Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-06-2012
Offentliggjort:27-06-2012
SKM-nr:SKM2012.392.SR
Journalnr.:12-069537
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Moms, solcelleanlæg

Spørger påtænker at anskaffe og montere et solcelleanlæg på taget af sin bolig og tilmelde anlægget nettoafregningsordningen. Spørger forventer nettosalg af el. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers påtænkte solcelleanlæg kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven. Spørgsmål om dokumentation for nettosalget og udtagningsmoms bortfalder, da spørger ikke driver selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand med solcelleanlægget. Dette er en skærpelse af den praksis der hidtil er kommet til udtryk i Skatterådets afgørelser på området. Skatterådet har således i SKM2011.686.SR og SKM2011.830.SR truffet afgørelse om, at et vedvarende energianlæg, i form af en husstandsvindmølle som knytter sig til en husstand, er økonomisk virksomhed, og at man frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten, såfremt der forventes et nettosalg af el fra husstandsvindmøllen.


Spørgsmål

  1. Kan spørger som ejer af et vedvarende energianlæg, i form af et solcelleanlæg som knytter sig til en husstand lade sig frivilligt momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi?
  2. Hvis der svares ja i spørgsmål 1, er de momsmæssige betragtninger ens uagtet om der skattemæssigt bruges opgørelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, eller efter ligningslovens § 8 P, stk. 5?
  3. Er det tilstrækkeligt at spørger dokumenterer sin forventning til nettosalg med baggrund i seneste års elforbrug (årsopgørelser fra forsyningsselskab)?
  4. Kan spørger i lighed med beregning af fremstillingspris (grundlag for udtagningsmoms) benytte samme metode som ved vindmøller, og tillægge en årlig afskrivning på 10 %?

Svar

  1. Nej
  2. Bortfalder
  3. Bortfalder
  4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en privatperson, der ønsker at montere et solcelleanlæg på sin egen bolig med henblik på at fremstille strøm til husstandens private elforbrug, samt sælge overskydende elproduktion til elnettet. Spørger driver ikke virksomhed i øvrigt.

Anlægget forventes placeret på taget. Anlægget vil blive fastgjort til stativer på taget og ikke som en integreret del af taget eller vinduer.

Selve solcelleanlægget forventes at koste fra ca. 150.000 kr. inklusive moms, og det forventes at anlægget gennemsnitlig kan producere 5.500 kWh pr. år.

Det private forbrug vil variere. Spørgers eget private forbrug har, baseret på årsopgørelse fra elforsyningsselskabet, i perioden 2009 - 2011 set sådan ud:

Spørger har en klar forventning om nettosalg til nettet. Spørger forventer, at salget pr. år vil udgøre ca. 2.000 kWh.

Dispositionen er påtænkt.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Indledende bemærkninger

Med henvisning til de nye skattemæssige regelsæt som blev gældende fra indkomståret 2010 for Vedvarende Energianlæg, jf. Den juridiske Vejledning afsnit C.C.4.4 Vedvarende Energianlæg skal vi hermed forespørge om de momsmæssige regler for disse Vedvarende Energianlæg (VE-anlæg), herunder husstandsvindmøller.

Kort fortalt om de skattemæssige forhold, så giver reglerne i LL § 8 P mulighed for at opgøre indkomsten af et VE-anlæg der er tilsluttet nettet, enten efter LL § 8 P, stk. 2 og 3, (skematisk ordning) eller efter LL § 8 P, stk. 5, (almindelig skattemæssig opgørelse).

Et VE-anlæg er kendetegnende ved at anlægget udelukkende drives ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder, som er omfattet af definitionen på vedvarende energi, såsom vindkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme. Ordningen er endvidere kendetegnet ved at

VE-anlægget knytter sig til en husstand, og har ikke et erhvervsmæssigt formål.

Den producerede energi, anvendes primært til dækning af husstandens forbrug og eventuel overskudsproduktion afhændes f.eks. til et el- eller varmeforsyningsselskab.

Forsyningsselskabet fastsætter afregningsprisen på den solgte overskudsproduktion, og denne værdi anvendes også når værdien af eget forbrug skal opgøres skattemæssigt.

