Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - kioskvirksomhed - udeholdte indtægter - ekstraordinær ansættelse - straffesag - begrundelse - skønsudøvelse

Ved denne sag indbragte sagsøgeren to landsskatteretskendelser, der samlet vedrørte indkomstårene 2000-2005. Sagen vedrørte samlet en forhøjelse på kr. 3.537.692,-.For så vidt angår indkomstårene 2000-2004 havde SKAT på baggrund af en række udgiftsbilag fundet på sagsøgerens adresse i forbindelse med en ransagning opgjort et negativt privatforbrug for sagsøgeren, og med henvisning hertil forhøjede SKAT skønsmæssigt sagsøgerens skattepligtige indkomst.Heroverfor gjorde sagsøgeren under sagen gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig som følge af forældelse, som følge af ulovlig skønsudøvelse og som følge af begrundelsesmangler. Endvidere gjorde sagsøgeren gældende, at SKATs afgørelse var tilsidesættelig, idet den var udøvet på et fejlagtigt grundlag, og til støtte herfor henviste sagsøgeren bl.a. til, at et flertal af udgiftsposter skulle være medtaget i SKATs opgørelse flere gange, at SKATs opgørelse af sagsøgerens lønudgifter var behæftet med en række fejl, og at flere af de udgifter, som indgik i SKATs opgørelse, var betalt ved optagelse af lån fra venner og familie.For så vidt angår spørgsmålene om afgørelsens formelle gyldighed tiltrådte retten Skatteministeriets frifindelsespåstand, og retten henviste herved til, at sagsøgeren, henset til de ved ransagningen fundne bilag, ved grov uagtsomhed havde bevirket, at skatteansættelsen var foretaget på et urigtigt grundlag, jf. § 27, stk. 1, nr. 5, og at SKAT derfor med rette havde ændret skatteansættelsen udover fristen i skatteforvaltningslovens § 26, at Landsskatterettens korrektion af fejl ved afgørelsen ikke kunne føre til, at afgørelsen i sin helhed var ugyldig som følge af ulovlig skønsudøvelse og at det, henset til afgørelsens angivelse af det faktiske hændelsesforløb, måtte have været åbenbart for sagsøgeren hvilke forhold, afgørelsen støttedes på. Under disse omstændigheder kunne den mangelfulde begrundelse ikke føre til, at afgørelsen var ugyldig.For så vidt angår spørgsmålene om afgørelsens materielle gyldighed tiltrådte retten delvist Skatteministeriets frifindelsespåstand, idet retten for så vidt angår indkomståret 2002 tiltrådte sagsøgerens anbringende om, at kr. 438.846,- var medtaget to gange i forhøjelsen af sagsøgerens skatteansættelse. Retten henviste herved til vidneforklaringer afgivet af advokat og revisor vedrørende anvendelsen af det omhandlede beløb sammenholdt med den tidsmæssige og beløbsmæssige sammenhæng mellem udgiften til købet af det af sagsøgerens ejede værtshus. Retten hjemviste herefter sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2002 til fornyet behandling.For så vidt angår indkomståret 2005 havde sagsøgeren ikke indsendt regnskab til SKAT, og SKAT havde derfor med henvisning til oplysninger om tidligere års overskud, indberettet moms og lønudgifter, ligeledes ansat sagsøgerens skattepligtige indkomst for dette indkomstår skønsmæssigt.Heroverfor fandt retten det ikke godtgjort, at betingelserne for at tilsidesætte skønnet var opfyldt, og retten bemærkede i den henseende særligt, at der alene i sagen var fremlagt regnskaber for 2 ud af sagsøgerens 5 virksomheder.Skatteministeriet blev derfor tillige frifundet for så vidt angår indkomståret 2005. Retten tilkendte Skatteministeriet kr. 125.000,- i sagsomkostninger.

Parter

A
(Adv.fm. Stine Skyum Kristensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Lotte Lindeloff)

Afsagt af byretsdommer

Anne Rode

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører sagsøgeren, As, skatteansættelse for indkomstårene 2000-2004 og 2005.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande

"Der nedlægges principalt påstand om, at skatteansættelsen for H1 Nærbutik v/A for

-	indkomståret 2000 nedsættes med kr.	1.719.985,00
-	indkomståret 2001 nedsættes med kr.	40.181,00
-	indkomståret 2002 nedsættes med kr.	832.909,00
-	indkomståret 2003 nedsættes med kr.	277.555,00
-	indkomståret 2004 nedsættes med kr.	147.937,00

Endvidere nedlægges der principalt påstand om, at skatteansættelsen for H2 Kiosk v/A for indkomståret 2005 nedsættes med kr. 519.125. Subsidiært nedsættelse med kr. 486.313,00.

Subsidiært nedlægges der påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 er forældede.

Mere subsidiært nedlægges der påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKATs afgørelse af 27. februar 2007 vedrørende indkomstårene 2000-2004 er ugyldig.

Mest subsidiært nedlægges der påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelse for indkomstårene 2000 til og med 2005 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne".

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 16. april 2010 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende indkomstårene 2000-2004:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

lndkomståret 2000

SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til 2.193.099 kr.

