Dokumentets metadata

Dokumentets dato:01-10-2012
Offentliggjort:22-05-2013
SKM-nr:SKM2013.318.LSR
Journalnr.:11-0300788
Referencer.:Forvaltningsloven
Inddrivelsesloven
Opkrævningsloven
Selskabsskatteloven
Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Afgørelse


Fritagelse for betaling af renter og gebyrer - habilitetsindsigelse

Et selskab blev pålagt renter af for sen indbetalt selskabsskat i henhold til selskabsskattelovens § 30, stk. 4. Selskabet anmodede SKAT om fritagelse for betaling af de pålagte renter. I forbindelse med SKATs behandling af selskabets anmodning klagede selskabet over, at den sagsbehandler hos SKAT, som behandlede selskabets anmodning, efter selskabets opfattelse tidligere havde taget stilling til spørgsmålet. Selskabets indsigelse om inhabilitet blev hos SKAT fejlagtigt anset for at være omfattet af retningslinjerne om klage overfor behandling af indsigelser over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser efter SKM2010.740.SKAT (nu SKM2013.211.SKAT). Selskabets klage blev herefter behandlet i 1. instans af SKATs regionsdirektør og i 2. instans af Skatteministeriets Borgerambassadør. Selskabets indsigelse om inhabilitet skulle imidlertid have været oversendt til behandling i det almindelige klagesystem - i dette tilfælde Landsskatteretten - i medfør af forvaltningslovens § 7, stk. 2. Kompetencen til at tage stilling til en klage om inhabilitet var således hos Landsskatteretten og ikke hos hverken SKAT eller Skatteministeriets Borgerambassadør. Selvom selskabet først klagede til Landsskatteretten efter Skatteministeriets Borgerambassadør havde udtalt sig i sagen - hvilket som udgangspunkt lå efter udløbet af klagefristen på tre måneder i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, 1. pkt. - var der derfor ikke tale om en overskridelse af klagefristen. Klagen burde således have været oversendt til retten før udløbet af klagefristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, 1. pkt. Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå en form for to-instans inhabilitet omfattet af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, i forbindelse med SKATs behandling og afgørelse af selskabets anmodning. Retten lagde vægt på, at sagsbehandleren hos SKAT ikke havde fremtrådt partisk ved behandlingen og afgørelsen af selskabets anmodning, ligesom retten bemærkede, at der i øvrigt heller ikke som udgangspunkt var noget til hinder for, at samme sagsbehandler behandler samme sag mere end én gang ved samme instans. Selskabets anmodning skulle dog ikke være behandlet som en anmodning om fritagelse efter reglerne i opkrævningslovens § 8, men derimod efter reglerne om eftergivelse i inddrivelseslovens § 13, stk. 6. Selskabet fik ikke eftergivet renterne, da Landsskatteretten ikke mente at der forelå myndighedsfejl eller andre forhold, der i særlig grad talte for en eftergivelse af de pålagte renter.


Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet H1 ApS' (herefter benævnt selskabet) anmodning om fritagelse for betaling af renter.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter vedrørende restskat og restskattetillæg for indkomståret 2009 med 5.893 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger
Selskabet er efter oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) stiftet i år 2009. Selskabet er registreret i CVR med branchekode for forhandlere af sports- og campingudstyr, og selskabet er registreret med adressen Y1. Selskabets stifter og direktør er A.

Selskabets årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2009 er dateret den 7. oktober 2010 og blev sendt til adressen Y1. Selskabets årsopgørelse nr. 1 udviste en restskat inkl. restskattetillæg på i alt 589.332 kr. Selskabet havde således selvangivet en skattepligtig indkomst på i alt 2.221.826 kr., og selskabets indkomstskat heraf er beregnet til 555.450 kr., hvortil kommer et restskattetillæg på 33.882 kr. Efter årsopgørelsen forfaldt restskatten til betaling den 1. november 2010, og sidste rettidige betalingsdato var den 20. november 2010. Den 20. november 2010 var dog en lørdag, hvorfor sidste rettidig betalingsdato var angivet til mandag den 22. november 2010.

SKAT modtog imidlertid ikke selskabets betaling af restskat og restskattetillæg senest den 22. november 2010.

SKAT sendte derfor en rykkerskrivelse den 29. november 2010 til selskabet vedrørende gæld opgjort per den 1. december 2010 bestående af restskat og restskattetillæg med i alt 589.332 kr., hvor der samtidig var pålagt renter med i alt 5.893,00 kr. De pålagte renter er beregnet som 0,5 procent af 589.332,00 kr. per påbegyndt måned, svarende til pålagt rente for november og december måned med 2.946,50 kr. for hver måned. Betalingsdatoen var i rykkerskrivelsen angivet til den 7. december 2010.

Renterne på i alt 5.893,00 kr. blev pålagt i medfør af selskabsskattelovens § 30, stk. 4.

Selskabet indbetalte den 6. december 2010 restskatten, restskattetillægget tillige med renterne på 5.893,00 kr.

Samme dag kontaktede selskabet telefonisk SKAT vedrørende de pålagte renter. Selskabets direktør talte i den forbindelse med OH, SKAT.

Selskabet sendte herefter - ligeledes samme dag - anmodning om fritagelse for betaling af de pålagte renter. Af denne anmodning fremgår blandt andet følgende:

"(...)
Hej OH,
Jeg fremsender som aftalt min anke mod betaling af renter og rykkergebyr vedr. slutskat for H1 ApS. cvr./se nr. X.

Min begrundelse er, at jeg ikke tidligere har modtaget nogen henvendelse fra Skat vedr. vedr. denne betaling. Den første henvendelse jeg får er girokortet, som jeg modtager lørdag d. 4.12. med betalingsdato d. 7.12.2010, tillagt renter og gebyrer.

Jeg ved godt du siger at jeg burde vide at jeg skulle betale restskatten den 11.11.2010, men hvis man ikke modtager en faktura, går man jo ikke lige og husker på det. I øvrigt vidste jeg ikke at denne restskat skulle betales 11.11, men er dog klar over at den skal betales dette år. Hvilket jeg også har gjort d.d.

Jeg mener ikke jeg skal være ansvarlig for konsekvenserne af at i måske ikke har fremsendt opkrævningen, eller om post DK ikke har leveret brevet til mig.

Såvel som ved henvendelser vedr. momsindberetning/betaling, fremsender i automatisk mail, 2 stk, som remindere. Det kunne måske være en god idé, også når det drejer sig om restskat / restmoms.

For at undgå forviklinger og øvrige rykkergebyrer, har jeg indbetalt det fulde beløb inkl. renter og gebyrer, men ser frem til at få det for meget betalte beløb retur.

Såfremt jeg bevidst ikke havde indbetalt til tiden, ville i jo nok se af historikken, at samtlige indbetalinger er betalt til tiden, i den tid jeg har drevet forretning. (1976 - dato) Så jeg mener i dette tilfælde at fejlen måske ligger hos jer.

Jeg ser frem til at høre fra dig.
(...)"

SKAT sendte den 7. februar 2011 forslag til afgørelse af selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter. SKAT var i forslaget til afgørelse ikke indstillet på at imødekomme selskabets anmodning. Forslaget til afgørelse var underskrevet af OH, SKAT.

Selskabet sendte den 14. februar 2011 en klage til SKAT over sagsbehandlingen. Heraf fremgår blandt andet følgende:

"(...)