Da der forefindes begrænsninger i hvor stor en effekt en husstands VE-anlæg må have, jf. lovgivningen om elforsyning, er der derfor også en øvre grænse for hvor meget energi et VE-anlæg kan producere.

Derfor vil der også være en øvre grænse for hvor stor en indkomst et anlæg kan tilvejebringe, og dermed også en begrænsning i størrelsen for den udgående moms.

Grundlaget for forespørgslen er at kende de momsmæssige regler for et solcelleanlæg (VE-anlæg) som knytter sig til en husstand, og som dækker dennes private forbrug samt afhænder overskydende produktion til elnettet.

Spørger ønsker at vide om dokumentation i form af årsopgørelser fra elforsyningsselskabet er tilstrækkelig for at imødekomme Skatterådets tidligere udmelding at der skal forventes et nettosalg til nettet for at kunne blive momsregistreret.

Spørger ønsker desuden at kende til hvilket momsgrundlag der skal anvendes når der skal beregnes en fremstillingspris. Spørger vil gerne have bekræftet at fremstillingsprisen for et solcelleanlæg kan beregnes på samme måde som for en vindmølle, jf SKAT´s udmelding om dette. Den juridiske vejlednings afsnit D.A.8.1.2.1 .

Ad spm. 1.

Med hensyn til om aktiviteten fra det påtænkte solcelleanlæg (VE-anlæg) kan betragtes som momspligtig aktivitet generelt, mener spørger ud fra en samlet vurdering at der foreligger en selvstændig økonomisk virksomhed, og skal tillige henvise til de betragtninger som ligger til grund for den skattemæssige behandling af anlæggene.

Det fremgår således af de faktiske oplysninger i sagen, at spørger vil erhverve et solcelleanlæg, som dels skal levere strøm til spørgers egen husstands private elforbrug og som dels skal sælge den overskydende strøm til elnettet. Spørger forventer, at møllen årligt vil kunne producere 5.500 kWh. Spørger forventer således at anlæggene i perioder vil kunne sælge strøm til elnettet. Det er ikke muligt at estimere størrelsen af dette salg.

Spørger forventer ikke, at den årlige omsætning ved salg af overskydende strøm kommer til at overstige 50.000 kr. Selvom det ikke kan forventes, at omsætningen fra et solcelleanlæg (VE-anlæg) vil overstige 50.000 kr. på årsbasis, er det spørgers opfattelse, at spørger som ejer af et solcelleanlæg (VE-anlæg) kan vælge at lade sig momsregistrere, hvis dette findes formålstjenstlig jf momslovens § 49.

Spørger henviser i øvrigt til SKM.2011.686.SR og SKM2011.830.SR som er direkte sammenlignelig med spørgers anmodning om bindende svar.

Spørger har i forbindelse med høringen anført, at spørger har noteret sig, at Skatteministeriet indstiller en stramning af den praksis, som Skatterådet har lagt i afgørelserne SKM2011.686.SR og SKM2011.830.SR . Spørger forstår som udgangspunkt godt begrundelsen for at ønske en stramning

Spørger mener imidlertid ikke at der i momslovningen og heller ikke i momssystemdirektivet er belæg for at sætte nogen nedre grænse for den økonomiske aktivitet. Der er således ikke tvivl om at der forventes indtægter af en varig karakter, idet det forventes at salget pr. år vil udgøre ca. 2.000 kWh.

Spørger har samtidigt noteret, at som følge af Skatteministeriets indstilling til svaret på spørgsmål 1, bortfalder spørgsmål 2 - 4. Det var egentlig disse spørgsmål spørger rettede om, nemlig spørgsmålet om afskrivningsprocent og opgørelse af momsgrundlaget.

Ad spm. 2

Efter momslovens § 3, stk. 1, er momspligtige personer - eller afgiftspligtige personer, den betegnelse, der bruges i loven - juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Afgrænsningen af hvilke former for virksomhed, der anses som økonomisk virksomhed, er direkte reguleret af EU-retlige regler og EF-Domstolens fortolkning af disse regler.

Det beror derfor på en selvstændig momsretlig vurdering, om virksomheden er en økonomisk virksomhed. Den momsretlige afgrænsning af økonomisk virksomhed er således ikke altid sammenfaldende med den skatteretlige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Se TfS 1997, 639.