Landsskatteretten forhøjer klagerens selvangivne overskud af virksomhed på 343.099 kr. skønsmæssigt og anmoder SKAT om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsordens § 17, stk. 2.

Indkomståret 2001

SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til 499.414 kr.

Landsskatteretten forhøjer klagerens selvangivne overskud af virksomhed på 399.414 kr. skønsmæssigt og anmoder SKAT om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsordens § 17, stk. 2.

Indkomståret 2002

SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til 1.346.968 kr.

Landsskatteretten forhøjer klagerens selvangivne overskud af virksomhed på 471.968 kr. skønsmæssigt og anmoder SKAT om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsordens § 17, stk. 2.

Indkomståret 2003

SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til 1.008.594 kr.

Landsskatteretten forhøjer klagerens selvangivne overskud af virksomhed på 593.399 kr. skønsmæssigt og anmoder SKAT om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsordens § 17, stk. 2.

Indkomståret 2004

SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til 1.019.918 kr.

Landsskatteretten forhøjer klagerens selvangivne overskud af virksomhed på. 648.291 kr. skønsmæssigt og anmoder SKAT om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsordens § 17, stk. 2.

Møde mv.

Klagerens repræsentant og Landsskatterettens sagsbehandler har haft møde om sagen (forhandling). Klagerens repræsentant har haft lejlighed til at udtale sig over for Landsskatterettens medlemmer til et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren drev i de påklagede indkomstår forretningerne: H1 Nærbutik, H2 Kiosk, H3 Døgnkiosk, H4 Vinhus samt H5 Grillen.

Alle klagerens forretninger er drevet under CVR-nr.: .... Forretningerne er personligt drevet, og der er udarbejdet et skatteregnskab for hver af dem, hvilke er samlet i et personligt regnskab for klageren.

Klageren begyndte i 1998 med at drive H1 Nærbutik. I indkomståret 2000 overtog hun H2 Kiosk. Den 1. oktober 2002 overtog hun H4 Vinhus, medens hun i indkomstårene 2004 og 2005 overtog henholdsvis H3 Døgnkiosk og H5 Grillen.

Forretningernes regnskabsår følger kalenderåret.

Klagerens revisor har foretaget bogføringen ud fra virksomhedens bilag og kasserapporter, men har efter det oplyste ikke foretaget revision i nogen af de omhandlede indkomstår.

Der er selvangivet indkomst i indkomstårene 2000 - 2004 på henholdsvis 343.099 kr., 399.414 kr., 471.968 kr., 593.399 kr. og 648.291 kr.

I de skatteregnskaber, som revisor har indsendt til SKAT, er privatforbruget beregnet til følgende:

Indkomstår	Privatforbrug
2000	84.918 kr.
2001	110.851 kr.
2002	126.824 kr.
2003	156.075 kr.
2004	107.373 kr.

Politiet gennemførte den 6. april 2006 en ransagning på klagerens bopæl. En del af materialet er gennemgået af SKAT og en del af politiet.

Ved gennemgangen af materialet er de fundne bilag vedrørende private udgifter indberettet i opgørelser for de enkelte år.

Politiet har tillige udarbejdet en opgørelse over private udgifter for de enkelte år ud fra den del af materialet, som de har gennemgået.

Politiet har ud fra betalinger foretaget af klageren og hendes samlever beregnet; at der er afholdt udgifter i indkomstårene 2000 - 2004 for henholdsvis 1.080.532 kr., 52.566 kr., 74.115 kr., 2.023 kr. og 21.343 kr..

I indkomstårene 2000 - 2004 har SKAT opgjort en indkomst for klageren på henholdsvis 1.975.436 kr., 926.292 kr., 2.232.093 kr., 446.436 kr. og 777.912 kr.

