Dokumentets metadata

Omkostningsgodtgørelse - uden medvirken af ordinære retsmedlemmer - registreringspligt og registreringsafgiftspligt

En ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Landsskatteretten om registreringspligt af et køretøj og registreringsafgiftspligt efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, af køretøjet var med rette afslået, idet klagesagen var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2.

Klagen vedrører omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Landsskatteretten om registreringspligt af et køretøj og registreringsafgiftspligt efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, af køretøjet. Klagesagen er anset for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Politiet standsede den 27. maj 2010 klageren kørende på en dansk vej i et svensk indregistreret køretøj, som klageren er ejer af. Politiet beslaglagde samme dag køretøjet.

SKAT traf den 17. september 2010 afgørelse om, at køretøjet er omfattet af registreringspligt i Danmark, jf. færdselslovens § 72, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1-3, og at køretøjet derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Klageren blev derfor opkrævet et beløb på 171.519 kr. i registreringsafgift.

Klageren påklagede afgørelsen til Landsskatteretten.

Ved afgørelse af 5. september 2011 fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at anse klageren for at være hjemmehørende i Danmark, jf. principperne i den nugældende registreringsbekendtgørelses § 10. Der var derfor ikke grundlag for at statuere registreringspligt og registreringsafgiftspligt af køretøjet, jf. den dagældende bestemmelse i færdselslovens § 72, stk. 1, 1. punktum, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelses § 7 og § 8, stk. 1, samt registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. SKATs afgørelse blev derfor ændret, således at den opkrævede registreringsafgift på 171.519 kr. blev nedsat til 0 kr.

Klageren var repræsenteret af en advokat i klagesagen ved Landsskatteretten.

Advokaten udstedte den 20. september 2011 faktura nr. 11937 på 20.000 kr., inkl. moms, til klageren. Det udførte arbejde er beskrevet således i fakturaen:

"Jeg har repræsenteret dig i den sag, Skat rejste mod dig vedrørende beslaglæggelse af automobil.

Mit arbejde har bestået i løbende gennemgang af sagens akter, brevveksling, møde hos Skat i Sluseholmen, for beredelse af sagen i Landsskatteretten samt møde i retten.

Timeforbruget er opgjort således:

(...)"

Klagerens advokat anmodede på klagerens vegne ved breve af 20. september 2011 og 19. oktober 2011 SKAT om, at klageren blandt andet gives refusion for de udgifter, som klageren har haft til advokatbistand. Advokaten henviste i brevene til og vedlagde kopi af fakturaen af 20. september 2011.

SKAT udsendte den 26. oktober 2011 forslag til afgørelse vedrørende spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse.

Klagerens advokat indsendte den 2. november 2011 klagerens indsigelser til forslaget til afgørelse. I brevet var vedlagt et udfyldt ansøgningsskema med anmodning om, at klageren ydes omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 20.000 kr., inkl. moms, for sine udgifter til sagkyndig bistand i klagesagen ved Landsskatteretten. Ansøgningsskemaet var underskrevet af advokaten, men ikke af klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Den påklagede afgørelse vedrører registrering og registreringsafgift af et køretøj. Afgørelserne fra SKAT og Landskatteretten er truffet efter færdselsloven, registreringsbekendtgørelsen og registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, ydes der ikke omkostningsgodtgørelse i sager, der påklages til Landsskatteretten vedrørende afgifter og registrering af køretøjer, når sagen skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer. Af bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 med senere ændringer, § 1, stk. 1, nr. 106, 156 og 157, fremgår, at sagen skulle afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår, at klagesagen er behandlet uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Klagesagen er derfor ikke omfattet af adgangen til omkostningsgodtgørelse.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har fremsat påstand om, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse imødekommes.

Klageren har haft de omhandlede advokatudgifter i en sag, som klageren med positivt resultat førte for Landsskatteretten.

Uanset om Landsskatteretten har afgjort sagen uden deltagelse af lægdommere eller ej, hvilket klageren ikke har haft indflydelse på, er det stødende, at klageren skal være nødt til at betale væsentlige udgifter for at få sit køretøj tilbage. Klageren har i et betragteligt tidsrum måttet undvære sit køretøj.

Reglerne må være således, at man får godtgørelse, helt eller delvist, for de udgifter, som man har haft, når man vinder sagen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indledningsvis bemærkes, at en ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal være underskrevet af den godtgørelsesberettigede og attesteret af den sagkyndige, jf. bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005, § 5, stk. 1, 1. punktum.

