Dokumentets metadata

Dokumentets dato:05-02-2013
Offentliggjort:21-05-2013
SKM-nr:SKM2013.301.BR
Journalnr.:Retten i Hillerød, BS 2-1433-2011
Referencer.:Opkrævningsloven
Dokumenttype:Dom


Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar

Sagen vedrørte, hvorvidt en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens momstilsvar hvilede på et forkert grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet sin bevisbyrde herfor. I denne forbindelse lagde retten vægt på, at nye beregninger foretaget af skatteyderens nye revisor ikke i sig selv udgjorde tilstrækkelig dokumentation for skønnets tilsidesættelighed, og at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at han havde lidt et tab ved tyveri af en bil. Retten lagde herved bl.a. vægt på skatteyderens modstridende forklaring i retten.Herudover fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs privatforbrugsberegninger, idet retten bl.a. lagde vægt på, at der ikke forelå objektiv dokumentation for et påstået privat lån, og at der var afgivet modstridende forklaringer herom i retten.


Parter

H1 v/A
(advokat Søren Aagaard)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Jens Berg

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er modtaget i retten i Hillerød den 6. september 2011, drejer sig om, hvorvidt det skøn, som sagsøgte, Skatteministeriet, har foretaget ved fastsættelsen af det af sagsøger, H1 v/A, skyldige momstilsvar for årene 2006 og 2008 skal tilsidesættes, og momstilsvaret følgelig nedsættes, eller om fastsættelsen af sagsøgers momstilsvar skal hjemvises til fornyet behandling hos skatteforvaltningen.

Sagsøgers påstand for perioden 1.1.2006 til 31.12.2006 er

principalt: Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers momstilsvar skal nedsættes med kr. 66.899,

subsidiært: Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers momstilsvar hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

For perioden 1.1.2008 til 31.12.2008,

principalt: Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers momstilsvar skal nedsættes med kr. 295.074,

subsidiært: Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers momstilsvar hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af afgørelse afsagt af Landskatteretten den 6. juni 2011, fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af moms.

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 1.1.2006 til 31.12.2006

SKAT har skønsmæssigt ansat yderligere moms med 150.000 kr.

Landskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Afgiftsperioden 1.1.2008 til 31.12.2008

SKAT har skønsmæssigt ansat yderligere moms med 295.074 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Sagens oplysninger

Indehaveren driver virksomheden H1 fra lejede lokaler i ...1. Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, men der har i perioder været 1-2 ansatte, blandt andet lærlinge i praktik. Virksomheden beskæftiger sig primært med reparation af biler samt salg af brugte biler.

Virksomheden har følgende regnskabstal:

2006

2007

2008

Omsætning

3.378.269 kr.

2.493.778 kr.

3.332.835 kr.

Overskud efter renter

193.718 kr.

214.001 kr.

221.922 kr.

SKAT har foretaget beregninger af bruttoavancer på grundlag af regnskabets og bogføringens tal, som følger:

2006

2007

2008

Bruttoavance på grundlag af bogføring i %

13,74

34,86

0,54

Bruttoavance på grundlag af regnskab i %

31,50

36,95

16,30

SKAT har lavet beregninger af indehaverens privatforbrug fra 2006 til 2008, som følger:

2006

2007

2008

Beregnet kontant forbrug

958.531 kr.

417.602 kr.

(288.889)kr.

SKATs afgørelse

SKAT har tilsidesat indehaverens regnskaber som grundlag for den skattemæssige indkomstopgørelse og deraf følgende ændring af momsgrundlaget. Indkomst- og momsgrundlaget er herefter ansat skønsmæssigt. Der er herved henset til, at regnskaberne er behæftet med så store differencer i forhold til det bogførte, ligesom der er henset til de manglende afstemninger til bank og likvide midler. Der er endvidere henset til indehaverens svingende privatforbrug for perioden 2006 - 2008.

SKAT har herefter foretaget følgende ændring for 2006:

Selvangivet overskud af virksomhed før renter

234.075 kr.

Godkendt fradrag for varekøb m.v.

-600.000 kr.

Skønsmæssig ansat yderligere indkomst

+600.000 kr.

Ansat overskud efter renter

234.075 kr.

Ændring af moms i 2006

Yderligere udgående moms af skønsmæssig ansat

yderligere indkomst

150.000 kr.

Ændringer for 2008:

Selvangivet overskud før renter

267.993 kr.

Skønsmæssig ansat yderligere indkomst

+652.395 kr.

Fradrag for lønninger

-274.098 kr.

Ansat overskud efter renter

646.290 kr.

Ændring af moms 2008

Yderligere udgående moms af skønsmæssig ansat

Yderligere indkomst

295.074 kr.

Der er ved ansættelsen henset til, at kontospecifikationer ikke i alle tilfælde kan afstemmes til regnskabets poster og det dermed selvangivne. Der er ikke foretaget afstemninger af bank og likvide midler. Ikke alle bogføringskonti ses overført til regnskabet. Udbetalte lønninger i 2008 ses ikke fratrukket, ligesom der er fratrukket private udgifter.

Der er videre henset til, at en bruttofortjeneste på 13,74 % i 2006 og 0,58 i 2008 er alt for lav.

SKAT finder, at bruttofortjenesten for 2006, som selvangivet i året på 31,50 %, må anses som udtryk for et forsigtigt skøn, hvorfor indkomsten tillægges 600.000 kr.

