Dokumentets metadata

Fri bil - tilkaldevagter - ladvogn - betalt moms - parkeret ved bopæl

Sagsøgeren havde af sin arbejdsgiver fået stillet en pickup til rådighed for kørsel i firmaets interesse. Sagsøgeren havde tilkaldevagt, hvorfor bilen uden for normal arbejdstid var parkeret på hans private bopæl.Landsretten fastslog, at der ikke var tale om en særligt indrettet værkstedsvogn, hvorfor spørgsmålet om fri bil skulle afgøres efter ligningslovens § 16, stk. 4.Landsretten fandt det ikke af afgørende betydning, at sagsøgeren som led i sine ansættelsesvilkår kunne tilkaldes døgnet rundt af virksomhedens kunder. Derimod lagde landsretten vægt på, at sagsøgerens tilkaldevagter indebar, at han dagligt havde bilen holdende ved sin bopæl, og at der var betalt moms af bilens anskaffelsessum, hvorfor det ikke ville være i strid med momsloven at benytte bilen privat. Endvidere lagde landsretten vægt på, at arbejdsgiveren reelt ikke førte kontrol med sagsøgerens brug af bilen. Under disse omstændigheder kunne der ikke lægges afgørende vægt på, at sagsøgeren skriftligt over for arbejdsgiveren havde erklæret, at bilen ikke måtte benyttes til privat kørsel, og da sagsøgeren heller ikke på anden måde havde sandsynliggjort, at bilen ikke var til rådighed for hans private benyttelse, blev han beskattet af værdi af fri bil.

Parter

A
(advokat Jan Ranners)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen).

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Ole Græsbøll Olesen og Karin Haisler Jessen (kst)

Landsskatterettens kendelse

Landsskatteretten afsagde den 6. juni 2002 følgende kendelse om sagsøgerens, As, opgørelse af indkomsten for 1995 og 1996:

"...

Klagen vedrører opgørelserne af indkomsterne på følgende punkt

...

Det fremgår af sagen, at klageren er ansat som servicechef i firmaet G1 A/S med Jylland og Fyn som arbejdsområde. Firmaet er leverandør af kompressorer til blandt andet hospitaler, kraftværker og industrien. Firmaet har en aftale med sine kunder om døgnservice på leverede kompressorer.

Klageren har som led i sin ansættelse stillet en bil af mærket Mercedes Benz 300 TD pick-up på gule nummerplader til rådighed. Bilen er anskaffet i 1991 for 325.000 kr. eksklusive moms, og der er betalt moms ved købet, således at personbefordring er tilladt.

Det fremgår bl.a. af den indgåede aftale mellem firmaet og klageren vedrørende brug af servicevogne, at udleverede servicevogne kun må benyttes i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel.

Landsskatteretten har ved kendelse af 20. maj 1998 stadfæstet skatteankenævnets ansættelse af værdien af fri bil for klageren for indkomståret 1994, og ved kendelse af 8. juni 1998 blev klagerens anmodning om genoptagelse af klagesagen for indkomståret 1994 ikke imødekommet. Anke til landsretten er hævet ifølge udskrift af 20. august 1999 af retsbogen for Vestre Landsret, 5. afdeling.

Landsskatteretten begrundede afgørelsen af 20. maj 1998 således:

"Retten finder efter det oplyste om klagerens arbejdsforhold, at den ordning, som klageren er undergivet ikke kan anses for at være en egentlig og reel tilkaldevagtordning omfattet af cirkulærets pkt. 2.4.5.7. Retten har herved lagt vægt på, at vagtordningen er en permanent døgnvagtordning alene omfattende klageren, at der ikke er pålagt klageren særlige rådighedsindskrænkninger uden for arbejdstiden ud over en personsøger, at der ikke skal rapporteres om opkald m. v., samt at en del af opkaldene efter det oplyste er klaret telefonisk. Der er herudover lagt vægt på, at det af klageren fremlagte materiale vedrørende kørslen ikke i tilstrækkeligt omfang dokumenterer, at der alene har været tale om erhvervsmæssig og ikke privat kørsel. Det er endvidere lagt til grund, at bilen efter sin art og fremtræden kan anvendes til privat kørsel.

