Dokumentets metadata

Skattemæssig vurdering af helbredsundersøgelser

Skatterådet blev spurgt, hvorvidt medarbejdere i virksomheder vil være skattefri af de arbejdsmedicinske undersøgelser og helbredsundersøgelser.Den pågældende undersøgelse bestod af to dimensioner, hvor den første indeholdt en række prøver og undersøgelser, mens den anden dimensionskulle gennemføres med henvisning til bl.a. internationale rutiner.Skatterådet vurderede, at den første dimension, kunne anses for at være et gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelige personalepleje, ogderfor kan være skattefri for de ansatte. Dette gjald også, hvis undersøgelsen udvides med spirometri.For så vidt angår den anden dimension, udtalte Skatterådet, at internationale rutiner eller branchens anbefalinger ikke kan sidestilles med et lovpligtigtkrav.Skattefriheden forudsætter derfor, at der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, hvilket indebærer, at eksistensen af bestemteinternationale rutiner ikke i sig selv kan medføre skattefriheden, men kan tale for, at der er vis sammenhæng med arbejdet. Der skal foretages en konkret vurdering, og eksempelvisaudiometri for personer, der er udsat for støjgener, vil være omfattet af skattefriheden.For så vidt angår branchens anbefalinger bemærker Skatterådet, at der alene tale om ikke-obligatoriske retningsliner, som virksomhederne kan - menbehøver ikke - at rette sig efter. I konsekvens heraf vurderede Skatterådet, at branchekutymer ikke i sig selv medfører, at det er skattefrit.Under hensyn til spørgsmålet udformning, hvorefter Skatterådet ikke entydigt kunne svare bekræftende eller benægtende, besvaredesspørgsmålet med: se sagsfremstilling og begrundelse.

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejdere ved medlemsvirksomheder af B's Arbejdsgiverforening vil være skattefri af de arbejdsmedicinske undersøgelser og helbredsundersøgelser, som er beskrevet nedenfor?

Svar

Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S er en landsdækkende og international arbejdsmiljørådgiver, som har en bred ekspertise indenfor klassisk arbejdsmiljø, sundhedsfremme samt ledelse, organisation og HR. A er autoriseret arbejdsmiljørådgiver og ejet af den erhvervsdrivende fond, A Fonden.

A har en række tilbud om rådgivning, kurser og undersøgelser indenfor sundhed og helbred. A har egne sundhedskonsulenter, som har baggrunde som bl.a. sygeplejerske, læge, fysioterapeut, ergoterapeut, idrætsfysiolog, ernæringskonsulent og psykolog.

Undersøgelserne består dels af helbredsundersøgelser og lovpligtige helbredsundersøgelser.

En af A's kundegrupper er B's medlemsvirksomheder. A udfører arbejdsmedicinske og sundhedsfremmende undersøgelser for B's medlemsvirksomheder. Indholdet i disse undersøgelser ændres pr. 1. januar 2011 - dels for at sikre, at undersøgelserne dækker arbejdsgivers behov i forhold til pligter som følge af lovgivning og overenskomster, og samtidig for i videst muligt omfang at sikre, at udførelse af helbredsundersøgelserne ikke vil få nogen skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Baggrunden for branchens arbejdsmedicinske og sundhedsfremmende undersøgelser er et meget højt prioriteret krav om at minimere risikoen omkring arbejdet mest muligt. Det gælder i princippet alle ansatte for derigennem at skabe en arbejds- og sikkerhedskultur, hvor arbejdsmiljø og sikkerhed er sat i højsædet. Dette krav har sin baggrund i såvel en risikovurdering som konkrete erfaringer med ulykker, hvoraf nogle også har haft dødelig udgang i Danmark.

