Dokumentets metadata

Beskatning af fri bil - eneanpartshaver - selskab og bopæl samme adresse - udvidet bevisbyrde - kørselsregnskab

Sagsøgeren havde som hovedanpartshaver og direktør på baggrund af et ufuldstændigt kørselsregnskab ikke afkræftet formodningen for privat kørsel i selskabets bil, hvorfor Skatteministeriet frifandtes.

Parter

A
(advokat Jan Qvist)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Martin Henrichsen).

Afsagt af landsdommerne

Würtzen, Inger Nørgaard og Dot Buchtrup (kst.)

Den 30. august 2002 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, As, skattepligtige indkomst for indkomstårene 1998 og 1999:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Klager er eneanpartshaver i H1 Smedie ApS. Selskabets virksomhed drives fra lokaler på den ejendom, der ligeledes tjener til bolig for klageren og dennes hustru.

Selskabet driver smedevirksomhed og anden virksomhed, der er naturligt forbundet hermed, herunder overvågningsopgaver for olieselskaber i forbindelse med losning af olie på havnen.

Selskabet ejer i alt 4 biler mærket henholdsvis Suzuki Fran Vitara, Mercedes Benz (lastbil), VW Transporter (kassevogn) samt den omhandlede Nissan Patrol 2,8 TI med registreringsnummer ....

Nissan Patrol 2,8 TI er indregistreret første gang samt anskaffet den 7. august 1998 for kr. 270.184, og den har også udenfor arbejdstid stået på klagerens adresse.

Klageren har ikke selv haft bil i årene 1998 til 1999, men har haft mulighed for at anvende hustruens Toyota Landcruiser, indtil den blev afhændet 17. september 1999.

Nissan Patrol er på gule plader og udstyret med aluminiumsramme i bunden af bagagerummet, hvilket giver mulighed for at medbringe tungt værktøj, reservedele o.lign. uden at skramme bilens bund eller sider. Herudover er der ikke foretaget anden særlig indretning af bilen.

Der er ført kørselsregnskab i form af en Edb-udskrift, hvor der er opført dato, startsted, destination og antal kilometer pr. dag samt månedlige opsummeringer af antal kørte kilometer. Regnskabet indeholder ikke daglige registreringer af kilometertællerens stand.

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil til rådighed, under henvisning til at bilen er til skatteyderens rådighed, bilen er egnet til privat personbefordring, og kørselsregnskabet er ufyldestgørende.

Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført, at klageren ikke har anvendt bilen til privat kørsel i den omhandlede periode.

Endvidere har repræsentanten anført, at såvel klageren som repræsentanten selv er af den opfattelse at det førte kørselsregnskab dokumenterer, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel.

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til statsskattelovens § 4, litra b, anses blandt andet værdien af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige gods for skattepligtig indkomst.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, fastsættes værdi af fri bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi. For indkomståret 1998 dog mindst af 150.000 og højst af 400.000 kr. og for indkomståret 1999 mindst af 160.000 kr. og højst af 450.000 kr. Procentdelen udgør henholdsvis 23 for indkomståret 1998 og 24 for indkomståret 1999.

Retten finder ikke, at den pågældende bil er specialindrettet på en sådan måde, at den er uanvendelig som alternativ til en privat bil.

Efter praksis påhviler det klageren som hovedanpartshaver at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for privat brug, jf. Østre Landsrets dom af 20. november 1998 offentliggjort i TfS 1999.28 og Højesterets dom af 11. november 1999 offentliggjort i TfS 1999.919.

Denne formodning for privat rådighed gælder især i de tilfælde, hvor bilen holder foran hjemmet udenfor arbejdstiden. I henhold til praksis gælder dette også i de tilfælde, hvor virksomheden har adresse på skatteyderens bopæl, jf. Østre Landsrets dom af 2. marts 1998 offentliggjort i TfS 1998.326.