Det forhold, at klageren har underskrevet en aftale med arbejdsgiveren om, at bilen kun må benyttes i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel findes ikke at kunne føre til andet resultat. "

De stedlige skattemyndigheder har for indkomståret 1995 anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, med den samme begrundelse, som Landsskatteretten anvendte for indkomståret 1994.

Det fremgår af sagen for så vidt angår indkomståret 1996, at skatteforvaltningen på baggrund af Landsskatterettens kendelse vedrørende indkomståret 1994 har anmodet klageren om at oplyse, om forholdene for indkomståret 1996 vedrørende hans arbejde, herunder døgnvagt og bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren, er uændrede i forhold til 1994. Klageren er endvidere anmodet om at indsende kilometerregnskab eller kørebog.

Der er ikke indsendt kilometerregnskab eller kørebog, men der er indsendt en erklæring fra arbejdsgiveren om, at selskabet løbende kontrollerer kørslen med henblik på at sikre, at indgåede aftaler overholdes.

Skatteforvaltningen har endnu en gang anmodet klageren om at indsende kilometerregnskab eller kørebog, hvortil klageren har svaret, at det er hans opfattelse, at kørebogen ikke er et anliggende for skatteforvaltningen, men udelukkende et anliggende mellem ham selv, firmaet og anden skattemyndighed.

Klageren har over for skatteforvaltningen oplyst, at denne tidligere har meddelt, at når der forelå firmaerklæring vedrørende brug af servicebil, skulle der ikke føres kørebog. Klageren har endvidere oplyst, at han alligevel har ført kørebog over kørte erhvervskilometer og tankninger, men har fortsat anført, at kørebogen er et anliggende mellem ham og firmaet.

Skatteforvaltningen har herefter anmodet klagerens arbejdsgiver om at indsende det førte kilometerregnskab. Arbejdsgiveren har svaret, at man løbende har kontrolleret klagerens kørsel med henblik på at sikre, at de indgåede aftaler herom overholdes, men at man ikke er i besiddelse af et decideret kørselsregnskab.

Klageren har herefter på foranledning af arbejdsgiveren indsendt den førte kørebog, hvoraf det fremgår, at kørebogen er ført hver gang, klageren har fyldt brændstof på bilen. Der er anført dato, forretningskørsel, kilometertællerens udvisende, kørslens formål og antal liter brændstof.

De stedlige skattemyndigheder har også for indkomståret 1996 fundet, at klageren er skattepligtig af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Skatteankenævnet har i den forbindelse henvist til, at det fremgår af ligningsvejledningens afsnit A.F.3.4.1, at for at et kørselsregnskab skal kunne kræves lagt til grund ved skatteansættelsen, må kørebogen være ført dagligt med angivelse af

1. kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning,
2. datoen for kørslen
3. den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der med hensyn til den erhvervsmæssige kørsel må være angivet bestemmelsessteder og lignende, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Skatteankenævnet har henvist til, at det fremgår af cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.6.4, at personer med vagt fra hjemmet til "uvisse adresser" uden for normal arbejdstid i forbindelse med vagten kan køre mellem hjemmet og virksomheden, uden at det udløser beskatning af fri firmabil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det er dog en betingelse, at kørslen fra hjemmet til de adresser, som den pågældende bliver kaldt til, må forventes at kunne henføres til ligningslovens § 9 B.