Skatterådet har i SKM2011.686.SR bekræftet at de momsmæssige betragtninger er ens uanset der skattemæssigt bruges opgørelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, eller efter ligningslovens § 8 P, stk. 5. Spørger ønsker bekræftet at dette også gælder for solcelleanlæg.

Ad spm. 3.

Der findes ikke nogen særlig praksis for eller svar på hvorledes man skal dokumentere forventningen til det nettosalg som Skatterådet opstiller som betingelse for momsregistrering i de bindende svar offentliggjort som SKM2011.686.SR samt SKM2011.830.SR .

Det er spørgers opfattelse, at såfremt der via årsopgørelser fra elforsyningsselskabet kan fremvises et lavere elforbrug end den forventede produktion fra solcelleanlægget så må dokumentationen for forventning om nettosalg være opfyldt.

Ad spm. 4

Såfremt spørger opnår momsregistrering skal spørger ved udtagning af elektricitet betale moms efter udtagningsreglerne, jf. momslovens § 5, stk. 4.

SKAT skriver i den juridiske vejledning:

"Eget forbrug af el fra vindmøller

Registrerede vindmølleejere skal betale moms af den el, der anvendes til private eller andre ikke fradragsberettigede formål. Se ML § 5, stk. 1.

Ved beregningen af moms af eget forbrug mv. må salgsprisen til elværket ikke lægges til grund. I denne situation vil det være nødvendigt at lave en kalkulation over fremstillingsprisen pr. enhed (kWh). Kalkulationen foretages på den måde, at der på grundlag af vindmøllens samlede årsproduktion beregnes en kWh-pris. I kalkulationen skal indgå alle omkostninger ekskl. moms (også ikke momsbelagte omkostninger) i forbindelse med drift, vedligeholdelse og reparation af møllen.

I vindmøllens 10 første år skal der også medregnes en udgift til afskrivning på 10 pct. pr. år af møllens samlede anskaffelsespris, herunder eksempelvis udgifter til fundamentering. Eventuelle offentlige tilskud må ikke modregnes i anskaffelsesprisen. Forrentning af anlægsomkostningerne kan derimod holdes udenfor kalkulationen.

Omkostningerne ved genetablering af privat anvendte vindmøller efter skader skal ikke indgå i momsgrundlaget for produceret el i det omfang, at omkostningerne dækkes af et forsikringsselskab.

Hvis omkostningerne ikke dækkes af et forsikringsselskab, fordi de betragtes som forbedringer, skal denne del derimod indgå i den momspligtige værdi for produceret el. Der skal herefter til momsgrundlaget medregnes en udgift på 10 pct. af disse omkostninger i de 10 følgende produktionsår.

Der bliver altså tale om en 10-års afskrivningsperiode for både den oprindelige anskaffelsespris og for forbedringsomkostningerne."

Det er spørgers opfattelse, at et solcelleanlæg i store træk levetidsmæssigt kan sidestilles med en vindmølle. Der ses ikke at være belæg for at anvende en andeledes metode til beregning af fremstillingsprisen ligesom det er spørgers opfattelse, at der ikke bør være forskel i afskrivningsperioden og dermed heller ikke i procenttillægget.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger som ejer af et vedvarende energianlæg, i form af et solcelleanlæg som knytter sig til en husstand, kan lade sig frivilligt momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi.

Lovgrundlag

Det fremgår af § 3, stk. 1, i momsloven, lovbek. nr. 287 af 28. marts 2011 senest ændret ved lov nr. 277 af 27. marts 2012:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed".

Begrebet »afgiftspligtig person« er defineret i momssystemdirektiv 2006/112, artikel 9, stk. 1, 1. led som:

"Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed."

Begrebet »økonomisk virksomhed« er defineret i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. led som:

"Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed, som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter".

Begrebet "levering mod vederlag" er defineret i momslovens § 4, stk. 1:

"§ 4, stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. ...

Valgfri momsregistrering er reguleret af momslovens § 49

§ 49. Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere.

Stk. 2. Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår."

§ 48. Afgiftspligtige personer etableret her i landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. ...

