Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - kontanthævninger - bestemmende indflydelse

Sagsøgeren, A, havde stævnet Skatteministeriet, med påstand om at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 skulle nedsættes med kr. 700.000,-. Skatteministeriet påstod frifindelse, og fik fuldt medhold i denne påstand. A´s indkomst var blevet forhøjet skønsmæssigt på baggrund af en række kontantudbetalinger fra en række bankkonti tilhørende et selskab, som A havde stiftet, og hvori A var direktør. Retten lagde til grund, at A havde bestemmende indflydelse i selskabet. Der var hævet betydeligt større beløb på selskabets bankkonti end kr. 700.000,-. A havde ikke selvangivet nogen lønindkomst i indkomståret 2005. A havde ikke godtgjort, at der var tale om lån, og hævninger fandtes ikke at udgøre udlodning, men derimod skattepligtig løn.

Parter

A
(Advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mads Boesen)

Afsagt af byretsdommer

H. Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet, om der er grundlag for skønsmæssigt at ansætte A's lønindkomst fra en række selskaber til kr. 700.000 i indkomståret 2005.

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med kr. 700.000 kr.

Sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriets, påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen har været behandlet i Landsskatteretten, og det hedder i kendelse af 16. juni 2011:

"...

Klagen skyldes dels at klageren er anset for skattepligtig til Danmark, dels at han er anset for at være rette indkomstmodtager af vederlag optjent i H1x ApS. Endvidere vedrører klagen det forhold, at klageren er anset for at have haft fri bil til rådighed.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i 2005.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Personlig indkomst

Skattecentret har ansat skattepligtig lønindtægt (A-indkomst) til 1.800.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter lønindtægt til 700.000 kr.

Skattecentret har ansat værdi af fri bil til 75.000 kr. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentanter og klageren har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom de har haft lejlighed til at udtale sig over for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde.

Generelle oplysninger

Anpartsselskabet H1 med CVR-nr. ... (ophørt den 11. marts 2011 efter konkurs), tidligere H1x ApS, blev stiftet den 10. juli 2004 af klageren, som har været direktør siden stiftelsen og indtil den 3. juni 2008.

G1 ApS (CVR-nr. ...), tidligere G1x ApS (indtil 25. april 2008) og G2 ApS (indtil 7. november 2008) blev stiftet den 29. marts 2005 af OL, som har været anmeldt som direktør i G1 ApS fra stiftelsen og indtil 1. april 2007. Herefter har G1 ApS´s direktør været klageren.

Af regnskabet for perioden 20. juli 2004 - 31. december 2005 vedrørende Anpartsselskabet H1, tidligere H1x ApS, fremgår, at dette selskab ejer 25 % af G1 ApS, tidligere G1x ApS.

Ved overdragelsesaftale af 30. marts 2005 solgte OL G1 ApS´s anpartskapital til G3 inc., som er registreret som hjemmehørende i Panama. Af registreringsattest af 25. juni 2004 fremgår bl.a. følgende:

"...

The general public registy directorate

According to Request No. ...

Certifies

that the corporation

G3 inc.

..."

"...

That its subscribers are:

1	ML
2	RI

That its Directors are:

1	A
2	MN
3	RT

That its Dignataries are:

President	A
Treasurer	MN
Secretary	RT

That its Legal Representative is the President, and that in his defect, it will be the secretary.

That its Resident Agent is - TL

That its Capital is******* US$10,000,000,00 Dollars

That its duration is perpetual

That its domicile is Panama.

..."

G3 har haft diverse bankkonti i Jyske Bank. Klageren har haft hævekort/fuldmagt til en del af disse konti.

Den 1. juni 2005 købte G1 ApS (under navnet G1x ApS) af OL anpartskapitalen i 14 anpartsselskaber, G4 ApS (1-10 og 12-14) (ophørt i perioden 11. januar - 1. februar 2011 efter konkurs) (tidligere G4x ApS) (I-X og 12-14)) og G5 ApS. De 14 anpartsselskaber blev stiftet af OL i perioden 1. oktober 2004 - 31. maj 2005.

Anpartsselskabet H1 indgik under navnet H1x ApS en udateret samhandelsaftale med G1 ApS (tidligere G1x ApS) og dets datterselskaber G4 ApS (1-10 og 12-14) på følgende vilkår:

1.	Finde egnede ejerlejligheder, jf. G1x´s ønsker
2.	Besigtigelse af lejligheder
3.	Køb/forhandling af ejerlejligheder
4.	Finansiering af ejerlejligheder
5.	Selskabsadministration
6.	Husleje

Der blev mellem parterne aftalt et honorar på 60.000 kr. ekskl. moms pr. ejerlejlighed som G4 ApS (1-10 og 12-14) (tidligere G4x ApS (I-X og 12-14)) indkøbte. Betalingen til Anpartsselskabet H1 (tidligere H1x ApS) skulle erlægges, når ejerlejlighederne blev solgt eller senest den 1. januar 2007.

De 13 datterselskaber eller G4 ApS (1-10 og 12-14) erhvervede i 2005 i alt 39 ejerlejligheder i ...1 for en samlet anskaffelsessum på ca. 45 mio. kr.

Den 2. juni 2005 blev der mellem G1 ApS (under navnet G1x ApS) v/bestyrelsesformand A og G6x ApS med CVR-nr. ..., nu Anpartsselskabet G6 (ophørt den 10. august 2010 efter konkurs) indgået en samhandelsaftale for 2005/2006. Af aftalen fremgår bl.a.:

"...

G6x ApS har indgået aftale for år 2005/2006 med ejendomsselskaberne G4x ApS (1-14), at al renovering, istandsættelse mv., skal udføres af G6x og deres underleverandører:

Arbejdets omfang:

Totalrenovering af 2-værelses ejerlejligheder (se vedlagte faktura eksempel).

Pris:

Hver enkelt lejlighed bliver faktureret kr. 130.000 kr.- ex. Moms

Betaling:

Når ejerlejlighederne bliver solgt videre eller senest den 31. december 2006

Ophør:

Aftalen udløber 31. december 2006.

..."

G6x ApS (nu Anpartsselskabet G6) er stiftet den 1. februar 2005 af SK, som har været direktør fra stiftelsen indtil 18. marts 2005, hvorefter han blev afløst af NO indtil 1. april 2007. I perioden 1. april 2007 til 3. juni 2008 har klageren været G6x ApS´s direktør.

Af regnskabet for perioden 20. juli 2004 - 31. december 2005 vedrørende Anpartsselskabet H1, tidligere H1x ApS, fremgår, at dette selskab ejer 20 % af G6x ApS (nu Anpartsselskabet G6).

Allerede forud for G4 ApS´s (1-10 og 12-14) køb af de 39 ejerlejligheder eller den 1. december 2004 blev der mellem G1 ApS (tidligere G1x ApS) og G7 ApS (CVR-nr. ...) indgået en 2 årig uopsigelig lejekontrakt om udleje af de af G4 ApS (1-10 og 12-14) påtænkte køb af lejligheder.

Anpartsselskabet H1 (tidligere H1x ApS) udstedte henholdsvis den 1. august og 30. november 2005 i alt 13 fakturaer med fakturanumrene 90001-90013 til G4 ApS (1-10 og 12-14) på i alt 2.340.000 kr. ekskl. moms svarende til formidlingshonorarer (Finders Fee) vedrørende 39 lejligheder á 60.000 kr., jf. udateret samhandelsaftale. Den 1. august 2005 blev samtidigt udskrevet 4 kreditnotaer på i alt 294.400 kr., således at de samlede formidlingshonorarer har udgjort 2.045.600 kr. ekskl. moms eller 2.557.000 kr. inkl. moms.