Skatteankenævnet har efter det oplyste om klagerens arbejdsforhold fundet, at den ordning, som klageren er undergivet, ikke kan anses for at være en egentlig tilkaldevagtordning omfattet af cirkulærets pkt. 12.4.6.4. Nævnet har herved lagt vægt på, at vagtordningen er en permanent døgnvagtordning alene omfattende klageren, at der ikke er pålagt klageren særlige rådighedsindskrænkninger uden for arbejdstiden ud over en personsøger, at der ikke skal rapporteres om opkald m.v., samt at en del af opkaldene efter det oplyste er afklaret telefonisk.

Skatteankenævnet har herudover lagt vægt på, at den af klageren fremlagte kørebog ikke opfylder de i ligningsvejledningen angivne krav, hvorfor klageren ikke har dokumenteret, at der alene har været tale om erhvervsmæssig og ikke privat kørsel. Der er endvidere lagt til grund, at bilen efter sin art og fremtræden kan anvendes til privat kørsel.

Den omstændighed at klageren har underskrevet en aftale med arbejdsgiveren om, at bilen kun må benyttes i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, og at arbejdsdagen starter og slutter i hjemmet, har nævnet ikke fundet kan føre til et andet resultat.

Klagerens advokat har principalt nedlagt påstand om, at den påklagede forhøjelse nedsættes til 0 kr. og subsidiært til en værdi beregnet i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 3.

Advokaten har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at klageren i de pågældende indkomstår ikke har benyttet den af arbejdsgiveren til rådighed stillede bil privat, at klageren overfor arbejdsgiveren har fraskrevet sig retten til privat kørsel, og at klageren i øvrigt fører kørebog med henblik på, at arbejdsgiveren løbende kontrollerer klagerens kørsel.

De forskellige foranstaltninger til sikring af dokumentation for udelukkende erhvervsmæssig kørsel blev aftalt mellem klageren og skatteforvaltningen den 24. marts 1994, hvorfor klageren måtte være i god tro, når han herefter førte kørebog som aftalt. Han måtte derfor have en berettiget forventning om at få godkendt det af ham selvangivne vedrørende kørsel, idet han overholdt det aftalte til punkt og prikke.

Advokaten har nedlagt den subsidiære påstand, fordi firmabilen, der er en varevogn på gule plader, er særligt indrettet og udelukkende kan benyttes erhvervsmæssigt.

Advokaten har oplyst, at klageren arbejder som tilkaldevagt, og at han dækker hele Jylland. Klageren har 24 timers vagt, og advokaten har derfor gjort gældende, at den ordning, som klageren er underlagt, er en egentlig og reel tilkaldevagtordning.

Advokaten har henvist til Told- og Skattestyrelsens ligningsvejledning 2001, s. 126, og til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 pkt. 12.4.6.4, hvoraf det fremgår, at personer med vagt fra hjemmet til "uvisse adresser" kan benytte bilen til kørsel hjem/arbejde uden beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Der er ikke efter ligningsvejledningen krav om at føre kørebog.

Klageren skal bl.a. reparere kompressorer på hospitaler, og klageren skal kunne være fremme på et hospital, der måtte have behov for assistance inden 4 timer. Klageren skal altid have en kompressor med til de tilfælde, hvor udbedring på stedet ikke er mulig, idet det kan være et spørgsmål om liv og død.

Klagerens ægtefælle er invalid, og klagerens sociale aktiviteter er derfor begrænsede. Det er derfor, han er i stand til at udføre det krævende job som tilkaldevagt med 24 timers vagter i hele Jylland.

Klagerens arbejdsgiver har ført kontrol med kørslen, benzinforbruget og besøgsrapporterne.

Alternativet for selskabet til at have en tilkaldevagt som klageren er, at der er en medarbejder fast placeret i selskabets hovedkvarter.

Klageren har delt vagtordningen med andre medarbejdere, idet han har haft vagt i 8 måneder om året. Klageren havde i de pågældende år 8 kolleger, der udfyldte vagtforpligtelsen i de 4 måneder om året, hvor han ikke selv havde vagt.

Klageren blev aflønnet ekstra for sine vagtforpligtelser.

