Dokumentets metadata

Genoptagelse af indkomstansættelse - nye oplysninger

Skatteyderen fik i indkomståret 1997 forhøjet sin indkomst med kr. 343.870,- vedrørende avancen ved en ejendomshandel. Efterfølgende anmodede skatteyderen om genoptagelse af indkomstansættelsen, idet han oplyste, at ejendommen var ejet i fællesskab med et selskab, således at en del af avancen ved salget af ejendommen skulle henføres til dette selskab. Landsretten fandt, at sagsøgeren ikke var fremkommet med nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.

Parter

A
(advokat Thomas Michael Berg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Karen-Anke Tørring, Lyngesen og Michael Kistrup (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 14. marts 2002 har sagsøger A efter sin endelige påstand påstået Skatteministeriet pligtig at anerkende, at Kommunen er forpligtet at genoptage sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 1997.

Sagsøgte Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen angår spørgsmålet, om A i medfør af skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, som affattet ved lov nr. 381 af 2. juni 1999, har krav på, at hans skatteansættelse genoptages. A fik i 1999 af skatteafdelingen ændret sin kapitalindkomst for indkomståret 1997 fra nul til 343.870 kr., svarende til avancen efter forskellige fradrag for en ejendomshandel. A har efter ændringen oplyst, at ejendommen var ejet i fællesskab med selskabet H1 ApS, og at der ikke er taget hensyn hertil ved skatteansættelsen. Skattemyndighederne har fundet, at der ikke herved er fremkommet oplysninger, som kan godtgøre, at H1 ApS har haft en retlig adkomst til ejendommen, som kan medføre, at en del af overskuddet ved salget kan henføres til selskabet.

Sagens nærmere omstændigheder

A indgik ved en købsaftale af 13. og 15. juni 1997 aftale om erhvervelse af ejendommen ..., med overtagelse den 1. juli 1997 for en pris af 1.399.997 kr. Som køber var alene angivet A c/o JJ. På baggrund af købsaftalen har sagsøgers advokat, advokat Thomas Berg, udarbejdet et endeligt skøde af 6. og 26. august 1997. Kun sagsøger er angivet på skødet som køber af ejendommen. Overtagelsen blev i skødet fastsat til den 1. september 1997. Skødet er den 2. september 1997 tinglyst som endelig adkomst.

Af skødets § 5 fremgår bl.a., at der, foruden deponering af et beløb hos statsautoriseret ejendomsmægler LO, i sælgers bank skulle deponeres 25.000 kr. ved skødets underskrift og senest den 26. august 1997 en restkøbesum på 471.635,14 kr., eller i alt 496.635,14 kr. Sælgers bank har ved en skrivelse af 27. august 1997 overfor sagsøgers advokat bekræftet modtagelsen af det anførte beløb. Beløbet angives at vedrøre As køb af ejendommen .... LO har endvidere den 26. juni 1997 og 1. juli 1997 på 2 dags dato kvitteringer kvitteret for modtagelsen af 2 á conto betalinger på henholdsvis 25.000 kr. og 50.000 kr. Beløbene angives at være modtaget af sagsøger.

I forbindelse med købet af ejendommen er der med pant i denne udstedt et pantebrev på 550.000 kr. Debitor efter pantebrevet var sagsøger, mens kreditor var G1 A/S. Pantebrevet er underskrevet af sagsøger den 6. august 1997 og tinglyst den 2. september 1997. Der blev endvidere hos Handels- og Finansieringsselskabet F1 A/S optaget et lån på 500.000 kr. med pant i ejendommen. Sagsøger var debitor ifølge pantebrevet. Som selvskyldner/kautionister var pantebrevet underskrevet af NB og af DB på vegne af H1 ApS. Pantebrevet er dateret den 2. marts 1997, men der er mellem parterne enighed om, at der er tale om en dateringsfejl. Dette pantebrev er tinglyst den 4. september 1997. Anmelder var H1 ApS.

Ved betinget skøde af 23. og 25. september 1997 blev ejendommen videresolgt til RJ med overtagelse den 1. oktober 1997 for en pris af 2 mio. kr. Sagsøger er i købsaftalen og i skødet angivet som sælger. Ved en påtegning af 22. september 1997 er skødet gjort endeligt. Skødet er tinglyst den 9. oktober 1997.

Skatteafdelingen meddelte ved skrivelse af 24. marts 1999 sagsøger, at han, der var bosiddende i udlandet, var begrænset skattepligtig, og at han ikke, som han burde, havde selvangivet salget af ejendommen .... Skatteafdelingen anmodede ham om at indsende opgørelse over avance/tab, samt dokumentation for afholdte handelsomkostninger og eventuelle vedligeholdelses- og forbedringsudgifter vedrørende ejendommen. Skatteafdelingen meddelte videre den 23. juli 1999 i en såkaldt "agterskrivelse", at sagsøgers skattemæssige avance ved salg af ejendommen af revisor var opgjort til 394.184 kr., og at sagsøgers kapitalindkomst for indkomståret 1997 efter forskellige fradrag ville blive ændret med 343.870 kr. Da sagsøger ikke protesterede herimod, ændredes hans årsopgørelse for 1997, hvorved hans kapitalindkomst for året blev 343.870 kr. Årsopgørelsen er udskrevet den 23. august 1999.

Af et udateret bilag til sagsøgers selvangivelse for 1997, der er udfærdiget af sagsøgers revisor Erik Jensen, fremgår bl.a., at fortjenesten ved salg af ejendommen var 394.189 kr., der fordeltes med 169.189 kr. til sagsøger og 225.000 kr. til H1 ApS. Endvidere anføres, at der af sagsøger er afholdt forskellige udgifter med i alt 31.916 kr.

Revisoren anmodede ved skrivelse af 20. december 1999 til Skatteafdelingen om genoptagelse af sagen under henvisning til en overenskomst mellem sagsøger og H1 ApS vedrørende ejendommen og til, at der ikke var taget hensyn til fordeling af avance i årsopgørelsen for 1997.

Overenskomsten, der er udateret og udfærdiget på brevpapir fra JJ Consult, er sålydende:

"0 V E R E N S K 0 M S T vedr. ej d. matr. nr. 45 .... Beliggende ...

Imellem A og anpartsselskabet H1 Aps er der dags dato indgået en forretningsaftale om den ovennævnte ejendom.

Ejendommen ejes d.d. af A, der i.h.t. den indgåede købsaftale om ejendommen nu også tager skøde på denne, men det er nu aftalt, at ejendommen der er købt med henblik på videresalg, fremover tilhører hver af parterne med 50 % hver, alt på de vilkår som fremgår af den indgåede købsaftale.

A har som indskud for sine 50 % fremskaffet ejendommen og taget skøde på denne, medens H1 Aps for sit vedkommende har fremskaffet finansiering af udbetalingen kr. 100.000,- og af stempel og tinglysningsomkostninger samt af dækning af evt. kursdifference på sælgerpantebrevet.

Ejendommen er som nævnt købt med salg for øje, og samtlige udgifter til finansiering og omkostninger, herunder salær til den sælgende ejendomsmægler betales med 50 % til hver, herunder også omkostninger til JJ.

Det er videre aftalt, at ejendommen sættes til salg hos ejendomsmægler LP for en pris af kr. 2.185,000. Parterne har aftalt, at ejendommen skal sælges for minimum kr. 1.800,000,-.

Såfremt ejendommen ikke er solgt den 1/9-d.å. kan A forlange sin andel udbetalt med kr. 200.000,-.

..."

Med håndskrift er på dokumentet påført teksten: "H1 Aps har fået udbe- kr. 225.000,-".

Den 21. februar 2000 afviste Skatteafdelingen at genoptage indkomstopgørelsen, hvilken afgørelse blev fastholdt af Skatteankenævnet ved en afgørelse af 8. marts 2001.

Skatteankenævnets afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, som i en kendelse af 17. december 2001 bl.a. har anført følgende:

"...

Skatteankenævnet har afslået at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 1997.

Det fremgår af sagens oplysninger, at den kommunale skattemyndighed ved brev af 15. februar 2000 meddelte klageren afslag påhans genoptagelsesanmodning modtaget den 21. december 2000. Sagen blev herefter indbragt for skatteankenævnet, som ved afgørelse af den 13. marts 2001 afslog at pålægge den kommunale skatteforvaltning at genoptage skatteansættelserne. Denne afgørelse er påklaget til Landsskatteretten den 13. juni 2001 af klagerens repræsentant.

Skatteankenævnet har for så vidt angår sagens realitet erklæret sig enig med den kommunale skattemyndighed i, at klagerens avance ved salget af ejendommen ..., alene skal medregnes ved klagerens indkomstopgørelse, idet ankenævnet ikke finder, at der er fremkommet oplysninger, som i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøre, at H1 ApS har haft en retlig adkomst til ejendommen, som kan medføre, at 50 % af overskuddet ved salget kan henføres til selskabet.

Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at skatteforvaltningen pålægges at genoptage ansættelsen med henblik på at nedsætte klagerens skattepligtige avance ved salget af den omhandlede ejendom, således at klageren alene skal beskattes af knapt halvdelen af fortjenesten ved salget af den omhandlede ejendom. Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført, at H1 ApS og A havde en retlig adkomst til den omhandlede ejendom, og at avancen som følge heraf skal fordeles mellem klageren og H1 ApS. Repræsentanten har endvidere anført, at der var indgået en aftale mellem klageren og H1 ApS om, at H1 ApS ejede 50 % af den omhandlede ejendom, hvilket dokumenteres af den indgåede overenskomst mellem klageren og H1 ApS, og at bevisværdien af overenskomsten ikke kan afhænge af, hvorvidt dokumentet er dateret eller ej. Repræsentanten har desuden anført, at klageren ved købet af den omhandlede ejendom havde økonomiske problemer, hvorfor han indgik overenskomsten med H1 ApS, og at der i det sidste afsnit af overenskomsten står, at H1 beholder ejendommen såfremt denne ikke er solgt inden den 1. september 1997, hvilket ikke ville være naturligt at anføre, såfremt H1 ikke var medejer. Repræsentanten har yderligere anført, at det fremgår af det tinglyste pantebrev til Handels- og Finansieringsselskabet F1 A/S, at H1 ApS og NB står som selvskyldner/kautionister, hvilket de efter repræsentantens opfattelse ikke ville gøre, såfremt H1 ikke var medejer af ejendommen. Repræsentanten har også anført, at H1 ApS står som anmelder af pantebrevet, og at dateringen af underskrivelsen af pantebrevet til d. 2. marts 1997 er en fejl, og at der nok skulle have stået 2. september 1997, jf. tinglysningsdatoen, hvilket understøttes af, at pantebrevet, henviser til lån fra Nykredit, der blev optaget på et lånetilbud dateret den 26. juni 1997. Repræsentanten har endvidere til støtte for den nedlagte påstand henvist til brev af 19. juli 1997 til sælgeren af den omhandlede ejendoms advokat fra klageren rådgiver, hvori omtales at klageren har underskrevet skødet, og brev af 17. juli fra ejendomsmægleren ved klagerens køb af ejendommen, hvori det oplyses, at der d. 15. juli 1997 er blevet underskrevet købsaftale vedrørende klagerens køb af ejendommen. Disse to breve indskrænker efter repræsentantens opfattelse datoen for indgåelsen af overenskomsten til at være omkring 18. juli 1997, henset til formuleringen "ejendommen ejes d.d. af [klageren], der i.h.t. den indgåede købsaftale om ejendommen nu også tager skøde på denne". Endelig har repræsentanten anført, at handlen ved klagerens erhvervelse af ejendommen var overfinansieret, hvorfor NB fik udbetalt 100.00 kr. [100.000.red] fra Den Københavnske Bank, hvilket han ikke ville have fået hvis han ikke var medejer.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at ifølge skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen. Den stedlige skattemyndigheds afgørelse om, hvorvidt der skal ske genoptagelse på baggrund af anmodningen kan påklages til skatteankenævnet og Landsskatteretten efter reglerne i skattestyrelseslovens kapital 3. Efter Landsskatterettens forretningsorden, bkg. nr. 563 af 2. juli 1999 til skattestyrelseslovens § 17, stk. 4, kan retten pålægges den myndighed, der sidst har truffet afgørelse i sagen, at genoptage denne.

Retten finder, at det af repræsentanten anførte ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at pålægge vedkommende skattemyndighed at genoptage sagen med henblik på fornyet prøvelse. Retten har herved henset til, at der ikke foreligger nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse, at den fremlagte overenskomst ikke kan tillægges afgørende betydning, og at retten ikke finder det godtgjort ved det fremlagte materiale, at klageren har overdraget 50 % af den omhandlede ejendom til H1 ApS efter klagerens erhvervelse af ejendommen, idet der hverken er fremlagt regnskab og selvangivelse for H1 ApS til dokumentation af erhvervelsen eller salgsaftale og skøde vedrørende videresalget af ejendommen til dokumentation af, hvem der havde adkomsten til ejendommen ved salget.

Herefter bestemmes

Afslag på anmodning om genoptagelse af ansættelsen for indkomståret 1997 stadfæstes.

..."

Om H1 ApS fremgår det af en fuldstændig rapport af 14. juni 2002 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at selskabet er stiftet den 1. april 1996, og at selskabet bl.a. havde til formål at drive handel med fast ejendom for egen regning, finansiering og investering. Selskabet er den 23. januar 2001 opløst efter konkursdekret den 6. marts 2000. Af rapporten fremgår videre, at direktør DB indtrådte i selskabets direktion den 16. juni 1997. Samtidig udtrådte selskabets hidtidige eneste direktør.