I perioden 26. oktober - 17. december 2005 udstedte G6x ApS (nu Anpartsselskabet G6) 39 enslydende fakturaer med fakturanumrene 75001-75039 på i alt 5.070.000 kr. ekskl. moms og 6.337.500 kr. inkl. moms til G4 ApS (1-10 og 12-14) for forbedringsarbejder.

Samtlige 39 lejligheder blev i 2006 solgt samlet til G8 ApS (CVR-nr. ...). Den samlede overdragelsessum blev som udgangspunkt fastsat til 64,1 mio. kr., jf. rammeaftale af maj/juni 2006. G8 ApS, som blev stiftet den 4. juli 1997, er pt. under konkurs.

Den 1. september 2006 udstedte G3 13 fakturaer (Invoice 01503 - 01515) til G4 ApS (1-10 og 11-14) (tidligere G4x ApS (I-X og 12-14)) på i alt 1.716.000 kr. vedrørende salgsformidlingshonorarer (Sales Commission) svarende til 44.000 kr. pr. solgt ejerlejlighed.

G4 ApS (1-10 og 12-14) er på begæring af SKAT taget under konkursbehandling i december 2008.

Skattepligt til Danmark / Ansat skattepligtig indkomst, 1.800.000 kr.

Sagens oplysninger

Klageren lod sig den 1. februar 2004 anmelde som udvandret fra Danmark til først Malaga i Spanien og senere Hongkong. Ifølge BiQ-personrapport for klageren har han indtil 28. marts 2009 haft adresse følgende steder:

Nuværende adresse:	...3, Hongkong
Indtil 18. december 2008:	...4, Malaga, Spanien
Indtil 23. september 2009:	...5, Malaga, Spanien
Indtil 20. juli 2004:	...6, ...7, Danmark

Klagerens samlever købte i 2005 en ejendom i ...8. I følge indgået samlivskontrakt i 2005 ejer klageren og samleveren ejendommen i fællesskab. Klageren og samleveren har endvidere i 2005 fået et barn sammen. Udover den indgåede samlivskontrakt har parterne ligeledes i 2005 oprettet et gensidigt testamente, hvoraf det fremgår, at klageren ejer halvdelen af ejendommen. Begge dokumenter foreligger i ikke underskrevne udgaver. Klageren har ikke anset sig for at være skattepligtig til Danmark.

H1x ApS, (nu Anpartsselskabet H1), har i følge selskabets repræsentant haft til formål at bistå andre selskaber med forberedelserne til køb af ejerlejligheder, herunder besigtigelse af lejligheder, køb/forhandlinger af lejligheder og finansiere købene. Herudover har H1x ApS skulle varetage selskabsadministration og administration af husleje af de købte lejligheder. H1x ApS´s anpartskapital på 125.000 kr. blev indbetalt den 22. juli 2004.

Af H1x ApS´s årsrapport for 2005 af 1. september 2006, som vedrører perioden 20. juli 2004 - 31. december 2005, fremgår ifølge resultatopgørelsen en bruttoavance på 567.565 kr. Der er fratrukket personaleudgifter med 132.338 kr. bestående af løn til direktionen med 125.000 kr. og rejse- og mødeudgifter med 7.738 kr. Af specifikationer og skattemæssige opgørelser til H1x ApS´s årsrapport for perioden 20. juli 2004 - 31. december 2005 fremgår en omsætning på 2.387.565 kr., et vareforbrug på 1.820.000 kr. og en bruttoavance på 567.765 kr. Af specifikationer og skattemæssige opgørelser til årsrapporten ligeledes for perioden 20. juli 2004 - 31. december 2005 af 19. oktober 2005 fremgår en nettoomsætning på 1.862.765 kr. og et varebrug på 1.295.200 kr.

H1x ApS´s udgifter til fremmed arbejde er bogført ved efterpostering pr. 31. december 2005 eller med 1.275.200 kr. og 524.800 kr., i alt 1.800.000 kr.

I H1x ApS´s balance pr. 31. december 2005 figurerer et tilgodehavende under aktiver på 2.044.746 kr. Tilgodehavendet skyldes efter det oplyste, at ejendomsselskaberne G4 ApS (1-10 og 12-14) på grund af økonomiske vanskeligheder ikke har været i stand til at betale formidlingshonorarerne (Finders Fee) på 60.000 kr. pr. lejlighed, jf. den udaterede samhandelsaftale mellem H1x ApS og G1 ApS (tidligere G1x ApS) og dets datterselskaber G4 ApS (1-10 og 12-14).

Af revisorerklæring af 19. oktober 2006 fremgår bl.a. følgende:

"...

Forbehold

Den interne kontrol i selskabet har ikke været tilfredsstillende gennem året. Vi tager forbehold for unøjagtigheder i bogføringen. Derudover mangler der bilag for væsentlig udgiftspost.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten bortset fra den mulige indvirkning af det i forbeholdene anførte, giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2005 samt at resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 30. november 2004 - 31. december 2005 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Supplerende oplysninger

Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi gøre opmærksom på, at der ikke ses betaling af merværdi samt faktura vedrørende direktionens aflønning ikke opfylder krav til udbetaling uden indeholdelse af kildeskat. Forholdet kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse.

..."

H1x ApS er i følge klagerens repræsentant datterselskab til G3 inc., som er registreret som hjemmehørende i Panama. Formålet med etableringen af G3 inc. var ifølge klagerens repræsentant, at dette selskab skulle forestå udførelsen af salgsfremmende aktiviteter med salg af ejerlejligheder i Danmark. De salgsfremmende aktiviteter har efter det oplyste bl.a. bestået i udarbejdelse af prospektmateriale, udarbejdelse af webdesign og udarbejdelse af annoncer. G3 inc. etablerede i den forbindelse et datterselskab i Spanien, G3.1 S.L.

Der er ikke mellem H1x ApS (nu Anpartsselskabet H1) og G3 inc. indgået en skriftlig aftale vedrørende udførelsen af det nævnte salgsfremmende arbejde.

Den 30. november 2005 har G3 inc. fremsendt en faktura (Invoice 00002) til H1x ApS på 1.800.000 kr. for udførelsen af de salgsfremmende aktiviteter. Regningen er specificeret således:

"...

	DKK Total
1 x Start up fee	300.000 kr.
lx Annually Concept/franchise fee	300.000 kr.
lx Logo fee	50.000 kr.
lx Internet site	150.000 kr.
lx Branding/Search Engine	250.000 kr.
lx management	300.000 kr.
lx advertising	550.000 kr.

Ex.iva	iva	incl. iva
1.800.000,-	0.00,-	1.800.000,-

..."

Klageren har over for Landsskatteretten oplyst, at han i 2005 ikke har oppebåret lønindtægter fra hverken G3 inc. eller H1x ApS, men at han har fået et lån på i alt ca. 210.000 fra G3 inc.

SKATs afgørelse

Klageren anses for fuld skattepligtig til Danmark, idet han dels anses for at have rådet over helårsbolig i Danmark, dels anses for at have en væsentlig tilknytning her til landet. Der henvises bl.a. til udfærdiget samlivskontrakt samt gensidigt testamente for 2005 i forbindelse med samleverens køb af ejendommen i ...8, som parterne i det indbyrdes forhold ejer i fælleseje samt til, at parterne i 2005 har fået et barn sammen. Endvidere henvises til 4 selvskyldnerkautioner dateret og underskrevet i juni/juli 2005, hvor klageren som vitterlighedsvidne har oplyst sin bopæl til at være en adresse i ...1 eller identisk med samleverens personligt ejede lejlighed og daværende bopæl.

