Dokumentets metadata

Rette indkomstmodtager - konsulenthonorar - hovedanpartshaver

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et anpartsselskab eller dettes hovedanpartshaver og direktør var rette indkomstmodtager af nogle konsulentvederlag, der var udbetalt til anpartsselskabet fra en koncern (H1-koncernen), hvori hovedanpartshaveren var ansat som direktør. Bl.a. med henvisning til ordlyden af de aftaler, der var indgået med H1-koncernen, til at hovedanpartshaveren blev ansat som direktør, til at hovedanpartshaverens arbejde havde karakter af fuldtidsarbejde på ledelsesniveau med dertil hørende ledelsesbeføjelser, og til at H1-koncernen afholdt de væsentligste udgifter i forbindelse med hovedanpartshaverens udførelse af arbejdet, fandt landsretten, at hovedanpartshaveren var rette indkomstmodtager af de omhandlede konsulenthonorarer.

Parter

B-2335-02
H1 ApS
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

og

B-2336-02
A
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen).

Afsagt af landsdommerne

Erik Kjærgaard, Hedegaard Madsen og Henrik Engell Rhod (kst.)

Denne sag handler om, hvorvidt et anpartsselskab eller dettes ejer og direktør i skattemæssig henseende er rette indkomstmodtager af beløb, som er udbetalt til anpartsselskabet.

Sagen er anlagt den 2. august 2002.

Sagsøgeren, A, har påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at As ansatte personlige indkomst for 1997 og 1998 skal nedsættes med henholdsvis 242.326 kr. og 556.206 kr., og at hans aktieindkomst for 1997 og 1998 skal nedsættes med henholdsvis 40.581 kr. og 61.244 kr.

A har subsidiært påstået sagen hjemvist til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagsøgte har heroverfor påstået frifindelse, idet sagsøgte dog har anerkendt, at As personlige indkomst for indkomstårene 1997 og 1998 skal nedsættes med henholdsvis 15.595 kr. og 23.306 kr., samt at aktieindkomsten i de to indkomstår skal nedsættes med henholdsvis 40.581 kr. og 61.244 kr. Sagsøgeren har endvidere påstået sagen i øvrigt hjemvist til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne med henblik på forhøjelse af aktieindkomsten i hvert af de to indkomstår med et beløb svarende til de udgifter, som H1 ApS har afholdt for A i forbindelse med erhvervelsen af indtægter fra den nedenfor omtalte koncern.

Medsagsøgeren, H1 ApS, har påstået sagsøgte dømt til at anerkende, at selskabets ansatte indkomst for 1997 og 1998 skal nedsættes med henholdsvis 40.581 og 61.244 kr.

Selskabet har subsidiært påstået sagen hjemvist til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagsøgte har heroverfor påstået frifindelse, idet sagsøgte dog har anerkendt, at H1 ApS' skattepligtige indkomst for indkomstårene 1997 og 1998 skal nedsættes med henholdsvis 15.595 kr. og 23.306 kr., således at sagen i øvrigt skal hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne med henblik på nedsættelse af den skattepligtige indkomst i hvert af de to indkomstår med et beløb svarende til de udgifter, som H1 ApS har afholdt for A i forbindelse med erhvervelsen af indtægter fra G1-koncernen.

A har i indkomstårene 1997 og 1998 alene selvangivet indkomst fra H1 ApS. Den selvangivne indkomst udgjorde i såvel 1997 som i 1998 345.041 kr. ToldSkat har ændret denne indkomstansættelse. Ved skrivelse af 13. september 2001 har H1 ApS påklaget ændringen til Landsskatteretten.

Landsskatteretten har den 3. maj 2002 afsagt følgende kendelse i forhold til H1 ApS, idet bemærkes, at kendelsens gengivelse af engelske dokumenter medtages i denne dom i parternes danske oversættelse:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter:

Sagen er forhandlet med klagerens repræsentant på Landsskatterettens kontor, ligesom denne har haft lejlighed til at udtale sig under et retsmøde.

Det fremgår af sagen, at H1 ApS (selskabet) ejes af A, der oprindelig er uddannet i ..., hvor han var ansat i en lang årrække. Fra 1981 til 1991 var han direktør for ... fra 1991 til 1994 direktør i ... Shipping.

Med virkning fra den 1. januar 1995 etablerede A i personligt regi selvstændig konsulentvirksomhed med ledelsesrådgivning og personaleudvælgelse som forretningsområde. Virksomheden blev med virkning fra den 1. januar 1996 omdannet og overdraget til det klagende selskab.

Den samlede omsætning (inkl. fakturerede udlæg) kan for perioden fra 1995 og frem til udgangen af år 2000 specificeres således:

Arbejdet for kunderne er i alle tilfælde udført af A, idet selskabet ikke har haft andre ansatte. A har såvel for 1997 som for 1998 selvangivet en indkomst fra selskabet på 345.041 kr.

Om G1-koncernen er det oplyst, at den producerer og sælger højteknologisk måleudstyr til vurdering af hovedsagelig vejes vedligeholdelsestilstand samt rådgivning inden for samme område. Koncernen blev etableret i 1976 af danskeren SN amerikaneren SD og englænderen VM. Sidstnævnte blev senere erstattet af tyskeren LN og af amerikaneren RB, ligesom 3 danske medarbejdere erhvervede mindre ejerandele. Koncernen består bl.a. af G1 International A/S samt datterselskaberne G1 Danmark A/S, G1 Consulting Inc. i USA og G1 Ltd. i UK. Et fjerde datterselskab, G1 Engineering A/S, gik konkurs i 1997.

G1 Danmark A/S, der blev stiftet den 1. februar 1997 og påbegyndte aktivitet den 14. maj 1997, videreførte aktiviteterne i det konkursramte selskab.

Samarbejdet mellem selskabet og G1-koncernen blev etableret i marts 1997. Af en den 18. marts 1997 indgået aftale fremgår bl.a. følgende:

"LEDELSESRÅDGIVNING - SERVICEAFTALE

G1 CONSULTING Inc. USA, i det følgende kaldet klienten, ønsker at engagere H1 ApS, i det følgende kaldet konsulenterne, til at være behjælpelig med ALMINDELIG LEDELSESRÅDGIVNING, i det følgende kaldet projektet.

