Dokumentets metadata

Selskabs salg af et grundstykke anses ikke for foretaget i egenskab af afgiftspligtig person

Skatterådet bekræfter, at et selskab under konkurs ikke anses for at handle i egenskab af afgiftspligtig person, når det sælger et grundstykke, hvorfor salget kan ske momsfrit.Ved vurdering af sagens faktiske omstændigheder er det lagt til grund, at selskabet i realiteten ikke udøver økonomisk virksomhed med køb og salg af fast ejendom, eller indgår i en koncern, der gør det.Idet det pågældende grundstykke ikke har indgået i selskabets momspligtige udlejningsforretning, ses salget heraf at være en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret, der ikke i sig selv kan betragtes som økonomisk virksomhed, jf. de forenede sager C-180/10, Slaby og C-181/10, Kuc.

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at et grundstykke kan sælges momsfrit med overtagelse den 1. juli 2011, da der er tale om passiv kapitalanbringelse?

Svar

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A/S X blev stiftet den 1. januar 1996 af A/S H. G ApS indtrådte som ejer den 30. december 2002, dette selskab er nu under konkurs behandling.

Den 3. februar 2011 ændredes spørgers driftsform fra A/S X til X ApS. Selskabet er nu under konkurs-behandling, hvorfor alle registreringer i SKATs system er afsluttet den 27. juni 2011. Selskabet er nu momsregistreret som 'X ApS under konkurs'.

Såvel G ApS som X ApS var registreret under branchen, investeringsselskaber.

Af vedtægterne for A/S X af 3. september 1996 med ændringer fra 2003 fremgår af § 3, at "Selskabets formål er at drive investeringsvirksomhed, herunder erhvervelse af jord, bygninger og driftsmidler med henblik på udlejning og salg."

Selskabet har, med den nuværende ejer, G ApS (siden 1. januar 2003 til konkursen), ikke haft handel med grunde og meget få ejendomshandler i øvrigt.

Følgende er oplyst om A/S X / X ApS's (X ApS under konkurs) ejendomsinvesteringer siden 2003:

• Ejendommene er udelukkende anskaffet som kapitalanbringelse.
• Selskabet har anskaffet ejendomme med henblik på udlejning til erhvervsmæssig anvendelse.
• Der har været enkelte lejemål til boligformål i tilknytning til de erhvervsmæssige lejemål.
• Der er løbende tilkøbt enkelte ejendomme.
• Der er kun solgt en ejendom, der blev afstået i 2006.
• Inden selskabets konkurs er alle ejendomme afhændet på panthavers foranledning, der er således ikke tale om tilrettelagte salg.

X ApS har ved købsaftale underskrevet den 5. juni 2011 afhændet et ubebygget grundstykke. Grundstykkets areal udgør 1.381 m², og det henligger som et ikke byggemodnet jordareal.

Det pågældende grundstykke har ikke indgået i X ApS's udlejningsvirksomhed.

I henhold til kommuneplan vedtaget i 2009, ligger arealet i byzone, og anvendelsen er udlagt til åben lav boligbebyggelse.

Arealet er anskaffet ved skøde den 19. juli 2005 som passiv kapitalanbringelse på lige fod med selskabets investering i værdipapirer. Årsrapporten for 2005 udviser en balancesum på xx kr. og en egenkapital på yy kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

-

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at et grundstykke kan sælges momsfrit med overtagelse den 1. juli 2011, fordi der er tale om passiv kapitalanbringelse.

Lovgrundlag

Momslovens (LBK nr. 287 af 28. marts 2011 med senere ændringer) § 3, stk. 1, lyder:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Momslovens § 13, stk. 1 lyder:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[...]

9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a) Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.

b) Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.

[...]"

Bekendtgørelsen til momsloven (BEK nr. 663 af 16. juni 2006 med senere ændringer) § 39c, lyder:

"Ved en byggegrund i lovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 39a, stk. 1."

Praksis

EU-domstolen har i dommen i de forenede sager C-180/10, Slaby og C-181/10, Kuc fastlagt under hvilke omstændigheder levering af et grundstykke beregnet til bebyggelse skal anses for momspligtig.

Sag C-180/10 vedrørte Jaroslaw Slaby, som i 1996 i sin egenskab af privatperson erhvervede et areal, som i henhold til den på det tidspunkt gældende lokalplan var klassificeret som landbrugsareal. Mellem 1996 og 1998 anvendte han arealet til landbrugsvirksomhed, men ophørte med denne virksomhed i 1999. I 1997 var lokalplanen blevet ændret, således at det pågældende areal fra da af blev udlagt til bebyggelse med ferieboliger. Som følge af denne ændring udstykkede Jaroslaw Slaby arealet i 64 parceller, som han fra 2000 løbende påbegyndte at sælge til private.

Sag C-181/10 vedrørte ægteparret Kuc, der siden 1996 havde været ejere af en landbrugsbedrift. Frem til slutningen af 2006 anvendte de arealet til landbrugsvirksomhed med hesteopdræt og senere dyrkning af afgrøder til foder til deres dyr. Efter en afgørelse fra skatte- og afgiftsmyndigheden i 2004 lod ægteparret Kuc sig momsregistrere, selv om deres bedrift ifølge dem selv var en del af deres private formue. Efter en ændring i lokalplanen, der betød, at det omhandlede areal fra da af blev udlagt til bebyggelse med boliger og forretninger, begyndte de, fra tid til anden og på ikke organiseret vis, at sælge dele af bedriften.

