Dokumentets metadata

Erhvervsmæssig virksomhed - kunstner - livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond

Kunstneren modtog livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond. Ydelsen tildeles alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten af den hidtidige kunstneriske produktion, og ydelsen er ikke et vederlag for konkrete arbejder eller produkter. Derfor kan ydelsen ikke medregnes som indtægt ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Af den grund kunne der ikke foretages fradrag for de udgifter i kunstnervirksomheden, som ellers ville kunne rummes i indtægten i form af den livsvarige ydelse.Da den livsvarige ydelse ikke kunne medregnes ved opgørelsen af virksomhedens resultat, var der tale om et underskud. Virksomhedens underskud kunne ikke fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eftersom virksomheden ikke havde erhvervsmæssig karakter. Efter oplysningerne om indtægter og udgifter i kunstnervirksomheden lagde Højesteret således til grund, at virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste i forhold til kunstnerens arbejdsindsats. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kunstneren var fagligt kompetent og anerkendt, og at han havde modtaget en række hædersbevisninger og legater m.v., der ikke var vederlag for konkrete arbejder eller produkter og ej heller betinget af fremtidig kunstnerisk indsats.

Parter

A
(Advokat Gitte Skouby)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Søgaard, Jytte Scharling, Niels Grubbe, Michael Rekling og Lars Hjortnæs.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

A har supplerende anført bl.a., at det skaber en formodning for, at hans kunstneriske virksomhed har erhvervsmæssig karakter, at han løbende modtager legater, støtte og hæderspriser fra offentlige myndigheder og fonde for sin kunst.

Legater, den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond og hæderspriser skal alle medregnes i virksomhedens driftsresultat, i det omfang virksomhedens intensitet og rentabilitet inddrages i den samlede vurdering af, om kunstnervirksomheden er erhvervsmæssig.

I det omfang intensitet og rentabilitet inddrages i vurderingen, skal der i medfør af loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. også kompenseres for hans væsentlige erhvervsevnenedsættelse, der medførte, at han fik tilkendt førtidspension med virkning fra 1991. Det kan ske ved at regne pensionen med til virksomhedens indtægter.

Det vil være i strid med langvarig administrativ praksis, hvis hans kunstnervirksomhed ikke anses for at være erhvervsmæssig. Efter praksis skal der lægges vægt på de specielle forhold, der gør sig gældende for kunstnerisk virksomhed, og der bør derfor lægges afgørende vægt på udstillingsvirksomhed og den faglige anerkendelse af kunstneren ved vurderingen af, om en kunstners virksomhed er erhvervsmæssig. Landsskatterettens kendelse fra 1992, hvor As virksomhed blev anerkendt som erhvervsmæssig for så vidt angår indkomståret 1988, er udtryk for denne praksis, idet der blev lagt vægt på hans udstillingsaktivitet og forventede indtægter ved planlagte projekter, mens der ikke blev taget forbehold for, om projekterne faktisk blev gennemført.

Selv hvis kunstnervirksomheden ikke anses for at være erhvervsmæssig, har han krav på fradrag for de udgifter, han har afholdt som led i virksomheden. Det skyldes, at virksomheden har givet overskud i de pågældende indkomstår, idet den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond ligesom andre former for erhvervsstøtte og legater, der gives på grund af de kunstneriske aktiviteter, skal anses som en indtægt i virksomheden. Det er uden betydning, at den livsvarige ydelse ikke direkte udgør et vederlag for en modydelse, idet det er tilstrækkeligt, at den udspringer af hans talent og kunstneriske aktiviteter. Det er vilkårligt, når skattemyndighederne udelukker skattepligtige indtægter som den livsvarige ydelse fra virksomhedsindkomsten, selv om der er tale om helt sædvanlige indtægter i kunstnerisk virksomhed, der har til formål at støtte den kunstneriske skabelsesproces.

Skatteministeriet har supplerende anført bl.a., at det fremgår af Statens Kunstfonds motivering af fondens indstilling af A til den livsvarige ydelse, at han er en af landets mest konsekvente ikke-kommercielle originale kunstnere.

