Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-04-2004
Offentliggjort:14-06-2004
SKM-nr:SKM2004.241.LSR
Journalnr.:2-7-1803-1067
Referencer.:Afskrivningsloven
Dokumenttype:Kendelse


Afskrivning - skærmtag over benzinstandere - driftsmiddel eller særskilt bygning

Et skærmtag over benzinstandere ansås i afskrivningsmæssig henseende for en særskilt bygning, der årligt kunne afskrives med 5 pct. af anskaffelsessummen.


Klagen skyldes, at et skærmtag over benzinstandere i afskrivningsmæssig henseende er anset at være en særskilt bygning.

Selskabsbeskatningen har forhøjet den selvangivne skattepligtige indkomst med 5.345 kr. i hvert af de påklagede indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster forhøjelsen af skattepligtig indkomst for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 med 5.345 kr. pr. år.

Sagens oplysninger

I 1998 anskaffer klageren, en brugsforening, et skærmtag tilbenzinstanderne for 178.162 kr., og der foretages skattemæssige (forhøjede) afskrivninger på 8 %.

Skærmtaget er placeret på betonfundament (armeret). Konstruktionen er i varmforzinket stål, men tagpladerne er i alustål, hvor alle synlige flader er colorcoat behandlet, mens skjulte flader er aluzink behandlede. Sternplader og søjleinddækninger er i stål med colorcoat behandling.

Selskabsligningens afgørelse

Skærmtag til benzinanlæg er anset som særskilt bygning i.h.t. afskrivningslovens § 14, der kan afskrives med 5 %, jf. § 17, stk. 1. Skærmtaget er ikke opbygget i materialer, der begrunder at taget skulle have ”mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen” og således afvige fra afskrivningslovens almindelige regler. Der er derfor godkendt afskrivning på 5 %.

Det bemærkes, at selskabet selv har vurderet skærmtaget som en bygningsbestanddel i årene 1998 til 2001, og at Told- og Skatteregionen, der er vurderingsmyndighed, har udtalt, at skærmtaget skal indgå i vurderingen.

Tankstationen anses som en del af Brugsens samlede koncept, alene i kraft af den store andel af brugser, der har disse anlæg.

I BBR-ejermeddelelsen er skærmtaget opført som ” modernisering af benzinsalgsanlæg m.v. 1998” og skærmtaget indgår ifølge vurderingsmyndigheden i skønnet over ejendomsværdien, der er ansat efter lejeværdiprincippet (leje x faktor).

Klagerens påstand og argumenter

Det påstås, at skærmtaget er afskrivningsberettiget som et driftsmiddel jf. afskrivningslovens § 5.

”A Brugsforening A.M.B.A. er en mindre dagligvareforretning. Samtidig med brugsens hovedaktivitet i form af salg af sædvanlige købmandsvarer, er der – med bistand og tilskud fra benzinselskabet – opstillet to benzinstandere foran forretningen. Disse benzinstandere er overdækket med det omhandlede skærmtag, der tjener det formål, at køberne af benzin kan stå i tørvejr under tankningen.

Det fremgår af Ligningsvejledningen E.C.4.2 , at den vurderingsmæssige behandling er afgørende for, om et aktiv skal anses for en bygningsbestanddel/installation eller et driftsmiddel. Således medtages sædvanligt tilbehør til en bygning ved vurderingen. Som sædvanligt tilbehør anses installationer, som er indlagt i ejendommen for dennes anvendelse til erhverv i almindelighed, hvorimod installationer til brug for en særlig erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, ikke betragtes som sædvanligt tilbehør.

Disse retningslinier har f.eks. givet sig udslag i det forhold, at nedgravede olietanke i forbindelse med en boligejendom medtages ved vurderingen, medens nedgravede benzintanke ikke skal medtages ved vurderingen. Der kan endvidere henvises til to afgørelser vedrørende den vurderingsmæssige behandling af spa-bade, jf. TfS 1990.106 og 1993.549.

Der må derfor sondres mellem skærmtage, der er opført i forbindelse med en egentlig tankstation og et skærmtag, der udelukkende er opført til den aktivitet, der aktuelt drives fra ejendommen. En egentlig tankstation vil ikke være anvendelig til andre formål, og ejendommen som helhed vil derfor altid blive anvendt som tankstation, hvorimod en oprindelig butiksejendom, der aktuelt også sælger benzin, efter al sandsynlighed vil overgå til udelukkende butik ved ophør af den aktuelle virksomhed.

Der er angivet særlige regler for vurderingen af egentlige tankstationer. Det skal understreges, at det her omhandlede skærmtag ikke befinder sig på en tankstation, men i forbindelse med en butiksejendom, der afskiller sig væsentligt fra en tankstation.

Det fremgår således af skrivelse af 12. februar 2003 fra ToldSkat regionen, at man henholder sig til en intern vurderingsvejledning, afsnit Y.1.2., hvorefter baldakinoverbygninger til benzinservicestationer kan fastsættes til 1.300 – 1.400 kr. pr. m2.

Det er vor påstand, at skærmtaget ikke er medtaget i vurderingen, hvilket er i overensstemmelse med de vurderingsmæssige principper.

Det fremgår af vurderingen, at der er fastsat en anslået leje på de enkelte bygningsdele, og at vurderingen er fastsat på grundlag af denne leje. Der er endvidere ikke fastsat nogen leje for skærmtaget.

