Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-12-2003
Offentliggjort:04-02-2004
SKM-nr:SKM2004.44.LSR
Journalnr.:2-1-1867-0788
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Kendelse


Værdiansættelse af goodwill ved overdragelse af virksomhed

Værdi af goodwill ved overdragelse af en trykkeriaktivitet blev ansat til 350.000 kr. Forrentningen af aktiverne efter pkt. 3.6 i TS-cirkulære 2000-10 måtte anses at omfatte samtlige virksomhedens aktiver og ikke kun de overdragne aktiver.


Klagen vedrører indkomstopgørelsen for indkomståret 2001 på følgende punkt:

Skattepligtig indkomst.

Ikke godkendt fradrag for tab vedrørende goodwill, ansat til 567.000 kr.

Selskabet har for indkomståret 2001 fratrukket 567.000 kr. i sin skattepligtige indkomst som tab vedrørende goodwill ved overdragelse af sin trykkerivirksomhed.

Det fremgår af sagen, at selskabet i det pågældende indkomstår har drevet trykkerivirksomhed og virksomhed med udlejning af driftsmidler. Selskabet har forskudt indkomstår, således at perioden fra den 1. maj 2000 til den 30. april 2001 udgør indkomståret 2001. Tidligere har selskabet drevet virksomhed under navnet B A/S.

Den 1. november 2000 har selskabet overdraget sin trykkerivirksomhed til C A/S, som er et helejet datterselskab. Datterselskabet havde i forvejen overtaget trykkerivirksomheden D A/S ved E i 1999.

Ved overdragelsen af virksomheden er værdien af goodwill ansat til 300.000 kr. Anskaffelsesprisen for goodwill er opgjort til 867.000 kr. inklusive aktiverede rådgivningsomkostninger på 17.000 kr. På denne baggrund er opgjort et tab på koncernintern overdragelse af goodwill på 567.000 kr.

Det er i forbindelse med møde hos ToldSkat regionen, oplyst, at virksomheden B oprindeligt ejedes af F. G var dengang driftsleder i virksomheden. Størstedelen af virksomheden blev i 1990 overdraget til det nystiftede selskab B ApS, og anpartskapitalen ejedes alene af G. Værdien af goodwill blev i den forbindelse overdraget for 500.000 kr.

I første omgang fortsatte F med tryk af et begrænset sortiment af kuverter og brevpapir i selskabet H ApS. I 1992 blev denne del af virksomheden dog også overdraget fra H ApS til B ApS. I den forbindelse blev værdien af goodwill overdraget for 350.000 kr.

Da D A/S ved E ønskede at afhænde sin virksomhed, overtog B A/S virksomheden efter forhandlinger i 1999. Overtagelsen skete dog i et nystiftet driftsselskab CA/S. Værdien af goodwill blev overdraget for 2.000.000 kr.

Det var afgørende for købet af virksomheden fra D A/S, at dette selskabs bygninger ikke skulle overtages, idet det var en forudsætning for købet, at virksomhedens aktiviteter kunne flyttes til trykkeribygningen i X. Der blev oprettet et driftsselskab ved købet, fordi G ønskede at begrænse sin risiko til 2.000.000 kr., mens banken var villig til at påtage sig risikoen herudover. I forbindelse med købet blev det forudsat, at der ville være forskellige synergieffekter, herunder at der kunne spares en hel afdeling væk, sætteriafdelingen i D A/S. Desuden ville der være en besparelse i form af, at der ikke længere ville være lønudgifter til E og hendes datter, ligesom der i øvrigt kunne spares en funktionærstilling.

D A/S havde en betydelig omsætning på områder, hvor B ApS ikke var en aktør, herunder fakturaer i endeløse baner og blanketter til læger og tandlæger.

Af praktiske og administrative årsager blev det skønnet formålstjenligt, at virksomhederne blev samlet i ét selskab, hvilket var årsagen til, at virksomheden i B ApS også blev overdraget til driftsselskabet C A/S.

Der er ikke nærmere oplysninger om baggrunden for at ansætte værdien af goodwill ved overdragelse af virksomheden fra D A/S til C A/S til 2.000.000 kr. ud over de nævnte synergieffekter. Værdien af goodwill på 300.000 kr. ved overdragelse af virksomheden fra B ApS til C A/S er beregnet på baggrund af den vejledende anvisning i TSS-cirkulære 2000-10 .