Retten finder, at klageren ikke ved det førte kørselsregnskab eller på anden måde har afkræftet formodningen om, at selskabets bil har stået til rådighed for privat benyttelse. Retten har herved henset til, at den af klageren førte kørebog ikke indeholder registreringer af kilometertællerens udvisende ved henholdsvis den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning, ligesom der ikke er notater e.lign., der kan sandsynliggøre kørebogens rigtighed.

Retten finder herefter, at klageren er skattepligtig af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, hvorfor de påklagede ansættelser stadfæstes.

..."

A har herefter under denne sag, der er anlagt den 23. november 2002, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren for indkomstårene 1998 og 1999 ikke er skattepligtig af værdi af fri bil.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder

I As kørselsregnskab, der omfatter tiden fra 7. august 1998 til 31. december 1999, er kørslen fra bopælen/selskabets adresse til havnen og retur hver gang angivet til 85 km. Nogle dage er der noteret oplysninger om "kørsel på havn" og antal km. Andre dage er der endvidere noteret oplysninger om kørsel fra havnen til en nærmere angivet grossist eller til "posthus".

Til dokumentation for rigtigheden af sit kørselsregnskab har A fremlagt kopi af eftersynsbogen fra G1, som blandt andet indeholder oplysninger om antal kørte km ved serviceeftersyn. A har også fremlagt fakturaer fra serviceeftersynene.

A har endvidere fremlagt kopier af en række fakturaer fra H1 Smedie ApS for perioden 7. august 1998 til 31. december 1999. Fakturaerne indeholder oplysninger om, hvem arbejdet er udført for, en kort beskrivelse af det udførte arbejde, dato, klokkeslæt for arbejdets udførelse samt antal timer og beløb.

