Dokumentets metadata

Indeholdelsespligt - lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende - østeuropæiske håndværkere - hæftelse - A-skat og AM-bidrag

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at 42 østeuropæiske håndværkere måtte anses som lønmodtagere i forhold til appellanten, hvorfor appellanten havde pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag ved udbetaling af håndværkernes vederlag.Landsretten tiltrådte, at der var lagt vægt på de momenter, som byretten havde fremhævet, og tillagde det særlig betydning, at appellanten havde afholdt en række sædvanlige, erhvervsmæssige udgifter for håndværkerne, og at der ikke var dokumentation for afregningsforholdet heraf.Landsretten lagde videre vægt på, at håndværkerne var tilmeldt appellantens adresse, og at håndværkerne over for politiet havde forklaret, at de arbejdede for appellanten og fik timebetaling.Landsretten tiltrådte endeligt, at appellanten hæftede for den manglende A-skat og AM-bidrag, idet appellanten havde udvist forsømmelighed.Byrettens dom blev herefter stadfæstet.

Parter

H1 ApS
(Advokat Maria Hygum)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Michael Schaumburg-Müller)

Afsagt af landsdommerne

Michael Ellehauge, Stig Glent-Madsen og Hanne Harritz Pedersen

Sagens baggrund og parternes påstande

For landsretten har appellanten, H1 ApS, gentaget sin principale påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af LB.

A har supplerende forklaret, at det er ham, der har udarbejdet udkast til standardkontrakten med de østeuropæiske virksomheder. R1 har haft udkastet til gennemsyn og tilrettet kontrakten. YO og andre virksomheder har haft indflydelse på særlige punkter i den konkrete kontrakt.

YO medbragte sit eget grundværktøj, men eksempelvis stillads og lign. stillede H1 til rådighed. YO angav prisen på baggrund af de oplysninger om kvadratmeter mv., som H1 oplyste. Værktøj er betydeligt billigere i Østeuropa end i Danmark. Der blev indgået aftale om, at H1 skulle supplere med nødvendigt værktøj. H1 indkøbte værktøj for at holde prisen til den østeuropæiske virksomhed nede og for at mindske usikkerheden.

I kontrakten er det anført, at H1 skal sikre, at skat og moms bliver betalt. Derfor betalte H1 momsen på YO´s vegne. I kontrakten er det anført, at YO´s lønmodtagere skal opfylde kravene i direktivet om tjenesteydelser.

I flere tilfælde har H1 betalt de østeuropæiske virksomheder, inden kunden betalte. Dette hænger sammen med, at det var aftalt, at der skulle betales a conto beløb. Der er forskel i de beløb, som de østeuropæiske virksomheder fik, og de beløb, som kunden betalte, og dette skyldtes, at H1 skulle have et dækningsbidrag.

De timer, som de østeuropæiske virksomheder arbejdede, havde ikke relation til betalingen af entreprisesummen, men timetallet skulle H1 bruge til at afregne over for den østeuropæiske agent.

De østeuropæiske virksomheder har lavet særskilte kontrakter for hvert enkelt projekt. Han var ikke i tvivl om, at statsforvaltningens afgørelser var forkerte, og derfor klagede R1.

H1 har ikke betalt mobiltelefoner til alle, og eksempelvis har WL forklaret, at han ikke fik en telefon. H1 supplerede med telefoner i det omfang, det var nødvendigt. Også her var det for at spare penge.

Det var de østeuropæiske virksomheder, der fastsatte prisen for arbejdet. Det gjorde de på baggrund af H1s beskrivelse af arbejdet i tegninger og mængdeangivelser. I nogle tilfælde skete det med udgangspunkt i, at en anden håndværksmester havde givet tilbud. Fremgangsmåden afhang af beløbenes størrelse.

LB har forklaret, at han kender A via sine børn. Da han var ved at få lavet en større tilbygning, tog han kontakt til A, da han vidste, at A formidlede arbejde. Det konkrete arbejde vedrørte noget arbejde i køkken/alrummet.

To østeuropæiske arbejdere kom ud til vidnet og fik forevist, hvad han ville have lavet, og de aftalte arbejdets udførelse. Han lavede aftalen med dem. H1 var formidler af opgaven. Der var ingen problemer med byggeriet. Han havde selv indkøbt materialer, da det var meningen, han selv skulle have udført arbejdet. Der var tale om isætning af vinduespartier og noget murerarbejde. Østeuropæerne medbragte selv værktøj.

A havde fået forklaret, hvad opgaven bestod i, men A var ikke selv ude for at se arbejdet. Arbejdet blev udført i efteråret 2006. Fakturabeløbet var på ca. 24.000 kr. i henhold til aftale med østeuropæerne. Arbejdet tog 3 - 4 dage, og fakturaen var udstedt af H1.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i, at de østeuropæiske håndværkere efter en samlet vurdering skal anses for lønmodtagere i forhold til H1 ApS. Landsretten kan tiltræde, at der i vurderingen er lagt vægt på de momenter, som byretten har fremhævet i begrundelsen.

Det bemærkes, at landsretten særligt har tillagt det betydning, at H1 ApS har afholdt en række sædvanlige erhvervsmæssige udgifter, herunder væsentlige udgifter vedrørende værktøj, arbejdstøj, materialer, mobiltelefoner mv., og at der ikke er skriftlige aftaler eller anden dokumentation, der nærmere beskriver forholdet mellem H1 ApS og de østeuropæiske håndværkere vedrørende disse udgifter.

Landsretten har videre lagt vægt på, at der på H1 ApS´s adresse var anmeldt 42 østeuropæiske virksomheder, og at 10 østeuropæiske håndværkere den 3. juli 2007 til politiet under anvendelse af tolk bl.a. forklarede, at de arbejdede for H1 ApS, og at deres løn/betalinger beregnedes på baggrund af de af dem anvendte timer.

Endelig kan landsretten tiltræde, at H1 Aps har udvist forsømmelighed, og landsretten kan således i det hele tiltræde byrettens resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 ApS betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 50.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

H1 ApS skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.