Der gælder følgende bestemmelser om registrering i henhold til momsloven:

Bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove:

§ 1. Anmeldelse om nyregistrering, ændring af igangværende registreringer og afmeldelse fra registrering i medfør af de i bilag 1 og 2 nævnte love og tilhørende bekendtgørelser skal ske til Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 og 9 i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen).

I henhold til Anmeldelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 243 af 25. marts 2011), træffer følgende afgørelse om registreringen:

§ 60. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller SKAT træffer afgørelse om registrering på baggrund af anmeldelsen, jf. bekendtgørelsen om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove.

Stk. 2. Registrering sker i SKAT's Erhvervssystem. Der udstedes et bevis for registreringen.

Det fremgår af elafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, med senere ændringer:

§ 2. Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

...

e) fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes på årsbasis. For så vidt angår ikkeerhvervsmæssig bebyggelse, sidestilles 100 m2 bebygget areal med en husstand.

Forarbejder

Det fremgår af forarbejderne til loven, L162 af 17. marts 2010 om ændring af bl.a. elafgiftsloven:

"3.2.3.1.4. Nyt forslag med nettoafregning på årsbasis

I dette forslag er nettoafregning på årsbasis underlagt nogle betingelser, som vil fremgå af en ændring af bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (Nettoafregningsbekendtgørelsen). Betingelserne vil være at anlægget eller anlæggene er:

-tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i egen forbrugsinstallation

Og videre:

"3.2.4. Virkning af »solcellereglerne«

Ejerne af små VE-anlæg, herunder husstandsmøller, vil opnå økonomiske fordele, fordi de ikke skal købe den andel af deres forbrug af elektricitet, som VE-anlægget producerer indenfor året, til almindelige elpriser. Baggrunden herfor er, at man ved at bruge elektriciteten selv sparer både elpris, afgift og moms, hvilket er mere, end man tjener ved salg af elektriciteten, hvor man kun får elprisen inkl. pristillæg, der dog er mindre end afgifterne."

Retningslinjer

På Energinet.dk findes Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter. Det fremgår af pkt. 8, at

"Man kan sige, at egenproducenten (elforbruger, som producerer elektricitet eller varme og elektricitet med henblik på helt eller delvist at dække eget energiforbrug) "låner" det kollektive elforsyningsnet i løbet af afregningsperioden til opbevaring af elektricitet i de tilfælde, hvor egenproducenten har overskudsproduktion, som på et andet tidspunkt i løbet af afregningsperioden bruges til at dække eget elforbrug.

For at opnå dette afregningsmæssige resultat opgøres den målte levering til og fra det kollektive elforsyningsnet som nettoleveringen til og fra forbrugsstedet i den samlede afregningsperiode. Det vil sige, at der i en given afregningsperiode enten er en positiv nettolevering til net eller fra net, medmindre nettoudvekslingen er lig med nul. Afregnings-perioden for disse anlæg er normalt et år, med et fast opgørelsestidspunkt."

Praksis

EU-domstolen har i sagen C-230/94, Renate Enkler, udtalt følgende:

"24: Hertil bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig. Sjette direktivs artikel 4 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter (jf. Rompelman-dommen, præmis 24). Den administrative eller retlige instans, som skal tage stilling til problemet, skal følgelig vurdere samtlige konkrete omstændigheder ved afgørelsen af, om formålet med den pågældende virksomhed ( i den foreliggende sag udnyttelse af et gode i form af udlejning) er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Præmis 25: Det skal herved understreges, at som det fremgår af sjette direktivs artikel 4, stk. 1, er formålet med og resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv uden betydning for fastlæggelsen af sjette direktivs anvendelsesområde.

Præmis 26: I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

Præmis 27: Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for "økonomisk virksomhed", som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

Præmis 28: I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Præmis 29: Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen.

Præmis 30: Det andet og tredje spørgsmål skal derfor besvares med, at ved afgørelsen af, om udlejning af et materielt gode som en campingbil foretages med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, som omhandlet i sjette direktivs artikel 4, stk. 2, andet punktum, påhviler det den nationale ret at vurdere samtlige konkrete omstændigheder."