Det er derfor ikke korrekt, at skærmtaget indgår indirekte, som anført ovennævnte skrivelse fra regionen.

Det fremgår af vurderingsvejledningen afsnit A.1, at den offentlige ejendomsvurdering skal udtrykke ejendommens værdi i handel og vandel. Ejendommen fremstår som en almindelig butiksejendom, og skærmtaget må antages ikke at have nogen værdi for en køber, der typisk ikke ville anvende ejendommen til salg af benzin. Der vil derfor snarere være tale om en negativ værdi, idet køber sandsynlig ville skulle bekoste en nedrivning af skærmtaget.

Iflg. vejledningens afsnit B.3.1.3.2 skal forretningsejendomme vurderes efter princippet leje x faktor, hvilken leje fastsættes til markedslejen, som igen skal forstås som den leje, som en kyndig lejer og en kyndig udlejer ville aftale for det pågældende lejeforhold. Det er igen vor påstand, at skærmtaget ikke ville indgå i et sædvanligt lejeforhold, da lejers anvendelse typisk ikke ville omfatte benzinsalg.

Skærmtaget er ligeledes ikke medtaget i BBR-meddelelsen.

Iflg. en udtalelse af 28. maj 1997 fra Bygge- og Boligstyrelsen indgår skærmtag ikke i en ejendoms samlede bebyggelsesprocent.

Det kan oplyses, at skærmtaget i forsikringsmæssig henseende er betragtet som et driftsmiddel (”maskine”), og iflg. oplysning fra forsikringsselskabet aldrig ville kunne forsikres som en bygning.

Subsidiært skal vi påstå skærmtaget afskrevet med forhøjede afskrivningsprocenter under hensyn til en forventet levetid på 20 år”

I forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten har Told- og Skattestyrelsen afgivet udtalelse i sagen:

”I besvarelse af Landsskatterettens skrivelse af 11.8.2003 vedrørende bedømmelse i afskrivningsmæssigt henseende af et skærmtag/baldakin over 2 benzinstandere i tilknytning til A Brugsforening skal man udtale, at skærmtaget efter styrelsens opfattelse bør anses for en bygningsbestanddel, der indgår i vurderingen af den faste ejendom, jfr. vurderingslovens § 9.”

Repræsentanten præciserede over for Landsskatteretten, at skærmtaget er afskrivningsberettiget som et driftsmiddel. Hovedfunktionen for Brugsen er købmandsvirksomhed, benzinsalg er en bivirksomhed. Hvis der er behov for at flytte, vil tanken blive nedlagt og skærmtaget er derfor en installation til brug for denne særlige erhvervsvirksomhed og skal derfor ikke medtaget ved vurderingen, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære fra 1984 vedrørende ændringen af tinglysningslovens § 38.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten stadfæster den foretagne forhøjelse af skattepligtig indkomst i de påklagede indkomstår 1999, 2000 og 2001, idet man erklærer sig enig i selskabsbeskatningens afgørelse, at det omhandlede skærmtag er en særskilt bygning/bygningsbestanddel i henhold til afskrivningslovens § 14, og at afskrivning foretages med 5 % i henhold til afskrivningslovens § 17, stk. 1.

Som grundlag for afgørelsen henvises til vurderingslovens § 9:

”Ved ejendomsværdien forstås værdien af den faste ejendom i dens helhed.

Stk. 2. Sædvanligt tilbehør til ejendommen medtages ved ansættelsen. Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel.”

Ved lov nr. 159 af 28. april 1982 blev tinglysningslovens § 38 ændret, og på denne baggrund vedtog Ligningsrådet med virkning fra 1. jan. 1986 at ændre vurderingspraksis:

”--- fra og med 18. alm. vurdering henregnes på grund af en ændring i tinglysningslovens § 38 en række effekter, der tidligere ansås for sædvanlig tilbehør, til løsøre. Således medregnes nu til løsøre de installationer, der er til brug for en særlig erhvervsvirksomhed. Installationer til brug for en ejendoms anvendelse til erhverv i almindelighed anses fortsat for sædvanlig tilbehør.”

Ud over vurderingslovens §§ 1, 5, 8, 9 og 11 er begrebet vurderingspligtig fast ejendom eller bygninger ikke nærmere defineret i loven, men i ”Vurdering og beskatning af fast ejendom” 4. udgave afsnit 4.3 henvises til lovens § 9 og det anføres bl.a.:

”Vurderingen omfatter i første række bygninger og bygningsbestanddele. Som bygninger og bygningsbestanddele anses bygninger af enhver art på eller i jorden, blot de kan betragtes som bygningsværk til forbliven på stedet.

På baggrund af det således foreliggende, herunder skærmtagets fremtræden, opbygning og udformning, finder retten, at det i vurderingsmæssig henseende må anses som fast ejendom/bygning til varig forbliven på stedet, og som følge heraf er afskrivningsberettiget som en særskilt bygning i henhold til afskrivningslovens bestemmelser

At bygningen ikke er medtaget i BBR-udskriften for ejendommen, og at et skærmtag ikke indgår i ejendommens bebyggelsesprocent kan ikke føre til andet resultat.

Vedrørende klagerens subsidiære påstand om afskrivning med forhøjet afskrivningssats, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2, er det rettens opfattelse, at det omhandlede skærmtag, efter det i sagen foreliggende om de anvendte materialer og konstruktionen, ikke er udsat for en sådan fysisk forringelse, at det har mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen.