Dokumentets metadata

Driftsomkostning - omlægning it-system - faktureret af søsterselskab - udført af hovedanpartshaver

Selskaberne H1 A/S (appellanten) og H2 ApS var ejet af A og drevet fra den ejendom, hvor A tillige havde sin bolig.I selvangivelsen for 2003 foretog appellanten fradrag for en udgift på 100.000 kr. vedrørende omlægning af virksomhedens it-system. Appellanten gjorde gældende, at omlægningen var udført af H2 ApS. Den faktiske udførelse af omlægningen var foretaget af A selv, som var eneste ansatte i begge selskaber. Der var for landsretten fremlagt dokumentation for, at appellanten via mellemregningskontoen med H2 ApS havde betalt 100.000 kr.I selvangivelserne for 2003 og 2004 foretog sagsøgeren fradrag for en udgift på 6.304 kr. vedrørende virksomhedens andel af ejendomsskatten for den ejendom, hvorfra sagsøgeren drev sin virksomhed.Skatteministeriet bestred appellantens ret til fradraget for fremmed arbejde.På baggrund af lejeaftalen mellem A og appellanten samt SKATs besigtigelse af ejendommen, anerkendte SKAT, at appellanten kunne fratrække 15 % af udgiften til ejendomsskat, som var den del SKAT vurderede blev anvendt udelukkende erhvervsmæssigt. Appellanten gjorde gældende, at være berettiget til fradrag for ejendomsskat svarende til den del af ejendommen hvorom der var indgået lejeaftale med A.Landsretten fandt, at sagsøgeren ikke havde ret til fradraget for fremmed arbejde. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at A var eneejer og eneste ansatte i begge selskaber og at arbejdet med omlægningen var udført af ham personligt, ligesom der ikke var dokumenteret udgifter for H2 ApS forbundet med omlægningen af it-systemet. Da der ikke var godtgjort en forretningsmæssig begrundelse for at A udførte arbejdet på vegne af H2 ApS, og da det ikke var dokumenteret, at omlægning af it-systemer historisk set havde ligget hos H2 ApS, fandt landsretten at appellanten under disse omstændigheder ikke havde løftet den som følge af selskabernes indbyrdes forhold skærpede bevisbyrde for, at appellanten havde fradrag for udgiften i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.For så vidt angår fradragene vedrørende ejendomsskatter fandt retten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter 15 % af ejendommen blev brugt erhvervsmæssigt. Landsretten lagde herved vægt på, at to af de værelser som appellanten gjorde gældende blev anvendt erhvervsmæssigt ligeledes blev brugt som gennemgangsværelser til den private del af boligen.Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorefter Skatteministeriet blev frifundet.

Parter

H1 A/S
(Advokat Lars Nyerup Vistesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Morten Wahl Liljenbøl)

Afsagt af landsdommerne

Jan Uffe Rasmussen, Karen Hald og Søren Schou Frandsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 29. april 2011 (BS 1-1938/2007) er anket af H1 A/S med principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S´ skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 skal nedsættes med 100.000 kr. vedrørende fradrag for fremmed arbejde og 2.445 kr. vedrørende yderligere fradrag for ejendomsskat i stedet for løn, samt at H1 A/S´ skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 nedsættes med 2.069 kr. vedrørende yderligere fradrag for ejendomsskat i stedet for løn.

Subsidiært har H1 A/S nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til Skat til fornyet behandling vedrørende fradrag for yderligere ejendomsskat i indkomstårene 2003 og 2004.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

H1 A/S har i forbindelse med sagens behandling for landsretten fremlagt kassekladder for 2002-2003 vedrørende H1 A/S og H2 ApS, hvoraf blandt andet fremgår en post på 125.000 kr. benævnt fremmed arbejde. Endvidere har H1 A/S fremlagt finanskontokort - mellemregningskonto - vedrørende begge selskaber for perioden 2. maj 2002 til 30. april 2003, hvoraf fremgår, at der den 31. december 2002 er udlignet et mellemværende på 125.000 kr.

H1 A/S har endvidere fremlagt faktura af 10. december 1990 fra H1 A/S til G1 A/S vedrørende salg af kalkulationsmodel ejendomsinvestering, faktura af 31. december 2000 fra H2 ApS til H1 A/S vedrørende edb-programudvikling, faktura af 27. april 2005 fra H2 ApS til H1 A/S vedrørende edb og hjemmeside samt 10 fakturaer udstedt af H2 ApS til H1 A/S for perioden 31. december 2005 til 16. februar 2007 vedrørende ...1 - byggesags arbejde.

H1 A/S har ligeledes fremlagt erklæring af 21. juni 2011 udarbejdet af statsautoriseret revisor JB vedrørende gennemgang af regnskabsmateriale og årsregnskaber for 2002-2003 for H1 A/S og H2 ApS.

Endelig har H1 A/S fremlagt yderligere fotodokumentation og indlæg af 6. marts 2007 til landsskatteretten.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af direktør A og forklaring af statsautoriseret revisor JB.

