Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-04-2004
Offentliggjort:13-05-2004
SKM-nr:SKM2004.209.ØLR
Journalnr.:23. afdeling, B-2850-02
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Dom


Fri bil - kørselsregnskab - bevisbyrde

I en sag om beskatning af værdi af fri bil fandtes sagsøgeren med rette at være blevet beskattet heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.Sagsøgeren var anpartshaver, bestyrelsesmedlem og ansat i H1 ApS, som hun ejede sammen med sine forældre. Sagsøgerens mor var bestyrelsesformand og sagsøgerens far var både bestyrelsesmedlem og direktør. Selskabet rådede i 1997, hvor sagsøgeren boede hjemme hos sine forældre, over tre biler, der alle var egnede til privat kørsel. Efter bevisførelsen kunne det lægges til grund, at den bil, som sagsøgerens mor benyttede til privat kørsel i 7 måneder i 1997, holdt parkeret ved familiens private bopæl, når moren ikke benyttede bilen, samt at den bil, som hendes far benyttede, holdt parkeret ved familiens private bopæl 3-4 dage om ugen uden for normal arbejdstid. Under disse omstændigheder fandt landsretten, at det påhvilede sagsøgeren at sandsynliggøre, at selskabets biler ikke havde stået til rådighed for hende til privat brug.Denne bevisbyrde havde sagsøgeren ikke løftet, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.


Parter

A
(advokat Bent Ramskov)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anne Øvlisen)

Afsagt af landsdommerne

Inge Neergaard Jessen, Norman E. Cleaver og Jon Fridrik Kjølbro (kst)

Denne sag, der er anlagt den 4. oktober 2002, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, i indkomståret 1997 skal beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at nedsætte sagsøgerens personlige indkomst med 34.500 kr. for indkomståret 1997.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten har den 4. juli 2002 afsagt følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører indkomstopgørelsen for indkomståret 1997 på følgende punkt

Indkomståret 1997

Personlig indkomst

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, ansat til

34.500 kr.

Klageren har for indkomståret 1997 ikke medregnet værdi af fri bil til sin personlige indkomst.

Det fremgår af sagen, at klageren har været ejer af 19 procent af anpartskapitalen i selskabet H1 ApS (herefter benævnt selskabet). Klagerens forældre har ejet den resterende anpartskapital, ligesom klagerens far har været ansat som direktør. Selskabet har haft adresse flere steder i ..., herunder på familiens private bopæl.

Selskabet har haft rådighed over fire biler i indkomstårene 1997-1999, en Toyota Corolla Van, en Toyota Landcruiser, en Volvo 245 og en Suzuki Vitara.

Der har ikke været ført et samtidigt kørselsregnskab for bilerne, ligesom klageren ikke har fraskrevet sig rådigheden over bilerne.

De stedlige skattemyndigheder har forhøjet klagerens indkomstopgørelse for indkomståret 1997 med henholdsvis 34.500 kr., svarende til værdi af fri bil, med henvisning til ligningslovens § 16, stk. 4.

Til støtte herfor har skatteankenævnet anført, at klageren ikke har afkræftet formodningen om, at en af selskabets biler har stået til rådighed for privat benyttelse, og at det er rådigheden over bilen, der beskattes.

Videre har nævnet bemærket, at det er klageren, som har bevisbyrden for, at bilen ikke er anvendt privat, og der ikke foreligger et dagligt kørselsregnskab eller andre oplysninger om kontrol med benyttelsen af selskabets biler. Nævnet har i den forbindelse afvist at tillægge de fremsendte rekonstruerede kørselsregnskaber betydning.

Der er henvist til Østre Landsrets domme af 18. maj 2000 og 20. november 1998 og Højesterets dom af 11. november 1999 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000.622, 1999.28 og 1999.919. Endvidere er der henvist til Ligningsvejledningen for 1999 afsnit A.B.1.9.2.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens indkomstopgørelse for indkomståret 1997 nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at der alene har været to funktionsdygtige biler i selskabet, men skattemyndighederne har beskattet alle tre anpartshavere fuldt ud af fri bil.

Videre har repræsentanten bemærket, at kun selskabets Volvo og Suzuki Vitara har været anvendt til privat kørsel, mens selskabets Toyota Corolla og Toyota Landcruiser alene har været anvendt erhvervsmæssigt, og disse altid har været parkeret på selskabets adresse, når de ikke har været i drift for selskabet.