For 2006 kan den udgående moms afstemmes til bogføringen, og der mangler således at blive angivet moms af 600.000 kr. Yderligere udgående moms er derfor ansat til 150.000 kr.

I indkomståret 2008 har indehaveren selv reguleret den bogførte omsætning med 527.901 kr., hvilket medfører en bruttoavance på 16,30 % (bogført bruttoavance udgør 0,54 %). SKAT finder, at den selvangivne omsætning skal forhøjes ud fra en forudsat bruttofortjeneste på 30 %. Dette medfører en yderligere omsætning på 652.395 kr. Herudover kan godkendes fradrag for lønninger på 274.098 kr.

For 2008 er der ikke reguleret momsmæssigt for den yderligere medtagne selvangivne omsætning og den skønsmæssige forhøjelse af omsætningen. Der skal herefter ske regulering af moms af 527.901 kr. samt ansat skønsmæssig forhøjelse 652.395 kr., i alt 1.180.296 kr., eller 295.074 kr.

Virksomhedens påstand og argumenter

Indehaverens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal ansættes yderligere moms. Det er ikke korrekt, når SKAT anfører, at der ikke er foretaget afstemning af bank/ likvide beholdninger. Alle transaktioner kan følges ved kontoudtogene fra bank/giro sammenholdt med bilagene, som SKAT er i besiddelse af.

SKAT har ved opgørelsen af privatforbruget ikke taget hensyn til klagerens samlevers privatforbrug.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det er konstateret, at der ikke er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger, og SKAT har derfor været berettiget til at foretage skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret i konsekvens af den skattemæssige forhøjelse af indkomsten. Det er i øvrigt Landsskatterettens opfattelse, at den foretagne forhøjelse af indkomst og momstilsvar ikke er begrundet i størrelsen af indehaverens privatforbrug ved skønnet.

Virksomhedens bruttoavance på grundlag af bogføringen har udgjort 13,74 % i 2006 og 0,54 % i 2008, hvilket er markant under gennemsnitsbruttoavancen for virksomheder af samme art.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

Der er ikke grundlag for ændring af det udøvede skøn, der ikke anses for åbenbart urimeligt. Ansættelsen stadfæstes herefter for begge afgiftsperioder.

..."

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han er selvstændig og i 21 år har drevet virksomhed med værksted og salg af brugte biler. Han har drevet virksomheden fra adressen ...1. I 2008 købte han ejendommen efter oprindeligt at have lejet den. ...2 er hans private bolig, mens ...1 alene er en erhvervsejendom. Det er ham selv, som har forestået bogføringen i virksomheden gennem alle årene. RT var hans revisor på daværende tidspunkt, og i forbindelse med momsregnskabet kiggede RT hans bogføring igennem. De differencer, der fremgår af bilag A, f.eks. 600.000 kr. i 2006 kan han ikke forklare, og det har RT heller ikke kunnet. Han mener, at hans egen bogføring har været korrekt. Reguleringen af omsætningen i 2008 på ca. 527.000 kr. kan han heller ikke forklare, hvorfor RT har foretaget. Han kan ikke forklare, hvorfor RT har foretaget de anførte reguleringer. Hvert kvartal skulle de indbetale brugtvognsmoms, og da var RT også inde over. Foreholdt bilag A, salg af personbiler i 2006, 2007 og 2008, har han bekræftet, at der i 2007 var et betydeligt fald i salget af personbiler fra ca. 1,3 mio. kr. i 2006 til ca. 134.000 kr. i 2007. Grunden var, at han i 2007 koncentrerede sig om værkstedsdelen af firmaet. Der er større avancer i værkstedsdelen af virksomheden. Salget af biler steg igen i 2008, fordi han i det år ryddede op i varelagret efter aftale med sin revisor. KR er en barndomsven af ham, som han i 2008 lånte 400.000 kr. af. Det var til købet af erhvervsejendommen på ...1. Pengene er blevet betalt tilbage. G1 A/S er KR´s firma. De aftalte, at han skulle låne pengene af firmaet i stedet for af KR. WW Touran´en købte han af en taxavognmand. Den blev stjålet, men Alm. Brand mente ikke, at en sådan bil kunne stjæles. Han fik derfor ikke nogen erstatning fra Alm. Brand. Han gav ca. 150.000 kr. for bilen hvortil kom, at han afholdt udgifter i forbindelse med renovering af den. Han vurderer salgsprisen, da bilen var renoveret, til ca. 300.000 kr. De forhøjelser af hans omsætning, som SKAT har foretaget i 2006 og 2008 er helt urealistiske. Det kan ikke passe, at han i 2008 havde en omsætningsforøgelse på 1,18 mio. Han har ikke udeholdt nogen del af sin omsætning fra SKATs kendskab. I virkeligheden ville han gerne have, at hans regnskaber så så pæne ud som muligt, da det ville gøre det nemmere for ham at finansiere købet af erhvervsejendommen.