Firmaet har samme tilkaldevagtordning på Sjælland, hvor der imidlertid ikke er rejst sager om beskatning af fri bil.

Den omhandlede bil er en ladbil med anhænger forsynet med værktøj og reservedele, herunder en kompressor. Firmaet har 30 værkstedsvogne, og hver vogn indeholder værktøj etc. for ca. 57.000 kr.

Advokaten har til støtte for den subsidiære påstand anført, at den pågældende firmabil var en specialindrettet værkstedsvogn på gule plader. Der var tale om en åben ladvogn med plads til to personer, idet der ikke kunne sidde nogen på ladet. Ladet var forsynet med en campingvognsoverdækning. Bilen var endvidere forsynet med en anhænger til en hjælpekompressor. Bilen var fyldt med værktøj og forsynet med hylder.

Advokaten har endvidere gjort gældende, at den pågældende firmabil var et specialkøretøj, der ikke var egnet til privat kørsel, og advokaten har i den forbindelse henvist til en artikel om beskatning af privat kørsel i specialkøretøjer af Susanne Lawaetz offentliggjort i TfS 1995.544, et ministersvar af 13. september 1999 offentliggjort i TfS.1999.703 samt til Told- og Skattestyrelsens ligningsvejledning 2001, s. 127.

Advokaten har endelig henvist til Højesterets dom af 29. august 1996 offentliggjort i TfS.1996.663 (Gartnerdommen) og til Vestre Landsrets dom af 8. april 2002 offentliggjort i SKM2002.270.VLR , der vedrørte ejerlejligheder. I begge tilfælde blev befordringen anset for accessorisk i forhold til transporten af varer og redskaber.

Skatteankenævnet har under sagens behandling i Landsskatteretten fremsendt arbejdsgiverens besvarelse af august 2001 af en forespørgsel fra ToldSkat. Arbejdsgiveren har anført følgende:

" Hvordan fungerer vagtordningen?

G1 A/S servicerer mere end 3.000 trykluft installationer fordelt over hele landet.

Til dette formål beskæftiger selskabet 17 service- og værkstedsmontører øst for Storebælt og 7 servicemontører vest for Storebælt, inklusive 3 værkførere.

Et væsentligt aspekt i vort servicekoncept er, at vi tilbyder vore kunder døgnservice.

Døgnservicen er bemandet hele året og honoreres med 2.800 kr. pr. vagt uge, hvortil kommer, at montøren ved udkald er sikret et minimum af 3 timer til sædvanlig timetakst inklusive overtidstillæg og udepenge.

Øst for Storebælt er vagterne fordelt mellem 6 montører, hvorimod alle vagter vest for Storebælt, bortset fra ferie og andre fraværsperioder, varetages af værkfører A.

Ved telefonopkald til selskabet udenfor normal arbejdstid, vil man, hvis man ønsker døgnservice, blive guidet til den vagthavende montør for henholdsvis øst og vest for Storebælt.

Er der vagtplaner?

Ja.

Er der afrapportering af opkald og udført arbejde?

Montørerne udfylder daglige timesedler til brug for aflønning og registrering af tidsforbrug. Dette er ikke tilfældet for værkførerne.

Alt udført arbejde bliver registreret på servicerapporter.

Opkald der ikke medfører et udkald for montøren, registreres kun i den udstrækning der er behov for senere opfølgning.

Er der særskilt aflønning af opkald/udkald?

Døgnservicen honoreres med 2.800 kr. pr. vagt uge, hvortil kommer, at montøren ved udkald er sikret et minimum af 3 timer til sædvanlig timetakst inklusive overtidstillæg og udepenge.

Da alle vagter vest for Storebælt, bortset fra ferie og andre fraværsperioder, varetages af værkfører A, og da værkførerne ikke honoreres særskilt for overarbejde, er vagt uge tillægget og overtid indregnet i den faste månedsløn.

