Dokumentets metadata

Fradrag for renteudgifter efter indkomstårets udløb

En "Tast Selv" indberetning om ydereligere renteudgifter i januar 2011 blev anset for en anmodning om genoptagelse. Uanset at der blev dannet en årsopgørelse, forelå der en genoptagelsesanmodning, hvorved fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 var gældende for varsling af ændringer, der var en følge af genoptagelsesanmodningen. Da SKAT havde bedt om, men ikke modtaget dokumentation for, at klageren i 2009 alene hæftede for gælden, kunne der kun godkendes renteudgifter svarende til de indberettede hæftelsesforhold.

Der klages over, at SKAT har ændret klagerens fradrag for renteudgifter efter den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har ansat fradrag for renteudgifter

på realkreditlån til 43.484 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Ved bevilling af 20. februar 2009 blev klageren efter det oplyste separeret fra sin ægtefælle. Klageren har oplyst, at der blev indgået en bodelingsoverenskomst om deling af det fælles bo, som bl.a. omfattede en fast ejendom, beliggende Y1, som var ejet af ægtefællerne i forholdet 50:50.

Den 5. marts 2010 blev der på baggrund af de indberettede oplysninger dannet en årsopgørelse (nr. 1) for klageren for indkomståret 2009. Årsopgørelsen blev udskrevet den 22. marts 2010. Af årsopgørelsen fremgår renteudgifter vedrørende realkreditgæld på 43.484 kr., svarende til 50 % af de samlede årlige renteudgifter. Beløbet for renteudgifter svarer til de indberettede oplysninger for 2009. Det fremgår endvidere, at skat til udbetaling på 3.409 kr. vil være til disposition på klagerens nemkonto den 26. marts 2010.

Følgende fremgår af årsopgørelse nr. 1, der blev udskrevet den 22. marts 2010:

"De oplysninger, du kan se under opgørelsen af indkomsten, har vi modtaget fra bl.a. arbejdsgivere og pengeinstitutter. I TastSelv Borger på www.skat.dk har du din egen skattemappe, hvor du under dine personlige oplysninger kan se, hvad der er indberettet til SKAT. Fristen for at selvangive oplysninger er den 2. maj 2010. På den informationsside, vi har vedlagt, kan du læse, hvordan du oplyser tallene til os.

Er dit befordringsfradrag ikke oplyst, kan du beregne det på www.skat.dk/tastselv .

Der kan senere ske ændringer, og du vil så modtage en ny årsopgørelse.

Efter skattekontrollovens § 16 har du pligt til inden 4 uger fra modtagelse af denne årsopgørelse at underrette SKAT, hvis ansættelsen af din indkomst eller ejendomsværdiskat er for lav. Undladelse heraf kan medføre strafansvar, medmindre du er under 15 år.

Fristen på 4 uger regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen."

Følgende klagevejledning fremgår af årsopgørelse nr. 1:

"Hvis du ikke kan godkende skatteansættelsen, herunder eventuelle procenttillæg og rentebeløb, kan du klage til skatteankenævnet for din kommune eller direkte til Landsskatteretten. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal sendes til et skattecenter, inden 3 måneder fra modtagelse af denne årsopgørelse."

Den 6. januar 2011, dvs. efter udløbet af selvangivelsesfristen for 2009, indberettede klageren via "TastSelv", yderligere renteudgifter til realkredit på 36.236 kr. svarende til 10/12 af 43.484 kr. Indberetningen medførte efter dagældende regler, at der automatisk blev dannet en ny årsopgørelse (nr. 2) den 6. januar 2011. På årsopgørelse nr. 2 er med # markeret, at skatteyderen via TastSelv service har selvangivet renteudgifter på 79.720 kr. Det er på årsopgørelse nr. 2 oplyst, at årsopgørelsen er udskrevet, fordi der er ændret skatteansættelse med henvisning til indtastede oplysninger via TastSelv service. På side 2 i årsopgørelse nr. 2 er maskinelt anført følgende under overskriften "Klagevejledning":

"Uanset den nu foretagne ændring har SKAT mulighed for at ændre årsopgørelsen inden for fristerne i skatteforvaltningsloven."

På side 3 i årsopgørelse nr. 2 er der indeholdt specifikation af ejendomsoplysninger, hvor det fremgår af, at grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat for 2009 for ejendommen Y1 er 50 % af 8.400 kr. svarende til 4.200 kr.

Den 27. januar 2011 fremsendte klageren en anmodning til skattecenter om ændring af ejendomsværdiskatten for ejendommen Y1. Det er oplyst, at klageren med virkning fra og med 1. marts 2009 er eneejer af ejendommen.