Om selskabets Volvo har klagerens far anført, at denne i en periode har været ude af drift, og der bør tages hensyn hertil. I den forbindelse har repræsentanten henvist til en værkstedsregning dateret den 5. juni 1999. Vedrørende den private anvendelse af selskabets Volvo og Suzuki har repræsentanten anført, at klagerens far har anvendt Volvoen privat, og derefter har han anvendt Suzukien privat i den periode, hvor Volvoen ikke var i drift.

Endvidere har repræsentanten henvist til de efterfølgende udarbejdede kørselsregnskaber. Klagerens far har om kørselsregnskaberne forklaret, at de bygger på registrering af aftaler i en elektronisk kalender, hvorefter afstanden til mødestederne er regnet ud, hvorfor kørselsregnskaberne samlet set stemmer overens med kilometerstanden på bilerne med en afvigelse på maksimalt en halv procent.

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 ansættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af 150.000 kr. og højest af 400.000 kr. Procentdelen udgør 23 for indkomstårene 1997 og 1998 og 24 for indkomståret 1999.

Det påhviler klageren, som indehaver af anpartskapitalen i selskabet sammen med sine forældre, at afkræfte en formodning om, at selskabets personbil har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises til blandt andet Vestre Landsrets dom af 28. februar 2002, SKM2002.206.VLR .

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med det af skatteankenævnet anførte ikke, at klageren har afkræftet formodningen om, at bilen har stået til rådighed for privat anvendelse. Retten har herved henset til, at bilen har været parkeret uden for klagerens private bopæl uden for almindelig arbejdstid, at der ikke har været ført et løbende kørselsregnskab. De påklagede skatteansættelser stadfæstes derfor.

..."

Af sagens bilag fremgår ud over det ovenfor nævnte bl.a. følgende:

H1 ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 1. januar 1993 og tvangsopløst den 23. april 2001.

Sagsøgeren ejede 19,5 pct. af anparterne i selskabet. Sagsøgerens mor, B, ejede 53 pct. og sagsøgerens far, C, ejede de resterende 27,5 pct.

Af en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at sagsøgeren indtrådte i bestyrelsen den 7. juli 1993. Hun var medlem af bestyrelsen frem til tvangsopløsningen. Endvidere var sagsøgerens far og mor medlemmer af bestyrelsen. Moderen var tillige bestyrelsesformand fra den 13. februar 1996 og faderen var tillige direktør fra den 7. juli 1993.

Af udskriften fra Erhvervs- og Selskabsbestyrelsen fremgår endvidere, at selskabets registrerede adresse i 1997 var ...

I 1997 havde selskabet rådighed over i alt tre biler, en Toyota Corolla, en Volvo 245 personbil og en Toyota Land Cruiser varebil.

Det er oplyst, at selskabets Toyota Corolla blev solgt i juni 1997.

Selskabet blev registreret som bruger af en Toyota Land Cruiser på gule plader den 14. august 1997. Ejeren var G1 Leasing A/S. Det er oplyst, at selskabet rådede over bilen fra juni 1997.

Selskabet var ejer af Volvoen i hele 1997.

Det er oplyst, at sagsøger var hjemmeboende i 1997 på adressen ....

Ved brev af 7. juni 1997 skrev universitetet til sagsøger og meddelte, at hun som studerende var berettiget til rabat på månedskort til busser og tog fra juli til december 1997.

Af en lønseddel for perioden januar til april 1997 fremgår, at sagsøger modtog løn for 33 timers arbejde for selskabet.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren A, C, CR, JJ, DR og RM.

