Dokumentets metadata

Rette indkomstmodtager af virksomhedsindkomst - polske arbejdere - lønmodtagere eller erhvervsdrivende - hæftelse A-skat mv. - momspligt

Landsretten fandt som byretten, at skatteyderen var skattepligtig af virksomhedsoverskud, idet virksomheden ikke fandtes drevet af fire af skatteyderen oprettede engelske selskaber, idet to af disse selskaber ikke var blevet registreret i det engelske selskabsregister, og da ingen af selskaberne havde aflagt regnskaber og foretaget bogføring, ligesom ingen af selskaberne havde været registreret hos de engelske skatte- og afgiftsmyndigheder for skat og moms.En række udenlandske, hovedsagelig polske arbejdere, som havde arbejdet for sagsøgeren, fandtes at have været ansat hos sagsøgeren og ikke selvstændige erhvervsdrivende, hvorfor sagsøgeren var indeholdelsespligtig og hæftede for A-skat m.v. vedrørende disse ansatte. Det kunne ikke føre til noget andet resultat, at sagsøgeren for landsretten havde fremlagt aftaler med polakker benævnt "samarbejdsaftale", eller at der var fremlagt enkelte fakturaer vedrørende danskere, der bl.a. var angivet til at vedrøre arbejdsudleje fra en anden virksomhed.Sagsøgeren var momspligtig af sine leverancer til danske aftagere, selv om fakturaerne var udstedt af de engelske selskaber, da sagsøgeren fandtes at være leverandør af ydelserne. Landsretten stadfæstede således byrettens dom (SKM2011.177.BR).

Parter

A
(advokat Karin Larsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

Ida Skouvig, Torben Gesener og Grith Rosleff (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 25. januar 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 150-965, 966 og 967/2008).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt yderligere bilag blandt andet i form af aftaler og fakturaer.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har yderligere gjort gældende, at "en stor del af de danske ansatte har været lejet fra anden virksomhed", hvorfor der ikke har været grundlag for at pålægge ham en indeholdelsespligt.

Skatteministeriet har bestridt dette.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det kan ikke føre til et andet resultat, at en række af de fremlagte aftaler med polakker betegner sig som samarbejdsaftaler, eller at der er fremlagt enkelte fakturaer vedrørende danskere, der blandt andet angives at vedrøre arbejdsudleje fra en anden virksomhed. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 200.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 200.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.