Jeg henvender mig fordi jeg ikke forstår skats måde at behandle sager på. Dette er ligeledes et principielt spørgsmål.

Denne sag.
j. nr. X. Kopi af svarbrev vedhæftet.

Jeg modtager en faktura som jeg ikke er enig i at skulle betale, og kontakter herfor den medarbejder som har underskrevet brevet, og begrunder min anke. Vedkommende mener ikke jeg har mulighed for at ændre sagen, men opfordrer mig til at sende et brev til skat om hændelsen, og den vil blive behandlet.

Godt to måneder senere modtager jeg afvisende svar fra Skat, underskrevet af samme medarbejder, sagsbehandler.

Jeg mener det er at spilde folks tid, såvel som at fremstå ganske useriøs fra Skats side.

Jeg vil herfor gerne høre om det er normal procedure, at samme medarbejder varetager begge afgørelser.

Kontrollerer hver sagsbehandler sig selv hos Skat?

(...)"

Af telefonnotat dateret den 21. februar 2011 vedrørende telefonsamtale den 16. februar 2011 mellem selskabets direktør og SK, SKAT, fremgår blandt andet følgende:

"(...)

16. februar 2011 - talt med A på baggrund af en besked på telefonsvarer.

A havde ringet, idet han er utilfreds med SKATs sagsbehandling. Sagen er, at han har haft ringet til OH for at klage over, at skulle betale renter ved for sen indbetaling, idet han ikke mener, at have fået en opkrævning, og at det i øvrigt aldrig var sket før. OH fortæller ham i telefonen, at han ikke kan forvente, at vi vil frafalde renterne, men at han er velkommen til at skrive herind om det. Det gør han og OH behandler sagen, som medfører afslag.

A er utilfreds med, at det er samme sagsbehandler, der afviser ham i telefonen og efterfølgende behandler den skriftlige henvendelse. A har den 14. februar 2011 sendt en skriftlig klage over sagsbehandlingen. Denne klage bliver besvaret af regionsdirektør SJ.

Jeg har telefonisk meddelt A, at sagen er behandlet "lige efter bogen", og at såfremt han er utilfreds med selve afgørelsen, vil der være klageadgang til Landsskatteretten. Der er givet frist for høringssvar til den 2. marts 2011, hvorefter der vil tilgå A en endelig afgørelse med klageadgang.

A mente dog, at det var unødvendigt, at skrive mere, for "vi var jo ikke til at komme nogle vegne med".

(...)"

Den 3. marts 2011 traf SKAT afgørelse (den påklagede afgørelse) om, at SKAT ikke imødekom selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter. Afgørelsen af selskabets anmodning var i overensstemmelse med det fremsendte forslag vedrørende samme. Afgørelsen var underskrevet af OH, SKAT.

Af notat dateret den 10. marts 2011 af OH, SKAT, fremgår blandt andet følgende:

"(...)

Selskabets restskat for indkomståret 2009 udgjorde 589.332 kr. Årsopgørelsen er dateret den 7. oktober 2010. Vedlagt årsopgørelsen var girokort til betaling af restskatten. Betalingsfristen var den 20. november 2010.

Idet restskatten først er betalt den 6. december 2010, har SKAT beregnet morarenter 0,5 % 589.332 kr. for november 2.946,50 kr. og 0,5 % 589.332 kr. for december 2.946,50 kr., i alt 5.893 kr.

SKAT har rykket selskabet for restskatten inkl. renterne. Rykkerskrivelsen er dateret den 29. november 2010, og jf. selskabet har det modtaget rykkeren den 4. december 2010. At selskabet først har modtaget rykkeren den 4. december 2010 skyldes, at der var tale om et meget stort antal rykkere, som blev sendt som B-post. Rykkerskrivelsen er ikke underskrevet af mig som sagsbehandler eller andre sagsbehandlere, idet henvendelser vedrørende rykkerskrivelser skal gå til Kundecentret og ikke direkte til os i første omgang.

Efter at have modtaget rykkerskrivelsen ringer selskabets hovedanpartshaver til mig vedr. klage over renten. Jeg undersøgte, hvorledes reglerne er vedr. fritagelse for renter, og oplyste ham herom telefonisk, og at jeg ud fra dette ikke umiddelbart mente, at selskabet kunne blive fritaget for renterne. Men idet han stadig var af den opfattelse, at selskabet ikke skulle betale renterne, opfordrede jeg ham til at indsende en anmodning om fritagelse, og oplyste at vi herefter ville behandle sagen.

Hovedanpartshaveren bad om min mailadresse, og sendte herefter klagen direkte til mig.

Idet vi har hver vores nummerrække, både vedr. besvarelse af telefoner, og ved skriftlige henvendelser, er det mig, der både har talt med hovedanpartshaver i telefonen og senere har behandlet den skriftlige indsigelse.
(...)"

Af svar af 16. marts 2011 fra regionsdirektør SJ, SKAT, på selskabets indsigelse vedrørende sagsbehandlingen ved SKAT fremgår blandt andet følgende:

"(...)

Du har i mail af 14. februar 2011 klaget over/udbedt dig en forklaring på forhold vedrørende SKATs sagsbehandling af din klage over tilskrevne renter/gebyr.

Din henvendelse drejer sig om, hvorvidt det er normal procedure, at samme medarbejder varetager hele forløbet i en afgørelsessag ved SKAT.

Det fremgår af mailen, at du har modtaget en faktura fra SKAT, som du ikke var enig i, at du skulle betale, hvorefter du kontakter den medarbejder, som har underskrevet brevet og begrunder din anke. Vedkommende mener umiddelbart ikke, at du har mulighed for at ændre sagen, men opfordrer dig til at sende et brev til SKAT om hændelsen, og den vil blive behandlet.

Godt to måneder senere modtager du et afvisende svar fra SKAT, underskrevet af samme medarbejder/sagsbehandler, hvilket du finder er at spilde folks tid, såvel som at fremstå ganske useriøs fra SKATs side.

Jeg har gennemgået sagsforløbet, som blandt andet er nærmere beskrevet i SKATs forslag til dig d. 7. februar 2011. Efter du har klaget til mig, er der truffet afgørelse ved brev af 3. marts 2011, hvori der er givet klagevejledning til næste instans.

Det er min konklusion, at der ikke er noget at udsætte på sagsbehandlingen i din sag, idet jeg finder, at sagsbehandleren er habil, og dermed ikke inhabil efter Forvaltningslovens kapitel 2.

(...)"

Selskabet klagede den 16. maj 2011 til Skatteministeriets Borgerambassadør over regiondirektør SJ's svar på indsigelsen over for sagsbehandlingen. Af denne klage fremgår blandt andet følgende:

"(...)

Undertegnede A forespørger om flg. klagegang er normal procedure hos Skat, og i så fald, om i også mener det er en tillidsvækkende behandlingsform:

Mit firma, H1 ApS se. X, modtager en rykker, samt et stort rykkergebyr, og stor rentetilskrivning vedr. for sen indbetaling af efterskat. Grunden til den ikke rettidige indbetaling, er at jeg ikke modtog første opkrævning. Jeg kontakter telefonisk Skat, og anmoder om annullering af renter og gebyr, og indbetaler straks det skyldige beløb. (Samtidig begrunder jeg min anke med min historik omkring betaling til Skat, mv.) Dog ikke det principielle i sagen.