A har blandt andet forklaret, at hun er cand. mag i dansk og retorik, og arbejder som sekretær på Hospitalet. I 1997 boede hun hjemme hos forældrene, mens hun læste på universitetet. Hun havde tidligere arbejdet i en vuggestue, og mens hun læste, var hun tilkaldevikar her. På universitetet havde hun undervisning 8 - 10 timer om ugen fordelt på 3 eller 4 dage. Hun kørte til og fra universitetet med toget og med bus, hvortil hun havde et netkort, som hun fik rabat på. Afstanden er omkring 25 km hver vej. Hun forberedte sig til undervisningen i toget, og hun kørte aldrig i bil. Hendes omgangskreds var veninder fra studiet og fra .... Når hun besøgte dem, skete det med offentlige transportmidler eller på cykel. Hun var ikke på sommerferie i 1997. Hun arbejdede i firmaet 2 - 3 timer om ugen. Det var mest rengøring og bogføring, og det foregik altid på firmaets adresse. De omkring 33.000 kr., som hun har tjent i 1997 er navnlig hendes løn som tilkaldevikar i vuggestuen. I de perioder hendes mor havde rådighed over en af firmaets biler, var den parkeret ved bopælen. Bortset herfra var bilerne altid parkeret på firmaets adresse. Hun har aldrig benyttet nogen af bilerne. Hun har ikke bidraget til det kørselsregnskab, som er udarbejdet. Hun fik kørekort i 1993, da hun fyldte 18 år. Dengang havde familien en privat bil. Hun husker ikke, hvornår den blev solgt. Hun var impliceret i et uheld med bilen i 1994, og var efter den tid ikke glad for at køre bil. I 1998 flyttede hun fra ... til København, og hendes revisor indgav ved en fejl klagen for årene 1998 og 1999 til Kommunen. Skatteansættelsen for disse år er af den grund ikke rettidigt påklaget og derfor heller ikke med i denne sag.

C har blandt andet forklaret, at han er far til A. Hun arbejdede 2 - 3 timer om ugen i firmaet, hvor hun gjorde rent og tastede bilag ind. Det var hendes egen ide. Han tror, hun havde dårlig samvittighed, fordi hun i 1994 eller 1995 havde skadet deres private bil ved en ulykke, som hun var skyld i. Corollaen erstattede den skadede bil. I begyndelsen arbejdede hun gratis, senere modtog hun løn. A har ikke benyttet firmaets biler. I de 7 måneder i 1997, hvor hans hustru kørte til og fra arbejde i en af bilerne, stod den parkeret ved deres privatbolig. 3 til 4 gange om ugen holdt den af firmaets biler, som han benyttede, ved bopælen efter arbejdstid.

Det fremlagte kørselsregnskab er udarbejdet i september 2000. På dette tidspunkt havde han sit timesagsregnskab også for årene 1997-1999 liggende på sit edb-system. Oplysningerne fra timesagsregnskabet og oplysninger om kilometerafstanden fra firmaadressen til de enkelte kunder er herefter lagt ind i en database. Ud fra en samkøring af disse oplysninger er det foreliggende kørselsregnskab dannet. Det totale og detaljerede time-sagsregnskab, som lå til grund for kørselsregnskabet er efterfølgende gået tabt, idet alle data fra den harddisk, hvor oplysningerne lå, blev slettet efter et virusangreb. Han har muligvis time-sagsregnskabet på en diskette, men har ikke længere et styresystem, som kan læse disketten. De projektkalendere, som er fremlagt som bilag i sagen, har han rekvireret hos sine kunder, hvilket er forklaringen på dateringerne og underskrifterne. Disse projektkalendere er ikke nær så detaljerede som det egentlige time-sagsregnskab, og der er derfor heller ikke fuld overensstemmelse mellem kørselsregnskabet og projektkalenderne. Den startkilometersats, som fremgår af kørselsregnskabet, stammer fra købspapirerne. Disse papirer er nu smidt ud. Sluttallene aflæste han på bilerne. Omkring 80 % af de kørsler, som fremgår af kørselsregnskabet, har han selv foretaget. Han ved, hvilke funktioner CR varetog på de enkelte projekter, og har derudfra kunnet sætte navn på kørslerne i regnskabet.

CR har blandt andet forklaret, at hun var ansat i firmaet fra 1996 til 2000. Hun arbejdede 32 timer om ugen. Hun har set A køre på cykel men aldrig i bil.

JJ har blandt andet forklaret, at han var ansat i firmaet fra januar 1998, og indtil han gik på efterløn i 1999. Han har aldrig set A køre bil.

DR har blandt andet forklaret, at hun er hotelreceptionist. Hun gik i gymnasiet med A, og de blev begge studenter i 1995. De er stadig venner. I 1997 var hun som led i sin uddannelse 2 gange 6 uger i Tyskland, men ellers har hun boet i .... Når hun var hjemme, så hun A 4 - 5 gange om måneden. A har kørekort, men hun har aldrig set A køre bil. De har ofte mødtes i byen til en kop kaffe.

RM har blandt andet forklaret, at hun startede med at læse dansk på universitetet i 1996 sammen med A. Hun læser stadig dansk. De havde undervisning 8 - 10 timer om ugen fordelt på 4 dage. Hun lavede enkelte opgaver sammen med A, og de besøgte hinanden privat, men ikke i weekenden, hvor hun havde arbejde. A tog altid tog og bus til og fra universitetet, og hun har aldrig set A køre bil. Hun bor selv i København.