Herudover anses klageren for at have bibeholdt en væsentlig og økonomisk tilknytning til Danmark. BIQ-personrapport illustrerer klagerens store erhvervsmæssige tilknytningsforhold til Danmark igennem ca. 4,5 år, hvor han enten har været direktør, bestyrelsesformand eller ultimativ anpartshaver i op til ca. 40 forskellige selskaber, herunder alene 18 selskaber i 2005. Herudover henvises til, at en række selskabsdokumenter vedrørende selskabsoverdragelser, anpartshaveroverenskomster mv. bærer klagerens underskrift samt til en udlejningsaftale af 1. december 2004 med klagerens personligt ejede selskab, G7 ApS, om mod en fast vederlag at varetage administration og udlejning af samtlige lejligheder, som G4 ApS (1-10 og 12-14) måtte købe. Yderligere henvises til udateret samhandelsaftale, hvor klagerens nystiftede selskab, H1x ApS (nu Anpartsselskabet H1), mod et fast vederlag på 60.000 kr. ekskl. moms og 75.000 kr. inkl. moms får til opgave på vegne af daværende G1x ApS (nu G1) og dets datterselskaber at udføre samtlige opgaver, der måtte kunne opstå ved disse selskabers fremtidige påtænkte køb.

SKAT har ved en revisionsmæssig granskning af regnskabsmateriale vedrørende en række nu konkursramte selskaber, oprindeligt benævnt G4x ApS (1-14) (nu G4 ApS (1-14)), konstateret, at klagerens personligt ejede selskab, H1x ApS (nu Anpartsselskabet H1), i 2005 udstedte honorarnotaer for i alt 2.045.000 kr. ekskl. moms for en række arbejdsopgaver som klageren udførte på selskabernes vegne. De aftalte arbejdsopgaver fremgår af samhandelsaftale, jf. ovenfor, indgået mellem tidligere G1x ApS (nu G1 ApS) og dets datterselskaber og tidligere H1x ApS (nu Anpartsselskabet H1).

I mangel af de i følge klageren bortkomne regnskabsregistreringer vedrørende H1x ApS er SKAT ved kontrolforespørgsler hos dette selskabs daværende påtegnende revisor, R1, kommet i besiddelse af oplysninger om regnskabstransaktioner, der danner grundlag for det regnskabsresultat, som klagerens selskab H1x ApS opgjorde for indkomståret.

Det kan bl.a. konstateres, at H1x ApS den 31. december 2005 omkostningsførte 1.800.000 kr. SKAT har i forbindelse med revisionen af selskaberne, særligt via indsamlede kontroloplysninger, herunder mail og brevkorrespondance hos de advokater der varetog berigtigelsen af selskabernes respektive lejlighedskøb, de finansieringsselskaber der finansierede selskabernes køb af lejlighederne og de ejendomsmæglere der i sin tid udbød lejlighederne til salg, konstateret, at det er klageren og ingen anden der rent faktisk har varetaget præcis de arbejdsopgaver, der er nævnt i samhandelskontrakten. Det i H1x ApS omkostningsudførte honorar benævnt fremmed arbejde, er således ikke fremmed arbejde, men derimod i realiteten klagerens løn fra H1x ApS i 2005 - en lønindkomst som klageren er fuld skattepligtig til Danmark af, jf. statsskattelovens § 4.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal anses for fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes med 1.800.000 kr.

Repræsentanten har vedrørende skattepligtsspørgsmålet henvist til, at der er enighed om, at klageren skattemæssigt er udvandret fra Danmark til Spanien den 1. februar 2004. Af processuelle grunde ønsker repræsentanten ikke at fremkomme med yderligere anbringender i forhold hertil.

Klageren kan ikke personligt anses for rette indkomstmodtager i skattemæssig henseende af det omtvistede vederlag, som er optjent i H1x ApS (nu Anpartsselskabet H1). Det er fast antaget i den skatteretlige teori og praksis, at skattemyndighederne som udgangspunkt skal anerkende en af skatteyder valgt virksomhedsopdeling og virksomhedsstruktur med de konsekvenser dette kan have under forudsætning af, at opdelingen er forretningsmæssigt begrundet, og at samhandlen foregår på markedsvilkår. Dette fremgår af SKM2005.402.VLR . Der henvises yderligere til SKM2005.466.HR . Højesteret fandt, at skatteyderen var at anse for rette indkomstmodtager af modtagne konsulentvederlag i en periode, hvor han var anmeldt som direktør for et af koncernselskaberne. I den resterende tid fandt Højesteret - i modsætning til Landsretten - at det af skatteyderen ejede konsulentfirma var rette indkomstmodtager af konsulentvederlagene, jf. Højesterets præmisser. Det er væsentlig at være opmærksom på, at Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at anse skatteyderen for rette indkomstmodtager personligt af det omtvistede konsulentvederlag, der relaterede sig til hans bistand i forbindelse med "ledelsesrådgivning og projektorienterede opgaver for koncernen". Dette uanset, at skatteyderen forud herfor havde været anmeldt som direktør i koncernselskaberne. Med andre ord accepterede Højesteret, at skatteyderen gik fra at være lønansat direktør i et af koncernselskaberne - til at ophøre med lønansættelse og i stedet udføre konsulentopgaver via sit helejede selskab for koncernselskaberne. Når Højesteret kan acceptere denne konstruktion, så må Landsskatteretten så meget desto mere i skattemæssig henseende acceptere, at klageren via sit helejede anpartsselskab, H1x ApS, har udført konsulentarbejde for G4 ApS (1-10 og 12-14).

Klageren har ikke modtaget løn fra H1x ApS. Det er fast antaget i den skatteretlige teori, at skattemyndighederne ikke kan anfægte, at en person, der vælger at drive konsulentvirksomhed via et selskab, undlader at hæve løn fra selskabet. Dette som følge af, at personen, der også ejer selskabet, selvsagt selv bestemmer, om han har behov for at hæve løn, eller om han i stedet ønsker at konsolidere selskabet. Der henvises i den forbindelse til Ligningsvejledningen 2009-1, afs. S.F.4. vedrørende "Fikseret løn, rente og leje". Yderligere kan henvises til Lærebog om Indkomstskat, 12. udgave, 2007 p. 665. vedrørende "Fiksering af arbejdsvederlag".

Selskabskonstruktionen var den, at H1x ApS var datterselskab af G3 inc., indregistreret i Panama, og som havde 29 ejere. G3 inc. varetog alt det salgsfremmende arbejde i tilknytning til H1x ApS. Arbejdet blev udført i et samarbejde mellem det panamanske moderselskab og det spanske datterselskab G3.1 S.L. Arbejdet blev konkret udført af RT, der var bosiddende i Spanien. H1x ApS´s arbejde bestod heroverfor i selve formidlingen af ejendommene. Af denne grund blev der for hver faktura på 60.000 kr. ekskl. moms, jf. samhandelsaftalen, som H1x ApS (1-10 og 12-14) udstedte til G4 ApS, ligeledes udstedt en faktura fra G3 inc. på 50.000 kr. til H1x ApS. Dette beløb svarede til det omfattende salgsfremmende arbejde mv., som direktøren i G3 inc. udførte i Spanien.

