C.C.4.4.2 Vedligeholdelse af landbrugsbygninger mv.

Dette afsnit beskriver regler for fradrag for udgifter til vedligeholdelse af landbrugsbygninger, halmfyringsanlæg, fyringsanlæg, vandforsyning mv. Afsnittet indeholder også et kort afsnit om lystgårde.

Afsnittet indeholder:

Regel

Ved fordelingen af udgifter til udskiftning af dele af landbrugsbygninger, skal der tages udgangspunkt i den normale levetid for bygninger og bygningsbestanddele. Se TfS 1984, 163 LSR og TfS 1985, 287 LSR.

Se liste over antagelige levetider for bygninger mv. i afsnit C.C.2.4.4.4 om afskrivningsmetoder for bygninger og installationer. Listen er vejledende.

Eksempel

En landmand har ejet sin ejendom i 10 år. Landmanden udskifter taget på den afskrivningsberettigede stald. Fradraget for vedligeholdelse beregnes i forholdet: ejertid/levetid. I dette tilfælde fx 10/25 af udgiften til udskiftning af taget. De resterende 15/25 anses for forbedring, som skal afskrives med 4 pct. pr. år, jf. AL § 17.

Undtagelse

Hvis det kan dokumenteres, eller man normalt regner med, at bygningen eller bygningsdelen er nedslidt indenfor den normale levetid, skal fordelingen mellem vedligeholdelse og forbedring foretages på baggrund af en mindre nævner i brøken: ejertid/levetid, hvorved vedligeholdelsesfradraget bliver større.

Se også afsnit C.H.3.2.3.4.1.

Bemærk

Udgifter til driftsbygninger, der ikke bliver benyttet, kan ikke fratrækkes. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den manglende anvendelse kun er midlertidig. Den praksis, der anvendes i forbindelse med afskrivning, kan være vejledende på området. Se afsnit C.C.2.4.4 om afskrivning på bygninger og installationer. Se også TfS 1986, 281 SKD.

Blandet benyttet bygning

Regel

Udgifter til vedligeholdelse af en bygning, der anvendes såvel til stuehus som erhvervsmæssigt, kan fratrækkes med den del af udgifterne, der skønsmæssigt kan henføres til den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen.

Betingelser

Det forudsættes, at den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen ikke indgår i stuehusvurderingen.

Derimod lægges der ikke vægt på, om bygningen opfylder betingelserne i AL § 19, stk. 4, for at være delvist afskrivningsberettiget.

Vedligeholdelsesudgifter til halmfyringsanlæg, fyringsanlæg, vandforsyning mv.

Vedligeholdelsesudgifter til halmfyringsanlæg, der udelukkende tjener driftsbygningerne, det vil sige anvendes erhvervsmæssigt, kan fratrækkes fuldt ud.

Vedligeholdelsesudgifter til halmfyringsanlæg, der tjener både stuehuset og driftsbygningerne, kan derimod udelukkende fratrækkes med den del af udgifterne, der forholdsmæssigt kan henregnes til den erhvervsmæssige benyttelse, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

Tilsvarende gælder udgifter til vedligeholdelse af fyringsanlæg, vandforsyningen, fx eksisterende brønde, pumper, vandledninger mv., gårdspladser og veje, der tjener både stuehuset og driftsbygningerne.

Se TfS 1999, 916 TSS, i hvilken Told- og Skattestyrelsen meddeler om ændring retningslinierne for behandlingen af vedligeholdelsesudgifter for halmfyringsanlæg, fyringsanlæg, vandforsyning m.m.

Lystgårde

Der kan udelukkende afskrives på erhvervsmæssigt benyttede bygninger. Der er derfor ikke adgang til at afskrive på en bygning, der ligger på en jordbrugsbedrift, hvis bygningen ikke anvendes erhvervsmæssigt.

Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der drives kvægløst landbrug, og hvor markerne dyrkes ved hjælp af maskinstation, og avlen sælges direkte fra marken.

Når en landbrugsejendom ikke anses for drevet erhvervsmæssigt, betragtes ejendommen som en almindelig beboelsesejendom.

Se også

Se også afsnit C.C.1.3.2 om sondringen mellem hobby og erhvervsmæssig virksomhed.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1985, 287 LSR

Skatterådet havde godkendt fradrag for vedligeholdelse vedrørende udskiftede vinduer på baggrund af en anslået levealder på 40 år og en ejertid på 21 år, eller som 21/40 af udgiften. Skatterådet havde henvist til, at Statsskattedirektoratet i sin ligningsvejledning afsnit G 5.2.3.1. havde fastsat normallevetiden for landbrugsbygninger til 40 år.

Under sagens behandling for Landsskatteretten udtalte Statsskattedirektoratet, at en levetid for de omhandlede vinduer på 30 år ikke skønnedes urimelig. Da retten kunne tilslutte sig denne opfattelse, blev fradraget opgjort til 21/30.

TfS 1984, 163 LSR

Landmanden havde forpagtet en landbrugsejendom siden 1969. Landmanden købte ejendommen i 1975. I 1980 blev ejendommens lade istandsat ved at beklæde den med aluminiumsplader. Landmanden havde også haft vedligeholdelsespligt i forpagtningsperioden. Landsskatteretten fandt, at det var ejendommens tilstand på købstidspunktet, der var afgørende for om der var tale om en forbedrings- eller vedligeholdelsesudgift. Landsskatteretten fandt også, at 6/40 af udgifterne kunne anses for vedligeholdelsesudgift.

SKAT

TfS 1986, 281 SKD

Statsskattedirektoratet fandt, at udgifter til vedligeholdelse af "driftsbygninger", der henstod helt ubenyttede, ikke kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Fradrag kunne dog kun nægtes i klare tilfælde, hvor en bygning ikke benyttedes. Hvis driftsforholdene bevirkede, at en bygning midlertidigt ikke anvendtes, er der fortsat vedligeholdelsesfradrag. Den praksis, der anvendes i forbindelse med afskrivning, kan også være vejledende på dette område.