Procedure

Sagsøger har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at sagsøger ikke har haft rådighed over fri bil i indkomståret 1997.

I første række er det gjort gældende, at der ikke gælder nogen formodning for, at sagsøger på grund af sagsøgers og forældrenes ejerskab af selskabet har haft rådighed over selskabets biler i indkomståret 1997.

Sagsøger har alene haft en ganske underordnet og beskeden stilling i selskabet, og selskabets aktiviteter drives ikke fra privatadressen. Hendes far er beskattet af fri bil.

I anden række er det gjort gældende, at såfremt der måtte eksistere en formodning for, at sagsøger har haft rådighed over selskabets biler, er denne formodning afkræftet.

Dette følger af det fremlagte kørselsregnskab, familiens kørselsmønster og kørselsbehov, de afgivne forklaringer, samt bilernes geografiske placering efter endt arbejdstid.

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at sagsøgeren med rette er anset for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Som bestyrelsesmedlem og ansat i selskabet er sagsøger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. Da sagsøgeren og hendes familie ejede arbejdsgiverselskabet, gælder der en formodning for, at bilerne har stået til rådighed for sagsøgerens private brug.

I 1997 var sagsøgeren hjemmeboende hos forældrene. I denne periode var selskabets biler i et vist omfang parkeret ved familiens private bopæl uden for normal arbejdstid. Sagsøgers far har forklaret, at de biler, som han benyttede, var parkeret ved familiens private bopæl 3 til 4 dage om ugen uden for normal arbejdstid. Sagsøgers mor har erkendt, at hun benyttede en af selskabets biler i 7 måneder i 1997, og har forklaret, at bilen i denne periode holdt parkeret ved familiens private bopæl uden for normal arbejdstid.

Det påhviler sagsøgeren at afkræfte formodningen for, at bilerne har stået til rådighed for privat brug, hvilken bevisbyrde sagsøgeren ikke har løftet.

Den fremlagte kørselsopgørelse er udarbejdet efterfølgende, og kan ikke objektivt bestyrkes, hvorfor opgørelsen ikke dokumenterer sagsøgerens påstand. Det bemærkes i øvrigt, at det forekommer usandsynligt, at sagsøgerens familie i lange perioder hvert år overhovedet ikke skulle have kørt i bilerne privat, når der samtidig henses til, at familien ikke har ejet andre køretøjer, som kunne dække transportbehovet.

Selskabet har reelt ikke haft behov for det antal biler, som selskabet rådede over, hvilket støtter, at bilerne har stået til rådighed for privat benyttelse.

Sagsøgeren har derfor ikke afkræftet formodningen for, at hun som anpartshaver, bestyrelsesmedlem og ansat har haft bilerne til sin private rådighed.

Landsrettens bemærkninger

Sagsøgeren var anpartshaver, bestyrelsesmedlem og ansat i H1 ApS, som hun ejede sammen med sine forældre. Sagsøgerens mor var bestyrelsesformand og sagsøgerens far var både bestyrelsesmedlem og direktør. Selskabet rådede i 1997, hvor sagsøgeren boede hjemme hos sine forældre, over tre biler, der alle var egnede til privat kørsel. Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at den bil, som sagsøgerens mor benyttede til privat kørsel i 7 måneder i 1997, holdt parkeret ved familiens private bopæl, når moren ikke benyttede bilen, samt at den bil, som hendes far benyttede, holdt parkeret ved familiens private bopæl 3-4 dage om ugen uden for normal arbejdstid. Under disse omstændigheder finder landsretten, at det påhviler sagsøgeren at sandsynliggøre, at selskabets biler ikke har stået til rådighed for hende til privat brug.

Der er ikke udarbejdet nogen erklæring om sagsøgerens benyttelse af bilerne, og der har ikke løbende været ført et kørselsregnskab, hvis rigtighed kan bekræftes. Heroverfor findes sagsøgeren ikke at have sandsynliggjort, at der ikke var stillet bil til rådighed for hendes private benyttelse.

Det er derfor med rette, at værdien af fri bil, der ikke er bestridt beløbsmæssigt, er medregnet ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst i 1997, jf. ligningslovens 16, stk. 4. Landsretten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 8.800 kr. til sagsøgte.