Det ses heraf, at arbejdsfordelingen mellem G3 inc. og H1x ApS var således, at betalingen på 60.000 kr. ekskl. moms pr. lejlighed fra G4 ApS (1-10 og 12-14) , reelt set kun blev bogført med 10.000 kr. i H1x ApS, mens de resterende 50.000 kr. blev afregnet videre til G3 inc. Som nævnt har H1x ApS stadig et tilgodehavende for det udførte arbejde forbindelse med samarbejdsarbejdet for G4 ApS (1-10 og 12-14) på 2.044.556 kr., jf. regnskabet.

Såfremt Landsskatteretten måtte anse klageren for rette indkomstmodtager af et beløb i indkomståret 2005, gøres endelig gældende, at klageren i givet fald alene skal beskattes af et væsentligt lavere beløb end de 1.800.000 kr.

Klagerens og repræsentantens supplerende bemærkninger på retsmødet

Klageren har ikke realiseret en indkomst på 1,8 mio. kr. i indkomståret 2005. Det fremgår af statsskattelovens § 4, at skattepligtige alene skal beskattes af realiserede økonomiske fordele, jf. Skatteretten 1, 5. udgave Jan Pedersen m.fl. Der skal således være tale om en egentlig økonomisk disposition, hvor der rent faktisk sker overførsel af værdier mellem forskellige skattesubjekter. Grundlaget for at beskatte klageren er således, at han har modtaget beløbet. Det fremgår af H1x ApS´ regnskab for 2004/2005, at der var passiver pr. 31. december 2005 på 1.977.137 kr., hvilket betyder, at "Invoice 2" fra G3 inc. på 1,8 mio. kr. ikke er betalt. G3 inc. fik betaling for det overordnede koncept, mens H1x ApS fik betaling for den praktiske udførelse. SKAT har lagt til grund, at klageren skal beskattes af det arbejde, der er udført i følge samhandelsaftalen mellem G1 ApS (tidl. G1x ApS) og G4 ApS (1-10 og 12-14) (tidligere G4x ApS (I-X og 12-14)), men SKAT har forhøjet klageren med 1,8 mio. kr. svarende til værdien af det arbejde, som G3 inc. udførte for H1x ApS.

Det arbejde, der lå til grund for "Invoice 2", blev reelt udført af RT på vegne af det spanske datterselskab. Udgangspunktet er, at den skatteretlige kvalifikation af aftaleforhold skal følge den civilretlige. Under visse omstændigheder kan der ske en fravigelse af det formelle aftalegrundlag, såfremt de underliggende økonomiske realiter strider herimod. Det er imidlertid SKAT, der har bevisbyrden herfor, og denne er ikke løftet. De arbejdsopgaver som klageren har udført for H1x ApS fremgår af samhandelsaftalen, men disse opgaver er ikke de samme opgaver, som er udført af G3 inc. SKATs ansættelse giver således ikke mening.

SKAT har ikke forholdt sig til det faktum, at selskabskapitalen i G3 inc. har udgjort US $ 10 millioner, hvilket findes at dokumentere, at klageren ikke alene har kontrolleret selskabet. Det er derfor ikke korrekt, at klageren har haft en dominerende indflydelse i G3 inc. og H1x ApS. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte faktureringen fra G3 til det danske selskab som fiktiv, ligesom der ikke er grundlag for anse klageren for rette indkomstmodtager af beløbet.

Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at klageren er rette indkomstmodtager af et beløb i indkomståret 2005 gøres gældende, at dette beløb udgør et væsentligt mindre beløb end 1,8 mio. kr. Selv såfremt det lægges til grund, at klageren er skattepligtig af samtlige indsætninger i ovennævnte periode, jf. fremlagte kontoudtog (kontonr. ... og ...), bør han imødekommes fradrag for hævningerne på kontoen i samme periode eller perioden 30. november 2005 - 31. december 2005, således at nettoindsætningen udgør ca. 492.000 kr. Klageren kan derfor maksimalt beskattes af dette beløb. Der henvises tillige til, at Landsskatteretten ved afgørelse af den 12. maj 2011 vedr. klagerens henstandssag har fastslået, at han ikke kan anses for at have nogen formue.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler pligten til at svare indkomstskat til Danmark personer, der har bopæl her i landet.

Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot det at have en bolig. Bopælsbegrebet omfatter således skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både indgår objektive og subjektive kriterier.

De personlige og forretningsmæssige forbindelser kan således være af en så kvalificeret og intensiv karakter, at bopælen anses for bevaret, jf. f.eks. TfS 1993.92V og SKM2001.483.HR .

Da klageren forud for den 1. februar 2004 havde bopæl i Danmark, påhviler det ham at dokumentere, at han denne dag opgav sin bopæl her i landet, jf. bl.a.. SKM2001.483.HR .

Klageren anses ikke for at have løftet denne bevisbyrde.

Der er herved bl.a. henset til, at klagerens samlever i 2005 har erhvervet en fast ejendom i Danmark, at klageren er ejer af halvdelen af denne ejendom, at klageren og samleveren i 2005 har fået et barn, at klageren på forskellige dokumenter har oplyst, at han har haft bopæl her i landet, at klageren bl.a. i forbindelse med koncernens erhvervelse af et stort antal lejligheder har haft betydelig aktiviteter/projekter i Danmark, og at der ikke foreligger dokumentation for klagerens ophold i Spanien, herunder f eks. lejekontrakter vedrørende klagerens eventuelle boliger eller fremlagt en attestation fra de spanske skattemyndigheder eller anden dokumentation for bopæls- og skattepligtsforhold i Spanien.

Klageren anses herefter for at være fuld skattepligtig til Danmark i indkomståret 2005.

Udgangspunktet er, at en indkomst, der fremtræder som et bestemt retssubjekts indkomst, skattemæssigt skal accepteres som dettes indkomst. Et arrangement/en konstruktion kan tilsidesættes skattemæssigt ud fra en konkret realitetsbedømmelse, hvis det må lægges til grund, at der alene formelt er tilvejebragt et arrangement/en konstruktion uden reel økonomisk indhold.

Der er ikke mellem H1x ApS (nu Anpartsselskabet H1) og det mellemamerikanske selskab, G3 inc., indgået en skriftlig aftale vedrørende udførelse af det salgsfremmede arbejde, som danner grundlag for G3 fremsendelse af "Invoice 0002" af 30. november 2005 på 1,8 mio. kr. til H1x ApS (nu Anpartsselskabet H1). Der foreligger ingen konkrete oplysninger om G3 inc., og der er ikke fremlagt regnskaber eller andet dokumentationsmateriale vedrørende dette selskab ud over registreringsattest af 25. juni 2004, hvoraf bl.a. fremgår, at klageren bl.a. er "President" og "Director".

Det lægges som udgangspunkt til grund, at klageren har haft en dominerende indflydelse i både H1x ApS´s (nu H1) og i G3 inc. Der henvises til, at klageren har haft fuldmagt/hævekort til flere af G3 inc.´s bankkonti i Jyske Bank, og at samtlige transaktioner i forbindelse med koncernens køb/salg af lejligheder, herunder låneoptagelse mv. er sket over G3 inc.´s bankkonti i Jyske Bank. Uanset klagerens dominerende indflydelse i selskaberne, finder Landsskatteretten imidlertid ikke, at SKAT har tilstrækkelig godtgjort, at klageren i klageåret har fået udbetalt det i H1x ApS udgiftsførte beløb på 1,8. mio. kr., jf. "Invoice 2" af 30. november 2005. Klageren anses derfor ikke for rette indkomstmodtager at dette beløb.

Retten finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren i 2005 har oppebåret lån fra G3 inc. Der er ikke fremlagt lånedokumenter eller anden skriftligt materiale, der kan dokumentere et eventuelt gældsforhold, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for eventuel tilbagebetalelse af lånet.

