A.B.4.1.3 Digital betaling og betingelser for fradrag

Dette afsnit handler om digital betaling som betingelse for fradrag for visse køb af varer og ydelser.

Indhold

Afsnittet indeholder:

Hovedregel

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler. Se LL § 8 Y, stk. 1.

Med betaling via et pengeinstitut eller betalingsinstitut menes:

Se bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012, § 1, stk. 1.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om andre betalingsmåder, som sidestilles med betaling via pengeinstitut, og om krav til dokumentation. Se LL § 8 Y, stk. 4. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012.

Det er her bestemt, at betaling af indbetalingskort på posthuset eller i et pengeinstitut skal sidestilles med digital betaling. Se bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012, § 1, stk. 1.

Betaling, der sker ved byttehandel, modregning eller via mellemregningskonti, skal også sidestilles med digital betaling. Se bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012, § 1, stk. 2.

Reglen gælder kun for de nævnte udgifter for:

Se LL § 8 Y, stk. 1.

Beløbsgrænse

Reglen gælder ikke, hvis betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Se LL § 8 Y, stk. 1.

Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Se LL § 8 Y, stk. 2.

Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår. Se LL § 8 Y, stk. 2.

Betalingen af byttesum, betaling af restbeløb efter modregning eller betaling ved udligning af mellemregningskonti skal sidestilles med kontant betaling i forhold til beløbsgrænsen. Se bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012, § 1, stk. 2.

Alternativ identifikationsmåde

Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan virksomheden opnå sit fradrag ved at indberette oplysninger om købet på SKAT hjemmeside. Se LL § 8 Y, stk. 3.

Der skal bl.a. indberettes oplysninger om købet, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Se LL § 8 Y, stk. 3.

Indberetningen skal foretages i forbindelse med virksomhedens selvangivelsesfrist for det indkomstår, hvori købet er foretaget. Se LL § 8 Y, stk. 3.

Ved betaling, der sker ved byttehandel, modregning eller via mellemregningskonti, skal indberetningen ske senest 14 dage efter betalingen, hvis der ikke betales digitalt. Se bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012, § 1, stk. 2.

Konsekvenser

Hvis der er foretaget fradrag for en udgift i et indkomstår, og fradraget ikke opfylder betingelserne, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Se LL § 8 Y, stk. 3.

Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker. Se LL § 8 Y, stk. 3.

Solidarisk hæftelse for moms

Se afsnit D.A.13.10 om solidarisk hæftelse ved kontant betaling efter momslovens regler.