Konsulenternes service er aftalt til en periode på i begyndelsen 20 arbejdsdage fra 17. marts 1997 til 16. april 1997 til et honorar på DKK 2.000 (USD 317,50) pr. dag. USD 3.175 skal betales forud og ved underskrivelsen af nærværende aftale, og det resterende beløb den 16. april 1997. Konsulenternes rejse-, opholds- og kommunikationsudgifter i forbindelse med ydelsen af servicen skal betales/refunderes af klienten.(...)

Konsulenterne er indforstået med at yde deres service til klienten 5 timer/dag i ovennævnte periode, men konsulenterne har dog lov til at servicere andre kunder, forudsat at dette ikke har nogen større og negativ indflydelse på konsulenternes tilgængelighed og ydelse i henhold til nærværende aftale.( ...) "

Der er efterfølgende indgået 5 aftaler mellem selskabet og G1 Consulting Inc., hvorefter selskabet stort set uafbrudt har udført opgaver for G1 Consulting Inc. frem til den 13. juni 1997. Samtlige kontrakter er ikke fremlagt, men de, der er fremlagt, har omtrent samme indhold som ovenstående kontrakt. Kontrakten vedrørende perioden fra den 6. til den 13. juni 1997 bestemmer dog at selskabets betaling skal udgøre USD 175 i timen, i alt USD 5.250. Ifølge en faktura for perioden fra den 26. til den 31. maj 1997 var selskabets betaling ligeledes USD 175 i timen, i alt USD 4.375.

Selskabet har endvidere udført konsulentydelser for G1 International i perioden fra den 14. til den 30. juni 1997. Kontrakt er ikke fremlagt.

Den 7. maj 1997 besluttede bestyrelsen i G1 International A/S, at udnævne A til administrerende direktør. Ifølge referatet indstiller G1 International A/S's revisor A "til at fungere som administrerende direktør indtil udløbet af hans eksisterende konsulentaftale (ultimo maj 1997) og til at være administrerende direktør fra 1. juni 1997, under forudsætning af gennemførelsen af en succesfuld forhandling om og indgåelse af en ansættelseskontrakt.(...)" Dette vedtages og selskabets advokat bemyndiges herefter til at sørge for registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Den 2. juli 1997 indgik selskabet og G1 International A/S følgende aftale:

"AFTALE OM UDFØRELSE AF MANAGEMENTKONSULENTYDELSER

Nærværende aftale er indgået den 1. juli 1997 mellem G1 International A/S, et selskab behørigt anmeldt og indregistreret i Danmark og på vegne af individuelt ejede og alle 100% ejede G1 koncernselskaber og G1 International, og H1 ApS, et selskab behørigt anmeldt og indregistreret i Danmark.

Eftersom G1 International ønsker at indgå en aftale med H1 om udførelse af konsulentydelser, og især med deres ledende konsulent hr. A, og ønsker at sidstnævnte skal udføre konsulentydelser for hvert af selskabets datterselskaber i Danmark - G1 Denmark A/S - i USA - G1 Consulting Inc. og i Storbritannien og Nordirland, G1 UK Ltd, så er H1 fra deres side indforstået med at udføre konsulentydelsen på følgende generelle betingelser og vilkår:

A skal stå til rådighed for ethvert af ovennævnte datterselskaber efter behov. H1's arbejdstid skal i denne sammenhæng være fra 07.00 til 24.00, og inden for denne periode er H1 indforstået med at udføre maksimalt 5 timers konsulentydelse for G1-selskaberne, udført enten på hjemstedsadressen for eller som rejsende på vegne af nogen af de selskaber, der er dækket af nærværende aftale, eller fra den adresse hvor H1 har sine kontorer, eller som det i øvrigt måtte være aftalt.

A er blevet valgt til bestyrelsen i G1 International af aktionærerne i G1 International og skal i denne forbindelse ligeledes udøve de pligter og forpligtelser, der er forbundet med normale aktiviteter udført af et selskabs bestyrelsesmedlemmer, således som beskrevet og indeholdt i G1 International's forretningsgang for bestyrelsen, under behørig iagttagelse af selskabets vedtægter og aktionæraftale.

Eftersom funktionen som bestyrelsesmedlem i G1 International ikke medfører nogen aflønning, i det mindste ikke i øjeblikket, vil H1 modtage kompensation for udførelsen af konsulentydelser for G1-selskaberne:

DKK 600,-/time ekskl. moms

Desuden vil H1 modtage et månedligt bidrag på DKK 2.000,- til dækning af kommunikationsudgifterne i forbindelse med udførelsen af den omtalte ydelse.

Ovennævnte honorar vil være underlagt en årlig revurdering.

Som yderligere kompensation for den udførte konsulentydelse vil H1 være berettiget til at modtage et automatisk fastsat beløb svarende til 5% af G1 International's nettooverskud, efter afskrivninger men før ekstraordinære gevinster/tab og skat. Desuden kan H1 også få tildelt en bonus i år med "store overskud", hvor "store overskud" defineres som et overskud, efter afskrivninger men før ekstraordinære gevinster/tab og skat, som er større end 15% af bruttoindtægterne/-omsætningen i et givet år udtrykt som summen af omsætningsbeløbene i datterselskaberne minus koncerninterne indtægter. Denne ekstra bonus i år med store overskud skal kun være gældende, når G1 International via tilbageholdt overskud har opbygget en nettokapital svarende til fem (5) gange den nominelle værdi af den eksisterende aktiekapital i G1 International (DKK 600.000) dvs. DKK 3.000.000. Den bonus, der kan udbetales til H1, skal være et automatisk fastsat beløb svarende til 10% af marginbeløbet over de 15%.

Nærværende aftale kan opsiges af hver af parterne med 30 dages varsel.(...)"

Der har efterfølgende været forhandlinger mellem parterne om yderligere honorering i form af en aktieoption i G1 International A/S.

Ifølge en registreringsblanket, underskrevet af SN og A den 1. juli 1997, bad G1 Denmark A/S ToldSkat om registrering i henhold til momsloven og kildeskatteloven m.v. Da SN var oplyst som selskabets direktør og da han tidligere havde været direktør i det konkursramte selskab G1 Engineering A/S, og da dette selskab havde en restance hos ToldSkat på mere end 800.000 kr., krævede ToldSkat imidlertid en sikkerhedsstillelse på dette beløb. Advokat for G1-koncernen, TM, meddelte herefter, at man ville ansætte en anden direktør og at SN alene skulle være menig medarbejder.