A har forklaret blandt andet, at der ikke i 2002-03 stod en vaskemaskine i lokale nr. 08, men der var et stik til vaskemaskine. Rummet er nu udgået af lejeaftalen, og der står en vaskemaskine. Hvert selskab har egen bankkonto, og der er en mellemregningskonto mellem dem. H2 ApS´ brevpapir er det oprindelige fra 1978, da selskabet var et aktieselskab. Basistanken med de to selskaber helt tilbage til stiftelsen i 1978 var, at edb-maskinerne blev indkøbt af selskaberne sammen, men H2 ApS stod for det edb-mæssige. Det er altid H1 A/S, der har haft til opgave at skaffe opgaver udefra, og H2 ApS har så forestået noget af arbejdet. Han har været ansat begge steder og tilstræber at udføre opgaverne således, at selskabernes formål respekteres. Edb-opgaver hører helt naturligt hjemme i en ingeniørvirksomhed. H1 A/S har aldrig beskæftiget sig med it, kun brugen af det. Aftalen af 24. januar 2002 er udarbejdet denne dag. Han er nok lidt smittet af byggebranchen, hvor man sædvanligvis giver en accept på et tilbud, som en håndværker har givet. Han har derfor udfærdiget aftalen som en ordrebekræftelse. Han ville have udfærdiget en aftale med en udefrakommende virksomhed på samme måde. Fakturaen af 31. december 2002 indeholder ikke en specifikation af antal timer, der er anvendt på arbejdet, fordi timeforbruget er registreret for hver måned i den periode, hvor arbejdet er udført. Arbejdet var så godt som afsluttet den 31. december 2002. H1 A/S har i perioder haft ansatte, hovedsagelig til sekretæropgaver. I H2 ApS har der aldrig været andre ansatte end ham selv. De første år bogførte han med kassebog og kassekladde, der blev afstemt i hånden. I 1980 anskaffede han sig et edb-bogføringsanlæg, og siden er regnskabet ført på edb. Normalt bogfører han, så han ikke er en måned bagud. Tilsvarende bliver der afstemt hver måned. Revisor deltager ikke i den løbende bogføring og afstemning, men når året er gået, laves en årskørsel i systemet, hvorved der dannes et foreløbigt årsregnskab, der danner grundlag for revisors gennemgang. Han fik oprindelig at vide, at han var indkaldt til mødet hos SKAT, fordi han havde skiftet revisor, hvilket havde fået alarmklokkerne til at ringe hos SKAT. Hans revisorskift var dog forårsaget af, at den tidligere revisor var død.

Ombygningen af ejendommen i 1999 varede ca. tre måneder. I løbet af den tid blev der blandt andet nedlagt tre værelser, der blev skiftet gulve, og huset blev forlænget. Ombygningen kostede mellem 1,3 og 1,4 millioner kroner. Det var en lidt forvirrende oplevelse, da SKAT kom på besøg, blandt andet fordi de skulle undersøge to forskellige ting. Mødet med SKAT foregik i lokale nr. 06, og SKATs folk så ikke på de øvrige lokaler, ligesom de for eksempel ikke var interesserede i at se hans arkiver, der står i opvarmede lokaler i et udhus. Man skal gå igennem lokalerne 02 og 03 for at komme til soveværelset og badeværelset.

Helt tilbage i starten i 1978 var han i udlandet for at afsætte køkkenelementer. Dette er en af grundene til H2 ApS´ formål som handels- og ingeniørvirksomhed. Der har altid kun været en i de to selskaber - nemlig ham selv - der har kunnet udskrive regninger. Fotorummet var oprindelig nødvendigt til at udarbejde fotodokumentation af byggesagernes forløb. Det er nu nedlagt, fordi man nu anvender digitalfoto.

JB har forklaret blandt andet, at han er statsautoriseret revisor fra 1989 og er medejer af G2. Han blev revisor for H1 A/S og H2 ApS for seks-syv år siden, efter at den tidligere revisor var afgået ved døden. Han har afgivet erklæringen af 21. juni 2011 efter at have fået forelagt regnskaber og bogføringskonti for de pågældende år. Han har også set fakturaen af 31. december 2002. Der er for ham at se ingen tvivl om, at fakturaen er bogført korrekt og betalt på helt sædvanlig vis via mellemregningskontoen. Som revisor vurderer han også, hvorvidt der er realitet bag en faktura. Han ville så typisk bede om at se time-/sagsregnskab. Det har han dog ikke gjort i dette tilfælde.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

A, der er eneaktionær i H1 A/S, eneanpartshaver i H2 ApS og eneste ansatte i begge selskaber, udførte i løbet af 2002 den omhandlede omlægning i H1 A/S. A modtog ikke løn fra H2 ApS for arbejdets udførelse, og det er ikke af edb-systemet dokumenteret, at H2 ApS i øvrigt havde udgifter forbundet med arbejdet for H1 A/S.

Under disse omstændigheder, da der ikke i øvrigt er godtgjort en forretningsmæssig begrundelse for, at A udførte arbejdet på vegne af H2 ApS, og da det efter bevisførelsen ikke findes dokumenteret, at opgaver i form af edb-omlægning historisk har været en del af H2´s forretningsområde, finder landsretten, at H1 A/S ikke har løftet den som følge af selskabernes indbyrdes forhold skærpede bevisbyrde for, at der var tale om driftsomkostninger i form af fremmed arbejde med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, der kan begrunde fradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende fradragene for ejendomsskat tiltræder landsretten byrettens resultat og begrundelsen herfor, idet landsretten bemærker, at A i landsretten har forklaret, at lokalerne nr. 02 og nr. 03 benyttes som gennemgang til soveværelse og badeværelse. Landsretten bemærker endvidere, at det under sagens forelæggelse for byretten blev oplyst, at arealet for lokalerne nr. 06 og nr. 08 udgør henholdsvis 21 m2 og 2,8 m2, hvilket svarer til ca. 15 % af husets samlede oplyste areal på 160 m2.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

H1 A/S skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 20.000 kr. inklusiv moms. Beløbet udgør dækning af udgifterne til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 A/S betale 20.000 kr. til Skatteministedet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.