Ved brev af 5. april 2011 anmodede SKAT klageren om at fremsende dokumentation af 100 % ejerskab til ejendommen Y1 samt dokumentation for renteudgifter på 79.720 kr. Ved brev af 9. maj 2011 rykkede SKAT klageren for de ønskede oplysninger.

Ved brev af 9. juni 2011 oplyste klageren følgende:

"Du har spurgt om oplysninger fra mig om ejendomsværdiskat og renteudgifter, ejendommen Y1. Disse to ting hænger sammen. Min tidligere ægtefælle, A.B.C. og jeg blev separeret ved bevilling af 20.2.2009. I den forbindelse aftalte vi den deling, at hendes virksomhed og sommerhus i overensstemmelse med ægtepagt om særeje tilfaldt hende, samt at vores fælleshus Y1, efter deling alene var mit. I den forbindelse fik A.B.C. udbetalt sin del, xxx kr., som et beregnet provenu ved ejendomshandel, idet ejendommen herefter som følge af vores aftale var min. Jeg beholdt huset, men måtte indse, at jeg ikke kunne klare det alene. Huset blev solgt med overtagelse 1. juni 2010. Delingen blev aftalt i mindelighed mellem A.B.C. og jeg. Jeg er flyttet, og kan for tiden ikke finde papirer på bodelingen. Jeg regner med, at A.B.C. vil bekræfte mine oplysninger. Hun kan eventuelt fremlægge bodelingsaftale. Jeg vil gerne have fuld aktindsigt i dokumenter, der måtte indkomme i sagen."

Den 15. august 2011 varslede SKAT en ændring af klagerens indkomst for 2009, idet SKAT kun agtede at godkende renteudgifter til realkredit på 43.484 kr. SKAT oplyste, at SKAT ikke agtede at ændre ejendomsværdiskatten, idet klageren var blevet beskattet med 50 %. SKAT begrundede forslaget vedrørende ændring af renteudgifterne med, at klageren ikke havde godtgjort, at han alene hæftede for gælden.

Den 13. september 2011 fremsendte SKAT en afgørelse, og den 19. september 2011 blev der dannet en ny årsopgørelse (nr. 3), der blev udskrevet den 11. oktober 2011.

Skatteankenævnets afgørelse

Det fremgår af den Juridiske Vejledning, at hvis en skatteyder beder om genoptagelse, gælder den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., for den del af ændringen, som er en følge af genoptagelsesanmodningen. For de øvrige forhold gælder den korte ligningsfrist stadig.

Klageren har bedt om genoptagelse to gange vedrørende to forskellige forhold. Den første genoptagelsesanmodning skete den 6. januar 2011, hvor han via "TastSelv" anmodede om at få 100 % rentefradrag for prioritetsrenter fra den 1. marts 2009. Den anden gang skete den 29. januar 2011, hvor han anmodede om at få ændret sin ejendomsværdiskat. Da klageren således selv har anmodet om genoptagelse ved at ændre sine renteudgifter via "TastSelv", falder forholdene udenfor den korte ligningsfrist, og den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, gælder. Idet SKAT traf afgørelse den 13. september 2011 er ansættelsen ikke forældet.

Efter kildeskattelovens § 24 A medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Med udgangspunkt i ægtefællernes sambeskatning, vil skattemyndighederne under ægteskabets beståen normalt henholde sig til den fordeling af kapitalindtægter og -udgifter, som ægtefællerne har foretaget. Når sambeskatningen er ophørt, fordi parterne er blevet separeret eller skilt, skal kapitalindkomsten/-udgiften som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, den vedrører, uanset hvem der måtte have oppebåret indtægterne eller afholdt udgifterne.

Da klageren blev separeret i 2009, ophørte sambeskatningen, og da begge ægtefæller hæfter solidarisk for betalingen af den omhandlede gæld, er udgangspunktet, at hver af ægtefællerne er berettiget til fradrag for halvdelen af renteudgifterne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Det er klageren som har bevisbyrden for, at renteudgifterne skal fordeles på en anden måde, end den der følger af hæftelsesforholdet. Det er ikke i sig selv afgørende, hvem der ejer ejendommen, eller hvem der har betalt renterne. Da klageren ikke har dokumenteret, at han har overtaget ejendommen 100 %., har han ikke løftet bevisbyrden for, at han alene hæfter for gælden. Skatteankenævnet har derfor stadfæstet SKATs afgørelse.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig med den følge, at hans renteudgifter skal ansættes til 79.720 kr., som han indberettede via "TastSelv" den 6. januar 2011. SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen, som blev fremsendt den 15. august 2011, er fremsendt for sent, idet forslaget er fremsendt efter udløbet af fristen i § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Ganske vist er der sammenhæng mellem rentefradraget og ejendomsværdiskatten, men de vedrører to forskellige punkter på selvangivelsen. Der foreligger også to ændringer, nemlig én som klageren har indberettet digitalt, og som affødte en udskrivning af en ny årsopgørelse, samt en anmodning om ændring af ejendomsværdiskatten, som dog ikke affødte en ny årsopgørelse.