Udgifter	DKK
H1 - køb af driftsmidler	-25.230
Køb af ejendommen ...1	-1.702.994
Køb af personbil	-222.906
Fundne bilag - se særskilt opgørelse	-665.349
Udgifter ekskl. husholdning	-2.616.479
Rest til indkøb til husholdning og tøj (1.975.436 kr. - 2.616.479 kr.)	-641.043
Pr. måned	-53.420
Rådighedsbeløb ifølge inddrivelsessatser	14.350
Forskel i rådighedsbeløb	-67.770
Forskel i rådighedsbeløb omregnet til hele året	-813.243
Nedslag da nogle af de fundne bilag er dækket af satserne	20.000
Manglende rådighedsbeløb	-793.243
For indkomståret 2001 har SKAT opgjort følgende udgifter og manglende rådighedsbeløb
Udgifter	DKK
H1 - køb af driftsmidler	-23.400
H2 - køb af driftsmidler	-25.490
Køb af personbil	-259.964
Fundne bilag - særskilt opgjort	-499.123
Udgifter ekskl. husholdning	-807.977
Rest til indkøb til husholdning og tøj (926.292 kr. - 807.977 kr.)	118.315
Pr. måned	9.860
Rådighedsbeløb ifølge inddrivelsesafdelingssatser	15.610
Forskel i rådighedsbeløb	-5.750
Forskel i rådighedsbeløb omregnet til hele året	-69.005
Manglende rådighedsbeløb	69.005
I indkomståret 2002 har SKAT opgjort følgende udgifter og manglende rådighedsbeløb
Udgifter	DKK
H1 - salg af driftsmidler	16.000
H2 - køb af driftsmidler	-98.014
H4 - anskaffelse af ejendommen	-1.625.935
H4 - køb af driftsmidler	-30.824
Privat indskud i H4	-438.846
Fundne bilag - særskilt opgjort	-677.599
Udgifter ekskl. husholdning	-2.855.218
Rest til indkøb til husholdning og tøj (2.232.093 kr. - 2.855.218)	-623.125
Pr. måned	-51.927
Rådighedsbeløb ifølge inddrivelsessatser	15.630
Forskel i rådighedsbeløb	-67.557
Forskel i rådighedsbeløb omregnet til hele året	-810.685
Nedslag da nogle af de fundne bilag er dækket af satserne	20.000
Manglende rådighedsbeløb	-790.685
I indkomståret 2003 er opgjort følgende udgifter og manglende rådighedsbeløb
Udgifter	DKK
H1 - køb af driftsmidler	-20.000
H2 - køb af driftsmidler	0
H4 - forbedring af ejendommen	-29.500
H4 - køb af driftsmidler	-25.026
Salg af personbil	132.904
Private udgifter - køb af personbil	-319.201
Fundne bilag - se særskilt opgørelse	-341.597
Udgifter ekskl. husholdning	-602.420
Rest til indkøb til husholdning og tøj (446.436 kr. - 602.420 kr.)	-155.984
Pr. måned	-12.999
Rådighedsbeløb ifølge inddrivelsessatser	15.727
Forskel i rådighedsbeløb	-28.726
Forskel i rådighedsbeløb omregnet til hele året	-344.708
Nedslag da nogle af de fundne bilag er dækket af satserne	15 000
Manglende rådighedsbeløb	-329.708
I indkomståret 2004 er opgjort følgende udgifter og manglende rådighedsbeløb
Udgifter	DKK
H1 - køb af driftsmidler	0
H2 - køb af driftsmidler	0
H4 - forbedring al ejendommen	-284.320
H4 - låneomkostninger	-30.284
H3 - køb af driftsmidler	-70.000
Private udgifter - køb af personbil	-152.700
Fundne bilag - se særskilt opgørelse	-293.138
Udgifter ekskl. husholdning	-830.442
Rest til indkøb til husholdning og tøj (777.912 kr. - 830.442 kr.)	-52.530
Pr. måned	-4.378
Rådighedsbeløb ifølge inddrivelsessatser	16.908
Forskel i rådighedsbeløb	-21.286
Forskel i rådighedsbeløb omregnet til hele året	255.426
Nedslag	-100.000
Manglende rådighedsbeløb	155.426

Det er oplyst af et selskab, som klageren har samarbejdet med, at klagerens forretning i indkomståret 2003 har modtaget indtægter på 65.195 kr. fra selskabet, ligesom to selskaber har oplyst vedrørende indkomståret 2004, at forretningerne har modtaget henholdsvis 75.220 kr., 24.000 kr. og 22.047 kr. fra selskaberne. Ingen af disse oplyste indtægter er blevet selvangivet.

SKAT har udarbejdet en oversigt over lønninger for indkomstårene 2001 - 2005, hvori der ud fra en forudsætning om visse åbningstimer, en gennemsnitsarbejdstid for klageren på 8 timer, indberegnede sygedagpengeperioder, en timeløn fra ca. 104 kr. til 93 kr., er beregnet en yderligere skønnet lønudgift i indkomstårene 2002 - 2004 på henholdsvis 25.000 kr., 100.000 kr. og 200.000 kr.

SKAT udsendte forslag til afgørelse til klageren.

Klagerens repræsentant anmodede ved brev af 16. februar 2007 SKAT om, at der blev truffet afgørelse på det foreliggende grundlag.

SKAT traf den 27. februar 2007 afgørelse i sagen.

Klageren blev den 2. juli 2007 ved dom frifundet i den rejste straffesag for de i skattesagen omhandlede forhold, herunder er der ikke afsagt dom om konfiskation.

Der er i øvrigt ikke konfiskeret beløb fra klageren.

I forbindelse med straffesagen har politiet afhørt forskellige personer vedrørende forhold, som er parallelle og/eller relevante for skattesagen.

Det fremgår af afhøringsrapport N-21-8, at klageren og hendes mand erhvervede køkkenmaterialer, og at disse blev leveret til klagerens ejendom på ...1. Det er tillige oplyst af begge de afhørte køkkenforhandlere, at der skulle stå et andet navn på fakturaen, og at udgifterne blev betalt kontant.

Af afhøringsrapport N-20-3 fremgår, at sælgeren har oplyst, at en kraftig, skaldet mand fra ...1 havde betalt for båd med motor og trailer til en pris på 52.000 kr.