Af registreringer hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår følgende:

SN var registreret som direktør i både G1 International A/S og i G1 Denmark A/S såvel før As tiltræden som efter hans fratræden.

A underskrev den 14. maj 1998 de to selskabers årsregnskaber for direktionen og som medlem af bestyrelsen.

Af de i sagen fremlagte fakturaer fra selskabet til G1-koncernen fremgår, at der i perioden august 1997 til december 1998 - bortset fra juni 1998 - er udbetalt lige store honorarer på 31.000 kr. månedligt fra G1 Consulting Inc., at der i samme periode fra G1 UK Ltd. er udbetalt lige store honorarer på 15.500 kr. månedligt, og at der tilsvarende fra G1 Denmark A/S er udbetalt 15.500 kr. månedligt. Herudover er der fra de tre selskaber i maj 1998 yderligere udbetalt honorarer med henholdsvis 28.000 kr., 15.500 kr. og 12.000 kr. Endelig er der i juli 1998 udbetalt henholdsvis 44.165 kr., 22.083 kr. og 22.083 kr. under betegnelsen "Special Group Project".

Der er fremlagt materiale i form af fakturaer, gældsbreve, skrivelser m.v. fra koncernen, der bærer As underskrift.

Endvidere er fremlagt referater fra bestyrelsesmøder i G1 International A/S fra såvel 1997 som fra 1998. I referaterne omtales A som "...", og det fremgår, at han spiller en ikke ubetydelig rolle i G1-koncernen. SNs navn forekommer i mindre omfang.

Resultatet af konsulentarbejdet har ifølge A resulteret i "nogle rapporter og skriftlige forslag til politikker, procedurer, men tjenesteydelserne er for det meste afsluttet efter gennemgang og drøftelser med de respektive selskabers ledelser, som derefter har udstukket retningslinier, udfærdiget instrukser eller taget anden aktion. Desuden er H1 ApS' forslag ofte blevet forelagt for og drøftet af selskabernes eller moderselskabernes bestyrelse(r). H1 ApS har udarbejdet en strategi og handlingsplan i 1997 og derefter en del projekter under denne. (...) Da rådgivningen har været ydet til selskaber uden for Danmark har kommunikationen og dermed også tjenesteydelserne i stor udstrækning været foretaget per email (...)."

Selskabet har fremlagt en projektstyringsoversigt, hvoraf arten og omfanget af de ydede konsulentopgaver for G1-koncernen er anført tilligemed en beskrivelse af de enkelte opgaver, hvornår de er påbegyndt og afsluttet m.v. Af oversigten fremgår bl.a., at der i de omhandlede år er udarbejdet forslag til en strategi- og handlingsplan for G1-gruppen, at der er ydet rådgivning i forbindelse med konkursen i G1 Engineering A/S og vedrørende opstart af G1 Denmark A/S, at der er ydet rådgivning til direktør SN i forskellige ledelsesforhold, at produktionsprocessen er gennemgået, at der er ydet rådgivning i forbindelse med marketing og salg, kontraktsforhandlinger, til bestyrelsen samt vedrørende nyt administrations- og finanssystem.

Rapporter eller lignende vedrørende de udførte opgaver for G1-koncernen er ikke fremlagt.

Selskabets driftsomkostninger er i alt opgjort således:

Den stedlige told- og skatteregion har ved den påklagede afgørelse fundet, at A er rette indkomstmodtager af de konsulenthonorarer, henholdsvis 541.431 kr. og 855.311 kr., der hidrører fra G1-koncernen og som vedrører perioden fra den 8. maj 1997, hvor A tiltræder som direktør, til den 31. december 1998. Indkomsten er således tilbageført fra selskabet, og herefter anset som skattepligtige tilskud, jf. statsskattelovens § 4, således at afgørelsen er indkomstneutral for selskabet på dette punkt. Samtidig har regionen ikke godkendt fradrag for selskabets udgifter i forbindelse med erhvervelsen af indtægterne fra G1-koncernen, hvorfor indkomsten er forhøjet med henholdsvis 40.581 kr. for 1997 og med 61.244 kr. for 1998.

Ved sin afgørelse har regionen foretaget en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger og henset til karakteren og omfanget af As arbejdsopgaver for G1-koncernen. I vurderingen er bl.a. indgået følgende forhold:

Efter aktieselskabslovens § 52 skal såvel direktører som bestyrelsesmedlemmer være fysiske personer, hvorfor selskaber ikke kan påtage sig disse opgaver. Direktøren ansættes af bestyrelsen, jf. aktieselskabslovens § 51, og der består derfor et tjenesteforhold mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver. Det følger endvidere af aktieselskabslovens § 54, at direktøren varetager den daglige ledelse af selskabet, og derved skal følge de retningslinier, som bestyrelsen har givet. As honorering fra G1-koncernen er således en honorering for hans personlige arbejdsydelse, ansvar og forpligtelser, og må derfor også henføres til hans personlige indkomst.

Samarbejdet mellem selskabet og G1-koncernen blev indledt ved en række enkeltstående kontrakter. Ved ansættelsen af A som direktør i G1 International A/S samt i G1 Denmark A/S og ved hans indtræden i disse selskabers bestyrelse, har engagementet mellem selskabet, A og G1-koncernen imidlertid ændret sig i en sådan grad, at der herefter ikke kan være tale om konsulentopgaver, men om personligt arbejde i et tjenesteforhold, hvor A som direktør modtager instruktioner fra bestyrelsen i G1 International A/S.

Regionen har videre henset til As arbejdsopgaver for G1-koncernen. Af det forelagte materiale fremgår således bl.a., at A udadtil fremstår som direktør, at han deltager i den daglige virksomhedsdrift med opgaver, der f.eks. omfatter overførsel af betalinger til udlandet og underskrivelse af checks til indsættelse på selskabets konto, at han repræsenterer koncernen over for agenter, associerede selskaber, samarbejdspartnere og leverandører, at han indgår aftaler om konsulentbistand, og at han har funktioner i forhold til budgetlægning, resultatrapportering og fastsættelse af interne afregningspriser. Regionen finder, at disse opgaver ligger inden for, hvad der er sædvanlige og naturlige arbejdsopgaver for en direktør i en stilling som As.

Regionen har også henset til, at As vederlag har udgjort det samme beløb hver måned, og til at G1 Danmark A/S i sin bogføring for 1997 har bogført honoreringen af A på kontoen "Honorar direktion" og i 1998 på kontoen 11 Fee Management". Regionen finder desuden, at honorering i form af overskudsdeling og aktieoptioner er atypisk for en ekstern konsulent. Hertil kommer, at selskabet ikke siden marts 1997 har indtægtsført honorarindtægter fra andre end G1-koncernen.

Efter As fratræden som direktør i august 1998 fortsætter han med at udføre de samme arbejdsopgaver som hidtil og hans aflønning er da også uændret, hvorfor regionen ikke finder, at der herefter er tale om et ophør af tjenesteforholdet.

Regionen har ved ovenstående henset til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, hvoraf sondringen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende er beskrevet.

Vedrørende de af selskabet afholdte omkostninger i forbindelse med indtægterne fra G1-koncernen i perioden fra den 8. maj 1997 til den 31. december 1998 kan disse som følge af ovenstående ikke anses for at have medvirket til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, hvorfor selskabet ikke har fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6 a. De hævede beløb anses i stedet for maskeret udbytte til A, jf. ligningslovens § 16 A.

Regionen har fastlagt størrelsen af selskabets omkostninger, der findes at være tilknyttet de modtagne beløb fra G1-koncernen som de tilskud, selskabet har modtaget til dækning af kommunikationsudgifter, i alt 2.000 kr. pr. måned, med tillæg af modtagne refusioner til dækning af udgifter ved kørsel og rejser m.v.

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelse nedsættes til det selvangivne.

Til støtte herfor har han bl.a. gjort gældende, at der ikke er grundlag for at anse hovedanpartshaveren for rette indkomstmodtager af de af selskabet indtjente konsulenthonorarer. As arbejde kan i hovedtræk specificeres således:

Selskabet blev ikke etableret med henblik på samarbejdet med G1-koncernen, og som det fremgår af ovenstående er der tale om sædvanligt konsulentarbejde uden sammenhæng med den daglige drift af virksomhederne. Det er ubestrideligt, at konsulentvirksomhed som den omhandlede kan drives i selskabsform. Det udførte arbejde er baseret på skriftlige aftaler mellem selskabet og G1-koncernen, og efter praksis skal sådanne aftaler som hovedregel respekteres, jf. Ligningsvejledningen 2000, afsnit C.S.1.1.1. [S.C.1.1.1.red]

As registrering som direktør for G1 International og for G1 Denmark A/S var udelukkende begrundet i ToldSkats krav om en sikkerhedsstillelse på 800.000 kr., hvilket beløb selskabet ikke kunne stille sikkerhed for. Så snart kravet ophørte blev A da også frameldt som direktør igen. Registreringen indebar ikke at A udførte arbejdsopgaver som sædvanligvis henhører under en direktør. Den ansvarlige direktør både før, under og efter den pågældende periode var SN.

Med hensyn til varigheden af konsulentarrangementet er dette efter repræsentantens opfattelse uden skattemæssig betydning. Selskabet er uden indflydelse på G1-koncernen, som derfor kun betaler konsulentvederlag, så længe selskabet har behov for assistance, ligesom der kun betales for faktisk ydet arbejde. Selskabet beskæftiger kun en enkelt konsulent - A - og de knappe ressourcer indebærer selvsagt, at omfanget af de enkelte arbejdsopgaver sætter grænser for, hvor mange opgaver selskabet kan påtage sig. Både før og efter de omhandlede år er der udført arbejde for andre virksomheder.

For så vidt angår honoreringsformen, er der intet usædvanligt heri. Den månedlige fakturering er helt almindelig i konsulentbranchen og det forhold, at fakturabeløbene i perioder har været identiske beror på den indgåede aftale om, at der højest måtte faktureres 5 timer per arbejdsdag. Da det faktiske tidsforbrug i lange perioder oversteg det fastsatte maksimum indebar dette naturligvis, at fakturabeløbene blev ens.

Det forhold, at honoreringsaftalen indeholdt en aftale om en overskudsandel, er heller ikke ualmindelig og skal ses i sammenhæng med, at timesatsen kun blev fastsat til 600 kr. mod normalt USD 175. I forhold til honoreringsformen skal det med hensyn til den drøftede optionsaftale bemærkes, at reglerne i ligningslovens § 28 - vedtaget i juni 1997 - om vederlag i form af køberetter til aktier også gælder for konsulenter. I betænkningen af 27. maj 1997 til L-195 anføres således bl.a. følgende: "Anvendelsesområdet er dermed ikke kun almindelige lønmodtagerforhold, som f.eks. funktionærer, men også mere individuelle personlige arbejdsaftaler med konsulenter, revisorer, bestyrelsesmedlemmer m.v."

Endelig har repræsentanten henvist til Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2001 i sagen 2-2-1943-0162.

På baggrund af ovenstående finder repræsentanten ikke, at Told- og Skatteregionen har afkræftet formodningen for, at selskabet er rette indkomstmodtager.

Landsskatteretten skal udtale

Retten bemærker indledningsvis, at vurderingen af, hvem der skal anses for rette indkomstmodtager af de i sagen omhandlede honorarer, skal foretages ud fra en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger, hvorved der henses til karakteren og omfanget af As arbejdsopgaver for G1-koncernen.

På baggrund af de for Landsskatteretten forelagte oplysninger - og af de af Told- og Skatteregionen anførte grunde - finder retten herefter, at A må anses for ansat i G1-koncernen fra den 7. maj 1997. Driftsomkostninger vedrørende de omhandlede konsulenthonorarer er herefter ikke fradragsberettigede i selskabet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor i sin helhed.

Herefter bestemmes

..."

Landsskatteretten har samme dag tillige afsagt kendelse, hvorved A anses for rette indkomstmodtager til beløb som G1-koncernen i 1997 og 1998 har betalt i konsulenthonorarer til selskabet, samt fastslået, at driftsomkostninger, som er afholdt af selskabet, men som vedrører As indkomst fra G1-koncernen, ikke er fradragsberettigede i selskabet, men anses for maskeret udbytte til A.

