Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-02-2004
Offentliggjort:15-03-2004
SKM-nr:SKM2004.133.LSR
Journalnr.:2-6-1665-0140
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Kendelse


Momspligt/-fritagelse ved udlejning af standpladser i forbindelse med udstillinger, modemesser mv. og ydelser i tilknytning hertil

Udlejning af standpladser i forbindelse med udstillinger, modemesser mv. anset for omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 2, reklamevirksomhed.


Klagen skyldes, at virksomheden A’s udlejning af standpladser er anset for at have leveringssted her i landet efter momslovens § 16. Regionen har derfor pålagt virksomheden fra 1. januar 2003 at fakturere med dansk moms til udenlandske kunder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer told- og skatteregionens afgørelse.

Sagens oplysninger

Virksomheden foretager udlejning af standpladser til danske og udenlandske virksomheder. Udlejningen sker primært ved, at virksomheden lejer en hal og arrangerer en udstilling eller messe, herunder modemesser, og forestår udlejningen af standpladser. Modemesserne er lukkede fagmesser for erhvervsdrivende. Der bliver ikke solgt varer på de enkelte modemesser men alene fremvist/markedsført kollektioner til efterfølgende salg i landets tøjbutikker. De afholdte messer, som er blandt de 3-4 vigtigste i Europa, er et markedsføringsredskab for udstillerne, idet disse tjener til at profilere skandinavisk design. 54 % af de messebesøgende kommer fra udlandet. Af udstillerne er ca. 40 % udenlandske. Heraf kommer ca. 25 % fra Sverige og de resterende fra Norge og Finland. Virksomheden forestår invitationer mv. og udgiver tidsskrifter og brochuremateriale vedrørende de afholdte messer.

Af en af virksomheden fremlagt standardkontrakt fremgår, at lejeren faktureres for det lejede standareal på grundlag af kvadratmeterantallet. Af de tilhørende almindelige udstillingsbetingelser fremgår bl.a., udstilleren ikke uden arrangørens tilladelse må udstille andre end de anmeldte varer, at fremlån/fremleje af brugsretten over det anviste areal samt reklamering for ikke anmeldte firmaer ikke er tilladt, at udstilleren er ansvarlig for indretning af sin stand og skal overholde de for udstillingen gældende regler, at ingen udstillingsgenstande må fjernes før udstillingen er lukket, at arrangøren kan regulere den lejede stands placering, uden at dette berettiger udstilleren til at annullere sin kontrakt, at udstilleren kun må anvende det i kontrakten angivne areal, samt at arrangøren har ret til med 1 måneds varsel at ændre dato og åbningstider for udstillingen. Virksomheden har oplyst, at afgrænsningen af de udlejede standpladser foretages ved hjælp af rispapirbannere, som hænges fra loft ned mod gulv, ligesom der på gulvet er noteret standpladsnummer, som bliver oplyst til de enkelte udstillere, forinden messen afholdes. Der er fremlagt oversigt over fordeling af standpladser ved en messe, samt fotografier af standpladser.

Herudover sælger virksomheden også andre ydelser i relation til standpladsudlejningen. Der kan være tale om følgende tillægsydelser: Udlejning af parkeringsplads, udlejning af skillevægge, belysning, borde og køleskabe mm., teknisk assistance, f.eks. til opsætning af lys og udarbejdelse af logo på skillevæg mm., deltagelse i modeshow på messen samt rengøringsydelser. Tillægsydelserne er prissat og faktureres særskilt.

Virksomheden har til danske kunder foretaget fakturering af udlejning af standplads samt tillægsydelser incl. dansk moms. Til udenlandske kunder er fakturering for udlejning af standplads samt tillægsydelser med henvisning til momslovens § 45 sket ekskl. dansk moms.

ToldSkats afgørelse

Regionen har pålagt virksomheden med virkning fra 1. januar 2003 at fakturere udlejning af standplads (hovedydelsen) incl. dansk moms til både danske og udenlandske kunder.

Udlejning af standplads (hovedydelsen) er anset for at skulle ske inkl. dansk moms, uanset om udlejning sker til danske kunder, kunder indenfor EU eller kunder udenfor EU, når standpladserne er beliggende i Danmark, da leveringsstedet i medfør af momslovens § 16 er Danmark. Regionen har med henvisning til Momsvejledningen 2002, afsnit D.8, side 107 ikke anset udlejningen som omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og ydelsen er derfor anset for momspligtig i henhold til momslovens § 4.

Regionen har i den til Landsskatteretten afgivne høringsudtalelse anført, at da der på virksomhedens fakturaer korrekt er pålagt dansk moms, og da der på fakturaer til udenlandske kunder er henvist til momslovens § 45, har virksomheden erkendt, at der er tale om momspligtige aktiviteter i henhold til momslovens § 4. Videre har virksomheden angivet den fulde indgående afgift, hvilket indikerer, at der efter virksomhedens opfattelse udøves fuld momspligtig aktivitet. Det er videre anført, at regionen ikke har bemærkninger til virksomhedens påstand om, at udlejning af standpladser er omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 2.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at der ikke skal beregnes dansk moms af virksomhedens udlejning af standpladser til udenlandske kunder.