Det er oplyst i politirapport N-21-2, at der er fundet ordrebekræftelser på, at byggematerialer betalt i indkomståret 2000 udgør 511.683 kr., hvilke materialer er leveret til klagerens adresse. Betalingerne er foretaget kontant.

En murermester har tillige i politirapport N-21-9 oplyst, at der blev foretaget en tilbygning på klagerens ejendom på ...1, men at han ikke konstaterede andre håndværkere på ejendommen under hans arbejde.

SKAT's afgørelse

En skatteansættelse kan ændres ud over fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne har handlet med forsæt eller groft uagtsomt, og dette har bevirket, at SKAT ikke har foretaget en ansættelse på et korrekt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Alle indtægter er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.

Hvis et regnskab ikke er udarbejdet i overensstemmelse med kravene til et skattemæssigt årsregnskab, kan SKAT ifølge skattekontrollovens § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3, fastsætte indkomsten skønsmæssigt, ligesom SKAT i begrundelsen for sin foreløbige afgørelse har henvist til, at uanset om regnskabet er udarbejdet korrekt eller ej, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt ud fra et usandsynligt lavt privatforbrug, jf. UfR 1967.635.H.

Som det fremgår af de udarbejdede bilag har familiens privatforbrug oversteget de indtægter, som har været til rådighed for privatforbrug. SKAT kan derfor foretage en skønsmæssig ændring af klagerens indkomst i henhold til skattekontrollovens § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3.

Da der tale om et skøn, er der foretaget en afrunding af beløbene fra bilagene, og idet der ikke er modtaget nye oplysninger i sagen, er klagerens indkomst i indkomstårene 2000 - 2004 skønsmæssigt forhøjet med henholdsvis 1.850.000 kr., 100.000 kr., 875.000 kr., 350.000 kr. og 150.000 kr.

For så vidt angår indkomståret 2003 er den personlige indkomst i henhold til personskattelovens § 3 og statsskattelovens § 4 forhøjet med yderligere 65.195 kr. ud fra modtagne indtægter fra spilleautomaterne, herunder ud fra oplysninger fra udlejerne/operatørerne af automaterne.

Vedrørende indkomståret 2004 er klageren i henhold til personskattelovens § 3 og statsskattelovens § 4 forhøjet med yderligere 221.267 kr. Beløbet er udspecificeret således:

Tekst	DKK
Selvangivet overskud af virksomhed før beregning af AM-bidrag	648.291
Udeholdt omsætning vedrørende spilleautomater	75.220
Udeholdt modtaget engangsbeløb fra spilleautomater	24.000
Udeholdt omsætning vedrørende bonus fra en international fødevarekoncern	22.407
Ikke-godkendt familielån	100.000
Overskud af virksomhed	869.918
Forhøjelse i alt	221.267

Der har været udeholdt omsætning på yderligere 75.220 kr. ud fra modtagne indtægter fra spilleautomaterne, herunder ud fra oplysninger fra udlejerne/ operatørerne af automaterne, ligesom et spilleautomatselskab har indbetalt 24.000. kr. ekskl. moms til en af klagerens virksomheder fer rettighederne til aftalen om spilleautomaterne. Klageren har desuden modtaget en bonus fra en international fødevarekoncern på 22.407 kr. ekskl. moms. Der er ikke fundet oplysninger om familielånet på 100.000 kr., herunder ej heller oplysninger om en pengeoverførsel. Ifølge skatteregnskabet udgjorde det beregnede privatforbrug 107.333 kr. (det kontante privatforbrug), og når lånet ikke er dokumenteret, vil privatforbruget udgøre 7.333 kr., hvorfor indkomsten alene af den grund er forhøjet til det selvangivne privatforbrug.

Følgende opgørelse over det manglende rådighedsbeløb er udarbejdet i DKK

Manglende rådighedsbeløb ifølge SKATs opgørelse
2000	2001	2002	2003	2004	I alt
793.243	69.005	790.685	329.708	155.426	2.412.499
Udgifter til lønninger
		2002	2003	2004	I alt
		25.000	100.000	200.000	325.000
Udgifter ifølge politiets opgørelse
2000	2001	2002	2003	2004	I alt
1.080.532	52.566	74.115	2.023	21.343	1.230.579
Manglende rådighedsbeløb i alt
2000	2001	2002	2003	2004	I alt
1.873.775	121.571	889.800	366.536	155.142	3.681.256

Ud fra bl.a. privatforbrugsberegningerne er den samlede indkomstforhøjelse i indkomstårene 2000 - 2004 således henholdsvis 1.850.000 kr., 100.000 kr., 875.000 kr., 415.195 kr. og 371.627 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Principalt er der nedlagt påstand om, at SKATs ansættelser for indkomstårene 2000 - 2004 er ugyldige. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes til det selvangivne i indkomstårene 2000 - 2004 eller med henholdsvis 1.850.000 kr., 100.000 kr., 875.000 kr., 415,195 kr. og 371.627 kr.

SKATs afgørelse er ugyldig, idet skatteansættelserne for indkomstårene 2000 -2004 ikke er tilstrækkeligt begrundede, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24, bl.a. fordi der ikke kan skønnes på grundlag af de valgte kriterier.

Skatteansættelserne for indkomstårene 2000 - 2002 er tillige forældede.

Hvis indtægterne er fremkommet ved ulovlig aktivitet, skal der ikke foretages beskatning men derimod konfiskation.

Det fremgår af Ligningsvejledningen E.1.3.1.4, at det er SKAT, som skal sandsynliggøre indkomstforhøjelsen, jf. TfS 1999.404 og TfS 2000.762.

Klageren har lånt flere af de anførte beløb, herunder et beløb på 100.000 kr. fra hendes fader.

Ved den skønsmæssige ansættelse af lønnen er der bl.a. ikke taget hensyn til søndage og helligdage, ansatte under 18 år samt klagerens egen arbejdstid.

SKAT har inddraget køb af aktiver, som vedrører andre end klageren, i hvilken forbindelse der skal henvises til køkkenet (195.000 kr. og 33.562 kr.), båden (52.000 kr.) og byggematerialerne (511.684 kr.).

Ved skønnet har SKAT tillige medtaget visse omkostninger dobbelt. Disse omkostninger er bl.a. kontante hævninger, der er anvendt til at betale andre omkostninger med, et beløb er registreret som anskaffelsessum og kontant indskud i en af klagerens virksomheder, dobbeltregistrering af gulvbelægning, omkostninger til mad, husholdning mv., forbrug af egne varer, kontante hævninger samt det private indskud i et vinhus. SKAT har i sit brev af 22. december 2008 også anerkendt fejlene for så vidt angår de to sidste punkter.

Det er dokumenteret ved bl.a. oplysninger fra klagerens revisor i årsrapporten, at der er indskudt de relevante beløb i vinhuset.

SKAT har ved skønnet tillige ikke indkalkuleret, at både køkkenet og båden rent civilretligt tilhørte andre, ligesom dele af byggematerialerne er indkøbt på grundlag af et lån.

SKAT har endvidere ikke medtaget klagerens datters indtægt i opgørelsen.

SKATs efterfølgende udtalelse

SKAT har over for Landsskatteretten indstillet delvis nedsættelse af klagerens indkomst.

I indkomståret 2000 er indkomsten indstillet nedsat med udgift på 13.208 kr. til køb af scooter som følge af køb samme dag som hævning af 35.000 kr., med udgift på 18.832 kr. til køb af byggematerialer som følge af manglende dokumentation, med udgift på 6.052 kr. vedrørende udgifter til mad, vask, tøj mv., som både er indeholdt i standardsatserne og er med i den indirekte opgørelse, ligesom indkomsten er indstillet reduceret med 40.013 kr. som følge af selvangivet eget vareforbrug.

For så vidt angår indkomståret 2001 er indkomsten indstillet nedsat med 28.648 kr. vedrørende udgifter til mad, vask og tøj m.v., som både er indeholdt standardtaksterne og er med i den indirekte opgørelse, ligesom indkomsten er indstillet nedsat med 31.171 kr. som følge af selvangivet eget vareforbrug.

I indkomståret 2002 er indkomsten foreslået reduceret med 8.183 kr. vedrørende udgifter til mad, vask og tøj mv., som både er indeholdt i standardsatserne og er med i den indirekte opgørelse, ligesom der er indstillet nedsættelse med 32.678 kr. som følge af selvangivet eget vareforbrug.

Vedrørende indkomståret 2003 er indstillet indkomstnedsættelse med 35.201 kr. vedrørende udgifter til mad, vask, tøj mv., som både er indeholdt i standardsatserne og er med i den indirekte indkomstopgørelse, og med 35.600 kr. selvangivet som eget vareforbrug.

Indkomsten for indkomståret 2004 er foreslået nedsat med 14.716 kr. vedrørende udgifter til mad, vask og tøj m.v., som både er indeholdt i standardsatserne og er med i den indirekte indkomstopgørelse, og med 35.553 kr. selvangivet som eget vareforbrug.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres af SKAT, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har alene henvist til ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, i sin begrundelse, men har ikke anført, hvilke hovedhensyn der har været bestemmende for anvendelsen af bestemmelsen.

SKAT har ej heller anført, hvilke mangler ved klagerens regnskaber der kvalificerer anvendelsen af skattekontrollovens § 5, stk. 3, som beskatningshjemmel.

Der foreligger således mangler/fejl ved afgørelsen.

En begrundelsesmangel medfører som udgangspunkt, at afgørelsen anses for ugyldig og annulleres, men mangler/fejl i sagsbehandlingen kan undergives en konkret væsentlighedsbedømmelse, således at de ikke kvalificerer de nævnte retsvirkninger af Højesterets dom af 17. oktober 2006, offentliggjort i SKM2006.677.HR .

Klageren og hendes rådgivere kan ikke antages at have været i tvivl om, at genoptagelsen vedrørende indkomstårene 2000 - 2002 skyldtes, at SKAT var af den opfattelse, at der var udeholdt indtægter, og at dette efter fast praksis blev anset for groft uagtsomt, hvorfor sagsbehandlingsfejlen vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke har påvirket muligheden for kontradiktion.

For så vidt angår beskatningshjemlen i skattekontrollovens § 5, stk. 3, kan klageren og hendes rådgivere ej heller have været i berettiget tvivl om, at SKAT anså regnskaberne for at være mangelfulde, bl.a. fordi ikke alle indtægter/ posteringer var medtaget, ligesom SKAT i øvrigt i sin foreløbige afgørelse, som er en del af sagsfremstillingen, tillige anførte Højesterets dom af 21. juni 1967, offentliggjort i UfR 1967.635 H, som beskatningshjemmel.

Hertil kommer, at ingen af de nævnte sagsbehandlingsfejl kan antages at have haft indflydelse på klagerens indkomstansættelse.

Derfor er sagsbehandlingsfejlene efter forvaltningsloven konkret uvæsentlige og kan således ikke medføre afgørelsens ugyldighed og annullation.

Det fremgår af artikel 6, stk. 1, 1. pkt., i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er inkorporeret som dansk lov, at enhver har ret til upartisk og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i strid med hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6, stk. 1, 1. pkt., indeholder tillige et begrundelseskrav, men da konventionens art. 6 efter den foreliggende retspraksis, jf. EMDs dom af 12. juli 2001 ... mod Italien, præmis 21 - 30, ikke med den fornødne sikkerhed finder anvendelse i skattesager, findes der ej heller i denne bestemmelse hjemmel til at kvalificere SKATs afgørelse som ugyldig.

SKAT har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse/-beregning, hvilken opgørelse indeholder flere, forskellige momenter/hensyn, som er lovlige at inddrage ved skønsudøvelsen, ligesom der ikke er påvist afgørende pligtige kriterier, som burde være inddraget i dette skøn eller ved den øvrige skønsudøvelse.

Det er derfor ikke godtgjort, at den foretagne skønsudøvelse er ulovlig som følge af anvendelse af bl.a. ulovlige hensyn, idet bemærkes, at bevisbedømmelsen under de forskellige kriterier ikke kan medføre en afgørelses ugyldighed.

SKAT har ej heller udvekslet eller anvendt de indhentede oplysninger fra bl.a. politiet i strid med forvaltningslovens § 27 eller § 28, jf. personoplysningsloven.

Derfor behandles sagen materielt, i hvilken forbindelse bemærkes, at forvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5, giver mulighed for ekstraordinært at genoptage en skatteansættelse, såfremt der er udeholdt omsætning eller momsbetalinger, jf. Østre Landsrets dom af 11. februar 2005, offentliggjort i SKM2005.119.ØLR , hvorfor indkomstårene 2000 - 2002 tillige er behandlet materielt.

Alle indtægter såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter skal medregnes ved indkomstopgørelsen uden hensyn til den nærmere karakter af den virksomhed eller de omstændigheder, som har ført til erhvervelsen, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Der er hjemmel til at beskatte en skatteyder skønsmæssigt, såfremt en selvangivelse eller et regnskab ikke er indgivet, indgivet rettidigt eller er mangelfuldt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Regnskabskravene for de omhandlede indkomstår fremgår af årsregnskabsloven, bogføringsloven samt af bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskab (bekendtgørelse nr. 1068 af 17, december 1999).

På grundlag af oplysningerne fra bl.a. klagerens samarbejdspartnere vedrørende indtægter i indkomstårene 2003 og 2004 må klagerens regnskab anses for mangelfuldt i hvert fald i disse indkomstår, jf. bogføringslovens § 7, stk. 1.

Det fremgår ligeledes af Højesterets dom af 21. juni 1967, offentliggjort i UfR 1967.635 H, at såfremt en skatteyder ikke har et privatforbrug, der efter forholdene er antageligt, kan indkomsten skønsmæssigt forhøjes.

Allerede fordi ingen beløb efter de foreliggende oplysninger er konfiskeret fra klageren, og da det ikke ved dom er fastlagt, at der er hjemmel til konfiskation, har dette forhold ingen betydning for afgørelsen.

Det skøn over lønudgiften pr. time, som SKAT har foretaget, må bl.a. henset til, at området - må anses for overenskomstdækket, at der bl.a. derfor er visse minimumslønninger, og at en lønudgift også dækker feriepenge, løn under sygdom etc., anses for helt rimeligt.

For så vidt angår det kriterium der vedrører klagerens daglige arbejdstid, kan det skøn på 8 timer, som SKAT har foretaget ud fra også klagerens familieforhold, ikke antages at være åbenbart urimeligt eller føre til et forkert resultat, hvorfor det opretholdes.

SKAT har imidlertid i de foretagne beregninger ikke indregnet, at visse af årets dage er helligdage, hvilket hensyn tillige skal inddrages, hvorfor lønudgifterne herefter skal reduceres forholdsmæssigt, idet Landsskatteretten skønsmæssigt fastsætter antallet af helligdage, hvor de omhandlede forretninger ikke har åbent, til 6 pr. indkomstår.

Landsskatteretten anmoder SKAT om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse heraf, jf. Landsskatterettens forretningsordens § 17, stk. 2.