Skatteministeriet har for landsretten tiltrådt, at A hverken skal indkomstbeskattes eller udlodningsbeskattes af et beløb på 15.595 kr. i indkomståret 1997 eller et beløb på 23.306 kr. i indkomståret 1998, idet beløbene vedrører refusion af udgifter efter regning. Ministeriet har samtidig tiltrådt, at selskabets indkomst for 1997 og 1998 tilsvarende skal nedsættes med 15.595 kr. og 23.306 kr. Sagsøgte har endvidere tiltrådt, at beløbene 24.986 kr. og 37.938 kr. skal undtages fra beskatning hos selskabet og udlodningsbeskatning hos A i henholdsvis 1997 og 1998 i det omfang, beløbene efter ligningsmyndighedernes fornyede behandling kan anses for ikke at udgøre driftsomkostninger, som A har ladet selskabet afholde.

Om G1-koncernens opbygning er det for landsretten oplyst, at G1 International A/S er holdingselskab for datterselskaberne G1 UK Ltd., G1 Denmark A/S og G1 Consulting Inc. G1 Engineering er et helejet datterselskab af G1 Consulting Inc., mens G1 Engineering Inc. ejer 50% af G1 Africa Ltd.

Årsregnskaberne for 1997 i holdingselskabet og G1 Denmark A/S er underskrevet af blandt andre A som bestyrelsesmedlem og direktør.

Der er afgivet forklaring af A og vidneforklaring af SN advokat TM, RB og statsautoriseret revisor BH.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han med udgangspunkt i en mangeårig karriere i shippingbranchen etablerede selvstændig virksomhed i 1995 med henblik på at yde konsulentbistand inden for blandt andet personalerekruttering og rekonstruktion af virksomheder. Han var et kendt navn inden for skibsfart og anvendte derfor sit navn i virksomhedsnavnet. Virksomheden blev oprettet under virksomhedsordningen, men blev senere omdannet til et anpartsselskab. Det var blandt andet hans hensigt at lade selskabet erhverve aktier og dermed bestyrelsespladser i forskellige virksomheder. Der var ikke skattemæssige fordele forbundet med omdannelsen. Han markedsførte selskabet i sit netværk inden for skibsfarten, og selskabet har haft konsulentopgaver i denne branche. BH, der er revisor for både ham og selskabet, formidlede i 1997 en kontakt til G1-koncernen, der blandt andet producerede højteknologisk måleudstyr. Koncernen var i økonomisk krise som følge af en konkurs i et dansk datterselskab og ønskede hans bistand til gennemførelse af en rednings- og strategiplan for den danske del af koncernen. Koncernens amerikanske selskab indgik i foråret 1997 flere kortvarige aftaler med selskabet om konsulentbistand. Det amerikanske selskab var det eneste selskab i koncernen, der havde penge. Bestyrelsens valg den 7. maj 1997 af ham som administrerende direktør i G1 International A/S indebar ikke, at han blev administrerende direktør i traditionel forstand. Der blev ikke udarbejdet en stillingsbeskrivelse af hvervet. Når der i bestyrelsesbeslutningen henvises til en ansættelseskontrakt, er der rettelig tale om en konsulentaftale - en såkaldt serviceaftale - med selskabet. Den 2. juli 1997 indgik selskabet en tidsubegrænset aftale med G1 International A/S om konsulentbistand. Det har ikke været på tale, at han skulle ansættes i koncernen. I juni 1997 blev G1 Danmark A/S stiftet. Der var ingen aktiviteter i dette selskab og ingen midler til at stille den sikkerhed, som ToldSkat krævede, såfremt SN skulle registreres som direktør for selskabet. Han indvilgede derfor i at lade sig registrere som direktør. Han modtog ikke vederlag for dette hverv og varetog ikke ledelsesopgaver, herunder personaleadministration, i G1 Danmark A/S. Disse opgaver blev varetaget af SN der reelt fungerede som direktør, om end han ikke kunne tegne selskabet. A havde en markant rolle i koncernen i kraft af genopretnings bestræbelserne, hvor han forestod korrespondancen om rettighedsforhold og kontakten til hovedkreditoren. Han har for koncernen signeret udgiftsbilag fra blandt andet Naviteam, hvor han havde personlige kontakter. Den 3. august 1998 trådte han tilbage som direktør for G1 Danmark A/S, da registrering af SN som direktør ikke længere var betinget af en garanti. Samtidig trådte han tilbage som direktør for G1 International A/S, idet rekonstruktionen var tilstrækkeligt fremskreden. I stedet blev SN direktør i begge selskaber. Al rådgivning til G1 International A/S og G1 Danmark A/S foregik i selskabets regi. Sideløbende med disse rådgivningsopgaver udførte selskabet også rådgivningsopgaver for G1 UK Ltd. Selskabet var ikke afskåret fra at påtage sig konsulentopgaver for andre end G1-koncernen. Selskabet oppebar alene vederlag fra koncernen i det omfang, selskabet leverede konsulentydelser. Selskabet varetog ikke direktionsopgaver. Koncernen havde specifikt udtrykt ønske om hans bistand, men selskabet var berettiget til at lade andre medarbejdere udføre arbejdet, såfremt selskabet på et tidspunkt måtte ansætte medarbejdere ud over ham. Selskabet anvendte betydeligt flere timer på G1-koncernen end forudsat i konsulentaftalerne. Rejseaktiviteten var betydelig. Desuden havde han rejseaktivitet uden relation til G1-koncernen. Arbejdet for G1-koncernen foregik både fra selskabets hjemmeadresse og koncernen. Selskabet modtog et månedligt tilskud på 2.000 kr. til dækning af forskellige udlæg. Koncernen refunderede selskabets udlæg til rejseomkostninger efter regning. Han anvendte selskabets firmabil i forbindelse med udførelsen af selskabets konsulentopgaver for koncernen. Selskabet fakturerede koncernen for kørsel på grundlag af en fast kilometersats. Selskabet har afholdt driftsudgifter uden at fakturere disse til koncernen. Det blev overvejet at etablere en pensionsordning i koncernens danske selskaber, idet den hidtidige pensionsordning var ophørt som følge af konkursen i det tidligere datterselskab. Hverken han eller selskabet skulle være omfattet af pensionsordningen. Selskabet har udført arbejder for koncernen til et reduceret honorar og har i stedet modtaget aktier til markedsværdien, hvorefter selskabet siden 1999 har ejet 6,7% af aktierne i G1 International A/S. Han ved ikke, hvorfor der i årsregnskabet for 1997 for G1 International A/S indgår vederlag til bestyrelse og direktion. Han har ikke modtaget vederlag. Han har ikke været direktør i andre virksomheder, som selskabet har udført konsulentopgaver for. Han kunne udelukkende tegne G1 International A/S og G1 Danmark A/S sammen med SN. G1-koncernen er selskabets eneste nuværende kunde, idet selskabet på grund af nærværende sag ikke har søgt at få nye kunder.

SN har forklaret blandt andet, at G1 International A/S i 1997 indledte et samarbejde med H1 ApS på grund af økonomiske problemer. Kontakten blev etableret af direktør RB gennem revisor BH. Bestyrelsens beslutning den 7. maj 1997 om at udpege A som administrerende direktør blev truffet af hensyn til forestående forhandlinger med blandt andet koncernens bankforbindelse. Direktørhvervet indebar ikke ledelsesopgaver. Vidnet ved ikke, hvorfor A først blev registreret som direktør hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i oktober 1997. For så vidt angår direktørhvervet i G1 Danmark A/S blev A udelukkende udpeget til dette hverv, idet koncernen herved undgik at skulle stille sikkerhed over for ToldSkat. A skulle ikke udføre ledelsesopgaver i G1 Danmark A/S, og der blev ikke indgået en ansættelsesaftale med A eller i øvrigt givet ham instruktioner i arbejdet. A modtog ikke vederlag for direktørhvervet og kunne ikke på egen hånd forpligtige koncernen. Han har alene underskrevet som direktør i forbindelse med helt konkrete opgaver. I 1998 fratrådte A som direktør i begge selskaber. I stedet blev vidnet registreret som direktør. A udførte konsulentarbejdet for koncernen fra såvel selskabets som koncernens kontoradresser. Sideløbende med arbejdet for koncernens danske selskaber udførte selskabet også konsulentopgaver for koncernens engelske selskab, ligesom selskabet forsøgte at få yderligere konsulentopgaver uden for koncernen. Det var op til A selv, om han ønskede at udføre opgaverne personligt eller gennem andre. Koncernen refunderede selskabets udlæg til As rejseomkostninger m.v. Vidnet er i dag administrerende direktør i både G1 Danmark A/S og G1 International A/S. Han ejer 31 % af aktierne i selskaberne.

Advokat TM har forklaret blandt andet, at han i 1997 var advokat for selskabet og G1-koncernen, der havde økonomiske problemer og måtte rekonstrueres. Han husker ikke, om han deltog i bestyrelsesmødet den 7. maj 1997 og ved ikke, hvad der menes med "employment contract" i referatet af bestyrelsesmødet. Der var ingen driftsmæssig aktivitet i G1 International A/S. Der gik lang tid fra beslutningerne om at udpege A som administrerende direktør, til der blev foretaget anmeldelse over for Erhvervs- og Selskabstyrelsen, idet beslutninger i koncernens danske selskaber skulle forelægges ledelsen i USA, forinden de kunne udføres. A var det samlende led mellem koncernens amerikanske og danske selskaber i rekonstruktionsfasen. SN var den reelle leder af G1 Danmark A/S. Koncernen har ikke på noget tidspunkt haft forpligtelser som arbejdsgiver over for A. Samtidig med konsulentarbejdet for G1-koncernen udførte selskabet også konsulentopgaver for en anden virksomhed.

RB har forklaret blandt andet, at han i foråret 1997 var direktør og bestyrelsesformand i G1 International A/S. G1-koncernen havde økonomiske vanskeligheder som følge af en konkurs i et dansk datterselskab. Vidnet fik til opgave at løse problemerne. På anbefaling fra BH blev der etableret en kontakt til A og dennes selskab, idet vidnet ikke kendte til danske erhvervsforhold. Selskabet fik som det første til opgave at forbedre relationerne til kreditorerne, hvilket var afgørende for en redning af koncernens danske del. Han ved ikke, om selskabet anvendte underleverandører til udførelsen af opgaverne. A blev udpeget som administrerende direktør, fordi det var vigtigt, at en person, der var bosiddende i Danmark, kunne forhandle for den danske del af koncernen og i øvrigt handle på koncernens vegne samt udføre de beslutninger, der vedrørte den danske del af koncernen. Når der i referatet af bestyrelsesmødet den 7. maj 1997 anføres "employment contract", menes der den med selskabet indgåede serviceaftale. Der blev ikke indgået aftaler med A. Der var dengang kun få ledelsesmæssige opgaver i G1 International A/S. Det var vist nok SN der til sin tid skulle være administrerende direktør i selskaberne, men A blev bedt om at påtage sig hvervet, idet der ikke var andre i Danmark, der kunne påtage sig opgaven med at få G1-koncernens danske selskaber gjort rentable, herunder varetage korrespondancen med kreditorer og overflytningen af aktiverne fra det konkursramte datterselskab til det nye datterselskab, G1 Danmark A/S. De daglige forretninger blev udført af SN. A trådte tilbage som administrerende direktør i 1998, da der formentlig ikke længere var noget behov for ham i stillingen. Aktiemajoriteten i koncernen er på danske hænder. Selskabets konsulenthonorarer fra koncernen blev fastsat på grundlag af serviceaftalerne. Koncernen har betalt samtlige selskabets udlæg, herunder kilometergodtgørelser og udgifter til rejser til USA. A har ikke modtaget vederlag fra koncernen. Han sagde ofte til vidnet, at selskabet måske ville fusionere eller fordele arbejdsopgaverne på flere medarbejdere. Vidnet ved ikke om dette skete. Vidnet er aktionær i G1 International A/S.

