C.F.8.2.2.13.2.6 Aktier i ejendomsselskaber

En person hjemmehørende i et land, som har fortjeneste ved salg af aktier, hvis værdi for mere end 50 pct.s vedkommende direkte eller indirekte hidrører fra besiddelse af fast ejendom i det andet land, kan beskattes i det land, hvor ejendommen/ejendommene ligger (kildelandet). Se modeloverenskomstens artikel 13, stk. 4.

Reglen kan ses som en forlængelse af artikel 13, stk. 1, om beskatningsretten til fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Se afsnit C.F.8.2.2.13.2.2 og punkt 28.3 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 13.

Bemærk

Der er ikke intern hjemmel i dansk ret til at udnytte denne beskatningsret.

Denne regel er ikke altid med i de danske DBO'er. Den kan også være udformet på andre måder. Se punkt 28.5.-28.12 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 13. Punkt 28.9.-11 handler om "Real Estate Investment Trusts" (REITs). Se herom afsnit C.F.8.2.2.10.1.3 (artikel 10).

Se også