Forklaringer

A har forklaret, at han er udlært klejnsmed og ejer anparterne i selskabet. Der er 2 ansatte i virksomheden inklusive ham selv. Han har drevet virksomheden i godt 20 år. Han bor på en landbrugsejendom og har samme adresse som selskabet. Der er indrettet smedeværksted i landbrugsbygningerne. Herudover er der opført en hal. Grundarealet er 4,2 ha. Der er landbrugspligt, så han har også bopælspligt på ejendommen. Værkstedet er 91 m2 og hallen 80 m2. I værkstedet er der blandt andet drejebænk, søjleboremaskine, hydraulisk presser og svejseværk. I hallen er der blandt andet en saks, valse, bukkemaskine og en søjleboremaskine. De fleste af selskabets kunder har adresse på havnen. Hans største kunde er G2-tank A/S, der er en sammenslutning af flere selskaber. Han har gennem flere år betjent de samme kunder. Der er også andre kunder, f.eks. G3 og en vognmandsforretning - G4-biler. Det er kun ham, der udfører smedearbejde. Hans medarbejder losser og laster skibe, men han hjælper også med dette. Han ejer en kran, der udfører specialopgaver og står på havnen. Han skal have værktøj med til arbejdet på havnen. De større svejse- og borearbejder laves på værkstedet. Han har en trailer, der kan kobles på Nissan Patrolen. Værktøjet i bilen må undertiden flyttes ud, fordi der er bestemte steder på havnen, han ikke må svejse. Svejsning må ske på ...vej 3, hvortil han så flytter sit værktøj. Han kan ikke benytte offentlige transportmidler til havnen, og han kan heller ikke have sit værktøj i et offentligt transportmiddel. Han har kun mindre reservedele med i bilen som f.eks. bolte. Hvis han mangler reservedele, kører han til grossisterne for at hente dem. Han har selv udfærdiget edb-listen. Han har noteret datoen, hvornår han kørte hjemmefra, hvornår han kom hjem og ærindekørsel fra havnen. Hvis han de enkelte dage kørte mere end 85 km, førte han de overskydende km som kørsel på havnen. Hans håndskrift er ikke så pæn, så derfor har han renskrevet sine notater på edb. Han rådførte sig med sin revisor, som sagde, at hans notater var tilstrækkelige for skattemyndighederne. Han har ikke noteret klokkeslæt, for noget af arbejdstiden foregår på værkstedet. Arbejdet på havnen styres fra ...vej 38, som han kontakter for at få at vide, om der er noget, der skal laves, og hvad det i givet fald er. Han kører til havnen ad ...gade for at undgå trafikken, herunder tog, på havnen om morgenen. Han har et særligt kort, der muliggør indkørsel på havnen. Han kører også ad ...gade, når han tilkaldes om natten. Han sender af og til olieprøver, og derfor kører han også nogle gange til posthuset. Han har udelukkende kørt erhvervskørsel i bilen og aldrig anvendt den privat. Der er formentlig ingen biler, der ikke kan anvendes til privat kørsel, men Nissan Patrolen ville være uhensigtsmæssig til dette. Bilen er altid læsset med værktøj, og han har nøglerne til bilen. Momsen for bilen er fratrukket, og selskabet har foretaget afskrivninger på bilen. Hans kone arbejder ikke, og de har ingen hjemmeboende børn. De har altid haft privat bil. De solgte ægtefællens bil, da de købte en Suzuki, som de anvender til privat kørsel. De kører privat 12-13.000 km om året. Han kan ikke undvære sit værksted, og uden det kunne han ikke drive sin virksomhed. Han har flere fakturaer end dem, der er fremlagt under sagen. I september 1998 kørte han for eksempel også den 9., 24. og 26. september. Det sker, at han kører uden at få betaling, fordi han skal udbedre en fejl fra sin virksomheds side. I et sådant tilfælde udstedes der ingen faktura.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at bilen alene har været stillet til rådighed for og udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Virksomhedsadressen er tillige As private bopæl. Hans kørselsregnskab består af en edb-liste, som er udfærdiget ud fra dagligt håndskrevne notater. Rigtigheden er bestyrket ved de fremlagte fakturaer og eftersynsbogen. Han kendte rutens længde, og der kan ikke stilles krav om valg af anden rute, når han fandt den anvendte mest hensigtsmæssig. Efter ankomst til havnen køres der til forskellige adresser efter henvendelse til fælleskontoret. Enkelte opgaver må ikke foretages på selve havnen, men kræver, at bilen flyttes med værktøj til et andet sted. Også kørsel til grossister finder sted, men også dette er erhvervsmæssig kørsel. Uden bilen, der er en værkstedsvogn, kan arbejdet ikke udføres, og bilen er uegnet til privat kørsel. Den skal være til disposition også for kørsel med ting, der skal laves færdig på værkstedet, ligesom A skal stå til rådighed 24 timer i døgnet. Værktøjet skal dermed blive i bilen, som er en decideret værkstedsvogn. Smedeværkstedet og ikke havnen er det faste arbejdssted. Heroverfor er det ikke afgørende, at bopælen er samme sted. Værkstedet er nødvendigt for arbejdet på havnen, og ligningslovens § 9 B kan under ingen omstændigheder finde anvendelse. Hertil kommer, at oliehavnen er et stort område og ikke kan være et arbejdssted. Kørslen foregår således fra værkstedet som fast arbejdssted og til arbejdssteder på havnen. Kunderne er en bred vifte af firmaer. Ægtefællen havde en bil til privat kørsel, og da den blev solgt, købte de Suzukien, der herefter blev anvendt til privat kørsel. Kørselsregnskabet skal allerede derfor ikke tillægges afgørende betydning. Hertil kommer, at nyere regler om afskaffelse af formodningsreglen for biler på gule nummerplader bør tillægges afsmittende virkning.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at A ikke har løftet den strenge bevisbyrde, der påhviler ham som eneejer af selskabet. De fremlagte kørselssedler opfylder ikke betingelserne for en behørigt ført kørebog. A er allerede derfor på grund af rådigheden efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. statsskattelovens § 4, skattepligtig af værdien af fri bil. Formodningen for privat kørsel i bilen er således ikke afkræftet. Det fremgår af Ligningsvejledningen for 1999 pkt. A.F.3.4.1, hvilke krav der stilles til en kørebog. A har ikke anført kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning, men alene gjort det ved hver måneds udgang. Efter Højesterets praksis stilles der store krav til kørebogens udvisende, og As optegnelser opfylder ikke kravene. Hertil kommer, at bilen holdt ved As private bopæl om natten, og at han og hans hustru kun havde 1 bil til rådighed til privat kørsel, selv om deres kørselsbehov utvivlsomt har været større. Kørslen mellem bopælen og havnen er efter As egne oplysninger sket 383 gange a 85 km, selv om han kunne have valgt en kortere strækning, i al fald når han tilkaldtes om natten. A har endelig anslået de overskydende km til at være kørsel på havnen, hvilket bevirker, at man ikke har et udtryk for, hvad der rent faktisk er kørt. A har fremlagt en række fakturaer, men ikke dokumentation for, i hvilket omfang han personligt har arbejdet. Dette skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Herudover er der 39 dage med kørsel, hvor der ikke foreligger dokumentation for kørsel til havnen. Nogle af disse vil muligvis kunne dokumenteres, men ikke hver enkelt kørsel. Sammenfattende er der fejl og mangler ved kørselsregnskabet, og der er ikke dokumentation for, i hvilket omfang A rent personligt har været på havnen. Bilen er efter sin indretning ikke uegnet til privat kørsel, og derfor finder reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, anvendelse.