Min anmodning bliver telefonisk afvist af Skats medarbejder, samtidig med oplysning om at jeg kan klage til en henvist afdeling hos Skat,
Jeg tager imod opfordringen, og sender en klage.
To dage senere modtager jeg en skriftlig afvisning, om fritagning af renter/gebyr. Underskrevet at samme person som afviste anmodningen telefonisk. Til slut i brevet var noteret, at såfremt jeg ikke var enig i afgørelsen, kunne jeg klage til(...)

Jeg ankede denne afgørelse og fremsendte min anmodning til den foreslåede instans.
Ja, netop, jeg modtog godt en må ned senere en afvisning på min klage som var behandlet på ny. Ja igen af samme person.

Jeg har forstået at jeg ikke slipper for renter og gebyrer, men det er ikke det sagen drejer sig om nu. det er at jeg nok har mistet tilliden til Skats behandlingsprocedurer, hvis denne behandlingsgang er helt i overensstemmelse med normal praksis.
(...)"

Af udtalelse dateret den 26. maj 2011 fra OH, SKAT, til Skatteministeriets Borgerambassadør fremgår blandt andet følgende:

"(...)

I forbindelse med udtalelse til Borgerambassadøren, er vi blevet bedt om at svare på nedenstående:

  1. er der sikkerhed for, at selskabet har modtaget indbetalingskort til brug for indbetaling af selskabsskatten, jf. bekendtgørelse om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (bek. nr. 929 af 4. oktober 2005)
  2. er det vurderet om borger/selskab tidligere har angivet eller betalt for sent med hensyn til moms, selskabsskat eller andet
  3. er "reaktionstiden" fra modtagelse af rykker til indbetaling af det skyldige beløb vurderet
  4. er det fast procedure at fastholde renter og eventuelle gebyrer, også hvor der er tale om 1. gangstilfælde
  5. er henvisningen til opkrævningslovens § 8 i afgørelsen korrekt, når opkrævningslovens kapitel 2 og 3 ikke finder anvendelse på selskabsskat, jf. selskabsskattelovens § 24

Bemærkninger:

  1. Selskabets restskat for indkomståret 2009 udgjorde 589.332 kr. Årsopgørelsen er dateret den 7. oktober 2010, og er sendt direkte ud til selskabet fra SKATs printleverandør. Vedlagt årsopgørelsen var girokort til betaling af restskatten. Betalingsfristen var den 20. november 2010. Årsopgørelsen er sendt til selskabet på adressen (Y1), hvilket er den adresse selskabet har været registreret på, siden det blev stiftet i år 2009.
  2. Det har indgået i vurderingen af sagen, at der er tale om førstegangstilfælde, men idet beløbet er indbetalt den 6. december 2010, er det vurderet, at der ikke er tale om, at overskridelse af betalingsfristen er på få dage, hvilket er et yderligere kriterium for rentefritagelse jf. bekendtgørelse til opkrævningsloven § 4, stk. 1, nr. 2. Jf. vores interne retningslinier er få dage = 6-7 dage.
  3. Idet det er vurderet, at overskridelse af betalingsfristen ikke skyldes pludseligt opståede hændelser, som selskabet ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, er reaktionstiden fra modtagelse af rykker til indbetaling af det skyldige beløb, ikke indgået i vurderingen af rentefritagelse jf. bekendtgørelse til opkrævningsloven § 4, stk. 1, nr. 1.
  4. Det er fast procedure at fastholde renter og eventuelle gebyrer, også hvor der er tale om 1. gangs tilfælde, når overskridelse af betalingsfristen er overskredet med mere end få dage. Der henvises til bekendtgørelse til opkrævningsloven § 4, stk. 1, nr. 2, hvoraf det fremgår, at der kan fritages for renter, når overskridelse af betalingsfristen er på få dage, og der er tale om førstegangstilfælde. Det er i øvrigt vurderet, at der ikke er tale om undskyldelige forhold, idet årsopgørelsen inkl. girokort, jf. vores oplysninger, er sendt til selskabet jf. punkt 1. Endvidere er det vores opfattelse, at selskabet burde være opmærksom på, at selskabsskatten forfalder den 20. november. Ved ansøgning om sletning af renter under 500 kr. og det er 1. gang der betales for sent slettes renterne dog jf. vores interne retningslinier. Men i dette tilfælde er der tale om 5.893 kr.
  5. Henvisningen til opkrævningslovens § 8 i afgørelsen er efter vores opfattelse korrekt, idet lovhjemlen til opkrævning af renter vedrørende for sen indbetaling af restskat på selskaber er selskabsskattelovens § 30, stk. 4, som henviser til opkrævningsloven § 7, stk. 2. I henhold til opkrævningsloven § 8 kan der under visse omstændigheder meddeles fritagelse for renter efter § 7. Selskabsskattelovens § 24 må, efter vores opfattelse, være gældende vedrørende opkrævning, men ikke renteberegning, hvor der er særskilt henvist fra selskabsskatteloven til opkrævningsloven.

I forbindelse med, at jeg har arbejdet med udtalelsen, er jeg blevet opmærksom på, at jeg i forslag og afgørelse fejlagtigt har henvist til bekendtgørelse nr. 1521 af 14. december 2006. Jeg skulle i stedet have henvist til bekendtgørelse nr. 1255 af 9. november 2010, som er gældende fra 1/1 2011. Fejlen er sket ved, at skabelonerne til forslag og afgørelser vedrørende rentesager i KMD SKAT Ligning ikke er blevet opdateret med den nyeste bekendtgørelse, hvilket jeg nu vil anmode om at få rettet.

(...)"

Den 16. august 2011 besvarede Skatteministeriets Borgerambassadør selskabets klage over regionsdirektørens svar på selskabets indsigelse vedrørende sagsbehandlingen. Af denne besvarelse fremgår blandt andet følgende:

"(...)

Du har i mail af 16. maj 2011 stillet spørgsmål om proceduren i forbindelse med SKATs behandling af klager, idet du har oplevet at din sag i flere omgange er behandlet af den samme person. Du spørger, om den klageadgang, du har oplevet er normal procedure, og om vi mener, at det er en tillidsvækkende behandlingsform.

Din henvendelse er registreret som en indsigelse over sagsbehandlingen, og da din henvendelse af 14. februar 2011 i samme sag tidligere er behandlet af direktør SJ, SKAT, er det min opgave som Skatteministeriets Borgerambassadør at give din henvendelse en ny behandling, jf. Retningsliner for behandling af indsigelser over SKATs m.fl.s behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser. (SKM2010.740.SKAT ).

I mailen beskriver du din oplevelse af behandlingen hos SKAT således:

(...)

Det er ikke normal praksis, at samme spørgsmål behandles i flere omgange af samme sagsbehandler.

SKAT har tilrettelagt sit arbejde, så der ikke kan rejses berettiget tvivl om, at de afgørelser som træffes er korrekte.

I den konkrete situation er dine henvendelser behandlet af den samme medarbejder, både da du henvendte dig telefonisk, og da du efterfølgende henvendte dig skriftligt om samme spørgsmål. Det skyldes, at arbejdet om selskabsskatten i det konkrete tilfælde er tilrettelagt, så en medarbejder er tildelt en nummerrække, som medførte, at hun behandlede jeres sag flere gange.