Der er under sagen fremlagt H1 ApS' resultatopgørelse for året 1. april 1996 - 30. september 1997 med balance pr. 30. september 1997 og selskabets resultatopgørelse for året 1. oktober 1987 - 30. september 1998 med balance pr. 30. september 1998, begge med revisionspåtegning. Ejendommen i ... er uomtalt i regnskaberne.

Der er endvidere under sagen fremlagt forskellig korrespondance og bilag vedrørende købet og det efterfølgende salg af ejendommen i ..., herunder en refusionsopgørelse af 8. november 1997 vedrørende salget til RJ. I dette materiale optræder sagsøger som køber henholdsvis sælger, mens H1 ApS er uomtalt. Af en udskrift af det offentlige ejendomsregister af 16. oktober 1998 er sagsøger angivet som ejer af ejendommen med overtagelse den 1. september 1997, og sagsøger er i tingbogen pr. 1. september 1997 registreret som adkomsthaveren.

Forklaringer

Under sagen er der afgivet forklaringer af sagsøger og vidnet NB.

Sagsøger, A, har forklaret, at han i 25 år har levet af at handle med ejendomme. Han har kendt NB, der lever af at renovere og sælge ejendomme, i en tilsvarende periode. I 1997, da sagsøger fik øje på sommerhuset i ..., var hans økonomi meget dårlig, men han mente, at der var mulighed for at tjene penge på ejendommen. Han skulle lægge navn til købet af denne, mens NB skulle skaffe finansieringen, og denne skulle for dette have halvdelen af ejendommen. Handelen blev forsinket en måned på grund af problemer med finansieringen. I denne periode delte sagsøger, der i øvrigt boede i England, kontor med JJ, der ydede juridisk bistand ved ejendomshandelen. Det var således JJ og NB, der udfærdigede overenskomsten om ejendommen. Sagsøger har lavet den håndskrevne påtegning på overenskomsten om 225.000 kr., som H1 ApS har fået udbetalt. Han kan ikke i dag sige, hvornår overenskomsten er underskrevet, men han mener, at den er udfærdiget samtidig med, at man lavede pantebrevene i august - september 1997. Pantebrevet til Handels- og Finansieringsselskabet F1 A/S må være underskrevet den 2. august 1997. Det var et krav fra kreditor, at NB og H1 ApS skulle kautionere for lånet. Sagsøger har i øvrigt ikke haft med pantebreve eller penge at gøre i forbindelse med ejendomskøbet. NBs advokat, KE, har bistået med diskontering af en veksel på 25.000 kr. i forbindelse med finansieringen af købet. NBs søn, DB, var direktør i H1 ApS, og overenskomsten var reelt en aftale om deling af ejendommen mellem sagsøger og NB. De to skulle efter aftalen dele fortjenesten ved salget af ejendommen med halvdelen til hver, men NB skulle herudover kompenseres for betydelige udlæg til istandsættelse af ejendommen - måske 50-75.000 kr. - ligesom NB skulle have noget for at have skaffet finansieringen og i øvrigt have opfyldt et mindre mellemværende mellem parterne. H1 ApS fik derfor kontant udbetalt 225.000 kr. af fortjenesten på 394.189 kr. Sagsøger ved ikke, hvorfor istandsættelsesomkostningerne ikke er fratrukket, før fortjenesten er opgjort i bilaget til selvangivelsen. Sagsøger er ikke blevet kompenseret for sine udgifter ved ejendommen, der i bilaget er opgjort til 31.916 kr. Sagsøger ved ikke, hvorfor han ikke oplyste skattevæsenet om ejendomshandelen.