Hvordan fungerer fraskrivelsesordningen for denne medarbejder? Medarbejderen har den 15.04.94 over for selskabet skriftligt erklæret sig indforstået med, at den af G1 A/S udleverede servicevogn kun må benyttes i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, og således ikke må anvendes privat.

Kræves der af selskabet nøjagtigt kilometerregnskab for bil til rådighed med fraskrivning?

Nej.

Kræves der kørselsregnskab for hvidplade-bilen til medarbejderen?

A har siden den 1. januar 2000 haft fri personbil, indregistreret på hvide plader, til rådighed.

A beskattes herfor efter de sædvanlige regler for fri bil til rådighed, hvorfor selskabet ikke kræver kørselsregnskab.

Er der rådighedsindskrænkninger i brugen af denne bil til rådighed?

Nej."

Landsskatteretten skal udtale

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, sættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst 150.000 kr. og højst 400.000 kr. Procentdelen udgør 22 for 1995 og 23 for 1996.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker, at i den tidligere sag vedrørende indkomståret 1994, hvor forholdene var identiske med forholdene i nærværende sag, blev Landsskatterettens kendelse af 20. maj 1998 indbragt for domstolene af klageren. Sagen blev imidlertid den 20. august 1999 hævet af klageren i overensstemmelse med en tilkendegivelse fra Vestre Landsret, hvorefter klageren ikke ville få medhold i tilfælde af domsafsigelse.

Disse retsmedlemmer finder derfor, at tilkendegivelsen fra Vestre Landsret må tages som udtryk for, at landsretten fandt, at Landsskatterettens afgørelse af 20. maj 1998 var rigtig. Da det endvidere må lægges til grund, at klageren i de 4 måneder om året, hvor han ikke har været pålagt vagtforpligtelsen, må antages at have benyttet firmabilen, der efter sin art og fremtræden kan anvendes til privat kørsel, til befordring mellem hjemmet og arbejdspladsen, voterer disse retsmedlemmer for at stadfæste ansættelserne.

To retsmedlemmer stemmer for at ophæve de påklagede ansættelser med de af advokaten angivne begrundelser.

Da retsformandens stemme er udslagsgivende, jf. skattestyrelseslovens § 20, stk. 5, stadfæstes ansættelserne.

..."

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 5. september 2002, har A principalt påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at hans personlige indkomst nedsættes med 62.032 kr. for indkomståret 1995 og med 64.986 kr. for indkomståret 1996, og har subsidiært nedlagt påstand om, at den personlige indkomst for disse indkomstår nedsættes med et mindre beløb efter landsrettens skøn beregnet ud fra den faktiske brug af firmabilen.

Skatteministeriet har påstået frifindelse og har subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995 og 1996 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Forklaringer

A har forklaret, at han som servicechef i 1995 og 1996 tilrettelagde arbejdsdagen for de 6 ansatte montører, idet han sørgede for, at de fik arbejdssedler og rapporter med ud til kunderne. Dette arbejde foregik ofte fra hjemmet, da han har online-forbindelse til kontoret i .... Han tog ud til kunderne for at tale om og indgå serviceaftaler, og han tog også ud med sælgerne, da han har den tekniske indsigt til at beregne omfanget af en aftale. Han hjalp kunden med indkøring af kompressorerne, og hvis der var småting, der skulle repareres, kunne han også tage sig af det. Han kørte kun til ..., hvis han skulle hente nogle ting. Han havde som udgangspunkt alle døgnvagterne, hvor kunder fra Jylland kunne kontakte ham på alle tider af døgnet. Nogle opkald medførte, at han skulle køre ud til kunden, men omkring halvdelen blev klaret telefonisk. Der er 2 - 3 opkald om ugen. Der var omkring 600 kunder, som kunne ringe til ham. Han havde - og har fortsat - vagt sammenlagt ca. 8 måneder om året.