Nogle af disse krav er formuleret i lovgivningen. Andre er erfaringsbaseret i virksomhederne og forankret i international praksis i denne branche. Således er der en virksomhed i branchen, der internationalt kræver en helbredsundersøgelse af benzin- og oliechauffører hvert år. Andre overvejer for tiden dette. Årsagen er, at der over en kort årrække kan opstå sådanne ændringer i væsentlige helbredsforhold, at de kan udgøre en risiko for sikkerheden uden, at dette nødvendigvis er den enkelte chauffør bevidst eller fanges mellem de tvungne terminer for helbredsattest til kørekortfornyelse. Der kan eksempelvis udvikles en forhøjelse af blodtryk, ændringer i blodfedtprofilen eller i EKG. Personer med gruppe 2 kørekort i Danmark skal - bortset fra gruppen med persontransport - normalt først have ny helbredsattest, når de fylder 50 år, og herefter til de fylder 70 år hvert 5. år. I den alderskategori kan der over 5 år forekomme store ændringer i væsentlige helbredsforhold, som den enkelte chauffør ikke nødvendigvis er særlig opmærksom på. Det hører også med til formuleringen af branchens krav til helbredsundersøgelser på land, at der i branchens offshore virksomhed er krav til helbredsundersøgelser med begrundelser, der sidestilles med arbejdsmiljørisici på land.

Branchen betragter sundhedsfremme som en væsentlig del af denne sikkerhedskultur. Der er naturligt en forskel på den fysiske risiko ved forskellige typer arbejde. Denne forskel søges nu indarbejdet i en differentiering af de arbejdsmedicinske og sundhedsfremmende undersøgelser for medarbejdere med kontorarbejde og medarbejdere med opgaver i "http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=205961"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=213661"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=331673"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1827561"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1907080"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1909174"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1811352"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1924498"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=213661"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=331673"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1907080"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=213661"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1909174"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1924498"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=213661"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1907080"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1909174"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1924498"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1924498">SKM2011.58.SR har anført, at undersøgelse af lungefunktion - uanset dens form - rækker ud over forhold, der relaterer sig til arbejdspladsen, og derfor ikke kan tilbydes skattefrit til de ansatte.

Det bemærkes, at der i sagen var tale om en Peak-flow undersøgelse, dvs. en simpel puste undersøgelse, som alene fastlægger lungefunktionen, og dermed om der er behov for en mere grundig lungefunktionsundersøgelse.

Det fremgår af ligningslovens § 30, stk. 1, 2 pkt., at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregnes ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til medarbejderens rygeafvæning.

Tilbuddet om arbejdsgiverbetalt rygeafvænning skal være led i virksomhedens generelle personalepolitik og for alle virksomhedens medarbejdere. Det kan dog begrænses efter generelle kriterier som anciennitet og antal arbejdstimer.

Skattefriheden efter ligningslovens § 30, omfatter udgifter til terapi, rådgivning, samt farmakologiske hjælpemidler såsom nikotinpræparater.

Skatteministeriet skal fremhæve, at den spirometri, som foretages i forbindelse med en sundhedsundersøgelse, tilbydes til ansatte, der udsattes for påvirkning af lunger og derfor kan modtage det skattefrit efter statsskattelovens praksis som forebyggelse af arbejdsbetingede skader eller sygdom, eller rygere som led i vejledning om rygestop.

Skatteministeriet vurderer derfor, at tilføjelse af spriometriet til den første dimension i relation til disse ansatte vil indebære, at undersøgelsen fortsat vil være skattefri for de pågældende ansatte.

Vurdering af den anden dimension

Ifølge det oplyste omfatter denne anden del af undersøgelsen forskellige målinger (EKG, lungefunktion, audiometri, syn samt risikobestemte arbejdsmiljømålinger). Målinger sker kun på udvalgte medarbejdergrupper.

Det er oplyst, at EKG vil blive gennemført i forhold til chauffører og enkelte andre jobgrupper med særligt udsat arbejde for at optimere sikkerheden mod ulykker forårsaget af hjerte-karsygdomme efter 40 års alderen ved chauffører med "gruppe 2 kørekort".

Skatteministeriet skal fremhæve, at spørger ønsker at foretage EKG undersøgelser med henblik på at optimere sikkerheden mod ulykker forårsaget af hjerte-karsygdomme.

Skatteministeriet skal imidlertid bemærke, at arbejdsgiverens afholdelse af sundhedsudgifter skal have en konkret arbejdsmæssig begrundelse. Det forhold, at den statistiske risiko for hjerte-karsygdomme stiger hos personer over 40 år ikke indebær, at sygdommen skal anses for at være arbejdsbetinget.