Skattemyndighederne har forhøjet selskabets indkomstopgørelse for indkomståret 2001 med 567.000 kr., med henvisning til afskrivningslovens § 40, stk. 6.

Til støtte herfor har skattemyndighederne anført, at der ikke kan godkendes fradrag for tab vedrørende koncernintern overdragelse af goodwill. Skattemyndighederne har lagt til grund, at den objektive handelsværdi af selskabets goodwill udgør mindst 867.000 kr., svarende til anskaffelsesprisen inklusive rådgivningsomkostninger på 17.000 kr., og at selskabet efter overtagelsen af trykkerivirksomheden i 1990 og 1992 har opretholdt en goodwill, der mindst svarer til anskaffelsesprisen.

Skattemyndighederne har henset til, at anskaffelsen af goodwill i 1990 og 1992 er sket på et tidspunkt, hvor salg af goodwill var skattefrit, mens afståelse af goodwill ved den aktuelle overdragelse er skattepligtigt. Dette vil alt andet lige medføre en højere handelsværdi på goodwill. Dette underbygges efter skattemyndighedernes opfattelse af, at beskatning af goodwill i 1993 konkret medførte en ændring af beregningsmetoden i cirkulæret om beregning af værdi af goodwill, hvor den beregnede værdi af goodwill inden ændringen som udgangspunkt blev halveret i medfør af, at goodwill var skattefrit.

Endvidere har skattemyndighederne henset til, at en beregning af goodwill efter TSS-cirkulære 2000-10 ikke kan anses for at være direkte anvendelig i nærværende sag. Skattemyndighederne har herved henvist til, at ved en beregning efter cirkulæret af værdien af goodwill for virksomheden D A/S ved E, som blev overdraget i 1999, udgør 0 kr., mens C A/S rent faktisk betalte 2.000.000 kr. for goodwill. Uanset forskelle i driftsform med videre i de respektive selskaber, mener skattemyndighederne, at der under hensyntagen til omsætning, indtjening og branchesammenfald, må antages at være så stor lighed mellem selskaberne, at der kan ske en objektiv sammenligning af regnskabstal sammenholdt med værdien af goodwill.

I forbindelse med repræsentanternes indsigelser vedrørende sammenligneligheden af transaktionerne har skattemyndighederne bemærket, at i medfør af armslængdeprincippet må købene af de to virksomheder, herunder værdiansættelse af goodwill, ske efter de samme principper. Videre har skattemyndighederne bemærket, at der i følge repræsentanternes påstand kun skal indregnes synergieffekter og besparelser ved købet af aktiviteten i D A/S. Hertil har skattemyndighederne anført, at i så fald skulle disse faktorer indregnes i prisen for aktiviteten købt af B A/S, idet det er denne virksomhed, der er den senest købte.

Endelig har skattemyndighederne henset til, at der ved beregningen af værdien af goodwill i selskabet til 287.739 kr., som er afrundet til 300.000 kr., ikke er taget hensyn til, at året 1999 synes at have været et atypisk dårligt år grundet specifikke edb-problemer, der efterfølgende er løst. Ved en skønsmæssig korrektion af beregningen har skattemyndighederne opgjort værdien af goodwill efter cirkulærets beregningsmetode til cirka 600.000 kr.

Korrektionen er sket ved, at driftsresultatet i 1999 er opskrevet fra 335.631 kr. til 700.000 kr., ligesom der er korrigeret med forrentning af likvider, idet likvider på 406.000 kr. som udgangspunkt må anses for et driftsfremmed aktiv.

Vedrørende repræsentanternes anbringende om, at skattemyndighederne har forvekslet oplysningen om edb-problemer mellem de to selskaber, har skattemyndighederne anført, at dette ikke korrekt. Skattemyndighederne har konkret vurderet, at resultatet i B A/S har været atypisk dårligt. Skattemyndighedernes opfattelse bygger ikke på formodninger om specifikke afholdte udgifter til edb, men på følgende afsnit i selskabets årsberetning:

”Selskabet er 1. januar 1999 overgået til et nyt edb-system. Der har været væsentlige problemer med indkøringen af lagerstyringen og salgsstyringen.”