Udlejningen af standpladser er en aktivitet med udstilling m.v. i reklame, salgs- eller markedsføringsmæssig øjemed og dermed omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 2. Af Momsvejledningen 2002, side 153 fremgår, at momslovens § 18, stk. 1, nr. 2, omfatter ydelser, der vedrører reklamevirksomhed, som f.eks. markedsføring, udbud af reklame, annoncer, reklametryk samt distribution af reklame. Endvidere fremgår, at bestemmelsen også omfatter udlevering af reklamegenstande samt aktiviteter som pressekonferencer og udstillinger mv. i reklame, salgs- eller markedsføringsmæssigt øjemed samt sponsorering. Da der ikke bliver solgt varer på de enkelte modemesser men alene fremvist/markedsført kollektioner til efterfølgende salg, anvender de enkelte udstillere således standpladsen i reklame-, salgs- eller markedsføringsmæssig øjemed.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

I henhold til den på afgørelsestidspunktet gældende bestemmelse i momslovens § 15, stk. 1, er leveringsstedet for ydelser her i landet, når ydelsen leveres af en afgiftspligtig person, der her har etableret enten stedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har bopæl eller sædvanligt opholdssted her, jf. dog stk. 2 og §§ 16-21.

Af momslovens § 16 (dagældende) fremgår, at leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom, der er beliggende her.

Endvidere fremgår følgende af momslovens § 18 (dagældende):

”Leveringsstedet er her i landet for følgende ydelser, som leveres til aftagere her i landet, eller som leveres her fra landet, jf. dog stk. 2 og 3:

(…)

2) Reklameydelser.

(…)

Stk. 3. Leveringsstedet, når de i stk. 1 omhandlede ydelser leveres her fra landet, er ikke her i landet i følgende tilfælde:

- Når ydelsen leveres til afgiftspligtige personer i andre EU-lande.

(…)

3) Når ydelsen leveres til aftagere uden for EU og ydelsen udelukkende benyttes eller udnyttes uden for EU. ”

I relation til momslovens § 16 må det vurderes, hvorvidt der er tale om udlejning af fast ejendom. Begrebet ”udlejning af fast ejendom” i relation til momsfritagelsesbestemmelsen i artikel 13, punk B, litra b), blev fortolket af EF-domstolen i sagen C-275/01 – Sinclair Collis Ltd. I præmis 25 fastslås, at det grundlæggende kendetegn ved udlejning af fast ejendom i direktivbestemmelsens forstand er, ”at rettighedshaveren for en aftalt periode og mod vederlag tildeles retten til at råde over en fast ejendom, som om den pågældende var ejer heraf, og at udelukke andre fra at udnytte denne rettighed”. Endvidere fastslås i præmis 26, at ”der ved afgørelsen af, om en transaktion er afgiftspligtig, tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion, idet det skal undersøges, hvad der er karakteristisk for denne (jf. C-231/94, Faaborg-Gelting Linien, præmis 12)”. Domstolen fandt, at rådigheden over en del af arealer af eller en plads i erhvervslokaler under de i sagen foreliggende omstændigheder i henhold til kontrakten kun var et middel til at udføre den tjenesteydelser, der var formålet med kontrakten, nemlig at sikre udøvelsen af en eneret til salg af cigaretter. Der forelå således ikke udlejning af fast ejendom i bestemmelsens forstand.

I henhold til de i denne sag foreliggende kontrakter sikres udstilleren ved kontraktindgåelsen en brugsret over et areal af en nærmere angiven størrelse. Denne brugsret bliver efterfølgende af arrangøren præciseret til en nærmere angiven del af messearealet (standpladsplaceringen). Endvidere er brugsretten underlagt de i udstillingsbetingelserne fastsatte begrænsninger bl.a. med hensyn til udstillerens faktiske brug af arealet og manglende mulighed for fremlån og fremleje. Under disse omstændigheder kan den udstillerne overladte rådighed over standpladsarealet ikke anses som det primære formål med kontrakten. Formålet med kontrakten er at markedsføre de udstillede varer, og den udstilleren overladte rådighed over standpladsarealet kan alene anses som et middel til at udføre denne tjenesteydelse. Retten finder derfor, at den omhandlede ydelse ikke er omfattet af momslovens § 16.

Det skal herefter vurderes om ydelsen kan anses som en reklameydelse omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 2. EF-domstolen har i en række sager taget stilling til begrebet ”reklamevirksomhed”, jf. direktivets formulering af den tilsvarende bestemmelse. EF-domstolen fastslog i sagerne C-68/92, C-69/92 og C-73/92, at der skal tages hensyn til samtlige omstændigheder omkring den pågældende ydelse, at en ydelse kan betegnes som reklame, også selv om den leveres af en tjenesteyder, der ikke er et reklamebureau, samt at ”et markedsføringstiltag … falder inden for det pågældende begreb, såfremt det indebærer overbringelse af et budskab, der skal orientere offentligheden om de pågældende varers eller tjenesteydelses eksistens og kvaliteter med det formål at forøge salget heraf”, jf. eksempelvis præmis 18 i C-68/92.

Efter det oplyste har de omhandlede udstillinger/messer til formål at markedsføre udstillernes produkter med henblik på at forøge salget af disse generelt. Der er således ikke tale om udstillinger/messer arrangeret med henblik på direkte salg af selve de udstillede varer. Retten finder herefter, at standpladslejen må anses for omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 2, i overensstemmelse med virksomhedens påstand. Virksomheden er derfor berettiget til at fakturere uden dansk moms i det omfang betingelserne i momslovens § 18, stk. 3, er opfyldt. Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.