Indtægter kan kun medregnes til virksomhedsindkomsten, hvis indtægten har karakter af et vederlag for ydelser, der i indkomståret er udført som led i virksomheden. Den livsvarige ydelse skal derfor ikke medregnes, idet ydelsen var fuldstændig uafhængig af As kunstneriske aktiviteter i de omhandlede indkomstår 2005 og 2006 og i øvrigt også fremover.

Landsskatterettens kendelse i den foreliggende sag er ikke udtryk for en ændring af mangeårig administrativ praksis om, hvornår en virksomhed er erhvervsmæssig, og den stemmer med talrige domme. Det er ikke tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden for, at kendelsen fraviger en administrativ praksis, at A har kunnet finde enkelte forkerte landsskatteretskendelser vedrørende kunstnere.

Landsskatterettens, kendelse fra 1992, hvor han fik anerkendt sin virksomhed som erhvervsmæssig, kan ikke tillægges betydning, idet den byggede på oplysninger om fremtidige indtægter, som efterfølgende i vidt omfang viste sig ikke at holde stik.

Betingelserne for at anse en virksomhed for erhvervsmæssig er de samme, uanset om indehaveren har nedsat erhvervsevne eller ej, og der er ikke grundlag for at lempe betingelserne, fordi indehaveren er syg. I øvrigt synes As nedsatte erhvervsevne ikke at have medført nogen begrænsninger i hans kunstneriske aktiviteter.

Supplerende sagsfremstilling

A blev med virkning fra 1991 tilkendt forhøjet almindelig førtidspension, idet hans erhvervsevne fandtes at være nedsat med mindst halvdelen.

A blev i 2005 af Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunster tildelt G1 Kunstnerlegat for 2005 på 90.000.kr. Af akademiets brev af 10. oktober 2005 til A fremgår bl.a., at legatet ifølge legatets fundats gives udelukkende som anerkendelse af modtagerens fortjenester, og at hæderslegatet ikke er skattepligtigt.

I 2006 blev A af Kunstrådet efter ansøgning tildelt 25.000 kr. til projektet/udstillingen "...". Det fremgår af As ansøgning af 26. januar 2006, at projektet/udstillingen var et projekt på hans adresse, hvor yngre kunstnere fra udlandet skulle komme med henblik på, at der kunne ske en slags opsamling af ideer fra hele verden, og de ansøgte midler skulle anvendes til løn og transport, annoncering, indkøb af telt, forplejning og tryksager.

I en udtalelse af 30. november 2012 afgivet af museumsdirektør SG fra G2, til As advokat hedder det bl.a.:

"...

G2 er et statsanerkendt kunstmuseum i ...1 (tidligere hed museet G2x). G2 har en stor samling på næsten 4000 værker af dansk og udenlandsk kunst. Museet ejer 45 værker af A.

G2 har i øjeblikket As ... i deponering. Det store værk med omkring 18.000 værker er genstand for et 3-årigt ph.d. projekt, hvor As værk er sat i et internationalt perspektiv. Forskningsprojektet er støttet med 1.000.000 af Ny Carlsbergfondet og bliver varetaget af MT, der er indskrevet ved Aarhus Universitet.

G2 har til hensigt at erhverve værket. Da det store værk er vurderet til kr. 1.000.000 kræver en sådan erhvervelse ekstern støtte. Vi har derfor til hensigt at søge både private og offentlige fonde om støtte til erhvervelsen i 2013. Det er af meget stor betydning for os, at vi kan indlemme dette vigtige værk i vores samling. I 2013 vil vi derfor både søge Kulturstyrelsen og Ny Carlsbergfondet om støtte til denne vigtige erhvervelse.

..."

Til brug for Højesteret har parterne udarbejdet følgende oversigt over relevante indtægter og udgifter i perioden 1999-2010:

De tilskud på i alt 230.000 kr., som A modtog i 2010, vedrører et bogprojekt (200.000 kr.) og et udstillingsprojekt i ...1 (30.000 kr.).

Om ydelser efter lov om Statens Kunstfond

§ 1, stk. 1, § 2, § 4, stk. 1 og 3, og § 5, stk. 1, indledningen, og stk. 5, i lov om Statens Kunstfond (lovbekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011) lyder således:

"...

