Dokumentets metadata

Dokumentets dato:30-04-2012
Offentliggjort:31-05-2012
SKM-nr:SKM2012.342.LSR
Journalnr.:11-02086
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Kendelse


Privat benyttelse af firmabil - bevisbyrde

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren (hovedaktionær), der drev virksomhed bestående af et dansk og et svensk selskab, og som havde foretaget daglige kørselsregistreringer i 2 kørebøger vedrørende henholdsvis kørslen i Danmark og kørslen i Sverige, på grundlag af hvilke registreringer, der efterfølgende var udfærdiget en besøgsrapport, hvis rigtighed blev bekræftet af mødedeltagere, blev anset for at have afkræftet formodningen om, at selskabets bil havde stået til rådighed for privat kørsel. Det bemærkedes, at 60 dages reglen i ligningslovens § 9B, stk. 1, litra a, var overholdt. Klageren var derfor ikke skattepligtig for værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.


Klagen vedrører beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ansat værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, til 168.600 kr.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen til 0 kr.

Sagens oplysninger

Klageren er ansat som direktør i det svenske selskab G1 AB, der er datterselskab til selskabet G2 A/S, hvilket selskab ejes af selskabet G3 A/S, hvor klageren er hovedaktionær. Klagerens virksomhed består af et dansk selskab og et svensk selskab. Klageren har derfor ført to kørebøger, en vedrørende kørslen i Danmark og en vedrørende kørslen i Sverige.

Selskabet G1 AB har stillet en bil af mærket Mercedes-Benz CLS 500 Coupé, registreringsnummer X1, til rådighed for klageren. Bilen er benzindrevet.

Det vides ikke, fra hvilket tidspunkt bilen er stillet til rådighed, men det skønnes at have været tilfældet i hele 2008.

Klageren råder endvidere over en bil af mærket Audi A4 Avant 2,0, registreret første gang den 13. december 2006.

Det svenske selskab har ikke udbetalt løn til klageren, men stillet fri bil til rådighed som eneste direkte aflønning fra det svenske selskab.

Firmabilens værdi er beregnet til 1.025.000 kr. inkl. dansk indregistreringsafgift på 642.006 kr.

SKAT har 26. marts 2009 modtaget diverse bilag, der understøtter det fremlagte kilometerregnskab, der er opdelt over et regnskab for kørsel i Danmark og et regnskab for kørsel i Sverige.

SKATs afgørelse

SKAT finder, at klageren har haft fri bil til rådighed, hvilket er skattepligtigt til Danmark efter de danske regler. Det skyldes, at bilen var stillet til rådighed, således at den også kunne benyttes privat. Alene det, at den kører til og fra klagerens private adresse, gør, at muligheden for privat benyttelse beskattes, når der ikke er taget skridt til, at privat benyttelse ikke er mulig og ikke rent faktisk har været anvendt privat. Der henvises til en byretsdom BS 2-1821/2009.

Videre kan kørebøgerne ikke anvendes som bevis for, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel.

Der henvises til, at bilens anvendelse og formål ikke kan vurderes, da det ikke er muligt at efterprøve anvendelsen, idet bilens kilometertæller ikke kan afstemmes med kilometerbøgerne. Der henvises f. eks. til, at kørselsregistreringen, der føres i to forskellige bøger, ikke følger bilens kilometertæller, hverken delt eller samlet.

Der kan eksempelvis henses til, at bilen den 17. september 2007 er ført fra Y1 i Tyskland til Y2, uden at det er angivet, hvor meget bilen har kørt, og hvad rejsens formål har været. Det er udelukkende angivet, om bilen har kørt i Danmark eller udlandet, hvilket ikke er relevant for denne prøvelse.

Det samme gør sig gældende den 18. og 19. marts 2008 samt 3. juni 2008, 11. september 2008, 21. oktober 2008, 10. juni 2008 og 20. august 2008.

De oplyste datoer er kun et udpluk af kørebøgerne.

Kørebøgerne er ikke ført koordineret og kan derfor ikke anvendes som dokumentation for, at bilen i intet tilfælde har været anvendt til skattepligtig privat kørsel.

Privat benyttelse af fri firmabil anses som en løndel, hvorfor værdien lægges sammen med den skattepligtige kontante løn, og da en del af klagerens løn er viderefaktureret til det svenske driftsteds opgørelse, lægges den kontante løndel sammen med den skattepligtige værdi af fri bil (den svensk indregistrerede bil).

Det er på den baggrund, at den danske skattepligtige A-indkomst flyttes til beskatning som udenlandsk løn.

Det fremgår af de oplysninger, som klageren har afgivet, at der ikke er betalt svensk skat af den danske løndel, der er viderefaktureret til Sverige, ligesom der ikke er betalt svensk arbejdsgiverafgift - den sociale sikring - i Sverige, ligesom der foreligger oplysning om, at Sverige ikke mener at have hjemmel til at beskatte den danske kontantlønandel.

Under disse omstændigheder beskatter Danmark den danske lønandel sammenlagt med værdi af fri bil og nedsætter den danske skat med den betalte svenske skat. Der henvises til artikel 26:

"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=103986"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1808137"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=201899"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=152695"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=164673">SKM2003.154.ØLR, og Højesterets dom af 11. november 1999 offentliggjort i TfS 1999.919.

Da der dagligt er foretaget kørselsregistreringer for det omhandlede indkomstår på grundlag af hvilke, der efterfølgende er udfærdiget en besøgsrapport, hvis rigtighed er bekræftet af mødedeltagerne, må klageren anses for at have afkræftet formodningen om, at selskabets bil har stået til rådighed for privat kørsel, i hvilken forbindelse det bemærkes, at 60 dages reglen i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a, er overholdt.

Den påklagede skatteansættelse nedsættes derfor til 0 kr.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.