EU-domstolen har i sin dom lagt til grund, at arealerne i begge tilfælde var erhvervet uden momsfradrag, og at arealerne tilhørte ejernes personlige formue, inden de blev udstykket og solgt.

Efter dommens præmis 36 fremgår det af retspraksis, at en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret ikke i sig selv kan betragtes som en økonomisk virksomhed.

Derudover fremgår det af dommens præmis 43, at ifølge ordlyden i artikel 9, stk. 1, er begrebet afgiftspligtig person defineret i relation til begrebet økonomisk virksomhed, idet det er eksistensen af en sådan virksomhed, der begrunder kvalifikationen som afgiftspligtig person. »Økonomisk virksomhed« er i artiklens andet afsnit defineret som omfattende alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder og navnlig transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

I præmis 45 hedder det, at det ifølge fast retspraksis kan erhvervelse og salg af et gode ikke udgøre en udnyttelse af en vare med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, idet det eneste afkast af sådanne transaktioner er et eventuelt udbytte ved salget af varen.

I Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit D.A.3.1.4 om definition af økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, hedder bl.a.

"Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås især udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Se momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.

Økonomisk virksomhed omfatter ikke alene varig virksomhedsudøvelse, men også mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner. Se forarbejderne (Lovforslag 124, folketingsåret 1993-94) til ML § 3.

For at en levering af varer eller ydelser er momspligtig, er det en betingelse, at leveringen foretages mod vederlag af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab. Se momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c).

Handler leverandøren derimod i egenskab af privatperson er leveringen derfor ikke momspligtig."

Begrundelse

Ifølge momslovens § 4, jf. § 3, skal der betales moms af levering af varer og ydelser, der mod vederlag leveres af en afgiftspligtig person her i landet. Undtaget herfra er bl.a. levering af fast ejendom, jf. § 13, stk. 1, nr. 9, dog undtaget levering af nye bygninger, nye bygninger med tilhørende jord samt byggegrunde, der siden 1. januar 2011 har været omfattet af momspligt.

Ved besvarelsen er det lagt til grund, at det pågældende ubebyggede grundstykke, er at betragte som en byggegrund beliggende i byzone, jf. bekendtgørelsen til momsloven § 39c. Det er endvidere lagt til grund, at selskabet ikke indgår i en koncern, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1 og 31 C, jf. SKM2012.299.SR .

Et salg af en byggegrund, er momspligtigt, når salget foretages af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, jf. Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit D.A.3.1.4 , samt momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a).

Det skal derfor tages stilling til, om X ApS handler i egenskab af afgiftspligtig person, når selskabet sælger den pågældende grund.

I forlængelse af EU-dommen, de forenede sager C-180/10 og C-181/10, Slaby og Kuc finder Skatteministeriet, at der foreligger økonomisk virksomhed med salg af fast ejendom, hvis en sælger med henblik på salg, aktivt påbegynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af den faste ejendom gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder. Det kan bl.a. bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder på arealet og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Byggemodning, der består af etablering af infrastruktur i form af veje, belysning, kloak, vand- og elektricitetsforsyning mv., anses ligeledes som sådanne aktive skridt.

Det vil dog være en forudsætning, at den økonomiske udnyttelse af den faste ejendom sker over en tilstrækkelig periode, der kan begrunde, at kriteriet om at der opnås "indtægter af en vis varig karakter", jf. Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit D.A.3.1.4 , kan anses for opfyldt.

Ifølge EU-dommen, de forenede sager C-180/10 og C-181/10, præmis 45, kan et enkelt køb/salg af et gode ikke udgøre økonomisk virksomhed med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Endvidere kan en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret ikke i sig selv betragtes som økonomisk virksomhed, ifølge præmis 36 i samme dom.

Det er oplyst, at X ApS er et investeringsselskab, der ifølge vedtægterne har til formål at drive investeringsvirksomhed, herunder erhvervelse af jord, bygninger og driftsmidler med henblik på udlejning og salg.

Siden 2003, hvor den nuværende ejer erhvervede selskabet, er der løbende blevet købt ejendomme dels med henblik på kapitalanbringelse og dels med henblik på at drive udlejningsvirksomhed med overvejende erhvervsmæssige lejemål.

Selvom formålet ifølge selskabets vedtægter nævner såvel udlejning som salg, er der i realiteten i perioden fra 2003 og til før selskabets konkurs alene blevet solgt én ejendom i 2006 som et almindeligt salg. Alle andre ejendomme er afhændet på panthavers foranledning før konkursens indtræden.

Det pågældende grundstykke har ikke indgået i den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed, og kan dermed ikke have været en del af selskabets momspligtige virksomhed, men vil i stedet være at anse som investering/kapitalanbringelse.

På dette grundlag finder Skatteministeriet ikke, at X ApS kan anses for at udøve en egentlig erhvervsmæssig aktivitet i form af regelmæssige køb og salg af fast ejendom.

Idet en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret ikke i sig selv kan betragtes som økonomisk virksomhed, samt det faktum at et enkelt køb/salg af et gode ikke udgør økonomisk virksomhed med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. præmis 36 henholdsvis 45, i EU-dommen, de forenede sager C-180/10 og C-181/10, er det, på baggrund af en samlet konkret vurdering af de i sagen foreliggende forhold, Skatteministeriets opfattelse, at X ApS ikke anses for at drive økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand, når selskabet sælger det pågældende grundstykke.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling.