Dokumentets metadata

Skønsmæssig forhøjelse - indkomst - moms - lønsumsafgift - akupunkturklinik

Sagsøgeren drev akupunktørklinik i personlig regi i indkomstårene 2000, 2001 og 2002. Under sagen gjorde sagsøgeren gældende, at der alene var grundlag for at forhøje sagsøgerens indkomst med kr. 100.000,- i hvert af indkomstårene.Sagsøgeren gjorde til støtte herfor dels gældende, at regnskabsgrundlaget ikke var tilsidesætteligt, dels at forhøjelserne var urimelige. Desuden hævdede sagsøgeren, at det påhvilede Skatteministeriet at løfte bevisbyrden for, at skønnet var rimeligt. Endeligt hævdede sagsøgeren, at SKAT havde bibragt sagsøgeren en berettiget forventning om, at sagsøgeren var berettiget til at bortskaffe visse regnskabsdokumenter, idet skattemyndighederne ikke havde reageret på en tidligere henvendelse fra sagsøgerens revisor vedrørende de pågældende dokumenter.Byretten havde fundet, at sagsøgerens regnskabsgrundlag ikke levede op til regnskabskravene, at skattemyndighederne ikke havde bibragt sagsøgeren nogen berettiget forventning om, at skattemyndighederne regnskabsmæssigt ville acceptere bortskaffelsen af de omhandlede regnskabsdokumenter, og at sagsøgeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at det af skattemyndighederne udøvede skøn havde været udøvet på et fejlagtigt grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt resultat. Retten lagde bl.a. vægt på de af skattemyndighederne anførte momenter i forbindelse med privatforbrugsberegningen, og at sagsøgeren ikke havde fremført konkrete bevisligheder, der gav grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn. Skatteministeriet blev herefter frifundet.Landsretten stadfæstede dommen af de grunde, som var anført af byretten.

Parter

A
(advokat Christian Bachmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Heidi Jakobsen)

Afsagt af landsretsdommerne

Kirsten Thorup, Olav D. Larsen og Kirsten Schmidt (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 29. juli 2011 afsagt dom i 1. instans (BS 1-377/2010).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Ifølge en salgsslutseddel af 17. april 1999 solgte G3, en Ferrari x2, årgang 1992, til H1 Ltd., Jersey, for 650.000 kr. Slutsedlen er underskrevet af A som køber.

A har for landsretten fremlagt årsregnskaber for 2000, 2001 og 2002 for H2 v/A.

Forklaringer

Registreret revisor JN har supplerende forklaret, at SKATs beskrivelse af bogføringsrutinerne i virksomheden er baseret på forklaringer fra receptionisterne. Hun har selv konstateret, at rutinerne var som anført i SKATs sagsfremstilling. Hun modtog de daglige kasseopgørelser, men ikke de daglige strimler fra regnemaskinen. Strimlerne fra regnemaskinen blev smidt væk. Fremgangsmåden er senere blevet ændret, således at regnestrimler er hæftet sammen med de daglige kasseopgørelser. På de bankkontoudtog fra mellemeuropa, som hun har set, er der ikke anført pengeoverførsler til mellemeuropa i 2000. Overførslerne skete tidligere. Privatforbrugene anført i årsregnskaberne har en almindelig pæn størrelse for en familie på to voksne og et barn. Privatforbrugene i henhold til SKATs beregninger er meget store. Hun har selv som akupunkturpatient konstateret, at A arbejdede tæt sammen med de kinesiske akupunktører. Det var ikke muligt at opnå indtægter fra Kinapatienter samtidig med almindelige indtægter.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har til støtte for sit anbringende om, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser bør tilsidesættes, yderligere anført, at det nu er blevet klarlagt, at bilen af mærket Ferrari x2 blev købt i 1999, og at pengeoverførslerne til mellemeuropa fandt sted før 2000. De skønsmæssige forhøjelser er baseret på urigtige forudsætninger vedrørende disse forhold. Det er således blevet bestyrket, at de skønsmæssige forhøjelser bør tilsidesættes.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at oplysningerne om bilkøb og om As konti i mellemeuropa ikke medfører, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser. Skønnet er navnlig udøvet på grundlag af materialet fundet under ransagningen, og A har ikke løftet sin bevisbyrde for, at skønnet har været udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, og da det, der er fremkommet for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten dommen.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 75.000 kr. Beløbet angår udgifter til advokatbistand (inkl. moms).

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 75.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.