BH har forklaret blandt andet, at han har været revisor for G1-koncernen siden 1993 og for A, da denne i 1995 etablerede sig som konsulent og "virksomhedsdoktor" på ledelsesniveau for skrantende virksomheder. Han var A behjælpelig med at omdanne virksomheden til et anpartsselskab i 1996. Der lå ingen skattemæssige hensyn bag omdannelsen. Det var As hensigt, at selskabet kunne erhverve aktier og bestyrelsesposter i de selskaber, som selskabet deltog i rekonstruktionen af. I 1997 formidlede vidnet en kontakt mellem selskabet og G1-koncernen, der havde svære økonomiske og ledelsesmæssige problemer som følge af, at et dansk datterselskab var gået konkurs. Det var blandt andet vigtigt at få styr på koncernens omfattende kontraktsmæssige rettigheder og forpligtelser i USA. Vidnet deltog i bestyrelsesmødet den 7. maj 1997. Det er en fejl, når det i referatet er anført, at vidnet foreslog, at A skulle være administrerende direktør. Det var RB, der fremsatte forslaget. Fejlen kan skyldes, at vidnets og RB' initialer er blevet forvekslet. G1 International A/S havde som holdingselskab ingen normale ledelsesopgaver og ingen ansatte. SN havde hidtil været administrerende direktør i holdingselskabet. A skulle ikke være administrerende direktør i traditionel dansk forstand, og udpegningen af ham som administrerende direktør er næppe blevet tillagt særlig vægt i koncernen, eftersom der gik lang tid, inden direktørskiftet blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. A blev udelukkende direktør i G1 Danmark A/S, da dette selskab ikke havde råd til at stille sikkerhed over for ToldSkat. SN var den reelle direktør i begge danske selskaber i koncernen. A har ikke modtaget vederlag for sine direktørhverv i koncernen. Han blev i begge selskaber erstattet af SN som administrerende direktør, da SNs karensperiode hos ToldSkat udløb i 1998. Direktørskiftet medførte ikke ændrede arbejdsgange i koncernen. H1 ApS blev vederlagt pr. time. På grund af koncernens anstrengte økonomi blev det i konsulentaftalerne fastsat, at selskabet højst kunne fakturere koncernen for 5 timer pr. dag. Denne grænse blev altid nået, hvilket medførte, at selskabet gennem længere tid kunne fakturere koncernen det samme beløb hver måned. Herudover kunne selskabet fakturere koncernen for udlæg, for eksempel rejseomkostninger, efter regning. Dog blev kommunikationsudgifter godtgjort med et fast beløb på 2.000 kr. pr. måned. H1 ApS udførte konsulentarbejdet inden for de rammer som koncernens bestyrelse fastlagde. I øvrigt kunne selskabet selv tilrettelægge arbejdet. Konsulentarbejdet blev udført fra både selskabets hjemadresse og koncernens adresse. Det er en bogføringsfejl, at der i 1997 er bogført honorering af A på kontoen "Honorar direktion" og i 1998 på kontoen "Fee-Management".

Procedure

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande nærmere anført, at samtlige vederlag fra G1-koncernen skal indtægtsføres hos selskabet frem for hos A i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået mellem selskabet og koncernen. Konsulentvirksomhed kan drives i selskabsform, således at indkomst, der civilretligt tilkommer selskabet, skal beskattes hos selskabet. Kun hvis der er uoverensstemmelse mellem transaktionens ydre form og transaktionens realitet, kan indkomsten beskattes hos andre end den, som indkomsten civilretligt tilkommer. Den ledelsesrådgivning som selskabet ydede G1-koncernen, adskiller sig ikke fra den ledelsesrådgivning, som andre konsulentfirmaer udøver, og som dels er erhvervsmæssig virksomhed, dels kan udøves i selskabsform. Sagsøgte har ikke godtgjort, at indkomsten ikke skal anses for selskabsindkomst. Bestyrelsesvederlag skal anses for indtjent af et selskab, uanset at bestyrelsesarbejdet kun kan udføres af fysiske personer. Dette må tilsvarende finde anvendelse for så vidt angår vederlag for arbejde i en periode, hvor en fysisk person er registreret som direktør, navnlig hvor registreringen som direktør udelukkende er af mere formel karakter.

Omsætningen fra G1 Danmark A/S udgjorde kun ca. 1/4 af den samlede omsætning fra G1-koncernen i de omhandlede år. 3/4 af omsætningen hidrørte således fra selskaber, hvori A ikke var registreret som direktør. Selskabet, der er momsregistreret, havde tillige en lang række kunder ud over koncernen, og en helhedsbedømmelse af selskabets aktiviteter viser, at selskabet både før og efter de omhandlede skatteår havde betydelige indkomster fra anden side. Selskabet udførte en betydelig aktivitet, blandt andet ved annoncering, for at få klienter. Langt den overvejende del af de momenter, der er anført i punkt 3.1.1.1 og 2 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, taler for at anse vederlaget fra G1-koncernen for erhvervsmæssig indkomst hos selskabet frem for lønindkomst hos A.

Selskabet tilrettelagde selv arbejdet over for sine kunder, herunder G1-koncernen og var blot - ligesom advokater og revisorer - underlagt generelle instruktioner fra hvervgiveren. G1-koncernen har ikke haft nogen forpligtelser over for A i henhold til ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø. Selskabets hverv for G1-koncernen indeholdt ikke begrænsninger i selskabets mulighed for at virke for andre. Det forhold, at hvervet i en periode blev så omfattende, at selskabet tidsmæssigt havde vanskeligt ved at påtage sig andet arbejde, adskiller sig ikke fra den omstændighed, at en advokat eller revisor kan bruge størstedelen af tiden på få store klienter. Det stod selskabet frit at antage medhjælp til at udføre opgaverne for koncernen, og selskabet anvendte egen bil og kontorartikler samt til dels eget kontor i forbindelse med udførelsen af opgaverne for koncernen. Selskabets konsulentvirksomhed kræver ikke autorisation.

Selskabet har med rette afholdt driftsudgifterne. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning og nægte selskabet fradragsret. Der blev hver måned faktureret det højst mulige antal timer. Det er også i andre brancher sædvanligt at fakturere klienter månedsvis. Det er ikke usædvanligt inden for ledelsesrådgivning at aftale vederlæggelse med overskudsandel. I det konkrete tilfælde blev der indgået aftale om overskudsandel, dels fordi selskabet ikke kunne fakturere koncernen for alle anvendte timer, dels fordi selskabet havde reduceret sit normale salær på grund af koncernens vanskelige økonomiske situation. Koncernen dækkede visse rejseudgifter som udlæg efter regning og ydede endvidere et fast tilskud til dækning af høje kommunikationsudgifter, som selskabet havde i forbindelse med opgaver for koncernen. Selskabet måtte dog selv bære risikoen for, at udgifterne ikke oversteg dette beløb. De i serviceaftalerne indeholdte bestemmelser om friholdelse og ansvarsfraskrivelse omfatter ikke ansvar for direkte tab, som skyldes selskabets eventuelle professionelle fejl.