Selskabets repræsentanter har over for Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at selskabets indkomstopgørelse for indkomståret 2001 nedsættes med 517.000 kr.

Repræsentanterne har nedlagt subsidiær påstand om, at selskabets indkomstopgørelse for indkomståret 2001 nedsættes med et mindre beløb efter Landsskatterettens skøn.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanterne gjort gældende, at ved overdragelse mellem interesseforbundne parter foretages værdiansættelse af goodwill i henhold til retningslinjerne i TSS-cirkulære 2000-10 . Repræsentanterne har citeret følgende fra cirkulæret:

”Goodwill, der handles mellem interesseforbundne parter, værdiansættes efter et skøn over handelsværdien under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder.

I visse brancher eksisterer der en kutyme for værdiansættelsen af goodwill ved overdragelse mellem uafhængige parter. Sådanne kutymer kan ligeledes danne grundlag ved overdragelse mellem parter med interessefællesskab.

I situationer, hvor der ikke foreligger branchekutymer eller øvrige holdepunkter for værdiansættelsen af goodwill, kan denne baseres på den nedenfor beskrevne beregningsmodel.”

Repræsentanterne har bemærket, at der ikke efter de foreliggende oplysninger findes branchekutymer, der kan danne grundlag for værdiansættelsen af goodwill i nærværende sag. Værdien må derfor efter repræsentanternes opfattelse ansættes på baggrund af et skøn over handelsværdien under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder. Såfremt der kan konstateres sammenlignelige transaktioner, vil disse kunne danne grundlag for en værdiansættelse af goodwill i den konkrete situation, hvor overdragelsen er koncernintern.

I den forbindelse har repræsentanterne anført, at skattemyndighederne har anset overdragelsen af virksomheden fra D A/S til C A/S for sammenlignelig med overdragelsen af virksomheden fra selskabet til C A/S, hvilket repræsentanterne ikke kan tilslutte sig.

Repræsentanterne har bemærket, at erhvervelsen af virksomheden fra D A/S er sket ud fra konkurrence og markedsmæssige betragtninger, hvorimod erhvervelsen af virksomheden fra selskabet er sket af rent organisatoriske og selskabsretlige årsager.

Repræsentanterne har særligt fremhævet, at selskabet vurderede, at anskaffelsen af aktiviteten i D A/S ville kunne bidrage med væsentlige synergier, især henset til D A/S særlige kompetenceområde, der i det væsentligste var produktion af fakturaer i endeløse baner samt produktion af diverse blanketter til læger og tandlæger, som er en serieproduktion, der kan udfylde eventuelle huller i ordreproduktionen hos selskabet selv. Endvidere havde D A/S en fast indarbejdet kundekreds for så vidt angår netop blanketterne til læger og tandlæger, og til denne aktivitet må der derfor antageligt have været knyttet en ikke uvæsentlig goodwill.

Videre har repræsentanterne anført, at selskabet vurderede, at der kunne opnås besparelser på det administrative område samt i satsafdelingen, da både selskabet og D A/S havde en sådan. Samlet forventedes en besparelse på personalesiden med cirka fem til seks fuldtidsstillinger, hvilket var afgørende for handlens gennemførelse.

Selskabets interesse for at erhverve aktiviteten i D A/S var også begrundet i de markedsmæssige forhold inden for trykkeribranchen. Der pågår en meget hård konkurrence i branchen, hvorfor det er væsentligt, at den enkelte virksomhed hele tiden udbygger sine kompetenceområder og ikke mindst markedsandele. Da udviklingen på området samtidig går meget hurtigt, er det nødvendigt for at sikre optimal indtjening og dermed overlevelse, at der løbende sker vækst i den enkelte virksomhed, hvilket ikke alene kan baseres på organisk vækst, men ligeledes må ske gennem opkøb af konkurrenter, der har en produktions- og salgsorganisation, der understøtter den opkøbende virksomheds egne kompetencer.

Den goodwill, som var tilknyttet aktiviteten i D A/S, havde derfor en særlig værdi for selskabet i og med, at D A/S’s virksomhed markedsmæssigt og kompetencemæssigt i udpræget grad ville supplere og udbygge selskabets virksomhed.