SKM2011.686.SR : Sagen drejede sig om en husstandsvindmølle, hvor spørger forventede, at møllen årligt ville kunne producere 20.000 kWh. Spørgers årlige elforbrug lå på 6.500 kWh. Spørger forventede således at kunne sælge ca. 13.500 kWh pr. år. Skatterådet bekræftede, at et vedvarende energianlæg, i form af en husstandsvindmølle som knytter sig til en husstand, frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi. Skatterådet bekræftede endvidere, at de momsmæssige betragtninger er ens uagtet om der skattemæssigt bruges opgørelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, eller efter ligningslovens § 8 P, stk. 5.

SKM2011.830.SR : Det fremgår, at spørger overvejede at købe en husstandsvindmølle med henblik på at producere el svarende til det private elforbrug. Spørger forventer, at møllen årligt ville kunne producere 7.800 kWh. Spørgers årlige elforbrug lå på 9.000 kWh. Det blev oplyst, at ved køb af denne mølle ville spørger ikke have et salg af el. Alternativt ville spørger købe en større mølle. Spørger forventede, at denne mølle årligt ville kunne producere 11.600 kWh. Spørger forventede således at kunne sælge ca. 2.600 kWh pr. år. Skatterådet bekræftede, at et vedvarende energianlæg, i form af en husstandsvindmølle som knytter sig til en husstand, frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi, såfremt spørger forventede et nettosalg af el fra husstandsvindmøllen. Omvendt kunne spørger ikke frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi, såfremt spørger ikke forventede et nettosalg af el fra husstandsvindmøllen. Skatterådet bekræftede endvidere, at de momsmæssige betragtninger er ens uagtet om der skattemæssigt bruges opgørelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, eller efter ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Begrundelse

Det skal indledningsvis bemærkes, at anmeldelse om registrering i henhold til momslovens § 49, skal ske til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove. I henhold til § 60 i Anmeldelsesbekendtgørelsen træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller SKAT afgørelse om registrering på baggrund af anmeldelsen.

Da der i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, ikke kan gives bindende svar på spørgsmål om bevillinger (her ansøgning om momsregistrering), der vedrører påtænkte dispositioner, har Skatteministeriet lagt til grund, at spørgsmål 1 vedrører, hvorvidt en privatperson, der ejer et vedvarende energianlæg i form af et solcelleanlæg, der skal forsyne husstanden med vedvarende energi og hvor overskydende energi sælges, kan anses for en afgiftspligtig person i henhold til momsloven.

Med henblik på at afgøre, om spørger er en afgiftspligtig person i henhold til momsloven, skal det først undersøges, om spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Spørger har gjort gældende, at energiproduktion i form af nettosalg til det kollektive el-net må betragtes som en økonomisk aktivitet. Der er ikke ved vurderingen af om der foreligger økonomisk virksomhed krav om at salget skal have en bestemt størrelse. En samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder tillige med den skattemæssige behandling af anlægget, jf. ligningslovens § 8 P, fører til at der foreligger økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Skatteministeriet skal bemærke, at ved selvstændig økonomisk virksomhed i momsloven forstås alle former for virksomhed, som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Skatteministeriet skal endvidere bemærke, at i henhold til præmis 24 i sagen C-230/94, Renate Enkler, skal samtlige konkrete omstændigheder vurderes ved afgørelsen af, om formålet med den pågældende virksomhed er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Skatteministeriet skal endeligt bemærke, at den momsretlige vurdering af om der foreligger selvstændig økonomisk virksomhed er uafhængig af den skattemæssige behandling af anlægget, herunder reglerne i ligningslovens § 8 P.

Der skal i den foreliggende sag tages stilling til, hvorvidt et solcelleanlæg, der skal levere strøm til dækning af spørgers husstands private elforbrug, og hvor anlægget skal tilmeldes nettoafregningsmetoden, kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed.

EU-domstolen har i sagen C-230/94, Renate Enkler, udtalt, at i det tilfælde, som det foreliggende, hvor et gode kan anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt, er det afgørende, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Der må foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter. Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørger efter en samlet vurdering af de i sagen foreliggende omstændigheder ikke kan anses for at drive økonomisk virksomhed, og derfor ikke kan betragtes som en afgiftspligtig person.

Skatteministeriet har navnlig lagt vægt på karakteren af solcelleanlægget, jf. præmis 26 og 27 i C-230/94, Renate Enkler.