Vidnet NB har forklaret, at han har kendt sagsøger siden 1980'erne. Han har ofte lavet handler med sagsøger på den måde, at sagsøger fandt egnede ejendomme, mens vidnet stod for finansieringen. Vidnet og hans søn, DB, der i 1997 var direktør i og ejer af H1 ApS, havde generalfuldmagt i dette selskab. På et tidspunkt i 1997 blev vidnet af sagsøger spurgt, om han kunne skaffe finansieringen til køb af sommerhuset i ... mod at gå med på en halvpart. Dette accepterede vidnet. Inden købsaftalen blev indgået, aftalte vidnet og sagsøger, at huset skulle stå i sagsøgers navn, men at de skulle dele fortjenesten ved et videresalg. Baggrunden for, at ejendommen skulle stå i sagsøgers navn, var, at det ikke var sikkert, at der kunne opnås kreditforeningslån, hvis H1 ApS også stod som ejer. Overenskomsten vedrørende ejendommen er formuleret af JJ, men det var vist både denne, sagsøger og vidnet, der lavede den, og den svarer til parternes mundtlige aftale, som de indgik, før sagsøger underskrev købsaftalen. Overenskomsten er underskrevet, før skødet på ejendommen blev sendt til tinglysning. Sagsøger har fået kvittering for modtagelsen af de 225.000 kr., der omtales i påtegningen på overenskomsten. Det er vidnet, som har udfærdiget pantebrevet til Handels- og Finansieringsselskabet F1 A/S, som er det selskab, som vidnet anvender i forbindelse med sine ejendomshandler. Vidnet skulle underskrive pantebrevet som selvskyldnerkautionist, fordi han var medejer af ejendommen. Der blev derimod ikke fra G1 A/S stillet krav om, at vidnet skulle kautionere for lånet derfra. KE var vidnets advokat i 1997, og han tror, at hendes medvirken ved diskonteringen af en veksel havde noget at gøre med ejendomskøbet. Efter at sommerhuset var solgt, aftalte vidnet og sagsøger, at vidnet skulle have 225.000 kr. af fortjenesten ved salget, svarende til halvdelen af fortjenesten med tillæg af godtgørelse for vidnets udlæg til istandsættelse af ejendommen. Ejendommen var meget medtaget ved købet. Vidnet og hans søn, der er entreprenør, har bl.a. fældet træer, malet og omlagt fliser. Der blev brugt mange timer herpå, og vidnet boede i 3 måneder på ejendommen, mens istandsættelsen stod på. At der ikke er oplysninger i H1 ApS's regnskaber vedrørende ejendommen kan skyldes, at vidnet overtog fortjenesten ved handelen efter aftale med H1 ApS, og det er derfor muligt, at ejendommen optræder i vidnets regnskaber. H1 ApS skulle betale vidnet et beløb for at forestå alt med ejendommen, og H1 ApS skulle kun lægge navn til dispositionerne.

Procedure

Sagsøger A har i det væsentligste gentaget det for Landsskatteretten anførte.

Sagsøgte Skatteministeriet har gjort gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af sagsøgerens indkomstansættelse, hvorefter han er anset for skattepligtig af hele fortjenesten ved salget af ejendommen i Udsholt. Det kan derimod lægges til grund, at skatteansættelsen er korrekt. Sagsøgeren har således ikke dokumenteret endsige sandsynliggjort sin påstand om, at H1 ApS var medejer af ejendommen ved salget i 1997. Der må i den forbindelse særligt lægges vægt på, at, at sagsøgeren ifølge købsaftalen, det betingede skøde og det endelige skøde, købte ejendommen alene, at pantebrevene i ejendommen blev udstedt med sagsøgeren som enedebitor, at H1 ApS på intet tidspunkt har været tinglyst som medejer af ejendommen, at sagsøgeren fremstod som eneste sælger af ejendommen ved videresalget af denne, jf. bl.a. købsaftalen, det betingede og endelige skøde og refusionsopgørelsen, at al korrespondance m.v., der er fremlagt under sagen, entydigt peger i retning af, at sagsøgeren var eneejer af ejendommen, og at H1 ApS på intet tidspunkt har været medejer af denne, samt at H1 ApS ikke ses at have medtaget avance ved salget af ejendommen i regnskaberne for perioderne 1. april 1996 til 30. september 1997 og 1. oktober 1997 til 30. september 1998. Det bestrides på denne baggrund, at overenskomsten er dokumentation for, at H1 ApS på noget tidspunkt, herunder ved videresalget, har været ejer af ejendommen. Herved må også henses til, at der ikke foreligger nogen egentlig aftale om overdragelse af ejendommen fra sagsøgeren til H1 ApS, at overenskomsten er udateret, at det af overenskomsten ikke nærmere fremgår, hvordan og på hvilke vilkår H1 ApS skulle have købt en andel af ejendommen, og at der ikke foreligger dokumentation for, at en eventuel aftale om sagsøgerens salg af en andel af ejendommen til H1 ApS, blev gennemført.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er ikke i dokumenterne vedrørende købet af sommerhuset i ... og det senere salg heraf eller i offentlige registre oplysninger, der tyder på et medejerskab af ejendommen i ... for H1 ApS. Herefter, og når henses til, at der heller ikke i regnskaberne for H1 ApS er anført oplysninger om et medejerskab, findes sagsøger ikke med oplysningerne om det hævdede medejerskab for H1 ApS at være fremkommet med nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse for 1997, jf. herved skattestyrelseslovens § 34, stk. 2. Sagsøgte skal derfor frifindes.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte betale 15.000 kr.