Repræsentanterne har taget afstand fra beregninger af goodwill i henhold til TSS-cirkulære 2000-10 vedrørende overdragelsen af aktiviteten i D A/S, da overdragelsen er sket mellem uafhængige parter. Af indledningen til cirkulæret følger således, at den vejledende anvisning finder anvendelse ved overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor der ikke findes holdepunkter for værdiansættelsen af goodwill.

Desuden har repræsentanterne anført, at skattemyndighedernes beregning af goodwill efter TSS-cirkulære 2000-10 for D A/S til 0 kr. ikke er korrekt. Der skal således foretages korrektioner for ekstraordinære udgifter vedrørende edb-problemer, da de omtalte problemer vedrørte D A/S og ikke B A/S, som forudsat af skattemyndighederne.

Beregningen af goodwill for D A/S skal således korrigeres for udgifter til edb-problemer i 1998 og 1999 med henholdsvis 614.000 kr. og 336.000 kr., som fremgår af regnskaberne, og goodwill kan herefter beregnes til godt og vel 1.400.000 kr.

Repræsentanterne har gjort gældende, at der derfor ikke er grundlag for at foretage en objektiv sammenligning af de to virksomheder, og at der ikke i relation til overdragelsen af selskabets trykkeriaktivitet i 2001 findes et retvisende billede for handelsværdien af goodwill.

På denne baggrund er det repræsentanternes opfattelse, at værdiansættelsen af goodwill ved den koncerninterne overdragelse må ske efter retningslinjerne i TSS-cirkulære 2000-10 . Efter cirkulærets anvisninger kan værdien af goodwill opgøres til 356.952 kr.

Vedrørende skattemyndighedernes korrektion som følge af edb-problemer i 1999 har repræsentanterne anført, at edb-problemerne ikke vedrørte selskabet, men derimod D A/S, hvori udgiften hertil også er afholdt. Udgiften er således uvedkommende i relation til selskabet, og den foretagne skønsmæssige korrektion er derfor ikke i overensstemmelse med faktum.

Videre har repræsentanterne bemærket, at skattemyndighederne regulerer skønsmæssigt beregningen af goodwill som følge af, at der i regnskabet for 1999 er anført, at der har været væsentlige problemer med indkøring af lager- og salgsstyring. Hertil har repræsentanterne anført, at der ikke af regnskabet for 1999 fremgår ekstraordinære poster vedrørende edb-udgifter, eller i øvrigt til eksempelvis konsulentbistand vedrørende edb, eller sket væsentlige ændringer i edb-relaterede udgifter. På denne baggrund synes det betænkeligt, at skattemyndighederne foretager en skønsmæssig regulering med henvisning til ledelsens beretning om vanskeligheder ved indkøring af lagerstyring med videre. Repræsentanterne har således gjort gældende, at beregningen af goodwill efter TSS-cirkulære 2000-10 skal ske uden skønsmæssige korrektioner.

Vedrørende Ligningsrådet bindende forhåndsbesked af 22. oktober 2002, offentliggjort i SKM 2003.137, har repræsentanterne bemærket, at Ligningsrådet har anvist, at der i forbindelse med beregning af goodwill ved overdragelse af aktivitet skal korrigeres for det forhold, at overdragelsen ikke omfattede ejendomme. Ved beregningen af goodwill i henhold til TSS-cirkulære 2000-10 skulle der således i det konkrete tilfælde korrigeres for nettoejendomsudgifter, samt foretages korrektion af den forrentede aktivmasse. Det fremgår ikke af den bindende forhåndsbesked, hvilken karakter de pågældende ejendomme havde.

Ifølge TSS-cirkulære 2000-10 skal der ved beregning af goodwill fradrages en forrentning af samtlige aktiver i virksomhedens seneste balance forud for overdragelsen, bortset fra driftsfremmede aktiver.

I relation til spørgsmålet om driftsfremmede aktiver i henhold til cirkulæret har repræsentanterne anført, at der i den konkrete situation er tale om en overdragelse af en trykkerivirksomhed, og at overdragelsen ikke omfatter ejendommen, hvorfra virksomheden drives, ligesom driftsmateriel heller ikke er omfattet af overdragelsen. Der er for disse aktiver indgået henholdsvis leje- og leasingaftaler mellem selskabet og C A/S. Såvel ejendom som driftsmateriel er nødvendige forudsætninger for virksomhedens drift, hvorfor disse ikke kan betegnes som driftsfremmede aktiver, og disse aktiver skal derfor indgå ved beregningen af goodwill.

