Dokumentets metadata

Dokumentets dato:18-12-2012
Offentliggjort:10-01-2013
SKM-nr:SKM2013.26.SR
Journalnr.:12-0197470
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Værgemål blev ikke anset for momspligtigt

Skatterådet bekræfter, at spørgers hverv som værge ikke er momspligtigt.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers hverv som værge ikke er momspligtigt?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger blev i 2010 beskikket som fast værge af statsforvaltningen.

Spørger har fremsendt kopi af brev fra statsforvaltningen, hvorved hun antages som værge. I brevet er oplyst, at ansættelsen gælder indtil videre, idet statsforvaltningen dog kan bestemme, at hvervet som fast værge skal opslås ledigt, eller skal ophøre hvert 5. år efter antagelsen.

Det er videre oplyst i brevet, at om vilkårene for antagelsen, vederlag m.v. henvises der til bekendtgørelse af 11. december 2003, cirkulæreskrivelse af 24.10.1996 om antagelse af faste værger og seneste cirkulæreskrivelse fra Civilstyrelsen om regulering af vederlag m.v.

Spørger modtager honorar for sit arbejde som beskikket værge i henhold til bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december 2003, og disse honorarer beskattes som B-indkomst. Spørgers hovedbeskæftigelse er ansættelse som jurist.

Spørger er beskikket som værge i henhold til Værgemålsloven, lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007.

Personkredsen, der kan få beskikket en værge, fremgår af lovens § 1, og §§ 5-6, beskikkelsen af værger af §§ 11-12, værgens opgaver af §§ 24-25 og værgens vederlag af § 32. Spørger har vedlagt bilag med nævnte bestemmelser.

I langt de fleste tilfælde er det et familiemedlem, der beskikkes som værge. I de tilfælde, hvor spørger bliver beskikket som værge, er det for en for hende ukendt person, som enten ikke har familie, eller ikke har familie, som ønsker at være værge.

Hvervet som værge har nogen karakter af social forsorg, idet personen under værgemål kan have brug for hjælp til ansøgning om diverse ydelser, hjælp til indkøb af diverse løsøre, tøj m.v., hjælp til kontakt til familien, beslutning om flytning etc. Derudover er værgen oftest ansvarlig for økonomien og i de fleste tilfælde regnskabspligtig. At være ansvarlig for økonomien indebærer ud over at varetage den daglige økonomi at søge gældssanering, aftale akkordordninger eller afbetalingsordninger med diverse kreditorer, salg af fast ejendom m.v.

Statsforvaltningen betaler honoraret, hvis personen under værgemål ikke har midler til det. Som hovedregel anses personen under værgemål for at være uden midler, hvis indtægten er under ca. 168.000 kr., og der ikke er en formue over 75.000 kr. Cirka en tredjedel af spørgers honorarer betales af Statsforvaltningen.

Spørger har p.t. ( ) værgemål fordelt således:

( ) værgemål er børn og unge under 18 år, hvor spørger midlertidigt er tillagt forældremyndigheden. Vederlaget betales af statsforvaltningen. Det faste vederlag udgør 9.400 kr. årligt pr. barn.

( ) værgemål er udelukkende vedrørende formue. Vederlaget betales af personen under værgemål. Det faste vederlag udgør 2.950 kr. årligt pr. person.

( ) værgemål vedrører økonomiske forhold. Vederlaget betales i to tilfælde af Statsforvaltningen. De øvrige ( ) værgemål betales af pågældende person. Tre af personerne er ved dom frataget den retlige handleevne, og det giver yderligere udfordringer i form af at annullere indgåede afbetalingsaftaler med diverse teleselskaber. Det faste vederlag udgør 5.900 kr. årligt pr. person.

( ) værgemål vedrører personlige og økonomiske forhold. Vederlaget betales i ét tilfælde af Statsforvaltningen, og de øvrige af de pågældende personer. Det faste vederlag udgør 9.400 kr. pr. person.

De nævnte beløb er eksklusiv moms.

Det er meget forskelligt, hvor omfattende hvervet er i de enkelte værgemål. Selv i værgemål, der udelukkende omfatter formue, kan spørger blive inddraget i personlige forhold, deltagelse i møder med advokat m.v.

Udover honorarer betaler personen under værgemål eller Statsforvaltningen de udgifter, som spørger har ved hvervet i form af kørsel (statens lave takst), porto, telefon, udlæg af enhver art. Spørger har således ingen udgifter i forbindelse med varetagelse af hvervet, som hun ved momsregistrering vil kunne hjemtage moms af.

Det er statsforvaltningen og i nogle tilfælde domstolene, der beskikker spørger som værge. Spørger har ingen mulighed for selv at påvirke, hvor mange, hun er værge for, og hun kan ikke foretage markedsføring for at få flere værgemål.

Nedenfor findes uddrag af værgemålsloven og bekendtgørelsen, idet de bestemmelser, som beskriver hvervets omfang og karakter, er søgt gengivet.

Værgemålsloven (lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20/08/2007)

Værger

§ 11. I forbindelse med afgørelser om værgemål skal der beskikkes en værge.

§ 12. Beskikkelsen fratages værgen, hvis denne misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål.

Stk. 2. Beskikkelsen bortfalder, hvis værgen selv kommer under værgemål efter reglerne i dette kapitel.

Saglig kompetence

§ 14. Statsforvaltningen foretager værgebeskikkelse og ændring heraf. I forbindelse med dom om værgemål eller kendelse om foreløbig afgørelse om værgemål foretages beskikkelse dog af den ret, der afsiger dommen eller kendelsen.

Værgens opgaver

§ 24. Værgen skal inden for hvervets omfang varetage interesserne for den, der er under værgemål.

§ 25. Værgen skal sørge for, at formuen bevares og giver rimeligt udbytte.

Stk. 2. Værgen skal sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Forældre kan som værger anvende barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets stilling, jf. lov om forældremyndighed og samvær § 2, stk. 3. Er indtægterne ikke tilstrækkelige, kan værgen under hensyn til værgemålets karakter bruge af formuen i passende omfang med statsforvaltningens godkendelse, jf. § 39.

Stk. 3. Hvis værgen finder det forsvarligt, at den, der er under værgemål, sørger for sine egne behov, kan værgen overlade denne penge til egen rådighed til dette formål.

Medindflydelse

§ 26. Værgen skal spørge den, der er under værgemål, før der træffes beslutning i vigtigere anliggender. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende er under 15 år, hvis denne ikke forstår sagens betydning, eller hvis dette ikke kan ske uden betydelig vanskelighed.

Stk. 2. Er den, der er under værgemål, gift, og finder § 33, stk. 1, ikke anvendelse, skal værgen tillige indhente en erklæring fra ægtefællen, medmindre de er separerede.

Tilsyn

§ 28. Statsforvaltningerne og forvaltningsafdelingerne, jf. § 35, stk. 1, fører tilsyn med værgerne. Justitsministeren fastsætter regler herom.

§ 29. Værgen skal sørge for, at der aflægges regnskab over forvaltningen af formue og anvendelsen af indtægter. Justitsministeren fastsætter regler herom.

§ 30. Justitsministeren kan fastsætte regler om værgens pligt til at indhente godkendelse fra statsforvaltningen, herunder til dispositioner over indtægten, jf. § 25, stk. 2, og formuen, jf. § 39, og til stiftelse af gæld.

Værgens erstatningsansvar

§ 31. Tilsidesætter værgen sine forpligtelser, er denne erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.

Værgens vederlag m.v.

§ 32, stk. 1 Værgen kan få nødvendige udlæg dækket og i den udstrækning, det er rimeligt, tillægges vederlag for sit arbejde. Beløbene, der fastsættes af statsforvaltningen, betales af den, der er under værgemål, eller, hvis denne ikke har midler, af statsforvaltningen. Formuens forvaltning og anbringelse m.v.

Formuen ved værgemålets iværksættelse og ved arv

§ 34. Formuen kan bevares i den form, den havde, da værgemål blev iværksat.

Stk. 2. Arv, der tilfalder en person under værgemål, kan bevares i den form, hvori den udlægges på skiftet.

Forvaltning

§ 35. Kontante midler, aktier, obligationer, pantebreve og andre værdipapirer omfattet af et værgemål skal bestyres i en forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut, som justitsministeren har godkendt hertil, jf. dog stk. 2, § 37 og § 38.