§ 1. Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst.

...

§ 2. Fondens midler anvendes til følgende formål:

1.	Ydelser til kunstnere inden for de af § 1, stk. 2, omfattede kunstarter.
2.	Indkøb af bildende kunst, kunsthåndværk og kunstnerisk formgivne arbejder.
3.	Afholdelse af udgifter til billedkunst i det offentlige rum i og omkring statens bygninger og anlæg samt ydelse af tilskud til billedkunst i det offentlige rum i og omkring kommunale bygninger eller andre for offentligheden eller videre kredse tilgængelige bygninger og anlæg.
4.	Andre foranstaltninger, der er egnede til at opfylde fondens formål.
5.	Støtte til efterladte efter kunstnere inden for de af § 1, stk. 2, omfattede kunstarter.

...

§ 4. Til at administrere fondens midler nedsættes 2 udvalg for den bildende kunst, 1 udvalg for den litterære kunst, 2 udvalg for tonekunsten, heraf 1 udvalg for den klassiske musik og 1 udvalg for den rytmiske musik, 1 udvalg for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning, 1 udvalg for arkitekturen og 1 udvalg for film- og scenekunsten. Af udvalgene for bildende kunst administrerer det ene de fondsmidler, der beregnes til anvendelse efter § 2, nr. 3, og det andet de midler, der i øvrigt er beregnet anvendt til den bildende kunst.

...

Stk. 3. Udvalgene administrerer selvstændigt de fondsmidler, der er tillagt dem.

...

§ 5. Der nedsættes et repræsentantskab til at følge fondens virksomhed. Repræsentantskabet udpeges således:

...

Stk. 5. Repræsentantskabet afgiver indstilling til kulturministeren om de ydelser, der bør søges tillagt kunstnere for livstid. Forslag om disse ydelser optages på de årlige finanslove.

..."

§ 2, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, § 3, stk. 2, 1. afsnit, og stk. 3, § 11, stk. 1 og 2, § 12 og § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om Statens Kunstfond m.v. (bekendtgørelse nr. 119 af 16. februar 2009) lyder således:

"...

Kapitel 2.

Udvalgene

§ 2. Der nedsættes to udvalg for den bildende kunst, et udvalg for den litterære kunst, to udvalg for tonekunsten, heraf et udvalg for den klassiske musik og et udvalg for den rytmiske musik, et udvalg for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning, et udvalg for arkitekturen og et udvalg for film- og teaterkunsten. Disse udvalg administrerer selvstændigt fondens midler.

...

Stk.2. Kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent er afgørende for tildeling af ydelser til kunstnere.

§ 3.

...

Stk. 2. De midler, der er bestemt til billedkunst i det offentlige rum i henhold til lov om Statens Kunstfond, § 2, nr. 3, skal fortrinsvis anvendes til projektering og udførelse af kunstværker i og ved nybygninger og anlæg i samarbejde mellem arkitekt og billedkunstner samt til tilvejebringelse af kunstværker i forbindelse med allerede opførte bygninger og anlæg. Herudover kan fonden bidrage til, at der udskrives åbne eller lukkede konkurrencer eller udarbejdes skitseforslag. Der kan i begrænset omfang ydes tilskud til udførelse af allerede projekterede kunstværker. Ligeledes kan der i begrænset omfang ydes tilskud til indkøb af kunstværker til udsmykning i og ved bygninger og anlæg. I særlige tilfælde kan fonden afholde udgifter til udsmykninger udført af udenlandske kunstnere.

...

Stk. 3. Indkøb af billedkunst kan foretages såvel på udstillinger som direkte hos kunstnere. Støtte til billedkunstnere kan ydes som stipendier i perioder af indtil 3 år, arbejds- og rejselegater og præmieringer samt andre ydelser, der sigter på at opretholde og fremme billedkunstneres produktion. Endvidere anvendes efter bestyrelsens bestemmelse et beløb som støtte til efterladte efter billedkunstnere.

...

Kapitel 4.

