C.C.1.3.2.3 Andre dyrehold. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed

Skemaet viser relevante afgørelser på området og beskriver praksis om, hvornår dyrehold, ud over landbrug og stutterier anses for at være erhvervsmæssig virksomhed:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR 1978, 614 HRD

Dyrecenter. Erhvervsmæssig virksomhed.

Et ægtepar indrettede i årene 1968-71 et dyrecenter, der omfattede hundepension, hundekennel, hestepension, rideundervisning, træning af hunde og i tilslutning til centeret drift af cafeteria samt salg af hundefoder mv.

Der blev investeret ca. 12 mio. kr.

Underskud ved virksomheden blev trukket fra i den samlede skattepligtige indtægt for 1969-1971 med henholdsvis 188.162 kr., 542.765 kr. og 1.819.273 kr.

Skattemyndighederne nægtede fradraget, med den begrundelse, at investeringerne var af et helt urealistisk omfang, og at det måtte være klart, at driften aldrig kunne blive rentabel.

Højesteret fandt det imidlertid ikke bevist, at skatteyderne, der bedømte fremtidsudsigterne som gunstige, ikke havde til hensigt at fortsætte med at drive dyrecentret erhvervsmæssigt efter udvidelsen.

Retten fandt ikke, at den omstændighed, at rentabiliteten efter investeringerne viste sig at være utilfredsstillende, og at ægtefællerne af likviditetsmæssige og andre grunde besluttede at opgive driften, afskar dem fra at trække underskuddet ved driften fra efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Jauer-dommen.

Principiel.

Landsretsdomme

SKM2005.66.VLR

Ikke erhvervsmæssig virksomhed. Biavl.

På baggrund af bevisførelsen, herunder en skønserklæring og skønsmandens forklaring i retten, fandt landsretten, at en virksomhed med biavl siden starten i 1991 og frem til og med 2001 havde givet underskud efter afskrivninger.

Det blev lagt til grund, at det også ville være tilfældet i fremtiden, selv om der var konstateret forøgelse af den producerede honningmængde i 2001 - 2003.

Der var derfor ikke grundlag for at antage, at virksomheden ville kunne drives på en rentabel måde og give ejeren en rimelig honorering af hans arbejdsindsats.

Virksomheden blev derfor anset for at være ikke erhvervsmæssig. Underskud i 1997 og i 1998 kunne derfor ikke trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra a.

TfS 2000, 495 VLD

Hundekennel. Ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Landsretten udtalte, at skatteyderen i kraft af sin mangeårige erfaring med hundehold havde de fornødne forudsætninger for at drive hundekennelen fagligt forsvarligt og i overensstemmelse med de veterinære myndigheders krav til indretning.

Der blev i forbindelse med etableringen ikke udarbejdet budgetter eller lignende.

Regnskaberne for 1993, 1994 og 1995 udviste betydelige underskud. Der var ikke afsat midler til forrentning af den investerede kapital eller vederlag til skatteyderen, som efter det oplyste havde ydet en ganske betydelig arbejdsindsats.

Den manglende rentabilitet kunne ifølge landsretten ikke forklares med, at der havde foreligget særlige - og efter virksomhedens karakter atypiske - begivenheder i form af sygdom blandt hundekennelens hvalpe.

Virksomheden havde efter skatteyders forklaring givet et mindre overskud i de seneste år. Efter landsrettens opfattelse var overskuddet imidlertid heller ikke i disse år stort nok til at forrente den investerede kapital og aflønne skatteyderen.

Landsretten fandt på den baggrund, at

  • hundekennelen ikke kunne anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå rimelig fortjeneste
  • der ikke var noget sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig sådan, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste.

Underskuddet ved kenneldriften kunne derfor ikke trækkes fra.

Det blev ikke tillagt betydning, at skattemyndighederne i 1992 havde meddelt, at virksomheden skulle momsregistreres.

Se afsnit C.C.1.1.1 om den manglende betydning af momsregistrering.

TfS 1998, 294 VLD

Hundekennel, hundepension og produktion af slagtekaniner. Ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteyderen drev fra 1991 en mindre virksomhed med hundekennel, hundepension og kaninavl. Han var desuden fuldtidsansat som pedel,

Landsretten bemærkede, at selvom virksomheden havde haft et økonomisk begrænset omfang, havde virksomheden dog ikke været så ganske underordnet, at det i sig selv udelukkede, at der kunne gives fradrag.

Retten bemærkede også, at der havde været underskud allerede på den primære drift i årene 1991-93 og et særdeles beskedent overskud på den primære drift i årene 1994 og 1996. Det akkumulerede resultat af den primære drift i årene 1991-1996 havde været negativt med et betydeligt underskud i forhold til den samlede omsætning.

Virksomheden var derfor ikke erhvervsmæssig.

Produktionen af kaniner og driften af hundepensionen var af så underordnet omfang, at denne del alene heller ikke var erhvervsmæssigt.

TfS 1991, 289 VLD

Hundekennel i anpartsselskab ikke erhvervsmæssig.

Et anpartsselskab blev nægtet fradrag for afskrivninger og underskud ved drift af en hundekennel. Skatteyderen havde drevet hundekennel i personligt regi, og hun drev også virksomhed som speciallæge i psykiatri. Både hundekennelen og skatteyderens lægepraksis blev overført til et anpartsselskab, men landsretten nægtede fradrag for underskud ved kennelen med henvisning til, at der ikke var nogen naturlig sammenhæng mellem lægevirksomheden og kennelvirksomheden, og at skatteyderen ingen kvalifikationer havde i relation til kenneldrift. Desuden var der aldrig udarbejdet budgetter, og virksomheden var kun i ringe grad tilrettelagt med økonomien for øje.

Underskuddet ved driften blev anset for at være yderligere løn til anpartshaveren.

Landsskatteretskendelser

SKM2004.392.LSR

Hundekennel. Erhvervsmæssig virksomhed.

En hundekennel blev anset for at være erhvervsmæssigt forsvarligt drevet, selvom der gennem årene havde været betydelige underskud.

Der blev lagt vægt på syns- og skønsrapporten, interessenternes faglige kvalifikationer, virksomhedens professionelle præg og virksomhedens forbedrede rentabilitet gennem årene.