Han har i 2008 lånt 400.000 kr. af KR for at købe erhvervsejendommen. De lavede ikke nogen skriftlig aftale herom, fordi KR var en gammel ven af ham. De aftalte heller ikke, at der skulle betales rente. Det skete først efter, at han lånte pengene af KR´s selskab. De havde heller ikke nogen aftale om, hvordan og hvornår pengene skulle betales tilbage. Meningen var, at han skulle betale KR tilbage så hurtigt som muligt. KR fik ikke nogen sikkerhed i form af pant i hans ejendom. Han betalte KR tilbage efterhånden, som han havde penge til det. Han fortalte ikke SKAT om lånet fra KR, fordi SKAT ikke spurgte ham om det. Han købte WW Touran´en af en taxavognmand. Han købte den ind til sin virksomhed. Ideen med bilen var imidlertid, at han skulle med familien på ferie til Norge, og han skulle derfor købe bilen af sit firma, men den blev stjålet forinden. Foreholdt bilag 28, side 2 nederst og side 3 øverst, har han forklaret, at han købte bilen privat før den blev stjålet. Den var derfor overført fra virksomheden til ham og stod i hans navn, men han havde endnu ikke betalt for bilen, da den blev stjålet. Da han købte bilen, havde den kørt ca. 150.000 til 155.000 km. Forholdt sagens bilag 25 har han forklaret, at en bils kilometertal har stor betydning for salgsprisen. Foreholdt bilag 25 side 3, forklaring afgivet af PN, om, at han havde oplyst, at bilen havde kørt over 300.000 km har han forklaret, at han ikke kan sige, hvad bilen havde kørt. Han kan sandsynligvis i Landsretten have bekræftet, at den havde kørt ca. 300.000 km, men han kan ikke huske det. Den motor, der lå i bilen, havde ikke kørt 300.000 km, men ca. 150.000 km. Det var det sidste, der stod på speedometeret. Om karosseriet har kørt 150.000 km eller 300.000 km har ingen betydning. Det han svarede på i Landsretten var, hvad karosseriet havde kørt, og ikke hvad motoren havde kørt. Da bilen blev stjålet, var den stadig til salg.

KR har forklaret blandt andet, at han er bestyrelsesformand for ca. 7 selskaber, som bl.a. beskæftiger sig med at lave gasturbiner. Han er herunder bestyrelsesformand i G1 A/S, som han er storaktionær i. Han har 40 % af aktiekapitalen men den bestemmende indflydelse. Han kender A gennem ca. 20 år. De er gode venner, men ikke i familie. Også i 2008 har han lånt A penge. Det drejede sig om 400.000 kr. Han mener, at der blev overført i størrelsesordenen 405.000 kr., men at selve lånet var på 400.000 kr. Der var tale om et lån og ikke om en gave. De lavede ikke noget på skrift vedrørende lånet. Et ord er et ord, og sådan har det altid været mellem dem. Han har også tidligere lånt penge af A. De har hjulpet hinanden. Meningen var, at A skulle betale renter. Det foregik på den måde, at vidnet optog et lån i sit eget navn, som A så skulle betale. Lånet opstod, fordi A ikke kunne få lov til af banken at låne penge til at købe erhvervsejendommen. Foreholdt bilag 26, side 1, en postering af den 27. november 2008, har han oplyst, at overførslen på de 400.000 kr. var lånet til A. Indbetalingen samme dag på 400.000 kr. må være det lån, som han selv optog. Foreholdt samme bilag side 2, indbetaling den 30. december 2008 på dels 100.000 kr. og dels 20.000 kr. har han forklaret, at disse beløb udgør tilbagebetaling af lånet fra A. De 20.000 kr. må være renter. Foreholdt samme bilag, side 3, har han forklaret, at indbetalingen af 300.000 kr. den 6. februar 2009 fra A er tilbagebetaling af lånet fsva. vidnet. Lige inden den 6. februar 2009 havde han og A lavet en mundtlig aftale om, at A skulle låne 300.000 kr. af G1 A/S. Den 6. februar 2009 havde han fået de penge, som A skyldte ham. Herefter skyldte A G1 A/S 300.000 kr. Også det beløb er efterfølgende betalt tilbage. LL er økonomidirektør i G1 A/S. Foreholdt bilag 27, side 1, har vidnet forklaret, at når LL har skrevet som anført, må det være korrekt. Vedrørende lånet på de 400.000 kr. aftalte de nok, hvornår A skulle betale pengene tilbage. Datoen blev imidlertid ikke overholdt, men det fandt de en løsning på. Lånet beroede på en mundtlig aftale. Det kan godt være, at vidnet har købt biler af A. Han har nok også solgt A biler på et tidspunkt. Han har ikke købt biler af A i 2008. Han og A har ikke handlet biler de sidste 10 år.