Det er oplyst, at solcelleanlægget har en begrænset effekt, jf. lov om elafgift. Solcelleanlægget må sammen med vekselretteren have en samlet installeret effekt på eller under 6 kW til det kollektive net pr. husstand, hvilket også giver en øvre grænse for hvor meget energi VE-anlægget kan producere.

Det er endvidere oplyst, at spørger forventer, at anlægget årligt vil kunne producere 5.500 kWh. Spørgers årlige private elforbrug er de seneste 3 år målt til mellem 3.437 kWh og 3.601 kWh årligt. Der kan derfor alene påregnes et mindre nettosalg årligt i størrelsesordenen ca. 2.000 kWh.

Det kan således lægges til grund, at solcelleanlægget ikke er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse. Solcelleanlægget er derimod alene dimensioneret til, at en privat husstand kan opnå den private økonomiske fordel som ligger i, at husstanden ikke skal købe den andel af husstandens private forbrug af elektricitet, som solcelleanlægget producerer indenfor året, til almindelige elpriser.

Hertil kommer, at spørger påtænker at udnytte solcelleanlægget til privatforbrug. Kun hvis der er overskydende produktion vil dette blive solgt til elnettet. Spørgers salg af el er imidlertid alene en konsekvens af det regelsæt, som skal give spørger en besparelse i sit privatforbrug i form af fritagelse for betaling af elpris, elafgift og moms af den el, som anvendes til eget forbrug, idet spørger i henhold til lovgivningen skal lade sit anlæg tilslutte det kollektive elnet og afhænde eventuel overskydende produktion af el til dette, jf. nettoafregningsbekendtgørelsen § 3, stk. 3, jf. § 5, stk. 2.

Det skal fremhæves, at det er Skatteministeriets opfattelse, at anskaffelse af et solcelleanlæg, som placeres på en privat bolig med henblik på at tilvejebringe el til denne ikke er sket med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Formålet er udelukkende at tilvejebringe energi til den private husstand.

Det skal hertil tilføjes, at det forhold, at anlægget er dimensioneret til at spørger kan "lagre el på nettet", ikke i sig selv begrunder, at der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed. En mindre overkapacitet sikrer spørger mulighed for at tilvejebringe hele sit private elforbrug uden at skulle betale markedets elpris samt elafgift og moms.

Det er således Skatteministeriets opfattelse, at solcelleanlægget ikke anskaffes med henblik på udøvelse af økonomisk virksomhed eller med henblik på tilvejebringelse af indtægter af en vis varig karakter. Solcelleanlægget anskaffes med henblik på privat anvendelse. Spørger driver derfor ikke selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Det skal vejledende oplyses, at når spørger ikke kan anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, er han ikke en afgiftspligtig person. Spørger kan derfor ikke lade sig frivilligt momsregistrere i henhold til momslovens § 49.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "nej".

Dette er en skærpelse af den praksis der hidtil er kommet til udtryk i Skatterådets afgørelser på området.

Skatterådet har således i SKM2011.686.SR og SKM2011.830.SR truffet afgørelse om, at et vedvarende energianlæg, i form af en husstandsvindmølle som knytter sig til en husstand, er økonomisk virksomhed, og at man frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten, såfremt der forventes et nettosalg af el fra husstandsvindmøllen.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt der svares ja i spørgsmål 1, er de momsmæssige betragtninger ens uagtet om der skattemæssigt bruges opgørelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, eller efter ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Da spørgsmål 1 besvares med nej, bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med, at spørgsmål 2 bortfalder.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at det er tilstrækkeligt, at spørger dokumenterer sin forventning til nettosalg med baggrund i seneste års elforbrug (årsopgørelser fra forsyningsselskab).

Da spørgsmål 1 besvares med nej, bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 bevares med, at spørgsmål 3 bortfalder.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at spørger i lighed med beregning af fremstillingspris (grundlag for udtagningsmoms) kan benytte samme metode som ved vindmøller, og tillægge en årlig afskrivning på 10 %.

Da spørgsmål 1 besvares med nej, bortfalder spørgsmål 4.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 bevares med, at spørgsmål 4 bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.