I de dage og weekender, hvor han var forhindret i at varetage vagter, blev den givet videre til en af hans kolleger. Vagten i ferien var tilrettelagt i forvejen. Han gav personsøgeren til den, der skulle have vagten og stillede telefonen videre. Firmabilen blev stillet på værksted eller på lageret i ..., når han havde ferie eller af anden grund ikke havde vagten. Han hentede så bilen på værkstedet søndag aften og parkerede den hjemme. Hvis bilen stod i ..., blev han efter feriens slutning kørt på arbejde af sin ægtefælle i deres privatbil eller kørte med en kollega. I enkelte tilfælde kørte han til ... i egen bil. Han hentede som regel også personsøgeren søndag aften og overtog dermed vagten. I en periode, hvor han var syg, blev bilen hentet af en kollega og stillet tilbage efter brug. Der var ikke andre i øvrigt, der brugte bilen under hans fravær. Dieselregnskabet blev altid ført af ham selv. Hvis en kollega fyldte brændstof på, udfyldte den pågældende en seddel herom og gav den til ham. Han førte det så ind i bogen.

Vagtarbejdet kræver, at han altid er i nærheden af sin bil og altid er i stand til at køre. Han skal helst kunne rykke ud inden for en halv time. Hans bevægelsesfrihed er derfor væsentligt indskrænket. I begyndelsen fik han et tillæg herfor på 5.000 kr., der ikke var ferieberettiget. Han bad derfor om at få det udbetalt som almindelig løn. Bilen fungerer som en værkstedsvogn, hvor han har måleudstyr til måling af energibehov og trykluft. Der er endvidere fejlfindingsudstyr, der er påkrævet på vagterne. I bilen er der opsat beslag til flasker, der skal være fastspændt. Der er altid overdækning på bilen af hensyn til varerne, som ellers kan blive beskadiget. Der er 2 dieseldrevne mobile anlæg med kompressorer, der kan fungere som nødkompressorer, medens en fejl udbedres. Traileren, der står på lageret i ..., er til tungt udstyr.

I 1995 og 1996 bestod husstanden foruden ham selv af ægtefællen og en voksen datter. Hans ægtefælle arbejdede i hjemmet. De boede i et parcelhuskvarter syd for ... med indkøbsmuligheder nær ved hjemmet. De havde en privatbil, som de mest brugte til kørsel til deres sommerhus. De kørte omkring 8.000 - 12.000 km årligt i privatbilen. Han er uddannet mekaniker og kunne selv ordne småreparationer på bilen. Han har kun haft brug for at sætte den på værksted en gang. Han blev opmærksom på de nye skatteregler i begyndelsen af 1994. Han ringede derfor til skattevæsenet og fik at vide, at han skulle udfærdige en fraskrivelseserklæring.

NS har forklaret, at han som økonomichef hos G1 A/S er ansvarlig for personaleledelsen. Sælgerne har fri bil, men servicemontørerne har ikke. Det havde de heller ikke før 1994, og da lovændringen kom i 1994, blev der lavet en fraskrivelseserklæring, som servicemontørerne har underskrevet. At bilerne ikke bruges privat kontrolleres kvartalsvis ved en gennemgang af kørte km og brændstofforbrug. Det kontrolleres herunder, om omfanget af kørslen svarer til de forventninger, han ud fra sin almindelige erfaring har om, hvor meget den enkelte montør kører. Der tages stikprøver, hvis brændstofforbruget er væsentligt anderledes end forventet. Han husker ikke, om der blev taget stikprøver i 1995-1996 hos A. Han har ikke konstateret, at nogen af montørerne har brugt bilen privat, men en medarbejder er afsløret i at bruge benzinkortet privat. De fleste af virksomhedens servicebiler er kassevogne, der er indrettet med hylder til varer og værktøj. Virksomheden driver en stor serviceafdeling, som består af en afdeling i på Sjælland, hvor der er værksted, og en tilsvarende afdeling i .... Der er foruden A - 6 servicemontører, der dækker Jylland og Fyn. De har ca. 2.500 servicekontrakter med garanti for 24 timers service på kompressorer. Hvis man ringer til hovednummeret, får man oplyst døgnvagtens telefonnummer. På Sjælland har montørerne vagten en uge ad gangen. I ... har A vagten, hvilket han bliver honoreret for. Der er stillet en servicebil med plads til reservedele og mobilkompressorer til rådighed for ham. Han skal som regel kunne rykke ud med servicebilen i løbet af en halv time og kan derfor ikke varetage denne funktion uden bilen. Ordningen i 1994-95 var, at når A ikke havde vagten, holdt bilen på firmaets adresse i ..., medmindre den var på værksted. Han kontrollerede ikke, at bilen holdt ved afdelingen i ..., når A ikke havde vagt, men sådan var proceduren. Sælgerne ville have bemærket, hvis den manglede på afdelingens parkeringsplads, når A havde ferie. Bilen stod dog stort set hele året privat hos A, da han havde vagten. Bilen er indregistreret på gule plader og der er betalt moms. Firmaet har efter 1994 fratrukket momsen, da medarbejderne ikke har bilerne til privat brug.