OM har forklaret blandt andet, at han er revisor hos R1. Han startede oprindeligt ud som selvstændig i 1982, men i 1996 startede han sammen med en række kolleger revisionskæden R1. Han kender A, fordi han i 2011 fra en bekendt af A fik en henvendelse om, at A havde fået nogen problemer med skattevæsenet. Foreholdt bilag 9-14 har vidnet forklaret, at det er bilag, som hans firma har udarbejdet. Da A havde henvendt sig til ham, bad de A om at sende alt relevant regnskabsmateriale frem til dem, og det modtog de. Dette materiale udgjorde udgangspunktet for de udfærdigede bilag. Han mener, at han har været i besiddelse af de samme dokumenter, som SKAT har været. Foreholdt bilag 9 har han forklaret, at han i dette bilag redegør for momsafstemning og momssandsynlighed. Det specielle vedrørende A´s firma var, at man købte og solgte brugte biler, som var omfattet af brugtbilsmoms. Han fandt, at der i 2006 og 2008 var nogen differencer vedrørende moms. Bilag 9 er sandsynliggjort moms på baggrund af virksomhedens bogholderi. I 2006 var der redegjort for lidt i salgsmoms på 84.761 kr. Differencen på indgået købsmoms udgjorde 1.660 kr. Den korrekte regulering udgør efter hans opfattelse 84.761 kr. Han mener, at hans opgørelse er mere korrekt end den, som SKAT har foretaget. Han har været helt nede at se på, hvilke biler, der blev købt og solgt. Det fremgår af bilag 11, den sidste side. Bilag 12 er samme øvelse bare for 2008. Bilag 11 og 12 udgør baggrunden for bilag 9. Foreholdt bilag 10, ajourført, forklarer han, at dette bilag er en analyse af regnskaberne 2006, 2007 og 2008 baseret på bogholderiets opgørelser af bilsalg og reparationer. Han har på denne baggrund forsøgt at lave nogle beregninger over dækningsbidrag og dækningsgrad i firmaet for hvert af årene 2006, 2007 og 2008. I 2007 var dækningsgraden usædvanlig høj og i 2008 usædvanlig lille. Han drøftede med A, hvorfor omsætningen af biler i 2007 var lav, men de nåede ikke frem til nogen konklusion. Man kan ikke bruge dækningsgraden i 2007 på 34,6, hvor der var et lille salg af biler og et stort antal reparationer, som indikator for andre år, hvor der var et stort salg af biler og færre reparationer. Den opgørelse, han har lavet i bilag 10, kunne SKAT også have foretaget. Foreholdt bilag 14 har han forklaret, at dette bilag gennemgår skatteopgørelserne med henblik på at opstille en privatforbrugsopgørelse. Synspunktet er, at ejendommen ikke bør være med i opgørelsen. Ejendommen bør kun tages med det ene sted. Hvis der var optaget et lån, ville dette påvirke privatforbrugsopgørelsen. Et lån på 400.000 ville skulle tillægges privatforbruget. Foreholdt bilag 9 forklarer han, at hans opgørelse er mere korrekt en SKATs. Selvom SKAT har tilsidesat virksomhedens bogholderi, må grundlaget vel være det samme. Både bilag 9 og 10 hviler på opgørelser i bogholderiet. Foreholdt bilag 10, sammenholdt med bilag 12, underbilag d, har han forklaret, at fortjenesten på salg af biler på 99.120 kr. skyldes, at noget er taget op som indkøb i 2008 og senere solgt i 2009. Bilag 12 d indeholder ikke nogen periodisering. Foreholdt bilag 14 har han forklaret, at der i dette bilag er trukket 400.000 kr. ud, jf. herved forholdet mellem 2,9 og 2,5 millioner. De 400.000 kr. er trukket på begge sider af bilaget. Momssandsynlighed og bilag 10 har som sådan ikke noget med hinanden at gøre, men det er de samme tal, der er lagt til grund. Han tror, at han har set SKATs opgørelser, men kan ikke huske det i dag. Foreholdt bilag 14 har han forklaret, at det er korrekt, at det er hans synspunkt, at erhvervsejendommen i SKATs opgørelse indgår både som privat ejendom og erhvervsejendom. Den burde kun være medtaget det ene sted. Det, der har med privatforbruget at gøre fsva. erhvervsejendommen, er terminsydelser, og derfor skal ejendommen ikke tages ud af privatforbruget. Ejendommen skal imidlertid være medtaget på et korrekt grundlag, og derfor har de korrigeret det.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i al væsentlighed procederet sagen i overensstemmelse med de i påstandsdokumentet indeholdte anbringender, som følger:

"...

Anbringender

Uanset at sagsøgers tidligere repræsentant, ikke på sagsøgers vegne, har påklaget skatteansættelserne for 2006 - 2008 til Landsskatteretten og at domstolene således er afskåret fra at påkende disse skatteansættelser, skal der i forhold til momstilsvaret jf. Landsskatterettens kendelse jf. bilag 1, foretages en selvstændig juridisk bedømmelse af, om Landsskatterettens kendelse jf. bilag 1, er korrekt.

Sagsøger gør gældende, at det af sagsøgte udøvede skøn er sket på åbenbart urigtigt og fejlagtigt grundlag for årene 2006 og 2008, hvorfor dette skøn skal tilsidesættes.

Subsidiært er skønnet under alle omstændigheder behæftet med sådanne mangler, at momsansættelserne bør hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Dette begrundes med henvisning til følgende forhold:

Perioden 1.1.2006 - 31.12.2006

I henhold til det af sagsøgte udfærdigede bilag A, udgjorde den bogførte omsætning i sagsøgers virksomhed i 2006, kr. 3.378.268,73. Dette var tillige den i regnskabet for 2006 anførte omsætning.

Varekøbet er i regnskabet reduceret med kr. 600.000, hvilket betyder en større skattepligtig indkomst for sagsøger, altså egenkorrektion "til skade" for sagsøger selv, som ikke er typisk at foretage i regnskabet, set i forhold til bogføringen.

Herudover er der i forhold til bogføringen og regnskabet alene ganske få differencer svarende til netto ca. kr. 6.000, jf. bilag A.

Et ganske atypisk grundlag at tilsidesætte regnskabet på.

Der henvises endvidere til revisors opgørelser jf. bilag 9 - 13, herunder at korrektionen på de kr. 600.000, jf. regnskabet for 2006, helt åbenlyst er en fejl begået af tidligere revisor og at der derfor bør ske korrektion, således at privatforbruget udgør kr. 358.531, jf. bilag 13.

Sagsøgte har anført, at en bruttoavance på 31,50 % udgør et forsigtigt skøn uanset at dette skøn hviler på det af sagsøgte tilsidesatte regnskab. De af sagsøgte anførte branchetal er endvidere lavere.