Vedrørende ejendommen skal det særligt anføres, at der i denne er placeret trykkerimaskiner med videre, som ikke uden videre og uden betydelige omkostninger kan flyttes til en alternativ ejendom. Desuden er ejendommen særligt indrettet med lovpligtige udsugningsanlæg og særlige aflukker i forbindelse med brugen af miljøfarlige opløsningsmidler.

Såfremt en overdragelse af aktiviteten skulle gennemføres uden, at erhververen ville kunne gøre brug af den hidtidige ejendom, ville overdragelsessummen for goodwill utvivlsomt have været påvirket betydeligt i negativ retning. En erhverver ville i så fald skulle påregne betydelige udgifter til udflytning af driftsmidler, indretning af nye lokaler med videre.

Ovenstående er i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis, og repræsentanterne har herved henvist til Landsskatterettens kendelse af 14. august 2001, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2002.778 i forbindelse med, at Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle efter sagens indbringelse for landsretten, se også kommentar i SKM2002.780.DEP.

Ved opgørelsen af den aktivmasse, der skal forrentes i henhold til TSS-cirkulære 2000-10 , skal der således sondres mellem hvorvidt aktiverne er driftsfremmede eller ej og ikke hvorvidt der er sket overdragelse af de pågældende aktiver.

Repræsentanterne er derfor af den opfattelse, at hverken den konkrete ejendom eller driftsmateriel kan anses for driftsfremmede aktiver i henhold til beregningen af goodwill, hvorfor der ikke skal foretages korrektion vedrørende disse aktiver ved beregningen.

Landsskatteretten skal udtale:

Værdien af goodwill i forbindelse med overdragelsen af virksomheden må beregnes med udgangspunkt i den pris, som selskabet kunne forvente at opnå ved salg til en uafhængig tredjemand på overdragelsestidspunktet. Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999).

Det lægges efter det oplyste til grund, at der ikke inden for trykkeribranchen eksisterer branchekutyme for værdiansættelse af goodwill.

Videre bemærkes, at overdragelsen af trykkerivirksomheden fra selskabet til C A/S ikke er sammenlignelig med overdragelsen af trykkerivirksomheden fra D A/S til C A/S. Der er herved lagt vægt på, at den ene af overdragelserne er foregået mellem parter med modstående interesser og er begrundet i almindelige markedsmæssige overvejelser, mens den anden af overdragelserne alene er begrundet i interne, herunder selskabsretlige, overvejelser.

Da der ikke findes andre holdepunkter for værdiansættelsen af goodwill, må et skøn herover tage udgangspunkt i den vejledende anvisning herom i TSS-cirkulære 2000-10 .

I den forbindelse bemærkes særligt, at forrentningen af aktiver efter punkt 3.6 i TSS-cirkulære 2000-10 omfatter samtlige virksomhedens aktiver og ikke kun de overdragne aktiver. Der henvises herved til Landsskatterettens kendelse af 14. august 2001, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2002.778, hvoraf det fremgår, at forrentningen af ikke driftsfremmede aktiver sker på baggrund af handelsværdien af samtlige virksomhedens ikke driftsfremmede aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen, og at det er samtlige ikke driftsfremmede aktiver, der indgår ved forrentningen af virksomhedens aktiver, ikke kun de overdragne aktiver.

Ved beregningen i henhold til cirkulæret ses der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for skønsmæssigt at korrigere selskabets resultat for indkomståret 1999. Der er herved lagt vægt på, at der ikke af regnskabet for selskabet fremgår identificerbare ekstraordinære udgifter vedrørende edb-problemer, ligesom udviklingen i både direkte omkostninger og indirekte omkostninger har været konstant i henholdsvis opadgående og nedadgående retning.

Værdien af goodwill ved overdragelsen af trykkeriaktiviteten fra selskabet til C A/S kan derfor passende ansættes til 350.000 kr., og den påklagede skatteansættelse nedsættes derfor med 517.000 kr.