Det forhold, at Landsskatteretten i 2011 har imødekommet klagerens anmodning om henstand med betaling af skatter mv. kan ikke anses for at vedrøre hans økonomiske forhold i 2005.

Med udgangspunkt bl.a. i de fremlagte kontooversigter vedrørende G3 inc.´s bankkonti i 2005 sammenholdt med, at klageren har haft fuldmagt/hævekort til flere af selskabets bankkonti, anser Landsskatteretten det for godtgjort, at klageren i 2005 har oppebåret indkomst fra selskaberne, som han rettelig skal beskattes af. Efter en konkret vurdering anses klageren for skattepligtig af skønnede lønudgifter i klageåret på 700.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter herefter SKATs ansættelse til 700.000 kr.

Fri bil, 75.000 kr.

Sagens oplysninger

Klageren har ikke i klageåret været registreret som ejer af en bil.

I følge Kontrol- og udsøgningsblanket for 2005 har klagerens samlever heller ikke i indkomståret 2005 været registreret som ejer af en bil.

SKAT har konstateret, at G3 inc. har afholdt brændstofudgifter i indkomståret 2005 og har derfor anset klageren for at have haft fri bil til rådighed.

SKATs afgørelse

Klageren skal beskattes af værdi af fri bil.

Klageren har ikke selv været ejer af en bil, hvorfor det må antages, at G3 inc. eller et af de andre selskaber, som klageren kontrollerer, har købt eller leaset den eller de biler klageren kører i.

Værdi af fri bil er skattepligtigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 3., og værdien skal opgøres i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

I mangel af oplysninger om, hvilken bil klageren har kørt i ansættes bilens værdi skønsmæssigt til 300.000 kr. Værdien udgør herefter 25 % af 300.000 kr. elle 75.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 75.000 kr.

Det bestrides, at SKAT har dokumenteret, at klageren skulle have fået stillet fri bil til rådighed. Den af SKAT anvendte værdiansættelse på 300.000 kr. bestrides ligeledes. SKAT har på ingen måde dokumenteret, hvorledes de er kommet frem til dette beløb. Det er muligt at købe eller lease en bil til langt under 300.000 kr.

Under sine ophold i Danmark har klageren i de tilfælde, hvor han har haft behov for at benytte en bil, enten lånt sin samlevers bil eller selv lejet en bil. Ingen af de omhandlede selskaber i koncernen har været i besiddelse af biler.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Reglerne for beregning af den skattepligtige værdi af fri bil fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr.

Uanset at klagerens samlever heller ikke i klageåret har været registreret som ejer af en bil, anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren i det påklagede år har haft fri bil stillet til rådighed eller fået stillet en leaset bil til rådighed fra nogle af de koncernforbundne selskaber. Der er herefter ikke grundlag for at beskatte klageren af fri bil til rådighed. Den påklagede ansættelse nedsættes derfor til 0.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

..."

Forklaring

Der er afgivet forklaring af sagsøger.

Sagsøger har forklaret, at han i 2004 sammen med RT og OL, ville stifte et ejendomsselskab, hvor de ikke selv behøvede at skaffe så mange midler. De havde brug for nogle kautionister, og de fik udarbejdet prospektmateriale jf. bilag 4.

Der skaffede 80 private investorer, og de forelagde det for finansieringsinstitutterne og fortalte, at de havde brug for flere penge bla. til omkostninger, renovering samt honorar kr. 60.000 kr. pr. lejlighed jf. bilag 4. Det er rigtigt, at der skete en overbelåning af samtlige lejligheder. Pengene blev indbetalt på en konto, der vedrørte tyve forskellige selskaber i Danmark.

De oprettede kontoen i G3's panamanske navn for at komme uden om de danske regler om ulovlige anpartshaverlån. De oprettede derfor en mellemregningskonto for dem hver. De fik et hævekort til en separat konto, og de havde hver en konto.

De er rigtigt, at de har modtaget penge, men der har også været udgifter herunder renteudgifter, og det har kammeradvokaten ikke taget højde for.

Han modtog årsopgørelser for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008.

Det foregik på den måde, at sælgerne fandt investorerne, og de fik udbetalt lånene, når de havde købt lejlighederne, og ved sælgers fraflytning istandgjorde de lejligheden, som de derefter lejede ud.

Overbelåningen blev anvendt til renovering af lejemålene. OL hyrede håndværkerne til af foretage renovering af de enkelte lejligheder. RT udførte markedsføringsarbejde bl.a. for at få fat i kautionisterne.

Sagsøger tog sig af finansieringen af ejendommene i samarbejde med finansieringsinstitutterne og advokaterne.

De udfærdigede en hjemmeside for selskabet G7. Sagsøger fremviste lejemålene for de potentielle lejere.

Sagsøger har en konto i Nordea for G7, hvor alle lejeindtægterne gik ind.

Han hævede pengene fra mellemregningskontoen, jf. bilag 2, og det fremgår heraf, at han har hævet 220.293 kr. fra kontoen i 2005.

Der er ingen selskabsdokumenter for Panama-selskabet. Sagsøger og hans samarbejdspartnere valgte at stifte selskabet i Panama, fordi de derved sparede skat, og fordi der er i Panama ikke er noget krav om dokumentation for selskabet.

Han har ikke ønsket at svare på Skatteministeriets opfordringer, fordi der har været rejst en skattesag.

Panama-selskabet havde en kapital på 10 millioner dollars, men beløbet blev aldrig indbetalt.

Foreholdt ekstrakten side 520 og oplysningen, om at selskabet var skattepligtig til Danmark, har sagsøger forklaret, at det var fordi, de drev selskaberne fra Danmark.

Jyske Bank vidste, at G3 var registret i Mellemamerika.

De hyrede håndværkere, blev betalt kontant.

Da de underliggende selskaber blev stiftet, blev de samme 125.000 kr. anvendt hver gang. Nordea accepterede at de hævede 125.000 kr. på OL's konto for derefter at sætte dem ind igen, når selskabet var blevet stiftet, og den procedure gentog sig ved hvert selskabs stiftelse.

Inden skattesagen blev indledt, oplyste de ikke skattemyndighederne, om Selskabet i Panamas eksistens. De fortalte det heller ikke til investorerne/ kautionisterne i de enkelte selskaber.

Foreholdt, at de undlod at medtage oplysninger om selskabet i Panama prospektet, har sagsøger forklaret, at det var der ingen grund, det ville ikke gavne salget.

Han har fortalt SKAT om mellemregningskontoen. Han kunne se, hvad pengene var brugt til, fordi det fremgik af hans kvitteringer for hævninger på kontoen. De øvrige beløb, der blev hævet fra hans konto blev anvendt til dækning af håndværkerløn, sælgerløn mv. Det var kun ham og OL, der havde hævekort til mellemregningskontoen. Han har aldrig tilbagebetalt de penge, som han har hævet i kontoen.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 1. august 2012 anført følgende:

"...

Af materialet fremgår, jf. bilag Al (E371ff), at kurator ikke fandt anledning til at rejse omstødelsessager, ligesom kurator ikke fandt anledning til at påtale dispositioner, der kunne medføre ledelsesansvar eller strafbare dispositioner i øvrigt.

Det kan således konkluderes, at ingen af de forskellige kuratorer, der har behandlet en række af de konkursramte selskaber, på den baggrund har fundet anledning til at gøre krav gældende mod A i forbindelse med konkursbehandlingen.

Anbringender

Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøger ikke i indkomståret 2005 har modtaget løn fra nogle af de selskaber, som han var direktør i eller i øvrigt arbejdede for.