Parternes procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han ved erklæring af 15. april 1994 over for arbejdsgiveren har fraskrevet sig retten til at benytte bilen privat. Han har således ikke i forhold til sin arbejdsgiver lovligt kunnet benytte bilen privat, og bilen, der var indregistreret på gule plader, var efter sin særlige indretning ikke egnet til privat kørsel. Han har udelukkende benyttet bilen erhvervsmæssigt i forbindelse med den døgnbaserede tilkaldevagt. Arbejdsgiveren har ført kontrol med kørslen for at sikre virksomheden mod misbrug. Der er en formodning for, at der har været ført reel kontrol, da virksomheden hæfter for manglende indbetalt A-skat.

I følge cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 samt efter ligningsvejledningen for 2001 kan personer med tilkaldevagt fra hjemmet til "uvisse adresser" uden for normal arbejdstid i forbindelse med vagten køre mellem hjemmet og virksomheden, uden at det udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, hvis rådighedsforpligtelsen er reel. For As brug af bilen var disse betingelser opfyldt. Den tilkaldevagt, som han havde påtaget sig, medførte betydelige rådighedsindskrænkninger, således at han reelt var bundet til bopælen, da han skulle kunne rykke ud indenfor en halv time. Det var derfor nødvendigt for ham, at have bilen stående på bopælen. Han har kun i begrænset omfang haft brug for at køre til virksomheden i ..., da arbejdet delvist blev udført hjemmefra. Han har alene skullet hente reservedele fra lageret. Bilen har fungeret som værksted, således at han kunne køre direkte fra hjemmet ud til kunderne. Betingelsen om, at kørslen skal kunne henføres til ligningsloves § 9 B, må herefter ligeledes anses for opfyldt.

Der kan ikke stilles krav om, at han skulle have ført kørebog, når det på anden måde er godtgjort, at han ikke har kørt privat. A har endelig gjort gældende, at hvis det lægges til grund, at bilen har været benyttet til privat kørsel, må bilen betegnes som et særligt indrettet køretøj med fast monteret værktøj og kompressor. Beskatning af sådanne biler er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, men derimod af ligningslovens § 16, stk. 3, der tager udgangspunkt i faktisk privat brug og ikke i rådighed over bilen. Der kan derfor alene blive tale om at beskatte et faktisk privat forbrug svarende til, hvad det ville koste at leje en tilsvarende bil til denne kørsel.

Skatteministeriet har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at sagen skal afgøres efter ligningslovens §16, stk. 4, hvorefter der skal ske beskatning, hvis bilen er stillet til rådighed for privat kørsel eller faktisk er anvendt til privat kørsel. Det er uden betydning, om bilen faktisk benyttes, hvis blot den er stillet til rådighed for privat kørsel, ligesom det er tilstrækkeligt til at udløse beskatning, at der er kørt privat i bilen en gang, selvom der er en aftale om, at bilen ikke må benyttes privat. Der er ikke tale om et særligt indrettet køretøj men om en varebil, der kan befordre to personer, og den må derfor anses som egnet som alternativ til en privat bil.