Hvis klageren havde selvangivet renteudgiften med 79.720 kr. inden 1. maj 2010, skulle SKAT have varslet en ændring inden 1. juli 2011. Det forhold, at klageren via "TastSelv" efter udløbet af selvangivelsesfristen den 1. maj 2010 har ændret sin selvangivelse, betyder ikke, at SKAT ikke skal overholde fristen i § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Fristen for SKATs ændring af renteudgifterne brydes heller ikke, fordi klageren har bedt om ændring af ejendomsværdiskatten. Fristen er kun brudt for så vidt angår ejendomsværdiskatten.

Dersom klageren havde bedt om at få sine renteudgifter forhøjet, måtte han tåle, at ejendomsværdiskatten også blev forhøjet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 5, stk. 4, 1. og 2. pkt., at en klage over en årsopgørelse indgives til Told- og Skatteforvaltningen. Dette gælder dog ikke, når klageren tidligere har modtaget særkilt underretning om ansættelsen, og klagen omfatter forhold heri.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. - 3. pkt., at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste pkt., at Skatteministeren for grupper af skattepligtige kan fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

I § 1, stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1243 af 23. oktober 2007, er det bestemt, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af § 1, stk. 1, sidste pkt. i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, at fristen i § 26, stk. 1, 1. pkt. dog gælder når:

1. Når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. § 2.
2. Når den skattepligtige selv anmoder om genoptagelse af sin skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for de ændringer af ansættelsen, der er en følge af genoptagelsesanmodningen.
3. Når told- og skatteforvaltningen af egen drift agter at nedsætte en skatteansættelse.
4. Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.

Det fremgår af § 2, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, af at en skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på den fortrykte selvangivelsesblanket (blanket 04.048) for det pågældende indkomstår.

§ 2, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 blev ændret ved § 2 i bekendtgørelse nr. 1243 af 23. oktober 2007, hvor bestemmelsen med virkning fra og med indkomståret 2007 fik ordlyden:

"Har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af tallene på årsopgørelsen eller rubrikkerne på oplysningskortet for det pågældende indkomstår."

Af § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2011 fremgår, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Det fremgår af § 1, stk. 5 i dagældende lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005 af skattekontrolloven, at selvangivelsespligtige, som det seneste indkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen i § 4, stk. 5, har undladt at selvangive, eller som ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår, modtager en årsopgørelse uden oplysningskort. Dette gælder dog ikke, såfremt den selvangivelsespligtige inden den 1. februar i året efter indkomstårets udløb har anmodet told- og skatteforvaltningen om at modtage oplysningskort. Andre selvangivelsespligtige, som ikke modtager en selvangivelse, modtager en årsopgørelse sammen med et oplysningskort.

Af skattekontrollovens § 4, stk. 5, fremgår, at selvangivelsespligtige, som alene modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse samtidigt med et oplysningskort, jf. § 1, stk. 5, eller alene modtager et oplysningskort, jf. § 1, stk. 6, kan undlade at selvangive, hvis de anvendte oplysninger i årsopgørelsen eller indberettede tal til brug for årsopgørelsen er korrekte og fyldestgørende, jf. § 1.

Landsskatteretten lægger til grund, at årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2009, der blev udskrevet den 22. marts 2010, blev udskrevet på grundlag af de indberettede oplysninger. Årsopgørelsen må anses som en skatteansættelse.

Klagerens indberetning af yderligere renteudgifter for indkomståret 2009 den 6. januar 2011 må anses som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen af hans renteudgifter til realkredit, som de fremgår af årsopgørelse nr. 1. Landsskatteretten er derfor enig med skatteankenævnet i, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. gælder for SKATs varsling af ændringer i forhold til de ændringer, der er en følge af genoptagelsesanmodningen.

Da SKAT har bedt om men ikke modtaget dokumentation for, at klageren i 2009 alene hæfter for gælden, er det med rette, at SKAT alene har godkendt renteudgifter svarende til de indberettede hæftelsesforhold.