For så vidt angår udgifterne til køkken i indkomstårene 2000 og 2001 på i alt henholdsvis 195.000 kr. og 35.562 kr. er det tilstrækkeligt godtgjort af SKAT, at udgifterne må henføres til klagerens formuesfære, idet to personer fra det køkkenfirma, hvorfra køkkenelementerne er erhvervet, for så vidt angår udgifterne vedrørende indkomståret 2000, har oplyst, at elementerne skulle leveres til klagerens adresse, i hvilken forbindelse det tillige på grundlag af bl.a. politiets afhøringsrapporter må anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at tillige køkkenudgifterne for indkomståret 2001 skal indgå i vurderingen af skønnet over klagerens reelle indkomst i indkomstårene 2000 og 2001.

Udgifterne til båden, motor og trailer på 52.000 kr. i indkomståret 2000 skal derimod ikke medregnes ved vurderingen af klagerens indkomst, da SKAT ikke har tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den reelt er erhvervet af klageren og henhører til klagerens formuesfære.

Der er ud fra det oplyste til bl.a. politiets afhøringsrapporter leveret for ca. 493.000 kr. byggematerialer til klagerens ejendom i indkomståret 2000, hvilken ejendom efter de foreliggende oplysninger var under ombygning i den omhandlede periode, hvorfor dette beløb tillige må anses for afholdt af klageren.

For så vidt angår de kontante hævninger må det ud fra en samlet vurdering fastholdes, at disse hævninger uafhængigt af klagerens normalforbrug til dagligvarer skal inddrages i den skønsmæssige ansættelse, men at indkomsten i indkomståret 2000 skal nedsættes med 13.208 kr. til køb af Scooter samme dag, som hævningen er foretaget, ligesom der skal ske nedsættelse af indkomsten i overensstemmelse med det selvangivne til eget forbrug af varer.

For så vidt angår hævningen på 475.000 kr. er det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort af klageren, at 438.846 kr. er anvendt til indskud i et vinhus, idet de af klageren fremlagte oplysninger, herunder fra revisor, ikke tilstrækkeligt sandsynliggør en årsagsforbindelse mellem hævningen og indskuddet i vinhuset.

Børns indtægter er som udgangspunkt familiens indtægtsopgørelse uvedkommende, hvilket udgangspunkt ej heller fraviges denne sag, uanset at familiens ældste datter har haft en ikke-ubetydelig lønindtægt i hvert fald i indkomståret 2004.

Gulvbelægningen må ligeledes indgå som et moment ved den skønsmæssige indkomst, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne reelt er afholdt af klageren.

Det er ej heller godtgjort af klageren, at nogen af de udgifter, som må henføres til hendes formuesfære, er afholdt på grundlag af lån fra familie, idet der ikke er fremlagt fornøden dokumentation herfor.

Bl.a. på grundlag heraf kan SKATs indstilling vedrørende indkomstnedsættelserne i forhold til de af SKAT foretagne forhøjelser vedrørende indkomstårene 2000 - 2004 tiltrædes, således at den selvangivne indkomst i indkomstårene 2000 - 2004 forhøjes i overensstemmelse hermed og i overensstemmelse med det i præmisserne anførte.

Landsskatteretten anmoder SKAT om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsordens § 17, stk. 2.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

..."

Samme dag, den 16. april 2010, afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende indkomståret 2005:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2005

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til 700.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler om sagen (forhandling). Klagerens repræsentant har ligeledes haft lejlighed til at udtale sig over for Landsskatterettens medlemmer i sagen.

Sagens oplysninger

SKAT har givet tilsagn om at genoptage sagen, hvis klagerens revisor indsendte et regnskab for indkomståret 2005. Klagerens revisor har under sagens behandling ikke indsendt et regnskab.

Klageren ejede og drev en kiosk under CVR-nr. ...

Virksomheden har ifølge de indberettede momstal for indkomståret 2005 haft en beregnet omsætning på ca. 11,2 millioner kr. Fra det danske spillemonopol er indberettet et vederlag/honorar på 124.917 kr., som skal indgå i virksomhedens resultat. Virksomheden har udbetalt lønninger (A-indkomst) for 1.545.980 kr.

SKAT har for indkomstårene 2002 - 2004 forhøjet klagerens indkomst til henholdsvis 1.346.968 kr., 1.008.594 kr. og 1.019.918 kr.

SKAT foretog en skønsmæssig ansættelse den 14. december 2006, hvorefter årsopgørelsen for indkomståret 2005 blev udskrevet den 12. marts 2007.

Skatteankenævnets afgørelse

I henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. SKM2008.995.BR , er der ved den skønsmæssige forhøjelse lagt vægt på oplysningerne om momstilsvar, tidligere års selvangivelser og det øvrige kendskab til virksomheden.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klagerens indkomst i indkomståret 2005, nedsættes til 600.000 kr. eller til det beløb som revisor efter gennemgang af regnskabsmaterialet måtte finde frem til som korrekt indtjent overskud.