Såfremt Retten måtte finde, at sagsøger er skattepligtig af et beløb modtaget som løn i 2005, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at dette beløb maksimalt kan udgøre et beløb på kr. 210.293, svarende til det beløb, som sagsøger har modtaget som lån fra selskabet H1x.

Det er fast antaget i den skatteretlige teori og praksis, at skattemyndighederne som udgangspunkt skal anerkende en af skatteyder valgt virksomhedsopdeling og virksomhedsstruktur med de skattemæssige konsekvenser dette kan have.

Til støtte herfor kan videre henvises til Højesterets dom offentliggjort i SKM2005.466.HR . Sagen omhandlede en skatteyder, der drev konsulentvirksomhed i selskabsform. Skatteyderen var selskabets eneste ansatte. Sagen angik, hvor vidt skatteyderen eller konsulentselskabet var rette indkomsthaver i forhold til et konsulentvederlag ydet af en koncern i indkomstårene 1997 og 1998.

Koncernen havde indgået en kontrakt med konsulentselskabet om "management konsulentydelsen", da koncernen som følge af svære økonomiske problemer havde behov for en rekonstruktion af virksomheden.

Højesteret fandt, at der var grundlag for at anse skatteyder personligt for værende rette indkomstmodtager af de modtagne konsulentvederlag i den periode, hvor han var anmeldt som direktør for et af koncernselskaberne. I den resterende tid fandt Højesteret - i modsætning til Landsretten - at det af skatteyderen ejede konsulentselskab var rette indkomstmodtager for konsulentvederlagene.

Der var ikke grundlag for at anse skatteyderen for rette indkomstmodtager personligt af det omtvistede konsulentvederlag, der relaterede sig til hans bistand i forbindelse med "ledelsesrådgivning og projektorienterede opgaver for koncernen". Dette uanset, at skatteyderen forud herfor havde været anmeldt som direktør i et af koncern selskaberne. Med andre ord accepterede Højesteret således, at skatteyder gik fra at være lønansat direktør i et af koncernselskaberne - til at ophøre med lønansættelse og i stedet udføre konsulentopgaver via hans helejede selskab for koncernselskaberne.

Det er fast antaget i den skatteretlige teori og praksis, at en skatteyder, der antages af en virksomhed som konsulent, kan vælge at udføre konsulentopgaverne via hans helejede anpartsselskab. Det alt overvejende udgangspunkt er således, at der skattemæssigt accepteres, at en konsulent, der driver en enkeltmandsvirksomhed, lader konsulentindtægterne indgå i hans selskab.

A har ikke modtaget løn fra koncernselskaberne. Det er imidlertid fast antaget i den skatteretlige teori og praksis, at skattemyndighederne ikke kan anfægte, at en person, der vælger at drive konsulentvirksomhed via et selskab, undlader at hæve løn af det pågældende selskab. Dette som følge af, at personen selv bestemmer, om han har behov for at hæve løn af selskabet, eller om han i stedet ønsker at konsolidere selskabet ved at lade de oparbejdede konsulentindtægter akkumulere i selskabet.

Dette fremgår eksempelvis af SKATs juridiske vejledning, afsnit C,B,3,7. vedrørende fikse ring af ydelser mellem hovedaktionæren og selskabet. Der er således som altovervejende udgangspunkt ikke mulighed for fiksering af løn, i det tilfælde hvor hovedaktionærens arbejdsvederlag ikke modsvarer værdien af den modtagne ydelse. Der kan tillige henvises til TfS 1997.80 samt SKM2009.829.SR og SKM2010.431.SR .

Da der ikke er indgået en egentlig ansættelseskontrakt, eller aftale om aflønning mellem A og selskaberne i sagen, er der i sagens natur tale om en lønfiksering, når Landsskatteretten finder, at A desuagtet skal beskattes af kr. 700.000 som løn.

Der er enighed mellem parterne om, at det af Landsskatteretten fastsatte lønvederlag for indkomståret 2005 er baseret på et skøn.

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at skattemyndighederne er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår, såfremt der ikke på selvangivelsestidspunktet er indsendt en selvangivelse.

Det følger af de forvaltningsretlige principper, herunder officialprincippet og forvaltningslovens begrundelsesregler, jf. forvaltningslovens § 24, at skattemyndighederne ved udøvelsen af skønnet er forpligtet til - af egen drift - at undersøge de for sagen relevante forhold, således at det udøvede skøn dels sker på et korrekt grundlag og dels ikke stiller den pågældende skatteyder urimeligt.

Landsskatteretten har ikke i præmisserne har henvist til, hvilke forhold der nærmere er lagt vægt på i forbindelse med gennemgangen af kontoudtogene for selskabet G3 inc. for 2005. Herudover er der ikke beregnet privatforbrug for A eller på anden vis taget nærmere stilling til, hvilke posteringer der kunne anses for at have privat karakter eller hvorfor.

Skønnet fremstår således reelt ubegrundet, hvilket i sig selv medfører, at det må antages at være udøvet på et fejlagtigt grundlag.

Det gøres endelig gældende, at såfremt Retten måtte finde, at A har anvendt selskabets konti i Jyske Bank til betaling af private udgifter, er der tale om maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, hvorfor der under alle omstændigheder ikke er grundlag for at beskatte A af et lønvederlag.

Det følger af fast domspraksis til ligningslovens § 16 A, at enhver økonomisk fordel, som en aktionær i et selskab måne oppebære fra selskabet, skal undergives udbyttebeskatning.

Der kan i den forbindelse eksempelvis henvises til Vestre Landsrets dom af den 5. januar 2006, offentliggjort i SKM2006.53.VLR .

Domstolene har i talrige tilfælde statueret, at det klare udgangspunkt er, at et modtaget beløb udgør udbytte, medmindre selskabet/aktionæren kan løfte bevisbyrden for, at beløbet rent faktisk har udgjort løn.

I nærværende sag fører udgangspunktet ligeledes til, at en eventuel økonomisk fordel som Retten måtte finde, at A har oppebåret fra selskabet, udgør udbytte og ikke løn.

I den forbindelse bemærkes det afslutningsvist, at Landsskatteretten i sagen har lagt til grund, at A havde dominerende indflydelse i selskaberne, og altså derfor også må anses for at være aktionær.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 19. juli 2012 anført følgende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skønsmæssige ansættelse af A's skattepligtige indkomst i indkomståret 2005 på kr. 700.000,00.

I medfør af statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi. For personer beskattes den skattepligtige indkomst som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, såfremt den ikke udgør kapitalindkomst.

A har bl.a. som direktør og bestyrelsesformand ubestridt i indkomståret 2005 udført arbejde for koncernselskaberne, herunder navnlig for selskabet H1x ApS. Herudover fremgår det også af anpartshaveroverenskomsten i G1x ApS pkt. 2.1 (bilag M), at A var ansat i dette selskab, og at hans arbejds- og ansvarsområde var fastlagt i en ansættelseskontrakt. Denne er fremlagt i sagen.

I henhold til den udaterede samarbejdsaftale (bilag Q [El 84]) mellem H1x ApS og G1x ApS, er der samlet blevet faktureret kr. 2.045.600,00 ekskl. moms (efter fratrukne kreditnotaer) i formidlingshonorarer.

Herunder med henvisning til A's manglende ønske om at bidrage til sagens fulde oplysning, jf. herved retsplejelovens § 344, stk. 2, skal det lægges til grund, at i hvert fald en væsentlig del af det fakturerede arbejde er udført af A. Der henvises til SKATs afgørelse, jf. bilag G, side 3, 4. afsnit, og side 4 nederst [E70-71], med omtale af den massive mail- og brevkorrespondance, som A personligt har haft med berigtigende advokater, sælgers ejendomsmæglere og de 2 finansieringsselskaber, der forestod lånefinansieringen af de 39 lejligheder, som koncernen opkøbte, jf. bilag 1, side 10, sidste afsnit [E5 7].