Det af sagsøgte udøvede skøn for 2006 medfører således, at sagsøgers omsætning i 2006 skønsmæssigt udgjorde kr. 3.978.288, hvilket er en meromsætning i 2006 på kr. 1.564.509 i forhold til 2007 (kr. 2.493.778), hvor sagsøgte ikke har tilsidesat regnskabsgrundlaget jf. nedenfor. Der er således tale om at sagsøgtes skøn medfører at omsætningen i sagsøgers virksomhed i 2006 skulle være 62,7 % højere end i 2007. Dette er helt åbenbart usandsynligt.

Det udøvede skøn for 2006 er derfor foretaget på åbenbart urimeligt grundlag og bør tilsidesættes, subsidiært skal ansættelsen hjemvises til fornyet behandling.

Perioden 1.1.2007 - 31.12.2007

I henhold til det af sagsøgte udfærdigede bilag A udgjorde omsætningen i 2007, kr. 2.412.779, jf. bogføringen og kr. 2.493.778, jf. regnskabet - en difference på - kr. 79.999.

Sagsøgte har ikke tilsidesat regnskabet for 2007.

Perioden 1.1.2008 - 31.12.2008

Sagsøgte har for denne periode forhøjet sagsøgers momstilsvar med kr. 295.074 hvilket svarer til en forhøjelse af sagsøgers omsætning på kr. 1.180.296.

Dette betyder at sagsøgers korrigerede omsætning, efter det af sagsøgte udøvede skøn udgør kr. 3.985.229. Dette svarer til at sagsøgers omsætning i forhold til året før skulle være forøget med kr. 1.491.451, svarende til en omsætningsfremgang på 59,8 %. Dette er helt åbenbart usandsynligt.

Den privatforbrugsanalyse som sagsøgte har udarbejdet (bilag C) og som anvendes til støtte for det udøvede skøn er tillige fejlbehæftet, idet sagsøgers ejendom fejlagtigt indgår (bilag 14).

Sagsøger har lånt kr. 400.000 af KR jf. bilag 17.

Til yderligere dokumentation for det private lån i 2008 fremlægges bilag 19 som er udskrift af sagsøgers konto i Danske Bank pr. 27. februar 2009. Af posteringen den 5. februar 2009 fremgår det at der er overført 300.000 kr. til KR.

Dagen før havde sagsøger lånt yderligere 300.000 kr. af G1 A/S med henblik på tilbagebetaling af 300.000 kr. til KR, jf. bilag 19. Lånet er omtalt af LL i udateret e-mail jf. bilag 20.

Som bilag 21 fremlægges kopi af kvittering afdrag til långiver på 50.000 kr. den 20. november 2010, samt kvittering på endelig indfrielse af lånet den 1.7.2010 (bilag 22).

De resterende 100.000 kr. var forud for februar 2009 overført til KR. Dokumentation herfor er anmodet fremskaffet gennem Girobank.

Det kan herefter lægges til grund at sagsøger lånte kr. 400.000 i 2008, som ubestridt ikke har indgået som et ellers relevant grundlag for det af sagsøgte udøvede skøn.

Sagsøger havde i sin virksomhed i 2008 endvidere et betydeligt tab grundet tyveri af en personbil (bilag 18). Til yderligere dokumentation herfor fremlægges bilag 23 som er anmeldelsen til forsikringsselskabet samt bilag 24 som er Østre Landsrets dom i sagen som slår fast at sagsøger ikke fik erstatning for tabet. Vurderinger af bilen fra bilbasen fremlægges som bilag 25.

Da sagsøgte således havde et dokumenteret betydeligt tab, som havde væsentlig indflydelse på bruttoavancen og som ubestridt ikke er indgået som del af grundlaget for sagsøgtes udøvelse af skønnet for indkomståret 2008, bør det udøvede skøn tilsidesættes, subsidiært skal ansættelsen under alle omstændigheder hjemvises til fornyet behandling på baggrund af tabet.

..."

Sagsøgte har i al væsentlighed procederet sagen i overensstemmelse med de i påstandsdokumentet indeholdte anbringender, som følger:

"...

Anbringender

Ad Tilsidesættelse af sagsøgerens regnskabsmateriale

Sagsøgerens regnskabsførelse, herunder bogføring, lever ikke op til de krav, der gælder i henhold til bl.a. bogføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006, årsregnskabsloven, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006, mindstekravsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 og momsbekendtgørelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005.

Det bemærkes, at sagsøgeren ikke har foretaget effektive, daglige afstemninger af kassebeholdningen, eller beholdninger i øvrigt.

Det er sagsøgeren, der har ansvaret for, at de oplysninger, der fremgår af regnskaberne, er korrekte. Det af sagsøgeren anførte om, at det mangelfulde regnskab skyldes hans daværende revisor, jf. bl.a. replikken, side 2, kan derfor heller ikke føre til et andet resultat. Sagsøgeren identificeres med sin revisor, hvilket følger af både almindelige fuldmagtsregler samt af fast retspraksis på skatteområdet, jf. f.eks. UfR 1985.494 H og SKM2006.312.VLR .