De livsvarige ydelser på finansloven

§ 11. Livsvarig ydelse på finansloven kan tildeles skabende kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstnere. Tildeling sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion.

Stk2. Tildeling af livsvarig ydelse på finansloven foretages af Kulturministeriet efter indstilling fra repræsentantskabet for Statens Kunstfond og efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg.

...

§ 12. Efterindtægt af de livsvarige ydelser ydes til de efterladte efter de kunstnere, hvem ydelserne er tillagt, inden for det omfang, i hvilket efterindtægt ydes afdøde statstjenestemænds efterladte.

§ 13. Efterladte efter kunstnere, der indtil deres død har oppebåret livsvarig ydelse på finansloven, kan med Finansministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde tildeles en understøttelse på finansloven.

..."

I bemærkningerne til forslag til lov om Statens Kunstfond fremsat den 4. november 1977 (Folketingstidende 1977-78, till. A, sp. 1447ff) hedder det bl.a.:

"...

Til § 2

Der har fra forskellig side været fremsat forslag om, at statens støtte til kunstnere først og fremmest skulle ydes i form af arbejdsopgaver, bestillingsværker o. lign., således at der blev tale om en direkte betaling for levering af en kunstnerisk præstation i stedet for støtte i form af legatydelser og ydelser på finansloven. Imidlertid er det allerede efter de gældende ordninger således, at en stor del af de statslige ydelser til kunstnerne netop ydes på denne måde. Inden for fondets område gælder det således finansieringen af udsmykningsopgaver samt indkøb af kunst. Det vil næppe være praktisk gennemførligt eller rigtigt med et system, der udelukkende bestod af støtte i form af arbejdsopgaver, dels fordi det ikke i større omfang vil kunne finde anvendelse på det litterære område og tonekunstområdet, dels fordi den kunstneriske produktion ofte indebærer en langvarig proces, hvor netop arbejdslegaterne og de livsvarige ydelser er nødvendige for at give kunstneren den fornødne arbejdsro. I øvrigt må også arbejdslegaterne betragtes som en form for vederlag til kunstneren for samfundets mere generelle nytte af den kunstneriske produktion. Ministeriet, finder det derfor rigtigt at fastholde lovens fleksible støttesystem med stipendier af forskellig art, indkøb af billedkunst og udsmykninger, præmieringsordninger m.v.

...

Man finder det således også rigtigst at overlade de sagkyndige udvalg i de enkelte tilfælde at træffe afgørelse om, hvor mange og med hvilke beløb de 3-årige stipendier skal uddeles, idet man dog ved uddelingerne bør lægge til grund, at ideen bag de 3-årige stipendier er, at kunstneren i en periode skal kunne leve uden at behøve at skaffe sig indtægter ved ikke-kunstnerisk virksomhed.

Med hensyn til ydelserne til ældre fortjente billedkunstnere og ydelserne til efterladte har det været overvejet at udskille disse mere socialt betonede ydelser fra fondets virksomhed. Man har imidlertid ikke ment det rigtigt, at foreslå loven ændret på dette punkt på nuværende tidspunkt, men spørgsmålet må tages op til overvejelse i forbindelse med en eventuel ændring af de almindeligt gældende regler i samfundet for alderspension.

...

Ministeriet har overvejet de forskellige forslag, herunder også muligheden for at ophæve begrebet livsvarig ydelse og omdanne disse ydelser til flerårige arbejdsstipendier til samme kreds af kunstnere, som nu kan få hædersgave eller statsydelse. Med en sådan ordning ville man skabe en parallel til den ordning, man har med arbejdslegater til yngre kunstnere. Ordningen vil imidlertid ikke give kunstneren tilstrækkelig tryghed til, at han vil kunne tilrettelægge sit arbejde over en længere periode. Det forekommer heller ikke rimeligt, at samfundet støtter kunstneren i hans mest frugtbare arbejdsperiode og derefter slår hånden af ham og henviser ham til i en høj alder at søge nyt arbejde og nyt levebrød.

