E.A.4.5.3 Definition: Kuldioxid og metan

Dette afsnit beskriver definitionen på kuldioxid og metan.

Afsnittet indeholder:

Definition: Kuldioxid

Kuldioxid (CO2) består af molekyler, der hver igen består af ét kulatom og to oxygenatomer.

Kuldioxid kommer fra afbrænding af materiale, der indeholder kulstof som fossile brændstoffer/brændsler (fx kul, mineralolie og naturgas) og andet organisk materiale, når der er tilstrækkelig ilt til stede ved forbrændingen.

Kuldioxid dannes også ved mikroorganismers fermentation og bliver som oxidationsprodukt udåndet af dyr og mennesker.

Planter optager kuldioxid ved fotosyntese, og planterne anvender både kuldioxid og vand til at danne kulhydrater.

Kuldioxid, der er til stede i jordens atmosfære, er også en såkaldt drivhusgas.

Definition: Metan

Metan er en simpel kulbrinteforbindelse mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en gasart.

Metan dannes blandt andet som et slutprodukt fra en anaerob (ikke-iltkrævende) nedbrydning af visse typer organisk materiale.

Metan er en kraftig virkende klimagas (drivhusgas), der regnes for at være 21 gange kraftigere end kuldioxid (CO2).

Metan er den primære bestanddel i naturgas og biogas.

Naturgas er lugtfri. Naturgas (metan) tilsættes derfor af sikkerhedsmæssige hensyn et lugtstof (oderant), der indeholder svovl. Lugtstoffet tilsættes på Energinet.dk´s måler- og regulatorstationer.

Ifølge undersøgelser udført af Danmarks Miljø Undersøgelser er den gennemsnitlige udledning af uforbrændt metan fra stationære stempelmotoranlæg ca. 465 g/GJ naturgas.

De 465 g/GJ metan fra naturgas svarer således til 9,765 kg CO2/GJ (21 * 0,465 kg/GJ).