EKG undersøgelser, der har til formål at afdækker om de ansatte måske lider af hjerte-karsygdomme, må derfor anses for at have en generel karakter og kan derfor ikke betragtes for eller sidestilles med forebyggelse af arbejdsbetingede skader.

Det blev dernæst uddybet, at lungefunktion undersøgelse gennemføres i form af en simpel spirometri af arbejdere, der kan udsættes for støv i arbejdsmiljøet eller for slimhinde/luftvejs toksiske luftarter.

Desuden tilbydes spirometri til rygere som led i vejledning omkring rygestop. Spirometri er blevet vurderet ovenfor.

Det er oplyst, at audiometri gennemføres af alle medarbejdere med støjudsættelse. Desuden foretages audiometri på raffinaderierne af kontormedarbejdere, der lejlighedsvis vil blive udsat for støj i produktionsmiljøet, og af medarbejdere ved ansættelsen, hvis de kan blive flyttet til produktionsmiljøet på et senere tidspunkt.

Angående risikobestemte arbejdsmiljømålinger, er det oplyst, at der er tale om målinger af toksiske stoffer i urin, blod eller i hår. Repræsentanten har nævnt, at undersøgelsen er relativt sjælden og anvendes alene, hvor almindelige beskyttelsesforanstaltninger ikke anses for en tilstrækkelig sikker beskyttelse.

For så vidt angår disse undersøgelser har repræsentanten anført, at årsagen til disses gennemførelse er:

• et lovpligtigt krav,
• et krav, der følger af en risikovurdering af arbejdsmiljøforholdene og de dermed forbundne risici set ift. mere generelle anvisninger fra Arbejdstilsynet som i eksempelvis AT vejledninger, eller
• en international rutine og anbefaling i branchen eller internationalt arbejdende virksomheder for at optimere sikkerheden for de ansatte og arbejdspladserne.

Skatteministeriet skal fremhæve, at værdien af undersøgelser, der er omfattet af reglerne i arbejdsmiljølovgivning eller tilsvarende forskrifter, der forpligter eller påbyder virksomheder til deres gennemførelse, i overensstemmelse med principperne i statsskatteloven ikke kan anses for at være indtægt for de berørte medarbejdere.

Tilsvarende gælder, såfremt undersøgelsen gennemføres med henvisning til vejledninger eller anvisninger fra Arbejdstilsynet.

Som den tredje grund til at gennemføre den pågældende undersøgelse, har repræsentanten anført: "en international rutine og anbefaling i branchen eller internationalt arbejdende virksomheder for at optimere sikkerheden for de ansatte og arbejdspladserne".

Skatteministeriet er af den opfattelse, at internationale rutiner eller branchens anbefalinger ikke kan sidestilles med et lovpligtigt krav.

Skattefriheden forudsætter derfor, at der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, hvilket indebærer, at eksistensen af bestemte internationale rutiner ikke i sig selv kan medføre skattefriheden, men kan tale for, at der er vis sammenhæng med arbejdet. Der skal foretages en konkret vurdering, og eksempelvis audiometri for personer, der er udsat for støjgener, vil være omfattet af skattefriheden.

For så vidt angår branchens anbefalinger bemærker Skatteministeriet, at der alene tale om ikke-obligatoriske retningsliner, som virksomhederne kan - men behøver ikke - at rette sig efter. I konsekvens heraf vurderer Skatteministeriet, at branchekutymer ikke i sig selv medfører, at det er skattefrit.

Under hensyn til spørgsmålet udformning, hvorefter Skatteministeriet ikke entydigt kan svare bekræftende eller benægtende, indstilles der, at spørgsmålet besvares med: se sagsfremstilling og begrundelse.

Det bemærkes, at repræsentantens kommentarer fremsat i forbindelse med høring ikke har ændret Skatteministeriets opfattelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriet indstilling og begrundelse tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Personligt fremmøde

Spørger og spørgers repræsentant har givet personligt møde for Skatterådet og er mundtligt fremkommet med sine kommentarer overfor medlemmerne af Skatterådet.

Spørgers og spørgers repræsentants indlæg er, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, i Skatterådets forretningsorden, refereret i den protokol der føres over forhandlingerne i Skatterådets møder. Indlægget er derfor ikke indarbejdet i nærværende sagsfremstilling.