I Danmark kan kun ganske få kunstnere leve af deres kunstneriske produktion. Det er et arbejde og en profession at være kunstner, men det er en kendsgerning, at det ikke er et erhverv, som sikrer sin udøver en rimelig indkomst. Med de livsvarige ydelser har man derfor ønsket at give kunstneren sikkerhed for en vis varig indtægt og skabe et grundlag, hvorpå han kan opbygge en stabil indtægt.

De livsvarige ydelser må ses som en fortjent og rimelig betaling for samfundets anvendelse af kunstneren og de af ham skabte samfundsværdier. Samfundet skylder ham en grundløn for den skabende indsats, som måske ikke i dag kan vurderes økonomisk eller samfundsmæssigt, men som vil være en del af den kulturarv, som kommende generationer skal leve videre på.

Den sikkerhed, der ligger i, at ydelsen er livsvarig, har også gang på gang været fremhævet af kunstnerne som noget meget betydningsfuldt.

Erfaringerne viser i øvrigt, at tildeling af livsvarig ydelse har givet stødet til, at en skabende kunstner har opgivet en fast stilling for helt at kunne hellige sig sin kunst, har givet livsmod og tryghed, der har betydet fornyet skabende samt givet en række kunstnere en bedre og mere betrygget tilværelse.

På dette grundlag mener man, at det er rigtigt, at man fortsat bør have en eller anden form for livsvarig kunstnerstøtte til landets betydeligste kunstnere.

Den nuværende ordning med opdeling i hædersgaver og statsydelser giver mulighed for at tildele samfundets særlige anerkendelse i form af hædersgaver til kunstnere, der har præsteret noget ekstraordinært. Ordningen, hvor ydelserne udbetales uden hensyntagen til kunstnernes indtægter, er enkel at administrere. Man undgår at skulle kontrollere kunstnernes indtægter, hvilket vil være nødvendigt ved enhver form for indtægtsreguleret ydelse.

Imidlertid har man ment at måtte tage til efterretning den kritik, der har været af, at disse ydelser i visse tilfælde er blevet ydet kunstnere med betydelige indtægter, således at man vil forsøge gennemført en nyordning, der i et vist omfang tager hensyn til kunstnerens indtægt ved ydelsens udbetaling. Samtidig har man ment det rigtigt, som foreslået af Wechselmann-udvalget, at erstatte hædersgaverne og statsydelserne af en fælles livsvarig ydelse, som fastsættes til 6.000 kr. plus tillæg, for tiden ca. 35.500 kr. Herved ligestilles kunstnerne, og tildeling sker efter de gældende kriterier for tildeling af statsydelse, d. v. s. at kunstneren skal have en sådan produktion bag sig, at han har placeret sig afgørende som kunstner, normalt i 40-50-årsalderen.

Den foreslåede nyordning kan i øvrigt skitseres således:

Hædersgaverne bortfalder, og det frigjorte beløb anvendes til statsydelser.

Statsydelsen fastsættes til 6.000 kr. plus tillæg - pr. 1: april 1977 ca. 35.500 kr.

Statsydelserne tildeles efter de gældende kriterier med hensyn til kunstnerisk kvalitet og produktion, altså uafhængigt af økonomiske forhold.

Ydelsen er livsvarig, og den stedfundne vurdering af kunstnerisk kvalitet og produktion kan ikke ændres.

Udbetaling afhænger af indtægtsforhold, dog således at der altid kommer en minimumsydelse på 1.000 kr. plus tillæg, pr. 1. april 1977 ca. 5.900 kr. til udbetaling. Den resterende del af ydelsen er indtægtsreguleret, således at den del af kunstnerens "anden indtægt", der overstiger et nærmere fastsat beløb, kommer til afkortning i ydelsen med et beløb på en vis procent af indtægten.

..."

Højesterets begrundelse og resultat

Fire dommere - Poul Søgaard, Jytte Scharling, Michael Rekling og Lars Hjortnæs - udtaler: Sagen angår, om A er berettiget til at fratrække udgifter afholdt i 2005 og 2006 som led i sin kunstnervirksomhed i sin skattepligtige indkomst for disse indkomstår.

A har gjort gældende, at hans livsvarige ydelse på finansloven, jf. lov om Statens Kunstfond, skal medregnes ved opgørelsen af hans indtægter ved kunstnervirksomheden, hvad enten denne anses som erhvervsmæssig eller ikke erhvervsmæssig.