Sagsøgerens regnskaber har derfor været tilsidesættelige, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at ansætte virksomhedens overskud skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, jf. § 3. Tilsvarende har skattemyndighederne på samme faktuelle grundlag været berettiget til at ansætte sagsøgerens virksomheds momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Parterne er da også enige om, at sagsøgerens regnskabsgrundlag er tilsidesætteligt, og skattemyndighederne har derfor - ubestridt - kunnet ansætte tilsvaret skønsmæssigt. Sagen angår dermed alene en prøvelse af det udøvede skøn.

Sagsøgeren har således anerkendt, at sagsøgerens regnskaber ikke indeholder en specifikation af omsætning i værksted og omsætning af brugte biler og dæk, jf. stævningen, side 2, 6. afsnit. Sagsøgeren har anført, at det samme er tilfældet for så vidt angår varekøb, vareforbrug samt varelager. Endvidere har sagsøgeren anerkendt, at regnskabet er fejlbehæftet, jf. stævningen, side 4, sidste afsnit.

Det bestrides, at sagsøgerens bogføring skal lægges til grund ved opgørelsen af sagsøgerens momstilsvar. Sagsøgeren har i processkriftet af 8. maj 2012, side 1, andet afsnit, gjort gældende, at SKAT ikke har anfægtet bogføringen. Dette er ikke korrekt, jf. ovenfor. Det er korrekt, at SKAT ikke har anfægtet bogføringen vedrørende varekøbet, jf. SKATs sagsfremstilling, side 5. Dette er imidlertid ikke udtryk for hverken, at bogføringen i øvrigt lever op til lovgivningens krav, eller at der ikke er udeholdt omsætning.

I den forbindelse bemærkes det, at det under "kontogruppe B", jf. bilag A, side 1, fremgår, at sagsøgeren har anført udgifter til reservedele mv. på kr. 2.950.252,-. Fratrækkes beløbet den angivne omsætning under "Kontogruppe A" medfører dette en bruttoavance i 2006 på (kr. 3.378.268 -2.950.252 + 36.000 (varelager)) kr. 464.016,- før lønninger til ansatte samt yderligere driftsudgifter. Lønninger til ansatte er bogført til kr. 456.212,-, jf. bilag A, side 2 under "kontogruppe G", hvilket viser, at sagsøgeren angiveligt skulle have drevet ren underskudsforretning i 2006.

Endvidere bemærkes det, at det af sagsøgeren citerede afsnit, jf. processkriftet af 8. maj 2012, side 1, 2. afsnit, hvor det fremgår, at skattemyndighederne finder, at den udgående moms kan afstemmes til bogføringen, heller ikke er udtryk for, at der ikke er udeholdt omsætning. Når den udgående moms er beregnet på baggrund af sagsøgerens egen bogføring, er det åbenbart, at den udgående moms kan afstemmes til bogføringen. SKAT fandt imidlertid, at sagsøgeren havde haft yderligere udeholdt omsætning, som slet ikke var medtaget i bogføringen, hvilket også fremgår udtrykkeligt af den af sagsøgeren delvist citerede sætning, når den læses i sin helhed, jf. SKATs afgørelse, side 7, næstsidste afsnit.

Ad Den skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at SKATs skøn kan tilsidesættes som værende åbenbart urimelig eller hvilende på et forkert grundlag, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren gør i stævningen, side 5, gældende, at sagsøgte har begrundet den skønsmæssige momsforhøjelse med den af Danmarks Statistik opgjorte gennemsnitlige bruttofortjeneste. Sagsøgte har i den forbindelse henvist til Skatteankenævnets sagsfremstilling, side 2 (bilag 6).

Først og fremmest bemærkes det, at Skatteankenævnets afgørelse af 5. april 2011 vedrørende forhøjelsen af sagsøgerens indkomst ikke har været indbragt for Landsskatteretten, og at nærværende sag alene drejer sig om Landsskatterettens afgørelse af 6. juni 2011 (bilag 1).

SKAT har fastsat sagsøgerens bruttofortjeneste på baggrund af sagsøgerens regnskabsmæssige oplysninger fra indkomståret 2007, jf. bilag G, side 7, og ikke, som anført af sagsøgeren, på baggrund af den af Danmarks Statistik opgjorte gennemsnitlige bruttofortjeneste. Det bemærkes, at heller ikke Skatteankenævnet i sin afgørelse af 5. april 2011 lagde vægt på den af Danmarks Statistik opgjorte gennemsnitlige bruttoavance, hvilket fremgår af bilag 6, side 11, tredjesidste afsnit.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 22. april 2010, at der ved ansættelse af bruttofortjenesten blev lagt vægt på, at privatforbruget for indkomståret 2007 på kr. 407.602 måtte anses for rimeligt, at bruttofortjenesten i 2007 dermed ikke blev ændret væsentligt sammenlignet med den af sagsøgeren beregnede bruttofortjeneste (fastsat til 34,86 % i bogføringen og 36,95 % i regnskabet), og at 2007 var det indkomstår, hvor der var færrest differencer mellem det bogførte og det i regnskabet angivne. Som følge deraf nåede SKAT frem til, at bruttofortjenesten måtte udgøre mindst 30 %.

SKAT har således ved skønsudøvelsen lagt en væsentligt lavere bruttoavance til grund for 2006 og 2008 end den avance, som sagsøgeren selv havde angivet i 2007. Der er således tale om et lempeligt skøn fra skattemyndighedernes side.

I en situation som den foreliggende, hvor sagsøgerens regnskabsgrundlag - eller mangel på samme - umuliggør enhver efterprøvelse af sagsøgerens angivelser, og hvor SKAT har tilgodeset sagsøgeren gennem et lempeligt skøn, tilkommer der SKAT en betydelig skønsmargin, jf. f.eks. SKM2009.322.ØLR , og der skal så meget desto mere til for at tilsidesætte skønnet.