A har heroverfor ikke sandsynliggjort, at arbejdet skulle være udført af en anden person, spanieren RT, via et spansk datterselskab. Det bemærkes i denne forbindelse;

At	der er fremlagt nogen underliggende aftale mellem G3 inc. og H1x ApS,
At	der er fremlagt nogen form for dokumentation for samarbejdsforholdet mellem det panamanske selskab og det spanske selskab,
At	der er fremlagt nogen form for dokumentation for ansættelsesforholdet med og aflønningen af en spanier ved navn RT,
At	det af fakturaen (bilag Z [E478]) fremgår, at det panamanske selskab har europæisk adresse på A's daværende privatadresse i Malaga, Spanien, jf. bilag A [E154],
At	det spanske selskab ikke er omtalt på koncernens hjemmeside (bilag D, side 2 [E82]) under den her oplistede "track record", og
At	det øverste selskab i koncernen her er benævnt "investeringsselskab" på koncernens hjemmeside (bilag D [E82]) - og således ikke er beskrevet som det selskab, der både skulle stå for salgsfremmende arbejde og renoveringsarbejdet, eventuelt ved antagelse af underleveranfører.

Allerede som følge af, at A har udført arbejde for koncernselskaberne, har det formodningen for sig, at han også har modtaget løn herfor, jf. hertil UfR 1998, 898 H [MS74]. Denne formodning bestyrkes af det forhold, at A ikke har selvangivet nogen indtægter i 2005.

I den forbindelse medfører også de uklare koncern- og ejerforhold og den manglende dokumentation for de påståede samarbejdsaftaler mv., at sagen ikke kan sammenlignes med "konsulentvirksomhedssituationen" som ellers gjort gældende af A. I øvrigt er det også udokumenteret, at likviditeten faktisk er blevet stående på selskabernes bankkonti, der netop er blevet nedbragt løbende gennem perioden.

Hertil kommer, at A selv har oprettet og haft fuldmagt bl.a. til det panamanske selskabs, G3 inc., konti benævnt ...9 (bilag 2 [E542]) og ...10 (bilag H [E522]) i Jyske Bank. Alene i 2005 er der på de to konti samlet indsat og hævet større millionbeløb, der væsentligt overstiger det af Landsskatteretten udøvede skøn over A's lønindtægt på kr. 700.000,00. Pengetransaktionerne på de to konti foregik primært i Danmark, og en væsentlig del af de udgående transaktioner udgøres af transaktioner af privat karakter og af en lang række enkeltstående hævninger, jf. bilag J [E552].

I hvert fald for så vidt angår ...10-kontoen, hidrører indsætningerne primært fra de i forbindelse med erhvervelsen af ejerlejlighederne tilvejebragte frie midler i form af overbelåning af ejerlejlighederne og forhåndsaftalt "refusion" (dvs, reelt skjult prisnedslag). Der er herved frigjort kapital uden om de involverede danske selskaber, dvs, primært G4x ApS (I-X og 12-14) samt G6x ApS, hvilken kapitel reelt - i mangel af dokumentation for det modsatte - blev stillet til A's frie disposition.

Det kan i den sammenhæng lægges til grund, at (mindst) ca. kr. 210.000,- er hævet af A fra det panamanske selskabs, G3 inc.´s konto i Jyske Bank benævnt ...9 (bilag 2 [E542]) og medgået til hans privatforbrug. Det er udokumenteret, at de hævede beløb udgør lån fra selskabet til A.

De beløbsmæssige størrelser af og den manglende sammenhæng mellem de hævninger på kontoen, som - udokumenteret - påstås at udgøre lån fra selskabet til A tydeliggør, at han har haft en uindskrænket adgang til frit at hæve beløb fra kontoen efter forgodtbefindende.

Herudover må det lægges til grund, at udbetalingerne fra ...10-kontoen (bilag H [E522]) af 21. september 2005 på kr. 150.000,00 er medgået til private formål med relation til A's private ejendom beliggende ...11, ...8. Det er udokumenteret, at beløbet udgør lån til BA.

Endelig fremgår det af årsrapporten for 2005 (bilag K [E85]) for H1x ApS, at der er bogført personaleudgifter på kr. 132.338,00, bestående af bl.a. løn til direktionen med b. 125.000,00, jf. bilag 1, side 7, 3. afsnit [E54]. Som direktør i selskabet må A nødvendigvis havde oppebåret denne løn. Der henvises i denne sammenhæng til de supplerende oplysninger i revisionspåtegningen, hvor revisor gør opmærksom på, "at faktura vedrørende direktionens aflønning ikke opfylder krav til udbetaling uden indeholdelse af kildeskat".

Alene disse beløb udgør samlet kr. 492.338,-.

Samlet har skattemyndighederne derfor med rette lagt til grund, at A har oppebåret løn for sit arbejde i koncernselskaberne i indkomståret 2005, jf. UfR 1998, 898 H [MS74] - og dermed udeholdt skattepligtige indtægter.

Skattemyndighederne har dermed også været berettiget til at ansætte A's skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf. herved også skattekontrollovens § 5, stk. 3 [MS6], jf. § i [MS4].

Landsskatterettens skøn kan kun tilsidesættes, såfremt A godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2011.209.HR [MS43]. Dette har A ikke godtgjort.

Tværtimod har Landsskatteretten ved at nedsætte SKATs oprindelige ansættelse af A's lønindkomst på kr. 1.800.000,00 til kr. 700.000,00 foretaget et særdeles lempeligt skøn:

For det første har Landsskatteretten alene ændret skønnet med henvisning til, at det ikke er tilstrækkelig "godtgjort", at lige netop det i H1x ApS udgiftsførte beløb på b. 1.800.000,00, jf. bilag Z [E478] ("Invoice 00002") er udbetalt som lønindtægt for A, jf. bilag 1, side 16, 2. afsnit [E631]. Landsskatterettens afgørelse er derimod jj udtryk for, at A slet ikke findes at have udført det arbejde, der ligger til grund for faktureringen.

For det andet understøttes skønnets lempelige karakter tillige af størrelsen af de indsatte og hævede samlede millionbeløb på selskabets bankkonti i Danske Bank, og det forhold, at A frit har kunnet hæve og anvende de indsatte midler til sit privatforbrug og øvrige forhold tilknyttet sin privatsfære, som har været selskaberne uvedkommende.

For det tredje forekommer det efter de i sagen foreliggende oplysninger, herunder den komplicerede og kun delvist belyste koncernstruktur samt de beskrevne regnskabsmæssige forhold, der er kendetegnet ved en række uregelmæssigheder, i det hele taget uklart, om de indgåede samarbejdsaftaler og foretagne faktureringer mellem koncernforbundne - og af A reelt kontrollerede - selskaber tjener et forretningsmæssigt formål.

Det skal i relation til Landsskatterettens skøn samtidig understreges, at det er uden betydning for sagen, at Landsskatteretten i sine præmisser (bilag 1, side 16 nf. [E63]) ikke henviSide 20/23;0]

Kammeradvokaten 19. JULI 2012 se til samtlige af de ovenstående påpegede forhold, herunder i relation til koncerntransaktionerne.

Landsskatterettens skøn kan i sagens natur ikke anses for udøvet på et forkert grundlag med henvisning til, at der er endnu flere forhold, der understøtter, at skønnet ikke er tilsidesætteligt.