Som anført af landsretten tildeles livsvarig ydelse på finansloven i medfør af lovgivningen om Statens Kunstfond alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten af den hidtidige kunstneriske produktion, og ydelsen er ikke et vederlag for konkrete arbejder eller produkter. Når tildelingen af livsvarig ydelse er besluttet, udbetales ydelsen således uden nogen sammenhæng med, hvilke kunstneriske aktiviteter modtageren måtte udføre. På. denne baggrund tiltræder vi, at den livsvarige ydelse ikke kan anses som en indtægt, der er erhvervet ved driften af As kunstnervirksomhed, herunder i indkomstårene 2005 og 2006.

A har dernæst gjort gældende, at hans kunstnervirksomhed var erhvervsmæssig i 2005 og 2006, hvilket i givet fald indebærer, at han i medfør af statsskattelovens regler er berettiget til at fratrække nettoudgifterne ved kunstnervirksomheden i sin øvrige skattepligtige indkomst for disse år.

Som anført af landsretten følger det af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, at virksomheden dels må have et vist omfang, dels må være etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. I administrativ praksis lægges der ved vurderingen af, om disse kriterier er opfyldt ved kunstnerisk virksomhed, vægt på, at den personlige indsats er det væsentligste aktiv, og at der typisk vil være en glidende overgang fra, at virksomheden anses for at være hobbyvirksomhed til, at virksomheden anses for at være erhvervsmæssig.

Som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende for kunstnervirksomhed, kan der således oftere end ellers være tvivl om, hvorvidt der ved virksomheden opnås eller er udsigt til at opnå et rimeligt vederlag for kunstnerens arbejdsindsats i virksomheden. I administrativ praksis er der i sådanne tvivlstilfælde bl.a. blevet lagt vægt på virksomhedens omfang, om kunstneren har deltaget i udstillinger samt på kunstnerens faglige baggrund.

Efter oplysningerne om indtægter og udgifter i As kunstnervirksomhed gennem årene tiltræder vi, at kunstnervirksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste i forhold til hans arbejdsindsats. Virksomheden kan derfor ikke anses som erhvervsmæssig i de omhandlede indkomstår, idet vi finder, at der ikke ved vurderingen heraf kan lægges vægt på oplysningen fra efteråret 2012 om, at museet G2 agter at ansøge om midler, der i givet fald vil gøre det muligt for museet at købe hans deponerede ... samling. Ved vurderingen kan der heller ikke lægges vægt på As modtagelse af andre hædersbevisninger og legater mv., der ikke er vederlag for konkrete arbejder eller produkter eller betinget af en bestemt fremtidig kunstnerisk indsats.

Det kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat, at A er en fagligt kompetent, dygtig og anerkendt kunstner, og at han har deltaget på adskillige udstillinger mv.

Vi finder det endvidere ikke godtgjort, at As nedsatte erhvervsevne har haft en sådan betydning for hans kunstneriske aktiviteter, at det kan føre til et andet resultat.

Vi stemmer herefter for at stadfæste dommen.

Dommer Niels Grubbe udtaler:

Det er ubestridt, at A er en fagligt kompetent, dygtig og anerkendt kunstner, og han har således de fornødne faglige kvalifikationer til at drive den kunstneriske virksomhed, som sagen angår. Det er endvidere ubestridt, at virksomheden har det fornødne arbejdsmæssige omfang til at kunne anerkendes som erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgsmålet er herefter om virksomhedens økonomiske omfang og rentabilitet er tilstrækkeligt til, at den skattemæssigt må anerkendes som en erhvervsvirksomhed.