Skatteministeriet har endvidere gjort gældende, at kørslen mellem bopælen og havnen er privat kørsel, hvilket i sig selv medfører beskatning. A kørte som lønmodtager, og kørslen kan ikke henføres under ligningslovens § 9 B, men skal henføres under lovens § 9 C. § 9 B angiver omfanget af erhvervsmæssig befordring, og al anden kørsel er privat kørsel. A har ubestridt kørt i mere end 60 dage inden for 24 måneder, og hans kørsel er derfor privat kørsel. Han kan ikke som lønmodtager påberåbe sig statsskattelovens § 6 a, stk. 1. Hertil kommer, at hans bopæl og selskabet har samme adresse, og i den situation er det bopælen, der er relevant. Havnen må anses som en arbejdsplads, og A arbejdede hovedsagelig for samme arbejdsgiver - efter 60 dage blev arbejdsstedet derfor et fast arbejdssted.

Tilkaldevagten har været til As faste arbejdssted på havnen, og A har ubestridt kørt mere end 60 dage inden for 24 måneder. Kørslen er derfor privat kørsel. Uanset hvilket og hvor meget værktøj, der blev medbragt, er kørslen, som strakte sig ud over 60 dage, privat kørsel, jf. ligningslovens § 9 B. Da A i det hele ikke har godtgjort, at bilen ikke er anvendt privat, skal han beskattes efter § 16, stk. 4.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har fra august 1998 og i 1999 som eneanpartshaver i H1 Smedie Aps haft rådigheden over selskabets bil af mærket Nissan Patrol. Det påhviler herefter A at sandsynliggøre, at bilen ikke har været stillet til rådighed for også hans private benyttelse. Der er uanset bilens indretning til erhvervsmæssig brug ikke grundlag for at statuere, at den var uegnet til privat personbefordring, ligesom det ikke kan tillægges afgørende betydning, at bilen var på gule plader, således at privat kørsel ville være en overtrædelse af momsloven. As kørselsregnskab indeholder ikke oplysninger om kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og dens afslutning, og A har ikke alene ved sin forklaring og det i øvrigt oplyste om, hvordan kørselsregnskabet er tilblevet og hvilke faktiske forhold, der har ligget til grund for udarbejdelsen, på tilstrækkelig måde sandsynliggjort, at han ikke har anvendt bilen til privat kørsel.

A er derfor med rette blevet beskattet af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, i 1998 og 1999.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.