Denne måde at fordele arbejdsopgaverne kan være hensigtsmæssig i relation til en effektiv afvikling af arbejdsopgaverne, men jeg mener ikke, det er hensigtsmæssigt, når virksomheden ønsker en fornyet stillingtagen til samme spørgsmål. Så bør sagen efter min opfattelse behandles af en anden medarbejder, eller eventuel en anden enhed indenfor SKAT, hvilket jeg har meddelt SKAT.

Jeg kan ikke tage stilling til, om forholdet konkret har medført, at jeres ansøgning om fritagelse for renter er afgjort forkert. Jeg må henvise dig til eventuelt at søge dette spørgsmål behandlet i Landsskatteretten.

I SKATs afgørelse af 3. marts 2011 er det oplyst, at eventuel klage til Landsskatteretten skal være modtaget senest 3 måneder efter modtagelse af afgørelsen. Denne frist er overskredet, men Landsskatteretten kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Hvis du ønsker at få spørgsmålet om fritagelse for renter vurderet af Landsskatteretten, kan du forsøge at begrunde fristoverskridelsen med, at du har afventet min behandling af din klage over sagsbehandlingen.

I den forbindelse skal jeg meget beklage, at jeg ikke har kunnet overholde vores normale sagsbehandlingsfrist.

(...)"

SKAT har i forbindelse med klagen til Landsskatteretten oplyst blandt andet følgende:

"(...)

Selskabets restskat for indkomståret 2009 udgjorde 589.332 kr. Årsopgørelsen er dateret den 7. oktober 2010, og er sendt direkte til selskabet fra SKATs printleverandør. Se vedlagte udskrift af årsopgørelsen (bilag 8). Vedlagt årsopgørelsen var girokort til betaling af restskatten. Betalingsfristen var den 20. november 2010. Årsopgørelsen er sendt til selskabet på adressen Y1, hvilket er den adresse, selskabet har været registreret på, siden det blev stiftet i år 2009.

Idet restskatten først er betalt den 6. december 2010, har SKAT beregnet morarenter 0,5 % 589.332 kr. for november 2.946,50 kr. og 0,5 % af 589.332 kr. for december 2.946,50 kr., i alt 5.893 kr.

SKAT har rykket selskabet for restskatten inkl. renterne. Se vedlagte kopi af rykkeren (bilag 9). Når der udskrives en kopi af en rykker i SAP, dateres rykkeren med dags dato og betalingsdatoen er 8 dage herefter. Rykkerskrivelsen, som er sendt til selskabet, er dateret den 29. november 2010, hvilket fremgår af vedhæftede udskrift fra SAP og specifikation opgjort pr. 1/12 2010, som var vedhæftet rykkerskrivelsen af 29. november 2010.

Ifølge selskabets oplysninger har det modtaget rykkeren den 4. december 2010. At selskabet først har modtaget rykkeren den 4. december 2010 skyldes, at der var tale om et meget stort antal rykkere, som blev sendt som B-post. Rykkerskrivelsen er ikke underskrevet af mig som sagsbehandler eller af andre sagsbehandlere, idet henvendelser vedrørende rykkerskrivelser skal gå til Kundecentret og ikke direkte til Regnskab i første omgang.

Efter at have modtaget rykkerskrivelsen ringede selskabets hovedanpartshaver A til mig vedr. klage over renten. Jeg oplyste ham om reglerne for rentefritagelse telefonisk, og at jeg ud fra dette ikke umiddelbart mente, at selskabet kunne blive fritaget for renterne. Men idet han stadig var af den opfattelse, at selskabet ikke skulle betale renterne, opfordrede jeg ham til at indsende en anmodning om fritagelse, og oplyste at vi herefter ville behandle sagen.

Der er således ikke tale om, at jeg traf en afgørelse på baggrund af den telefoniske henvendelse. Der var alene tale om, at jeg vejledte selskabet i telefonen vedrørende reglerne om rentefritagelse, og oplyste at vi for at træffe en afgørelse, skulle have en skriftlig anmodning.

Jeg har ikke oplyst A om, at jeg efter modtagelsen ville viderebringe sagen til en anden sagsbehandler, idet den var indenfor min nummerrække, og det således var mig, som ville komme til at behandle en eventuel skriftlig anmodning.

Normalt opfordrer vi til, at mails til os sendes via SKATs hjemmeside, men hvis selskaber, revisorer m.v. beder om vores direkte mailadresser, får de den. At anmodningen er sendt direkte til mig pr. mail, frem for via SKATs hjemmeside, gør i øvrigt ingen forskel, idet jeg under alle omstændigheder ville have fået sagen til behandling i min nummerrække.

At det er mig, der har skrevet under på både forslag til afgørelse af 7. februar 2011 og afgørelsen af 3. marts 2011 er i øvrigt helt normal procedure i SKAT. I den forbindelse kan der henvises til direktør SJ's svar af 16. marts 2011 på selskabets klage over sagsbehandlingen i denne sag, hvor hans konklusion er, at der ikke er noget at udsætte på sagsbehandlingen, idet han finder, at jeg ikke har været inhabil efter forvaltningslovens kapitel 2.

(...)"

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten er desuden fremlagt blandt andet udskrift af årsopgørelse nr. 1 for selskabet for indkomståret 2009 og udskrift vedrørende selskabet fra SKATs SAP-system.

SKATs afgørelse
Selskabets anmodning om fritagelse for betaling af pålagte renter med 5.893 kr. er ikke imødekommet.

Selskabet kan kun blive fritaget for at betale renter, når der efter en konkret vurdering er tale om særlige omstændigheder. Det fremgår af opkrævningslovens § 8, stk. 1, og § 3 i bekendtgørelse nr. 1521 af 14. december 2006.

SKAT kan således fritage selskabet for at betale renter, hvis overskridelsen af betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som selskabet ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og selskabet straks efter hindringens ophør indbetaler tilsvaret.

Endvidere kan SKAT fritage selskabet for at betale renter, hvis overskridelsen af betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde og/eller der foreligger undskyldelige forhold.

SKAT mener ikke, at selskabet opfylder betingelserne for, at selskabet kan blive fritaget for at betale renter. Det skyldes, at selskabet burde have været opmærksom på, at selskabets skat skulle være betalt den 20. november 2010.

Selskabets årsopgørelse for indkomståret 2009 er dateret den 7. oktober 2010, og årsopgørelsen er sendt til selskabet på adressen Y1, hvilket er den adresse, selskabet har været registreret på, siden selskabet blev stiftet i år 2009. Vedlagt årsopgørelsen var girokort til indbetaling af restskatten.

Desuden er der ikke tale om, at overskridelse af betalingsfristen er på få dage, idet beløbet er indbetalt den 6. december 2010.

Da SKAT har vurderet, at overskridelsen af betalingsfristen ikke skyldes pludseligt opståede hændelser, som selskabet ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, er reaktionstiden fra modtagelse af rykkerskrivelsen til indbetaling af det skyldige beløb ikke indgået i vurderingen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1.

Det er derimod indgået i vurderingen, at der er tale om et førstegangstilfælde, men idet beløbet er indbetalt den 6. december 2010, er der ikke er tale om en overskridelse af betalingsfristen på få dage, hvilket er et yderligere kriterium for fritagelse efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2. Det er således fast procedure at fastholde renter også i førstegangstilfælde, når overskridelsen af betalingsfristen er på mere end få dage.

Det er i øvrigt vurderet, at der ikke er tale om undskyldelige forhold, idet årsopgørelsen inkl. girokort er sendt til selskabet på selskabets adresse Y1, og det er SKATs opfattelse, at selskabet burde have været opmærksom på betalingsfristen.

I forslag til afgørelse og afgørelse er fejlagtigt henvist til § 3 i bekendtgørelse nr. 1521 af 14. december 2006. Der skulle i stedet have været henvist til § 4 i bekendtgørelse nr. 1255 af 9. november 2010. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de to paragraffer er fuldstændig enslydende. Fejlen er sket ved, at skabelonerne til forslag og afgørelser vedrørende sager om fritagelse for betaling af renter ikke er blevet opdateret, hvilket de efterfølgende er blevet.

Selskabets påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at selskabets klage til Landsskatteretten realitetsbehandles, og at selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter imødekommes.

Selskabet har anført følgende:

"(...)

Efter modtagelse af specifikation over skyldige renter vedr. for sen indbetalt skat, hvilket jeg ikke var enig i, kontaktede jeg Skat, hvor jeg talte med sagsbehandler OH. OH kunne ikke ændre dette forhold, men opfordrede mig til at anke hendes afgørelse såfremt jeg ikke var enig. Jeg kunne blot fremsende den pr. mail til hende, så ville hun viderebringe sagen.
Jeg fremsendte herefter en indsigelse pr. mail af 6.dec. 2010, hvilken jeg fik svar tilbage på den 7. februar. Sagen var behandlet og underskrevet af OH.

Jeg fandt det ikke rimeligt at samme person atter skulle behandle min indsigelse, og fremsendte atter en indsigelse mod denne behandlings gang. Denne fremsendte jeg brevet til chefen for Skat. 3. marts modtog jeg svar på min indsigelse, behandlet og underskrevet af OH.

Til fremsender min indsigelse til direktør SJ, Y2. Ikke omkring min renteindsigelse, men udelukkende omkring sagsbehandlingsprocedurer hos Skat. Atter, om det er rimeligt, at samme person behandler samme sag hele vejen igennem systemet, hvilket i kan forstå, er imod min bedste overbevisning, kan være en fair service. Det kan jo have været et betragteligt beløb som kunne have haft konsekvenser, hvis sagen var fejlfortolket eller fejlvurderet af den ene sagsbehandler. Direktør SJ svarer tilbage d. 16. marts 2011. "Der er ikke noget at udsætte på sagsbehandlingen i din sag, idet jeg finder at sagsbehandleren er habil".

Jeg opfordres til at få sagen behandlet af Skatteminsteriets Borgerambassadør.
Borgerambassadør DJ fremsendes sagen kort, og svarer tilbage 16.8.2011.

Desværre har sagen måske overskredet sin tidsfrist, men dette skyldes DJ's sene tilbagemelding, som jeg har afventet, og håber herfor at sagen alligevel kan behandles.

Såfremt Skats behandling af sager varetages af en og samme person hele vejen gennem klagegangen, kan jeg opfordre til at informere herom, så vi ikke behøver bruge mere tid end højst nødvendig.

(...)"

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
SKATs afgørelse om ikke at imødekomme selskabets anmodning om fritagelse for pålagte renter er dateret torsdag den 3. marts 2011, og afgørelsen er sendt med brev til selskabet. Det må lægges til grund, at afgørelsen er kommet frem til selskabet i umiddelbar forlængelse heraf ved almindelig postgang. Afgørelsen må således som udgangspunkt anses for at være kommet frem til selskabet fredag den 4. marts 2011, og afgørelsen kan under alle omstændigheder på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke anses for modtaget senere end mandag den 7. marts 2011.

Efter skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011), er fristen for at klage til Landsskatteretten tre måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen afvises, hvis den modtages i Landsskatteretten efter fristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, 2. pkt.

Fristen for at klage til Landsskatteretten udløb dermed som udgangspunkt den 4. juni 2011, og klagefristen udløb allersenest den 7. juni 2011. Klagen er imidlertid først modtaget i Landsskatteretten den 20. september 2011. Klagen til retten er således - som udgangspunkt - modtaget efter klagefristens udløb.

Selskabet har dog allerede den 14. februar 2011 gjort indsigelse over for sagsbehandlingen ved SKAT. Retten bemærker om denne indsigelse, at den naturligt må forstås sådan, at selskabet mener, at den samme medarbejder ved SKAT, OH, har truffet mere end én afgørelse om selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter, og at denne fremgangsmåde efter selskabets opfattelse ikke er korrekt. Allerede på dette tidspunkt må selskabet derfor anses for at have gjort en indsigelse om manglende habilitet i forbindelse med SKATs sagsbehandling af selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter gældende.

Efter det oplyste har selskabet også telefonisk gjort indsigelse over for sagsbehandlingen den 16. februar 2011. Selskabet har således efter de foreliggende oplysninger herom telefonisk gjort samme indsigelse gældende over for SK, SKAT. SK er OH's umiddelbart overordnede i SKAT.

Af forvaltningslovens bestemmelser om speciel inhabilitet i forvaltningslovens kapitel 2 (lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007) fremgår blandt andet følgende:

"§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,
4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.
Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

(...)

§ 6. Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. For så vidt angår medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gives underretningen til myndigheden.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres af den i stk. 1 nævnte myndighed.
Stk. 3. Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jf. dog § 4, stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke på områder, hvor andet er fastsat i henhold til lov."

Som det direkte fremgår af forvaltningslovens § 3, stk. 3, må en inhabil person ikke medvirke ved behandlingen af og/eller træffe afgørelse i den pågældende sag. Habilitet ved behandlingen og afgørelsen af en sag er samtidig udtryk for en væsentlig garanti for afgørelsens rigtighed, ligesom habilitet ved behandlingen og afgørelsen af en sag mere generelt tjener til at sikre og opretholde tilliden til myndighederne. Med andre ord er habilitet en væsentlig garanti for en rigtig og saglig afgørelse. I tråd hermed er udgangspunktet, at en afgørelse ikke kan opretholdes som gyldig, hvis der ved afgørelsen har foreligget speciel inhabilitet efter bestemmelserne i forvaltningslovens § 3. Der kan herved også henvises til f.eks. Østre Landsrets dom af 25. januar 1999, offentliggjort i UfR 1999.689 Ø, og SKATs Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit A.A.7.3.2 .

En indsigelse om inhabilitet ved sagsbehandlingen og afgørelsen af en given sag er derfor udtryk for, at det gøres gældende, at en eller flere bestemte personer ikke må medvirke ved sagsbehandlingen og afgørelsen af sagen, eller at en truffen afgørelse er ugyldig som følge af inhabilitet.

Selskabet har ved de ovenfor omtalte indsigelser af 14. og 16. februar 2011 allerede under behandlingen af selskabets anmodning om fritagelse for betaling af de pålagte renter gjort gældende, at der ved sagsbehandlingen har foreligget en situation med inhabilitet.

I første instans påses habilitet ved afgørelsen af en sag af den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen, jf. herved forvaltningslovens § 6, stk. 2. Imidlertid har SKAT ikke i forbindelse med selve afgørelsen af sagen eksplicit taget stilling til selskabets indsigelse om inhabilitet. Det fremgår dog af de foreliggende oplysninger vedrørende telefonsamtalen den 16. februar 2011 mellem selskabets direktør og SK, SKAT, at SK telefonisk har meddelt selskabets direktør, at sagen er behandlet "lige efter bogen". På denne baggrund og henset til de i øvrigt foreliggende oplysninger, må SKAT dermed på dette tidspunkt anses for at have afvist selskabets indsigelse om inhabilitet.

