E.B.2.9.3 Tilbagebetaling af afgiften på afviste og tilbagekaldte dokumenter

Dette afsnit handler om tilbagebetaling af den afgift, der er betalt ved anmeldelsen af et dokument til tinglysning eller registrering, når registreringsmyndigheden har afvist tinglysningen eller registreringen. Reglerne gælder også, hvis anmelderen tilbagekalder anmeldelsen til tinglysning eller registrering.

Afsnittet indeholder:

Hvad er "afvisning"?

Dokumenter, der anmeldes til tinglysning eller registrering, skal opfylde en række grundlæggende krav til form og indhold. Opfyldes disse krav ikke, afvises dokumentet almindeligvis fra tinglysning eller registrering

Afvisningsgrund er fx manglende angivelse af et skibs registreringsnummer, manglende angivelse af anmelderens navn og adresse og lignende. Et dokument afvises også, hvis dokumentet efter sin natur overhovedet ikke kan tinglyses, eller tinglysningen er åbenbart overflødig.

Afviste tinglysninger hvor afgiften betales tilbage

Tilbagebetaling af afgiften på grund af afvisning, er kun aktuel for dokumenter som ikke er tinglyst digitalt. Det vil sige dokumenter vedrørende skibe og fly.

Afviste registreringer hvor afgiften betales tilbage

Ved afvisning af et dokument, der er anmeldt til registrering i

betales hele afgiften tilbage

Afvisning af et digitalt dokument i eTl

Ved tinglysninger i det digitale tinglysningssystem eTl, skal afgiften først betales, når dokumentet tinglyses. Se TAL § 16.

Når et digitalt dokument afvises eller tilbagekaldes, er der derfor ikke betalt afgift, og der er så heller ikke noget afgiftsbeløb, der kan tilbagebetales.

Tilbagekaldte anmeldelser til tinglysning eller registrering

Reglerne om afviste dokumenter gælder også, hvis anmelderen tilbagekalder anmeldelsen til tinglysning eller registrering.