Det fremgår udtrykkeligt af SKATs afgørelse (bilag G, side 9, 6. afsnit), at SKAT ikke har anvendt privatforbruget som grundlag for at forhøje sagsøgerens indkomst, men derimod udelukkende til at påvise, at der hersker usikkerhed vedrørende sagsøgerens indkomst, virksomhedens balance samt sagsøgerens øvrige formueposter.

Ad Sagsøgerens indsigelser

Sagsøgeren har i stævningen, side 4, sidste afsnit, gjort gældende, at SKAT har undladt at inddrage i vurderingen, hvorledes sagsøgerens omsætning var fordelt på forskellige aktiviteter, herunder "køb/salg af brugte biler, køb/salg af brugte dæk og værkstedsaktiviteter".

Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af stævningen, side 2, 3. sidste afsnit, at hverken sagsøgeren eller sagsøgerens daværende revisor selv foretog en sådan fordeling af omsætningen på de forskellige aktiviteter i det regnskabsmateriale, som blev indsendt til SKAT. Enhver tvivl om de regnskabsmæssige forhold må komme sagsøgeren til skade, herunder i forbindelse med den skønsmæssige fastsættelse af sagsøgerens momstilsvar.

Efter praksis er det ikke påkrævet som betingelse for at lave en skønsmæssig forhøjelse, at der udarbejdes privatforbrugsberegninger, endsige påvises et negativt privatforbrug, jf. f.eks. SKM2004.5.VLR og SKM2004.367.VLR .

Sagsøgeren har i øvrigt ikke godtgjort, at SKATs privatforbrugsberegninger er forkerte. Det bemærkes herved, at bilag 14, der indeholder bemærkninger til SKATs privatforbrugsopgørelse fra sagsøgerens revisor, ikke kan tillægges vægt. Det fremgår, at revisors bemærkninger er baseret på oplysninger, der er fremlagt af sagsøgeren, og som er udokumenterede.

Det er ikke korrekt, når sagsøgeren i processkriftet, side 3, anfører, at der er tale om en fejl, når SKAT har medtaget sagsøgerens køb af en ejendom i privatforbrugsopgørelsen. Af de af sagsøgeren indsendte regnskaber fremgår det, at sagsøgeren angav sin egenkapital til kr. 231.754,- i ultimo 2008, jf. bilag C, side 3, nederst. Af SKATs sagsfremstilling, side 4, næstsidste afsnit, fremgår det imidlertid, at sagsøgerens regnskabsaflæggelse var behæftet med så store differencer i forhold til det bogførte, samt manglende afstemninger til banken og likvide midler, at regnskaberne ikke kunne anvendes. Heller ikke den af sagsøgeren angivne egenkapital kunne derfor danne grundlag for skattemyndighedernes beregninger.

Sagsøgeren erhvervede angiveligt den omhandlende ejendom beliggende ...1, i 2008 til kr. 2.900.000 (tinglyst den 1. januar 2009) gennem optagelse af lån på kr. 2.901.734,- i sagsøgerens private ejendom. Skattemyndighederne valgte derfor ved opgørelsen af sagsøgerens privatforbrug at medtage værdien af sagsøgerens ejendom i primo 2008, jf. bilag C, side 3, femte linje (venstre kolonne), ligesom skattemyndighederne medtog den modsvarende gældsoptagelse til finansieringen heraf i ultimo 2008, jf. bilag C, side 3, femtesidste linje (højre kolonne).

Såfremt sagsøgerens anbringende om, at ejendommens værdi ikke skal medtages i privatforbrugsopgørelsen efterkommes, vil dette være ensbetydende med, at selve lånet til ejendommen tilsvarende skal udgå fra privatforbrugsopgørelsen. I så fald vil resultatet imidlertid være nøjagtig det samme, nemlig at sagsøgeren i 2008 havde et negativt privatforbrug.

Det kan desuden ikke lægges til grund, at sagsøgeren i indkomståret 2008 har optaget et privat lån på kr. 400.000,-. Således er der efter det oplyste ikke udarbejdet lånedokument, og lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkår, rentevilkår m.v., er ikke dokumenteret. Bilag 19-22 udgør i øvrigt ikke dokumentation for, at det påståede lån er tilbagebetalt.

Endvidere har sagsøgeren i replikken, side 6, gjort gældende, at der i indkomståret 2008 var et tab i omsætningen, som var foranlediget af et tyveri af et køretøj til en værdi af ca. kr. 150.000,-, idet sagsøgerens forsikringsselskab nægtede at udbetale erstatning med henvisning til køretøjets lås. Udover en politianmeldelse samt en forsikringsanmeldelse har sagsøgeren som bilag 24 fremlagt en landsretsdom af 13. december 2011, men det fremgår imidlertid ikke af dommen, hvilket køretøj den vedrører. Under alle omstændigheder har sagsøgeren ikke godtgjort, at tyveri af køretøjet har påvirket SKATs afgørelse.

De af sagsøgeren efterfølgende fremlagte bilag 11 og 12, kan ikke danne grundlag for skatteansættelsen, da materialet ikke opfylder gældende regnskabskrav. De nye beregninger er ikke udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, men er derimod resultatet af sagsøgerens nye revisors forsøg på at rekonstruere sagsøgerens momstilsvar. De fremlagte momsafstemninger er hverken udarbejdet på grundlag af en revision eller review af regnskabsgrundlaget, men alene på baggrund af oplysninger indhentet fra sagsøgerens mangelfulde bogføring. Dette er ifølge praksis ikke tilstrækkeligt til at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. også SKM2010.359.BR .