Ansøgningen kunne derfor have været afslået, allerede fordi ansøgningen ikke er underskrevet af klageren.

Det ansøgte beløb på 20.000 kr., inkl. moms, vedrører endvidere i henhold til fakturaen dels udgifter til advokatbistand over for SKAT, dels udgifter til advokatbistand til førelse af klagesagen ved Landsskatteretten.

Af skatteforvaltningslovens § 55, modsætningsvis, fremgår, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en sag ved første instans.

Klageren er derfor ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse for den del af beløbet på 20.000 kr., inkl. moms, som vedrører advokatbistand over for SKAT.

Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder dog ikke sager, der påklages til Landsskatteretten vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer, når sagen efter retspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer."

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 545 af 26. maj 2010, hvor "sager om registrering af køretøjer" blev indsat. Af bemærkningerne til lovforslaget (L 149 af 3. marts 2010) fremgår:

"Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens kapitel 19 giver som udgangspunkt adgang til godtgørelse for udgifter til førelse af sager ved Landsskatteretten. Dog kan der efter § 55, stk. 3, [må rettelig være § 55, stk. 2] ikke opnås omkostningsgodtgørelse i sager, som Landsskatterettens præsident har udvalgt til behandling uden medvirken af læge retsmedlemmer efter hjemlen hertil i § 13, stk. 3.

Efter den gældende retstilstand, hvor køretøjsregistreringssagerne ikke omfattes af skatteforvaltningsloven, er der ikke adgang til omkostningsgodtgørelse i sådanne klagesager ved Landsskatteretten, men den ændring i § 1, der er foreslået ved nr. 1 ovenfor, vil som udgangspunkt medføre, at der bliver adgang til omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens præsident har besluttet, at disse klagesager ikke skal behandles under medvirken af læge retsmedlemmer, jf. bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 799 af 20. august 2009. I forlængelse heraf foreslås det, at der indsættes en reference i § 55, stk. 3, [må rettelig være § 55, stk. 2] til køretøjsregistreringssagerne. Hermed vil disse sager både aktuelt og efter en senere ikrafttræden af registreringsloven være undtaget fra omkostningsgodtgørelse. Forslaget indebærer dermed en videreførelse af den gældende retstilstand."

Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, skal således på grundlag af såvel bestemmelsens ordlyd som forarbejderne forstås således, at undtagelsen til undtagelsesbestemmelsen alene omfatter hæftelsessager.

Klagesagen ved Landsskatteretten vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt klagerens køretøj var omfattet af registreringspligt, jf. den dagældende bestemmelse i færdselslovs § 72, stk. 1, 1. punktum, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelses § 7 og § 8, stk. 1.

Klagesagen vedrørte endvidere spørgsmålet om, hvorvidt klageren var forpligtet til at betale registreringsafgift af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Af den dagældende bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007, som ændret ved bekendtgørelse nr. 799 af 20. august 2009, fremgår i § 1, stk. 1, at blandt andet følgende klagesager ved Landsskatteretten behandles uden medvirken af ordinære retsmedlemmer:

"106) Registreringsafgiftsloven bortset fra afgørelser om, hvorvidt et motorkøretøj er afgiftspligtigt efter denne lovs § 1, stk. 2 og 3, og §§ 7 og 7a, omfanget af en afgiftsfritagelse efter denne lovs § 2, og § 3, stk. 1-3, afgiftens beregning efter denne lovs §§ 4-6, samt den afgiftspligtige værdi efter denne lovs § 8.

(...)

156) Færdselsloven for så vidt angår afgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten.

157) Registreringsbekendtgørelsen for så vidt angår afgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten."

Bestemmelserne fremgår nu af bekendtgørelse nr. 1200 af 14. december 2011, § 1, stk. 1, nr. 105 og 106.

Klagesagen er derfor på såvel punktet om registreringspligt som punktet om registreringsafgiftspligt omfattet af de sagstyper, der behandles uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007, som ændret ved bekendtgørelse nr. 799 af 20. august 2009, § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 156 og 157 henholdsvis nr. 106.

Klagesagen er derfor omfattet af undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2.

Klageren er derfor ej heller berettiget til omkostningsgodtgørelse for den del af beløbet på 20.000 kr., inkl., moms, som vedrører advokatbistand til førelse af klagesagen ved Landsskatteretten.

Det er derfor med rette, at klageren i det hele ikke er anset for berettiget til omkostningsgodtgørelse for beløbet på 20.000 kr., inkl. moms.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.