Sagsøgeren har herudover anført synspunkter til støtte for den subsidiære påstand.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand nærmere anført, at A i kraft af direktørstillingerne stod i et tjenesteforhold til de to danske selskaber i G1-koncernen. Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold skal beskattes som lønmodtagerindkomst hos den, der udfører arbejdet, jf. statsskattelovens § 4. Som følge heraf og da det har formodningen imod sig, at en i øvrigt uafhængig direktør arbejder gratis, påhviler det sagsøgerne at dokumentere, at de omhandlede vederlag fra koncernen i perioden, da A var ansat som direktør, ikke vedrører direktøransættelserne og vederlag for As personlige arbejde i et tjenesteforhold til koncernen. Sagsøgerne har ikke løftet denne bevisbyrde. Hertil kommer, at A i kraft af sin ansættelse som direktør var undergivet bestyrelsens instruktionsbeføjelse, og at As arbejde ikke bestod af bestemte, nærmere afgrænsede opgaver, men derimod havde karakter af fuldtidsbeskæftigelse med henblik på varetagelse af centrale ledelsesmæssige opgaver som led i koncernens almindelige drift. Desuden har G1 Denmark A/S i bogføringen for 1997 og 1998 bogført vederlaget som henholdsvis "Honorarer direktion" og "Fee management", ligesom koncernen var den eneste eller den langt væsentligste hvervgiver. Vederlaget havde karakter af en fast månedsløn med overskudsandel, og koncernen refunderede de udgifter, der var forbundet med As arbejde i koncernen. Sagsøgerne har således heller ikke godtgjort, at ansættelsen af A som direktør alene var af formel karakter. Serviceaftalernes bestemmelser om ansvarsfraskrivelse for selskabet og koncernens pligt til at friholde selskabet for krav, der udspringer af aftalerne, underbygger, at der reelt er tale om et almindeligt ansættelsesforhold mellem koncernen og A.

Det forhold, at en væsentlig del af omsætningen fra koncernen ikke vedrørte de to koncernselskaber, hvori han var direktør, ændrer ikke ved vurderingen af, om han reelt var direktør i de to selskaber, herunder moderselskabet. I kraft af denne direktørstilling har A haft en overordnet ansættelsesmæssig tilknytning til to af koncernens selskaber. Hertil kommer, at hans opgaver var af generel ledelses- og driftsmæssig karakter i hele koncernen.

For så vidt angår den del af vederlaget, der er optjent efter As fratræden som direktør den 3. august 1998, har sagsøgerne ikke løftet bevisbyrden for, at fratrædelsen indebar afgørende ændringer i tilknytningen til koncernen og arbejdsopgaverne i denne. Indkomsten for hele 1998 er derfor med rette henført til A personligt.

Landsrettens bemærkninger

Efter ordlyden af de aftaler, som G1 Consulting Inc. og H1 ApS indgik, og efter bevisførelsen i øvrigt, lægger landsretten til grund, at aftalerne alle vedrører almindelig ledelsesrådgivning. Det lægges endvidere til grund, at aftalerne, hvoraf den sidste blev indgået med udløb den 30. juni 1997, bortset fra bestemmelser om vederlag, ikke indeholder beskrivelse af rådgivningens karakter og omfang.

Landsretten lægger yderligere til grund, at formålet med at udnævne A som direktør i G1 Denmark A/S var at undgå at skulle stille sikkerhed i forbindelse med registrering hos ToldSkat. Derimod var formålet med bestyrelsens beslutning den 7. maj 1997 om at udnævne ham til direktør i koncernens holdingselskab, G1 International A/S, at sikre det fortsatte arbejde med koncernens rekonstruktion. Efter indholdet af den tidsubegrænsede aftale, som H1 ApS indgik med holdingselskabet med ikrafttræden den 1. juli 1997, lægges det tillige til grund, at det var en betingelse for koncernen, at aftalen blev opfyldt af A personligt, samt at han skulle stå til rådighed for ethvert af koncernens amerikanske og europæiske selskaber efter koncernens direktiver.

Som følge af den ovennævnte tidsubegrænsede aftale og det fremkomne om karakteren og omfanget af As arbejde i koncernen, lægger landsretten til grund, at arbejdet i praksis havde karakter af fuldtidsarbejde på ledelsesniveau med hertil hørende ledelsesbeføjelser.

På denne baggrund, og da koncernen foruden at yde et fast tilskud til kommunikation tillige afholdt de væsentligste udgifter ved As udførelse af arbejdet, finder landsretten ved en samlet afvejning af de kriterier, der er anført i pkt. 3.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 om personskatteloven, at A i hvert fald fra den 7. maj 1997 har varetaget hvervet som direktør i koncernens holdingselskab.

Der er ikke fremkommet nærmere oplysninger om baggrunden for, at A den 3. august 1998 fratrådte som direktør udover, at der ikke længere blev stillet noget krav om sikkerhedsstillelse. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at A ikke også efter den 3. august 1998 fortsat udførte de hidtidige centrale ledelsesopgaver med aflønning som hidtil.

De af sagsøgte nedlagte frifindelsespåstande tages herefter til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes, idet dog sagsøgte anerkender, at sagsøgeren, As, personlige indkomst for indkomstårene 1997 og 1998 skal nedsættes med henholdsvis 15.595 kr. og 23.306 kr., og aktieindkomsten i de to indkomstår skal nedsættes med henholdsvis 40.581 kr. og 61.244 kr. Sagsøgte anerkender samtidig, at sagen i øvrigt hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne med henblik på forhøjelse af aktieindkomsten i hvert af de to indkomstår med et beløb svarende til de udgifter, som medsagsøgeren, H1 ApS, har afholdt for ham i forbindelse med erhvervelsen af indtægter fra G1-koncernen.

Sagsøgte anerkender yderligere, at medsagsøgeren, H1 ApS', skattepligtige indkomst i indkomstårene 1997 og 1998 skal nedsættes med henholdsvis 15.595 kr. og 23.306 kr. Sagsøgte anerkender samtidig, at sagen i øvrigt hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne med henblik på nedsættelse af den skattepligtige indkomst i hvert af de to indkomstår med et beløb svarende til de udgifter, som H1 ApS har afholdt for A i forbindelse med erhvervelsen af indtægterne fra G1-koncernen.

Sagsøgerne, A og H1 ApS, skal in solidum inden 14 dage betale 50.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet, i sagsomkostninger.