Der er en formodning for, at bilen er stillet til rådighed for privat kørsel eller har været benyttet privat, når bilen har holdt på privatadressen udenfor normal arbejdstid. Det er ikke tilstrækkeligt til at afkræfte denne formodning, at der er en aftale med arbejdsgiveren om, at bilen ikke er til privat benyttelse. Arbejdsgiveren har ikke ført effektiv kontrol dermed, og brændstofregnskabet opfylder ikke kravene til et kørselsregnskab. Arbejdsgiveren havde endvidere betalt købsmoms på firmabilen, hvorefter privat kørsel i bilen var lovlig, og det er efter den foreliggende praksis uden betydning, at A havde en privat bil.

Det er ubestridt, at A har kørt i bilen mellem arbejdspladsen og hjemmet. Da hans bopæl ikke er hans arbejdsplads, kan denne kørsel ikke henføres under ligningslovens § 9 B, og det forhold, at man er omfattet af en vagtordning, medfører ikke, at der herudover må køres privat, uden at det udløser beskatning. Det er uklart, hvad vagtordningen har omfattet. Det er ikke sandsynligt, at A skulle have forpligtet sig til vagttjeneste i det anførte omfang. Men uanset omfanget har der ikke været tale om lejlighedsvis vagttjeneste, hvorfor denne ikke er omfattet af de særlige regler for tilkaldevagter.

Skatteministeriet har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at ligningsmyndighederne skal foretage et skøn over værdien af kørslen, hvis bilen anses for omfattet af reglerne for "særligt indrettede" køretøjer, og sagen skal i så fald hjemvises.

Landsrettens begrundelse og resultat

Den bil sagen angår, er en pick-up med hardtop på gule plader, og der er foruden førersædet et passagersæde. En del af As udstyr, herunder trykluftsbeholdere, kan spændes fast i bilens varerum, der ikke i øvrigt er særligt indrettet. Bilen kan herefter ikke anses for særligt indrettet som værkstedsvogn, og det må lægges til grund, at den var anvendelig som alternativ til en privat bil.

Spørgsmålet om, hvorvidt A skal beskattes af værdi af fri firmabil, skal derfor afgøres efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Ved afgørelsen af, om bilen var til rådighed for A også til privat benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., kan det ikke tillægges afgørende betydning, at han som led i sine ansættelsesvilkår kunne tilkaldes døgnet rundt af virksomhedens kunder, og at kørsel mellem hjem og arbejdsplads efter skattemyndighedernes praksis, som den fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, ikke udløser beskatning efter § 16, stk. 4, når skatteyderen har tilkaldevagt til "uvisse adresser" uden for normal arbejdstid. Der må derimod lægges vægt på, at As tilkaldevagter indebar, at han hele året bortset fra ferieperioder og enkelte weekends samt andet fravær dagligt havde bilen holdende ved sin bopæl, og at der var betalt moms af bilens anskaffelsessum, hvorfor det ikke ville være i strid med momsloven at benytte den til privat kørsel. Der må endvidere lægges vægt på, at arbejdsgiveren reelt ikke førte kontrol med As brug af bilen. Under disse omstændigheder kan der ikke lægges vægt på, at A skriftligt over for arbejdsgiveren havde erklæret, at bilen ikke måtte benyttes til privat kørsel, og A har heller ikke på anden måde sandsynliggjort, at bilen ikke var til rådighed for hans private benyttelse.

Værdien af fri bil er derfor med rette medregnet ved opgørelsen af As skattepligtige indkomst for 1995 og 1996 i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Herefter og da størrelsen af den skattemæssige værdi af fri bil ikke bestrides, tager landsretten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 12.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.