Stk. 2. Værgen forvalter

1) faste ejendomme, løsøre, fordringer på naturalydelser og andre aktiver, der ikke bestyres i en forvaltningsafdeling efter stk.1, og

2) beløb under en størrelse, som justitsministeren fastsætter.

Stk. 3. Værgen skal sørge for, at midler omfattet af stk. 1 indleveres til en forvaltningsafdeling, og kan ikke kvittere for modtagelsen heraf.

Anbringelse

§ 36. Kontante midler omfattet af et værgemål skal indsættes i en forvaltningsafdeling, jf. § 35, stk. 1, eller i et pengeinstitut, jf. § 35, stk. 2, nr. 2, eller anbringes i aktiver, som giver betryggende sikkerhed.

Gaver og friarv

§ 37. Ved gaver til personer under værgemål finder reglerne i §§ 28-30, § 35, stk. 1, § 36 og § 39 kun anvendelse, hvis giveren har bestemt det.

§ 38. Ved testamente kan arvelader bestemme, at reglerne i §§ 28-30, § 35, stk. 1, § 36 og § 39 ikke skal finde anvendelse på friarv.

Formueforbrug

§ 39. Værgen skal have statsforvaltningens godkendelse til forbrug af formue, der er omfattet af et værgemål. Dette gælder uanset, hvorledes aktiverne forvaltes.

Bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (bekendtgørelse nr. 1075 af 11/12/2003)

Faste værger

Antagelse

§ 8. Statsamtet antager efter ansøgning et antal personer (faste værger), der er villige til at lade sig beskikke som værger. Antallet af faste værger fastlægges af det enkelte statsamt på grundlag af en vurdering af behovet.

Stk. 2. Ansøgninger til ledige stillinger som faste værger kan indkaldes ved opslag i den lokale presse. Opslag kan endvidere ske i fagtidsskrifter eller på anden måde, der er egnet til at sikre, at der kan antages det fornødne antal egnede personer.

§ 9. Antagelse som fast værge sker indtil videre, medmindre statsamtet bestemmer andet.

Stk. 2. Statsamtet kan bestemme, at hvervet som fast værge skal opslås ledigt eller ophøre hvert femte år efter antagelsen. Statsamtet underretter den faste værge om en beslutning herom.

§ 10. Antagelse som fast værge medfører pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, som det statsamt, der har antaget værgen, tildeler den pågældende. Statsamtet kan, når der foreligger særlige grunde, efter anmodning fra en fast værge undlade at beskikke denne.

Ophør

§ 11. Hvervet som fast værge bortfalder

1) 3 måneder efter, at statsamtet har truffet bestemmelse efter § 9, stk. 2,

2) ved udløbet af en tidsbegrænset antagelse,

3) ved udgangen af den måned, hvori den faste værge fylder 70 år,

4) når den faste værge begærer sig fritaget for hvervet, eller

5) når den faste værge anmelder betalingsstandsning eller kommer under konkurs.

Stk. 2. Statsamtet kan fratage en fast værge hvervet, hvis den pågældende

1) i længere tid er fraværende på grund af sygdom, eller

2) der foreligger andre særlige grunde.

Stk. 3. Statsamtet fratager en fast værge hvervet, hvis værgen gentagne gange eller groft har tilsidesat sine pligter som værge.

Stk. 4. Bortfald eller fratagelse af hvervet som fast værge medfører ikke, at beskikkelse som værge i det enkelte værgemål ophører, medmindre der træffes afgørelse om fratagelse af beskikkelsen efter værgemålslovens § 12.

Værgens vederlag m.v.

Faste og andre professionelle værger

§ 12. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold for den, der er under værgemål, 4.500 kr. ekskl. moms årligt. Statsamtet kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede.

Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges et vederlag på op til 4.900 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet, herunder for udarbejdelse af fortegnelse over aktiver og passiver m.v., jf. § 3 i værgemålsbekendtgørelsen. Statsamtet kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget.

Stk. 3. De i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2005 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100.

§ 13. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle personlige forhold for den, der er under værgemål, 5.300 kr. ekskl. moms årligt. Statsamtet kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede.

Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges et vederlag på op til 2.000 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet. Statsamtet kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget.

Stk. 3. De i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2005 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100.