Skatteministeriet er hverken som følge af legalitetsprincippet eller på noget andet grundlag afskåret fra at påpege yderligere forhold til støtte for, dels at skattemyndighederne har været berettiget til at fastsætte A's indkomst for indkomståret 2005 skønsmæssigt, og ikke at A ikke har godtgjort, at det af Landsskatteretten udøvede, særdeles lempelige skøn er tilsidesætteligt.

Alle forhold, der støtter disse anbringender, er relevante for sagen, og manglende opfyldelse af sagsøgtes opfordringer vedrørende disse forhold må på sædvanligvis tillægges processuel skadesvirkning.

Herudover skal det overfor det af A anførte om lønfiksering understreges, at hverken SKATs eller Landsskatterettens afgørelse er udtryk for, at der foretages en "fiksering af løn". Derimod kan det lægges til grund, at A faktisk har modtaget vederlag for sit arbejde i koncernselskaberne. Det er derfor også irrelevant for sagens tvist, om der foreligger en skriftlig ansættelseskontrakt mellem selskaberne og A.

Skatteministeriet bestrider herudover, at de udeholdte indtægter skal - eller kan - kvalificeres som udlodning til A omfattet af ligningslovens § 16A, hvilket A nu gør gældende, jf. herved f.eks. UfR 1975, 215 H [MS69].

For det første er det på baggrund af A's direktørarbejde og øvrige virke for de involverede selskaber, at der er foretaget en skønsmæssig ansættelse af hans lønindkomst i indkomståret 2005.

I den forbindelse skal det fremhæves, at det eksempelvis fremgår af anpartshaveroverenskomsten i G1x ApS (bilag M [E981]), pkt. 2.1, at A var ansat i dette selskab, og at hans arbejds- og ansvarsområde var fastlagt i en ansættelseskonto. Denne er fremlagt i sagen.

For det andet er det på baggrund af A's manglende redegørelse for koncern- og ejerforholdene i de involverede selskaber under alle omstændigheder ikke muligt endeligt at fastlægge sagsøgerens eventuelle ejerandele i koncernselskaberne. Også derfor kan de udeholdte indtægter ikke kvalificeres som udlodninger omfattet af ligningslovens § 16A.

De udeholdte lønindtægter, som A har oppebåret for sit arbejde i selskaberne, hverken kan eller skal henføres til et bestemt af de involverede selskaber. Således er det da heller ikke lagt til grund af Landsskatteretten, at lønindtægterne alene hidrører fra A's arbejde i det panamanske selskab, G3 inc., jf. bilag 1, side 17 of. [E641 ("selskaberne" [min understregning]), jf. tilsyneladende modsat A's processkrift I, side 4, infine [E36] ("oppebåret fra selskab").

Endelig bestrider Skatteministeriet, at de på baggrund af A's opfordring (1) fremlagte boregnskaber (bilag Ak [E305]) og afsluttende redegørelser (bilag Al [E370]) er af relevans for tvisten i nærværende sag:

For det første har kurator i G1x-selskaberne ikke uden videre haft adgang til at gennemgå bankkontoudskrifter tilhørende andre af de i nærværende sag involverede selskaber, herunder kontiene tilhørende G3. Derfor har kurator ikke haft anledning til at gøre sig bekendt med de oplysninger, der er afgørende for tvisten i nærværende sag.

For det andet er G1x-selskaberne først taget under konkursbehandling i 2008, hvor fristdagen i boerne etableres. Denne omstændighed udelukker i væsentligt omfang muligheden for anlæg af omstødelsessager vedrørende forhold i 2005, som nærværende sag vedrører, jf. konkurslovens kapitel 8. Hertil kommer, at nærværende sag vedrører lønudbetalinger til A for arbejde, han faktisk har udført for koncernselskaberne i sidstnævnte indkomstår.

For det tredje fremgår det af de afsluttende redegørelser i G1x-selskaberne under afsnittet "VI Omstødelsessager", at kurator alene har haft adgang til nogle bankkontoudskrifter samt "det sparsomme bogføringsmateriale". Hertil kommer, at det indledningsvis fremgår, at boerne er sluttet i medfør af konkurslovens § 143. Også derfor kan det faktum, at kurator ikke har anlagt omstødelsessager ud af G1x-boerne, ikke understøtte A's anbringende om, at han tre år forud for fristdagen i konkursboerne ikke modtog lønindtægter for sit arbejde i koncernselskaberne. Tværtimod må det på baggrund af de som bilag Am, An, Ao, Ap og Aq [E451-470] fremlagte cirkulæreskrivelser vedrørende selskaberne G1x ApS, H2 ApS, G9 ApS, H1x ApS og G6x ApS lægges til grund, at A ikke har oplyst de respektive kuratorer om overbelåningen og prisnedslagene og det forhold, at midlerne herfra blev overført direkte ...10-kontoen i Jyske bank, jf. bilag H [E522], og således uden om bl.a. G1x ApS´s formuesfære.

I det hele taget har det formodningen imod sig, at A har oplyst kuratorerne om eksistensen af panamaselskabet G3 inc.

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at det udøvede skøn skal tilsidesættes helt eller delvis. I det tilfælde tilkommer det efter fast højesteretspraksis skattemyndighederne at udøve det fornyede skøn.

Herudover en hjemvisningspåstand nedlagt for det tilfælde, at retten giver A medhold i, at modtagne beløb bør kvalificeres som maskeret udlodning og ikke løn. Også i dette tilfælde vil der naturligvis være grundlag for at fastsætte den maskerede udlodning skønsmæssigt.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af sagen, at sagsøger var stifter og direktør af anpartsselskabet H1, tidligere H1x ApS. Det findes endvidere godtgjort, at G3 inc., der er registeret i Panama, og hvori bl.a. sagsøger var direktør, den 30. marts 2005 overtog, selskabet, G1 ApS. Det er endvidere godtgjort, at selskaberne beskæftigede sig med køb og renovering af lejemål.

Efter sagsøger forklaring og det i øvrigt oplyste lægger retten til grund, at sagsøger havde en bestemmende indflydelse på selskaberne.

Der er i sagen fremlagt flere fakturaer udstedt mellem koncernselskaberne, og der er hævet større millionbeløb på selskabernes konti.

Efter sagsøgers forklaring og det i øvrigt oplyste lægger retten til grund, at sagsøger udførte arbejde for selskaberne, og det har derfor formodningen for sig, at han har modtaget løn for dette arbejde.

Det fremgår endvidere af i diverse kontoudtog, at sagsøger, der har haft hævekort/adgang til flere af selskabets konti, har hævet beløb fra disse selskaber. Det kan endvidere lægges til grund, at der fra kontiene er hævet beløb, der er væsentlig større end de 700.000 kr., som Landsskatteretten har skønnet sagsøgers indtægt til.

Sagsøger findes ikke at have godtgjort, at han har lånt midler af selskaberne, og beløbet findes ikke at udgøre udlodning.

Sagsøger har ikke selvangivet nogen anden indtægt for indkomståret 2005. Herefter og under henvisning til at sagsøger ikke har godtgjort, at Landsskatteretten har udøvet skønnet på et forkert grundlag, eller at det har ført til et åbenlyst forkert resultat, finder retten ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Landskatterens skøn vedrørende sagsøgers indkomst for året 2005.

Efter sagens udfald findes sagsøger til sagsøgte at burde betale sagens omkostninger, der fastsættes til kr. 46.187

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger, A, til sagsøgte, Skatteministeriet, sagens omkostninger med 46.187 kr. til sagsøgte.