Ved bedømmelsen heraf må det tillægges vægt, at der for kunstnerisk virksomhed af en art som den foreliggende kun i beskedent omfang opnås direkte vederlag for konkrete arbejder eller produkter, men at der, hvis virksomheden efter en periode opnår anerkendelse, oppebæres indtægter fra private fonde og staten i form af tilskud til projekter, stipendier, arbejdslegater, præmieringer og hæderslegater, jf. bl.a. lov om Statens Kunstfond § 2, nr. 1, og bekendtgørelse om Statens Kunstfond § 3, stk. 3. Tildeling af sådanne ydelser afhænger af kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent, jf. kunstfondsbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Ydelserne er ikke begrundet som vederlæggelse af en bestemt gennemført produktion eller betinget af en bestemt fremtidig indsats. Dette skyldes, at den kunstneriske produktion ofte indebærer en langvarig proces, hvor sådanne ydelser er nødvendige for at give kunstneren den fornødne arbejdsro, og har sammenhæng med at de må betragtes som vederlag til kunstneren for samfundets mere generelle nytte af den kunstneriske produktion, jf. bemærkningerne til § 2 i lovforslaget til kunstfondsloven (Folketingstidende 1977-78, till. A, sp. 1460). Jeg finder på denne baggrund, at sådanne ydelser er klart relateret til den kunstneriske virksomhed, selv om de ikke er vederlag for konkrete arbejder eller produkter, og at de derfor må tages i betragtning ved vurderingen af virksomhedens økonomiske omfang og rentabilitet. For visse af sådanne ydelser gælder, at de som hædersgaver er skattefri for modtageren. Dette forhold bevirker efter min opfattelse ikke, at de skal holdes ude ved en bedømmelse af virksomhedens økonomiske omfang og rentabilitet.

De livsvarige ydelser på finansloven, der kan tildeles i medfør af kunstfondsbekendtgørelsens § 11, gives til kunstnere, der på baggrund af deres hidtidige produktion har placeret sig afgørende som kunstnere, og tildeles alene på grundlag af kvaliteten i deres kunstneriske produktion. Ligesom de ovennævnte andre ydelser på området er de ikke vederlæggelse af en bestemt gennemført produktion eller betinget af en bestemt fremtidig indsats, men de gives ligesom dem med henblik på at give kunstneren den fornødne arbejdsro (Folketingstidende 1977-78, till. A, sp. 1460). Det har været overvejet at omdanne de livsvarige ydelser til flerårige arbejdsstipendier. En sådan ordning er imidlertid fravalgt, fordi den ikke vil give kunstneren tilstrækkelig tryghed til, at han vil kunne tilrettelægge sit arbejde over en længere periode. Med de livsvarige ydelser har man ønsket at give kunstneren sikkerhed for en vis varig indtægt og skabe et grundlag, hvorpå han kan opbygge en stabil indtægt (Folketingstidende 1977-78, till. A, sp. 1463-64). Jeg finder på denne baggrund, at også de livsvarige ydelser er klart relateret til den kunstneriske virksomhed, og at også de derfor må tages i betragtning ved vurderingen af virksomhedens økonomiske omfang og rentabilitet. Det forhold, at de ydes livsvarigt, kan efter min opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Ved bedømmelsen af en kunstnerisk virksomheds økonomiske omfang og rentabilitet må det endvidere efter min opfattelse tages i betragtning, at indtægterne ofte er stærkt svingende fra år til år, og at der ofte alene forventes en beskeden vederlæggelse af arbejdsindsatsen. Det fremhæves således i bemærkningerne til § 2 i lovforslaget til kunstfondsloven, at det er et arbejde og en profession at være kunstner, men at det ikke er et erhverv, der sikrer sin udøver en rimelig indkomst (Folketingstidende 1977-78, till. A, sp. 1464).

A opgav i 1990 sit deltidsarbejde, fordi han ville være fuldtidskunstner og for så vidt for at leve af sin kunst. I en årrække derefter har virksomheden ikke haft tilstrækkeligt økonomisk omfang og rentabilitet til at kunne betegnes som erhvervsmæssig. I de senere år op til 2005 og 2006 har den imidlertid efter min opfattelse haft et tilstrækkeligt økonomisk omfang, når der tages hensyn til indtægter i form af arbejdsydelser og hæderslegater, og jeg finder, at den i hvert fald i 2005 og 2006 har haft en sådan rentabilitet, at den skattemæssigt må anerkendes som erhvervsmæssig.

Jeg stemmer derfor for at tage As påstand til følge. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.