§ 14. Omfatter et værgemål alle økonomiske og personlige forhold for den, der er under værgemål, eller er et værgemål begrænset, herunder tidsbegrænset, jf. værgemålslovens § 5, stk. 3, og § 8, stk. 2, fastsættes vederlaget til den faste værge skønsmæssigt på grundlag af arbejdets omfang og værgemålets karakter. Vederlaget fastsættes indtil videre.

§ 15. Reglerne i §§ 12-14 finder efter ansøgning tilsvarende anvendelse for værger, som har påtaget sig hvervet som værge i kraft af deres profession (andre professionelle værger).

Udlæg

§ 17. Statsamtet kan i fornødent omfang kræve dokumentation for værgens nødvendige udlæg.

Stk. 2. Udlæg til kørsel i egen bil eller på egen motorcykel godtgøres efter de for ansatte i staten gældende regler.

Stk. 3. Indgår et værgemål som et led i værgens øvrige forretningsdrift, kan der tillægges værgen et beløb på op til 2.000 kr. ekskl. moms årligt til dækning af kontorholdsudgifter.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er spørgers opfattelse, at hun falder ind under de bestemmelser, der giver mulighed for momsfritagelse i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 2.

Som udgangspunkt skal personen under værgemål betale vederlaget, og det indikerer, at hvervet falder ind under momsfritagelsen som social forsorg, jf. momsvejledningen. Etableringen af værgemål har et almennyttigt sigte, da formålet er at hjælpe personer med forhold, de ikke selv er i stand til at klare.

Fra Statsforvaltningen har spørger fået den oplysning, at det var hendes eget valg, hvorvidt hun ville være momsregistreret, og at det ikke er noget, som de blander sig i eller ved noget om. Spørger har derfor ikke tidligere undersøgt, om hun havde pligt til momsregistrering.

Det er uden økonomisk betydning for spørger, om hun er momsregistreret, da hun som nævnt får dækket alle udlæg til kørsel, porto, telefon m.v.

Momsregistrering vil derimod have økonomisk betydning for personer under værgemål, idet honorarbetalingen vil blive forøget med 25 %.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Momsloven § 3, stk. 1,

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momsloven § 4

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. (---)

Momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 1. afsnit.

Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Momssystemdirektivets artikel 10:

"Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar."

Praksis

Sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla.

Virksomhed som afgiftsopkræver i henhold til spansk lovgivning måtte anses som selvstændig virksomhed. Opkræverne sørgede selv for det personale og materiel, som var påkrævet til virksomhedens udøvelse. Opkræverne bar derved den økonomiske risiko ved deres virksomhed.

Selv om kommunen kunne give instrukser til og udøve disciplinærkontrol overfor opkræverne, og tredjemand kunne holde kommunen ansvarlig for opkrævernes adfærd, når de handlede som myndighedspersoner, var det fortsat tale om selvstændig virksomhed. Det afgørende i denne forbindelse var opkrævernes ansvar efter deres kontraktforhold i forbindelse med virksomheden samt deres ansvar for skader, som tredjemand blev påført, når opkræverne ikke handlede som myndighedspersoner.

SKM2009.794.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger, som er personundersøger for Kriminalforsorgen, opfylder de kriterier for at drive selvstændig virksomhed, der er opregnet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven. Skatterådet finder endvidere ikke, at spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, og spørger er således ikke omfattet af momsloven.

Den juridiske vejledning 2012-2 D.A.3.1 Momspligtige personer § 3, stk. 1

Begrundelse

Det følger af momsloven §§ 3 og 4, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres af afgiftspligtige personer mod vederlag her i landet.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Økonomisk virksomhed kan kun udøves selvstændigt. Lønmodtagere og andre personer er derfor ikke omfattet af momsreglerne i det omfang, at de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar. Se momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1 og artikel 10.

Ved bedømmelsen af, om der er tale om selvstændig virksomhed eller ej, lægges der efter EU-domstolens praksis vægt på, om personen modtager løn og/eller er forpligtet overfor en arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt. Se dommen i sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla.

Det er Skatteministeriets vurdering, at spørger ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Ved vurderingen er der henset til, at

Da spørger således ikke anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, er spørger ikke en afgiftspligtig person, jf. momsloven § 3, stk. 1. Dermed kan spørgers vederlag ikke være momspligtigt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.