PC til rådighed for hans arbejde, ligesom selskabet havde tegnet arbejdsulykke- og erhvervsforsikring. Han var ikke omfattet af G1 A/S´ forsikringer og fik ikke feriepenge.

Der blev ikke indgået en skriftlig aftale med G1 A/S om arbejdet. Ingen af parterne efterspurgte det. Han startede med at arbejde for G1 A/S i 1996, hvor han drev virksomhed i personligt regi. Aftalen blev efterfølgende overført til H1x ApS på uændrede lønvilkår. Hans far var direktør i H1x ApS fra 2003 til 2007. I den periode havde han fuldmagt til at forhandle på selskabets vegne. Han havde planer om at udvide selskabets aktiviteter og ansætte yderligere personale, men grundet personlige omstændigheder skete det ikke.

Samarbejdet med G1 A/S ophørte i 2010, hvor ... blev nedlagt.

KS har forklaret blandt andet, at G1 A/S er en elektronikvirksomhed inden for udvikling og produktion, der også servicerer G2 benzinstationer. Han lærte A at kende gennem en medarbejder. Virksomhedens behov for service afvekslede en del efter årstiden, og man benyttede derfor både fastansat personale og selskaber, der havde øvrige aktiviteter. Opgaverne blev først tildelt de fastansatte medarbejdere. Virksomheden var ikke forpligtet til at tilbyde selskaberne arbejde, og selskaberne kunne afvise at påtage sig en konkret opgave. Det skete lejlighedsvist, at selskaberne afviste opgaverne. Det var vigtigt for dem, at A havde eget momsnummer. Han indgik ikke en skriftlig aftale med A eller de øvrige underleverandører. Han aftalte formentlig med A, at faktureringen foregik månedsvis, og det er nok foregået på tilsvarende vis med de øvrige underentreprenører. Man afregnede også månedsvis med G2. Timelønnen til underentreprenørerne var høj blandt andet som følge af, at satsen skulle dække, at der ikke blev udbetalt feriepenge og løn under sygdom. Der blev ikke indeholdt A-skat af vederlaget. Han husker ikke, om der var aftalt et egentligt opsigelsesvarsel med A, men så længe virksomheden havde G2 som kunde, var der arbejde til ham.

G1 A/S udleverede arbejdstøj med logo til underentreprenørerne for ikke at forvirre kunderne. Reservedele og øvrige materialer var ejet af G2 og kunne afhentes på virksomheden. A var, ligesom de øvrige underentreprenører, omfattet af G1 A/S´ forsikringer, men havde også tegnet egne. G1 A/S stillede som betingelse, at medarbejdere og underleverandører havde deltaget i et mindre kursus. A kunne have benyttet en medhjælp, hvilket en af deres øvrige underentreprenører gjorde.

Serviceaftalen med G2 udgjorde mellem 7 og 25 mio. kr. af selskabets omsætning på ca. 80 mio. kr. Da aftalen ophørte i 2010, blev de medarbejdere, der havde ydet service, opsagt, og samarbejdet med underleverandørerne ophørte.

KV har forklaret blandt andet, at han blev revisor for H1x ApS i april 2009, hvor han overtog efter DS. Han så i den forbindelse selskabets tidligere regnskaber igennem, men ikke de underliggende bilag. Han spurgte også ind til de verserende skattesager. Selskabet har i hans periode som revisor haft indkomst både fra hjemmesiden og servicedelen. I årsrapporten for 2004 figurerede internetaktiviteterne allerede, idet der var tilgået selskabet midler på konto ..., der vedrører den del af virksomheden.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten, for så vidt de vedrører spørgsmål, der er omfattet af anken.

H1 ApS har endvidere anført, at selskabet i 2004 tillige havde indtægter fra internetaktiviteter, samt at det ikke er udsædvanligt, at der blev faktureret i henhold til timesats.

Parterne har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold skal beskattes som lønindkomst hos den person, der har udført arbejdet, jf. statsskattelovens § 4. Et selskab kan ikke anses for rette indkomstmodtager for så vidt angår lønindkomst.

A har gennem en længere årrække drevet virksomhed med servicering af tankstationer for G1 A/S først i personligt regi og senere i virksomhedsform. Arbejdet, der tillige blev udført af ansatte hos G1 A/S, indgik som en løbende og integreret del af selskabets virksomhed og udgjorde en betydelig del af omsætningen.

Det fremgår af sagen, at det af A udførte arbejde blev honoreret efter fast timesats, der efter forklaringen fra KS var fastsat under hensyn til, at A ikke fik feriepenge eller løn under sygdom. Vederlaget blev erlagt månedsvis, og selskabets indtægter hidrørte i det væsentlige alene fra G1 A/S.

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at A fik stillet materialer og reservedele til rådighed af G1 A/S, der tillige betalte kørselspenge, og selskabet har således ikke afholdt udgifter, der efter art og omfang adskiller sig væsentligt fra, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere.

Landsretten tiltræder herefter ud fra en samlet vurdering af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, pkt. B 3.1.1, at A er rette indkomsthaver af vederlag, stort 671.639 kr., der er modtaget fra G1 A/S i indkomståret 2004.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom, for så vidt den er anket.

Efter sagens udfald, forløb og karakter skal H1 ApS (tidligere H1x ApS) til Skatteministeriet betale sagsomkostninger for landsretten med i alt 25.000 kr. incl. moms til dækning af udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn sagens omfang og varighed, samt til at den subsidiære påstand først er frafaldet under hovedforhandlingen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, H1 ApS, betale 25.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.