Retten skal bemærke, at SKAT under de givne omstændigheder, herunder særligt det forhold, at selskabet selv har rejst spørgsmålet om inhabilitet, burde have medtaget en eksplicit stillingtagen til spørgsmålet om habilitet i sin afgørelse af 3. marts 2011 med angivelse af de i den sammenhæng foretagne overvejelser.

I stedet blev selskabets indsigelse anset for en indsigelse over sagsbehandlingen, der var omfattet af retningslinjerne i SKM2010.740.SKAT . Selskabets indsigelse blev i overensstemmelse med disse retningslinjer sendt til behandling og besvarelse hos regionsdirektør SJ, SKAT. Selskabet har også i forbindelse med behandlingen af selskabets anmodning modtaget meddelelse om, at der ville fremkomme en separat stillingtagen til selskabets indsigelse fra regionsdirektør SJ, SKAT. I overensstemmelse hermed har selskabet modtaget svar af 16. marts 2011 fra regionsdirektøren i SKAT på selskabets indsigelse. Dette svar har selskabet klaget over til Skatteministeriets Borgerambassadør, hvilket igen er sket i henhold til retningslinjerne angivet i SKM2010.740.SKAT . Skatteministeriets Borgerambassadør har i sin besvarelse af 16. august 2011 ligeledes henvist til, at selskabets indsigelse er behandlet efter retningslinjerne i SKM2010.740.SKAT .

Denne fremgangsmåde for behandlingen af selskabets indsigelse om inhabilitet er retten - som det allerede fremgår ovenfor - ikke enig i. En indsigelse om inhabilitet skal således ikke behandles efter retningslinjerne i SKM2010.740.SKAT . Det skyldes karakteren af indsigelsen. Som berørt ovenfor, er habilitet ved en afgørelse en væsentlig forudsætning for afgørelsens rigtighed og saglighed, hvorfor efterfølgende konstatering af inhabilitet som udgangspunkt vil medføre, at en afgørelse ikke kan opretholdes som gyldig. Formelle indsigelser af denne karakter prøves i forbindelse med påklage af afgørelsen i det almindelige klagesystem. En afgørelse af spørgsmålet om inhabilitet kan således påklages samtidig med påklage af den pågældende afgørelse i øvrigt, og påklage af spørgsmålet om inhabilitet skal ske til samme myndighed, der er klageinstans for den pågældende afgørelse i øvrigt. Dette fremgår da også indledningsvis af retningslinjerne i SKM2010.740.SKAT , hvor det anføres, at disse retningslinjer netop ikke finder anvendelse på klager over afgørelser og sagsbehandling, der kan medføre, at en afgørelse anses for ugyldig, idet kompetencen til at behandle sådanne indsigelser er henlagt til det almindelige klagesystem.

I nærværende tilfælde kan SKATs afgørelse af 3. marts 2011 af selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter påklages til Landsskatteretten efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, fremgår således følgende:

"§ 11. Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:
1) Told- og skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1."

SKATs afgørelse af inhabilitetsspørgsmålet i selskabets sag kan derfor også påklages til Landsskatteretten sammen med afgørelsen af sagen i øvrigt. Rette myndighed for at påse spørgsmålet om habilitet ved den trufne afgørelse er dermed Landsskatteretten - ikke en regionsdirektør i SKAT eller Skatteministeriets Borgerambassadør.

Forvaltningsmyndigheder er efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, forpligtet til at yde vejledning, ligesom myndigheder efter forvaltningslovens § 7, stk. 2, skal videresende henvendelser, der ikke vedrører myndighedens område, til rette myndighed. Af forvaltningslovens § 7 fremgår således følgende:

"§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed."

Det fremgår klart og utvetydigt af regionsdirektør SJ's svar af 16. marts 2011 på selskabets indsigelse, at direktøren har anset indsigelsen for at angå spørgsmålet om inhabilitet. I svaret er der således direkte henvist til forvaltningslovens regler om inhabilitet, og direktøren har afvist, at OH skulle have været inhabil efter disse regler. Dette svar er først fremkommet efter, at SKAT har truffet afgørelse i sagen om selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter. Svaret af 16. marts 2011 har samtidig været forsynet med vejledning om, at regionsdirektørens svar kunne påklages til Skatteministeriets Borgerambassadør i overensstemmelse med det i SKM2010.740.SKAT anførte.

Efter Landsskatterettens opfattelse burde det i hvert fald på dette tidspunkt have stået klart for SKAT, at selskabets indsigelse vedrørende inhabilitet ikke skulle være behandlet efter retningslinjerne i SKM2010.740.SKAT , som en indsigelse vedrørende faktiske mangler ved sagsbehandlingen, sagsbehandlingstiden eller lignende, med en intern stillingtagen til selskabets indsigelse ved regionsdirektøren. Det burde ligeledes have stået klart for SKAT, at selskabets eventuelle klage over SKATs afgørelse af inhabilitetsspørgsmålet skulle ske til Landsskatteretten og ikke til Skatteministeriets Borgerambassadør. SKAT burde derfor have vejledt selskabet i overensstemmelse hermed, jf. både forvaltningslovens § 7, stk. 1, og forvaltningslovens § 25, stk. 1, om klagevejledning. Med andre ord burde SKAT på dette tidspunkt have afklaret, om selskabet ønskede at klage over afgørelsen af inhabilitetsspørgsmålet, og SKAT burde i bekræftende fald have videresendt selskabets indsigelse som en klage til retten, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Henset til de foreliggende oplysninger om karakteren af selskabets indsigelse vedrørende inhabilitet, herunder f.eks. de af selskabet fremførte synspunkter i telefonsamtalen af 16. februar 2011, har det således været nærliggende at anse selskabets indsigelse for en egentlig klage.

Det er endvidere rettens vurdering, at det senest på tidspunktet for selskabets klage af 16. maj 2011 over regionsdirektør SJ svar af 16. marts 2011 til Skatteministeriets Borgerambassadør, burde have stået klart, at selskabets klage skulle være videresendt til Landsskatteretten efter forvaltningslovens § 7, stk. 2. Af selskabets klage til Skatteministeriets Borgerambassadør fremgår det således, at selskabet har fastholdt sin inhabilitetsindsigelse. Borgerambassadørens svar af 16. august 2011 på selskabets klage viser da også, at selskabets klage blev forstået i overensstemmelse hermed. Dermed burde Skatteministeriets Borgerambassadør ved modtagelsen af selskabets klage have videresendt denne til retten som en klage over SKATs afgørelse af 3. marts 2011.

I tilfælde af, at en forvaltningsmyndighed ikke har oversendt en klage til rette myndighed i overensstemmelse med bestemmelsen i forvaltningslovens § 7, stk. 2, anses klagen for indgået hos den rette klagemyndighed på tidspunktet for modtagelsen af klagen hos den forvaltningsmyndighed, der har været pligtig til at videresende klagen til den rette klagemyndighed. Der kan herved også henvises til f.eks. Højesterets kendelse af 26. marts 1996, offentliggjort i UfR 1996.803 H.