Bemærkningerne fra sagsøgerens nye revisor i bilag 9 er begrænset i så væsentlig grad, at bemærkningerne reelt set er uden indhold.

Vedrørende momstilsvaret 2006 fremgår det af bilag 9, side 1, næstsidste afsnit, at sagsøgerens revisor finder, at sagsøgeren har oplyst kr. 84.761,- for lidt i salgsmoms over for SKAT sammenlignet med det bogførte. Sagsøgerens revisor har imidlertid ikke været i stand til at oplyse årsagen hertil. Endvidere fremgår det af bilag 9, side 1, sidste afsnit, at sagsøgerens revisor finder, at der er en difference på kr. 1.660,- mellem den købsmoms sagsøgeren har oplyst over for SKAT og den bogførte købsmoms.

Vedrørende momstilsvaret 2008 fremgår det af bilag 9, side 2, at sagsøgerens revisor finder, at sagsøgeren har oplyst kr. 44.000,- for lidt i både salgsmoms og købsmoms.

Af bilag 12, underbilag D fremgår det, at fortjenesten på flere af køretøjerne ikke er medtaget i den samlede fortjeneste. Sagsøgerens beregninger indeholder således ikke yderligere udgående moms for så vidt angår de pågældende handler, jf. bilag 12, side 2.

Der er således ingen sammenhæng i de af sagsøgeren fremlagte bilag, og bilagene kan ikke danne grundlag for en opgørelse af sagsøgerens momstilsvar. Heller ikke på denne baggrund er der grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over sagsøgerens indkomst, da sagsøgeren hverken har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at de for sagsøgers virksomhed i årene 2006 og 2008 udfærdigede regnskaber er tilsidesættelige, og at SKAT ved fastsættelsen af sagsøgers momstilsvar for de pågældende år er berettiget til at udøve et skøn, jf. herved opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Sagen drejer sig følgelig om, hvorvidt det af SKAT udøvede skøn har beroet på et fejlagtigt og/eller ufuldstændigt grundlag og/eller om det udøvede skøn er åbenbart urimeligt. Det er uomtvistet, at bevisbyrden herfor påhviler sagsøger.

Således som sagen er oplyst ved såvel parts- og vidneforklaringer som ved den forelagte dokumentation, finder retten, at sagsøger ikke har løftet den ham påhvilende bevisbyrde for, at det af SKAT udøvede skøn for størrelsen af sagsøgers momstilsvar for 2006 og 2008, hviler på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag og/eller er åbenbart urimeligt.

Retten finder herunder, at de af sagsøgers revisor som bilag 10 foretagne beregninger af dækningsgrader og dækningsbidrag vedrørende værkstedsdelen og autosalgsdelen af sagsøgers virksomhed for årene 2006, 2007 og 2008 og de i bilag 11 og 12 beregnede momsafstemninger i 2006 og 2008 ikke i sig selv kan føre til, at det af SKAT foretagne skøn kan tilsidesættes. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at de anførte beregninger efter det oplyste hviler på den af sagsøger foretagne bogføring, som SKAT har fundet tilsidesættelig, herunder fordi der ikke er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.

A og KR har afgivet forklaringer vedrørende et af KR og senere af G1 A/S i 2008 til A ydet lån på 400.000 kr. Der foreligger ikke dokumentation for lånet i form af lånedokument eller lignende, ligesom de afgivne forklaringer på væsentlige punkter herunder fsva. betaling af renter og tilbagebetalingstidspunkt er uoverensstemmende. Retten finder på denne baggrund, at den forelagte dokumentation herunder i form af kontoudtog ikke med fornøden sikkerhed godtgør, at der bestod et låneforhold, som afstedkommer, at det af SKAT foretagne skøn kan tilsidesættes.

Retten finder heller ikke, at det af sagsøger oplyste vedrørende en i 2008 stjålet bil tjener til at godtgøre, at det af SKAT udøvede skøn bør tilsidesættes. Retten bemærker i den forbindelse, at det i Københavns Byrets dom af den 10. februar 2011, som stadfæstet af Østre Landsret den 13. december 2011, er lagt til grund, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilen var bortfjernet ved tyveri. Hertil kommer det af sagsøger forklarede om, at han, før bilen blev stjålet, købte bilen af virksomheden, hvorfor den stod i hans navn.

Retten finder endelig, at SKATs regnskabsmæssige behandling af den af sagsøger i 2008 erhvervede erhvervsejendom sammenholdt med det af revisor OM forklarede herom, ej heller kan føre til tilsidesættelse af det af SKAT skønsmæssigt fastsatte momstilsvar.

Sagsøgte, Skatteministeriet, vil derfor være at frifinde.

Sagsøger, A, skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 40.000 kr. incl. moms. Af sagsomkostningerne udgør 500 kr. udgifter til materialesamling, mens restbeløbet udgør et passende beløb i advokatomkostninger incl. moms. Advokatsalæret er fastsat med udgangspunkt i en sagsgenstand på 361.973 kr. og i henhold til gældende takster, som der ikke er fundet anledning til at fravige.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 v/A skal inden 14 dage fra endelig dom i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 40.000 kr.