Dokumentets metadata

Dokumentets dato:14-03-2012
Offentliggjort:30-03-2012
SKM-nr:SKM2012.222.ØLR
Journalnr.:22. afdeling, B-963-11
Referencer.:Statsskatteloven
Ejendomsavancebeskatningsloven
Dokumenttype:Dom


Ejendomsavance - landbrugsejendomme - fordeling af overdragelsessummer - sukkerkvoter

Appellanten solgte sin landbrugsejendom med de til ejendommen hørende sukkerkvoter, uden at en del af overdragelsessummen blev henført til sukkerkvoterne.Appellanten gjorde gældende, at sukkerkvoterne kunne afstås skattefrit efter statsskattelovens § 5, og at avanceberegningsgrundlaget derfor skulle nedsættes med værdien af sukkerkvoterne.Landsretten afviste synspunktet. Da overdragelsesaftalen - der var indgået mellem uafhængige parter - ikke var anfægtet civilretligt eller af skattemyndighederne, skulle aftalen og den heri fastsatte overdragelsessum lægges til grund ved opgørelsen af appellantens avanceberegning.Det var ikke alene ved revisors vidneforklaring godtgjort, at der efter overdragelsen var indgået aftale mellem sælger og køber om, at en del af købesummen skulle henregnes til de medfølgende sukkerkvoter (Stadfæstelse af SKM2011.366.BR).


Parter

A
(adv.fm. Odysseus Thagaard Pedersen, prøve)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Mette Sheraz Rovsing)

Afsagt af landsdommerne

Jens Kruse Mikkelsen, Bo Østergaard og Niels Boesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 10. marts 2011 (BS 1-723/2008) er anket af A med påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen vedrørende hendes skatteansættelse for indkomståret 2002 for så vidt angår værdiansættelse af sukkerroekvoter hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaring af revisor UN.

UN har forklaret, at han fra 1972 til 1996 var økonomikonsulent i landboforeninger og fra 1996 til 2006 var ansat hos R1 Revision i ...1, hvor han primært havde landbrugskunder, heriblandt mange med sukkerkvoter. Han medvirkede i forbindelse med As og hendes brors salg af de omhandlede ejendomme. Værdien af sukkerkvoterne blev ikke fastsat i aftalerne, fordi de ikke kunne handles særskilt på daværende tidspunkt. Af samme grund er værdien heller ikke anført i årsrapporten for 2002. En ændring i 2002 i Danske Sukkerroedyrkeres aftale med Danisco gav mulighed for at handle sukkerkvoter særskilt, og Landsskatteretten havde tidligere afgjort, at sukkerkvoter som mælkekvoter kunne prisfastsættes og undtages fra beskatning. De forsøgte at få avanceopgørelsen rettet ind i forhold til de nye muligheder. Værdien på 5.000 kr. pr. ton var den værdi, som køber og sælger kunne blive enige om ud fra et skøn over dækningsbidrag og forrentning. Værdien blev ikke drøftet med køber på overdragelsestidspunktet, men først senere da man var blevet opmærksom på muligheden for at undtage sukkerkvoternes værdi fra beskatning.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten vedrørende hjemvisningspåstanden og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det kan ikke alene ved vidnet UNs forklaring anses for godtgjort, at der efterfølgende mellem køber og sælger er indgået aftale om, at en del af købesummerne for ejendommene skal henregnes til de med ejendommene medfølgende sukkerkvoter. Med denne bemærkning og af de af byretten i øvrigt anførte grunde stadfæster landsretten dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens begrænsede omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 30.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.