Selskabet må derfor anses for at have klaget til Landsskatteretten senest ved fremsendelsen af selskabets klage til Skatteministeriets Borgerambassadør den 16. maj 2011. Selskabet har dermed klaget rettidigt til retten, da klagefristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, 1. pkt., vedrørende SKATs afgørelse af 3. marts 2011 tidligst er udløbet den 4. juni 2011. Af denne grund bliver det heller ikke aktuelt at tage stilling til, om der efter skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, 3. pkt., foreligger særlige omstændigheder, der gør det muligt at bortse fra en fristoverskridelse. Selskabets klage til retten må altså anses for at være indgået rettidigt, selvom retten rent faktisk først har modtaget selskabets klage den 20. september 2011. Landsskatteretten realitetsbehandler på denne baggrund selskabets klage.

For så vidt angår spørgsmålet om inhabilitet skal Landsskatteretten indledningsvis bemærke, at selskabets indsigelser drejer sig om forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4 og 5. Selskabet har således anført, at samme person, OH, flere gange har truffet afgørelse om selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter. Retten må forstå dette således, at selskabet mener, at der foreligger en form for to-instans inhabilitet efter de nævnte bestemmelser i forvaltningsloven.

Retten skal fremhæve, at der ikke kan foreligge to-instans inhabilitet i den forstand, som er omtalt i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4. Det skyldes, at det efter denne bestemmelse er en forudsætning for inhabilitet, at der er tale om, at der er truffet afgørelse i mere end én instans. Det er ikke tilfældet i nærværende situation, hvor der alene er truffet afgørelse i én og samme instans, idet der alene er truffet afgørelse om selskabets anmodning af SKAT. Dermed foreligger der ikke inhabilitet ved SKATs afgørelse af 3. marts 2011 efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, kan der i øvrigt være tale om inhabilitet i situationer, hvor der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om en persons upartiskhed, hvilket kan omfatte situationer, der er beslægtet med to-instans inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en myndighedsperson på forhånd har tilkendegivet stærke og klare synspunkter vedrørende afgørelsen af en konkret sag.

Landsskatteretten lægger på baggrund af de foreliggende oplysninger til grund, at selskabets direktør telefonisk har kontaktet SKAT den 6. december 2010, og at direktøren i den forbindelse har talt med OH, SKAT. Endvidere må retten efter det oplyste lægge til grund, at OH i forbindelse med denne telefonsamtale oplyste selskabets direktør om reglerne for fritagelse for betaling af renter, ligesom OH tilkendegav, at der næppe ville være grundlag for fritagelse for de pålagte renter, men at selskabet burde anmode herom skriftligt. Efter Landsskatterettens vurdering ligger der ikke i den telefoniske besvarelse af selskabets henvendelse en egentlig afgørelse af spørgsmålet om fritagelse for betaling af renter. Derimod ses der at være tale om en vejledning i reglerne om fritagelse for betaling af renter samt vejledning om ansøgning om samme. Den telefoniske henvendelse har da også resulteret i, at selskabet samme dag skriftligt har henvendt sig med en anmodning om fritagelse for de pålagte renter. Denne anmodning har selskabet sendt direkte til OH.

I forbindelse med behandlingen af selskabets anmodning af 6. december 2010 om fritagelse for betaling af renter har OH den 7. februar 2011 sendt et forslag til afgørelse af anmodningen til selskabet. Forslaget angav, at SKAT påtænkte ikke at imødekomme selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renterne, og forslaget har samme indhold som afgørelsen af 3. marts 2011. Forslaget indeholdt blandt andet angivelse af, at selskabet skulle fremkomme med sine bemærkninger senest den 2. marts 2011, hvis selskabet ikke var enig i forslaget. Det var i overskriften på forslaget til afgørelse klart angivet, at der var tale om et forslag. Retten skal bemærke, at dette forslag til afgørelse af 7. februar 2011 heller ikke kan anses for en afgørelse af selskabets anmodning. Forslaget er derimod udtryk for en høring af selskabet om den afgørelse, som SKAT påtænkte at træffe. Der er således tale om en form for partshøring efter principperne i forvaltningslovens § 19 og skatteforvaltningslovens § 20, som er tænkt at medvirke til at sikre et korrekt og fyldestgørende afgørelsesgrundlag.

Retten mener dermed ikke, at der er tale om, at OH har truffet afgørelse om selskabets anmodning mere end én gang. Der er alene truffet afgørelse om selskabets anmodning ved afgørelsen af 3. marts 2011.

Retten må samtidig på baggrund af de foreliggende oplysninger lægge til grund, at OH ikke manuelt har pålagt selskabet de omhandlede renter vedrørende for sen indbetaling af restskat, idet disse ses at være pålagt selskabet automatisk og maskinelt. Ligeledes må retten lægge til grund, at OH ikke selv manuelt har udsendt rykkerskrivelsen af 29. november 2010 om selskabsskat og renter til selskabet, idet dette også ses at være foregået automatisk og maskinelt.

Som det fremgår ovenfor, kan OH i forbindelse med telefonsamtale med selskabets direktør og ved udsendelsen af forslag til afgørelse af selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter siges i begge tilfælde at have tilkendegivet en foreløbig vurdering af selskabets anmodning baseret på grundlag af de på de respektive tidspunkter foreliggende oplysninger. Herudover foreligger der ikke oplysninger om, at OH over for selskabet eller andre skulle have tilkendegivet en klar og sikker holdning til afgørelsen af selskabets anmodning inden den 3. marts 2010, hvor afgørelsen blev truffet.

Retten mener ikke, at OH på denne baggrund har tilkendegivet en sådan sikker og klar holdning til afgørelsen af selskabets anmodning eller på anden måde identificeret sig med de foreløbige tilkendegivelser i sådan en grad, at der er grundlag for at betvivle OH's upartiskhed ved behandlingen og afgørelsen af selskabets anmodning. Retten skal i den forbindelse fremhæve, at neutraliteten hos OH ikke kan betvivles alene på baggrund af selskabets subjektive oplevelse af situationen. En tvivl om upartiskhed skal således kunne begrundes i objektive forhold. Retten kan ikke se, at der i nærværende situation foreligger sådanne objektive holdepunkter for at betvivle OH's upartiskhed. OH har alene foretaget almindelige og naturlige sagsbehandlingsskridt ved behandlingen og afgørelsen af selskabets anmodning. Det har indbefattet vejledning om reglerne i relation til selskabets konkrete forhold og høring af selskabet om den påtænkte afgørelse, herunder også de ovenfor nævnte foreløbige tilkendegivelser. Særligt for så vidt angår de foreløbige tilkendegivelser skal retten bemærke, at disse må anses som et vigtigt og integreret led i vejledningen og høringen af selskabet, og at de ikke i sig selv kan føre til en berettiget tvivl om upartiskheden hos OH. Dertil kræves andet og mere. Imidlertid har OH, som berørt ovenfor, ikke efter de foreliggende oplysninger i øvrigt ytret eller på anden vis tilkendegivet en særlig og klar holdning til sagen på forhånd. Dermed foreligger der efter rettens opfattelse ikke sådanne andre omstændigheder, som kan føre til, at OH må anses for ikke at have fremtrådt upartisk ved behandlingen og afgørelsen af selskabets anmodning.

Det tilføjes, at selv hvis det måtte antages, at der var truffet afgørelse om selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter flere gange af OH, medfører dette i sig selv heller ikke inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5. Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at samme person kan behandle samme spørgsmål hos samme myndighed flere gange. Der kan herved henvises til f.eks. Højesterets dom af 27. oktober 1977, offentliggjort i UfR 1977.973 H. Igen skal der andet og mere til, hvis dette skal medføre inhabilitet. Retten mener ikke, som allerede anført ovenfor, at dette andet og mere foreligger i nærværende situation. Der foreligger således heller ikke inhabilitet ved SKATs afgørelse af 3. marts 2011 efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Endelig ses der efter det for retten oplyste ikke i øvrigt at foreligge forhold, som er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1-3. Efter rettens vurdering er SKATs afgørelse af 3. marts 2011 derfor i det hele ikke behæftet med en formel mangel i form af inhabilitet.

Om sagens realitet skal retten indledningsvis bemærke, at der alene ses at være tale om et spørgsmål om fritagelse for betaling eller eftergivelse af pålagte renter. Det fremgår således ikke noget sted, at der skulle være pålagt afgifter eller gebyrer af anden art vedrørende for sen indbetaling af restskat og restskattetillæg for selskabet. Sagen angår derfor alene spørgsmålet om fritagelse for betaling eller eftergivelse af de pålagte renter.

Efter selskabsskattelovens § 30, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010), skal der, hvis et beløb ikke betales rettidigt, betales en månedlig rente, som fastsat efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint, for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen at regne.

Selskabets frist for afregning af restskat for indkomståret 2009 var den 22. november 2010. Imidlertid modtog SKAT først selskabets afregning af restskat den 6. december 2010.

Det er derfor med rette, at selskabet er pålagt i alt 5.893 kr. i renter af for sen indbetalt restskat for indkomståret 2009.

Selskabets anmodning om fritagelse for betaling af de pålagte renter på 5.893 kr. er afgjort af SKAT efter bestemmelserne i opkrævningslovens § 8 (lovbekendtgørelse nr. 1402 af 7. december 2010). Efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, kan SKAT således meddele fritagelse for betaling af renter efter opkrævningslovens § 7, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt. Med hjemmel i opkrævningslovens § 8, stk. 2, har skatteministeren fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelsesform. Af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1255 af 9. november 2010 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. fremgår således følgende:

"§ 4. Told- og skatteforvaltningen kan fritage en virksomhed for betaling af afgift for foreløbige fastsættelser, gebyrer og renter, som nævnt i opkrævningslovens § 8, stk. 1, såfremt
1) overskridelse af angivelses- indberetnings- og/eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning og/eller indbetaler tilsvaret, eller
2) overskridelse af angivelses- indberetnings- og/eller betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde og/eller der foreligger undskyldelige forhold."

På tidspunktet for selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter fandtes disse regler i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1521 af 14. december 2006 om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Retten bemærker, at renterne på i alt 5.893 kr. er pålagt i medfør af selskabsskattelovens § 30, stk. 4.

Selskabsskattelovens § 24 har følgende ordlyd:

"§ 24. Skatter efter nærværende lov opkræves efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., bortset fra kapitel 2 og 3, finder anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger m.v."

Det fremgår således direkte af selskabsskattelovens § 24, 2. pkt., at reglerne i opkrævningslovens kapitel 2 og 3 ikke finder anvendelse ved opkrævning af indkomstskat for selskaber. Bestemmelsen i opkrævningslovens § 8 indgår i kapitel 2 i opkrævningsloven. Dermed er det ikke muligt at anvende bestemmelserne i opkrævningslovens § 8 eller bestemmelserne i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1255 af 9. november 2010 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. vedrørende renter, der er pålagt i medfør af selskabsskattelovens § 30, stk. 4.

De pålagte renter kan derfor alene eftergives efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6 (lov nr. 1333 af 19. december 2008). Inddrivelseslovens § 13, stk. 6, har følgende ordlyd:

"Stk. 6. Eftergivelse kan i øvrigt, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign."

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår blandt andet følgende (Folketingstidende 2008/09, tillæg A, sp. 251 ff.):

"Den nuværende adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold foreslås opretholdt. Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholde skyldforholdet."

Som det ses af ordlyden af inddrivelseslovens § 13, stk. 6, og forarbejderne til bestemmelsen, har bestemmelsen generelt et ganske begrænset anvendelsesområde. Der skal således foreligge forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, hvis bestemmelsen skal kunne bringes i anvendelse. Sådanne forhold kan f.eks. udgøres af myndighedsfejl.

Selskabet har for indkomståret 2009 selvangivet en skattepligtig indkomst på 2.221.826 kr. I overensstemmelse hermed er der beregnet en indkomstskat for selskabet på 25 procent af 2.221.826 kr., svarende til en indkomstskat på i alt 555.450 kr. Da indkomståret 2009 har været selskabets første indkomstår, har den beregnede indkomstskat på 555.450 kr. givet sig udslag i en restskat på samme beløb med tillæg af et restskattetillæg på 33.882 kr. Det fremgår direkte af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 30, stk. 4, at denne restskat og dette restskattetillæg forfalder til betaling den 1. november 2010, og at sidste rettidig betalingsfrist er den 20. november 2010. Retten bemærker, at det generelt påhviler selskabet at sikre rettidig afregning over for SKAT. Det gælder også for afregning af restskat og restskattetillæg. Selskabet burde derfor selv have været opmærksom på sin betalingsfrist for restskat for indkomståret 2009. Der er ikke en pligt for SKAT til at udsende påmindelser om fristen for betaling af f.eks. restskat. SKAT har efter det oplyste på almindelig vis udskrevet og udsendt årsopgørelse med tilhørende indbetalingskort og betalingsoplysninger til selskabet. Årsopgørelse nr. 1 er således udskrevet den 7. oktober 2010 og sendt til selskabets adresse. Der foreligger ikke konkrete oplysninger om forstyrrelser i postgangen i området på det pågældende tidspunkt, ligesom der ikke foreligger oplysning om, at årsopgørelsen skulle være kommet retur. Retten mener derfor ikke, at der i forbindelse med opkrævningen af restskat og restskattetillæg hos selskabet foreligger en myndighedsfejl, herunder også henset til formuleringen af selskabsskattelovens § 30, stk. 4.

SKAT har den 29. november 2010 sendt rykkerskrivelse til selskabet vedrørende restskat og restskattetillæg med betalingsdato den 7. december 2010. Rykkerskrivelsen er sendt til selskabets adresse. Denne rykkerskrivelse er efter det oplyste sendt som B-post, og den er kommet frem til selskabet den 4. december 2010. Selskabet har umiddelbart efter modtagelsen af rykkerskrivelsen afregnet restskat og restskattetillæg tillige med renter, idet selskabet har betalt disse beløb den 6. december 2010. Retten bemærker, at der ikke påhviler SKAT en pligt til at sende rykkerskrivelser vedrørende f.eks. restskat. SKAT har imidlertid rent faktisk sendt en sådan rykkerskrivelse til selskabet, og rykkerskrivelsen er sendt mindre end 10 dage efter udløbet af betalingsfristen. På denne baggrund mener retten ikke, at der i forbindelse med udsendelsen af rykkerskrivelsen foreligger en myndighedsfejl. Det forhold, at selskabet først har modtaget rykkerskrivelsen cirka 14 dage efter udløbet af betalingsfristen, kan ikke føre til et andet resultat.

Endvidere ses der ikke i øvrigt at foreligge forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af de pålagte renter.

Retten kan derfor ikke efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6, eftergive selskabet de pålagte renter vedrørende for sen indbetaling af restskat og restskattetillæg for indkomståret 2009.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund og med disse bemærkninger SKATs afgørelse.