Klagerens revisor har fået udleveret materialet, hvorefter klageren vil indgive korrekt selvangivelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Alle indtægter såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter skal medregnes ved indkomstopgørelsen uden hensyn til den nærmere karakter af den virksomhed eller de omstændigheder, som har ført til erhvervelsen, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Såfremt en selvangivelse eller et regnskab ikke er indgivet, indgivet rettidigt eller er mangelfuldt, kan SKAT ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Idet klageren på intet tidspunkt i sagsforløbet har indgivet et regnskab, ligesom klageren i øvrigt ikke er fremkommet med fyldestgørende oplysninger om sine økonomiske forhold i indkomståret 2005, og da de kriterier, som skatteankenævnet har lagt vægt på ved skønsudøvelsen, må anses for lovlige, har klageren ikke tilstrækkeligt godtgjort, at det af skatteankenævnet udøvede skøn er åbenbart urimeligt eller udøvet på et klart fejlagtigt grundlag.

Derfor stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.

..."

Øvrige oplysninger

Af SKATS afgørelse af 27. februar 2007 vedrørende årene 2000-2004 fremgår under "Begrundelse" blandt andet:

"...

I henhold til Statsskattelovens § 4 er alle indkomster skattepligtige. Told- og Skatteforvaltningen kan ifølge Skatteforvaltningslovens § 26 ændre de sidste års selvangivelser.

Ifølge Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan en ansættelse ændres ud over fristen i § 26, hvis den skattepligtige ... har handlet forsætligt eller groft uagtsomt og det har bevirket, Skattemyndighederne ikke har foretaget en ansættelse på det rigtige grundlag.

...

For yderligere begrundelse henvises til vedlagte sagsfremstilling.

..."

Af sagsfremstillingen vedhæftet afgørelsen fremgår, at de foreslåede skønsmæssige ændringer fremkommer som følge af et antaget for lavt privatforbrug. Videre fremgår blandt andet:

"...

Sagens faktiske forhold

Politiet gennemførte ransagning på Deres ejendom den 6. april 2006.

En del af det beslaglagte materiale er gennemgået af SKAT og resten er gennemgået af politiet.

Ved gennemgangen af materialet er de fundne bilag vedrørende private udgifter indberettet i opgørelser for de enkelte år. Disse opgørelser er vedhæftet som bilag 5.

Politiet har også udarbejdet en opgørelse over private udgifter for de enkelte år for den del af materialet, som de har gennemgået.

...

SKATs begrundelse for ændringen

- Henvisning til retsregler

Alle indkomster er i henhold til Statsskattelovens § 4 skattepligtige.

Told- og Skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 26 ændre de sidste 3 års selvangivelser.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan en ansættelse ændres ud over fristen i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne har handlet med forsæt eller groft uagtsomt og det har bevirket at skattemyndighederne ikke har foretaget en ansættelse på det rigtige grundlag.

Ifølge skattekontrollovens § 3 fastsætter skatteministeren regler om at erhvervsdrivende skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab. Hvis skatteregnskabet ikke er udarbejdet efter de gældende regler kan skattemyndighederne ifølge skattekontrollovens § 3, stk. 3 anvende samme lovs § 5, stk. 3, som vedrører skønsmæssig ansættelse.

- Henvisning til praksis

Skattemyndighederne kan ifølge ligningsvejledningen afsnit E.B.1.5.1 ansætte indkomsten skønsmæssig, hvis regnskabsgrundlaget ikke opfylder bestemmelserne i bogføringsloven.

Selv om regnskabsgrundlaget opfylder Bogføringslovens bestemmelser, kan skattemyndighederne alligevel foretage en skønsmæssig, ansættelse af indkomsten. Dette kan gøres i de tilfælde, hvor privatforbruget er usandsynligt lavt. Der henvises her også til Højesteretsdom af 21. juni 1967 (UfR.1967.635H).

...

Som det fremgår af vedlagte bilag 5 overstiger familiens udgifter de indtægter, som har været til rådighed for privatforbrug. Skattemyndighederne kan derfor foretage en skønsmæssig ændring af indkomsten

..."

Der har været fremlagt en håndskreven, udateret timeopgørelse for JJ, der efter det oplyste har været ansat hos sagsøgeren. På opgørelsen er anført, også i håndskrift: "Hej A. vil gerne ha, at hvad jeg tjener over 5000, får jeg i hånden, af hensyn til SU. 1000 tak". Videre har været fremlagt en håndskreven seddel med overskriften "MKs løn", der udover angivelse af et kontonummer er påført følgende: "Værsgo A, så huskede jeg det endelig. Jeg vil gerne betale skat af det hele, hvis det er i orden med dig..."

Som sagens bilag E har været fremlagt en faktura af 15. september 2000 fra G1 vedrørende bl.a. 7 Velux-vinduer. Fakturaen er stilet til LN med levering "...1, A", og med angivelse: "Deres ref. A".

Som sagens bilag 14 har været fremlagt politirapport (i Landsskatterettens kendelse betegnet N-21-2), som blandt andet indeholder en opgørelse over oplyste betalinger til G2 Trælasthandel med leveringsadresse på ...1 for perioden 2000 til 2002. Det fremgår af bilaget, at der i perioden er leveret materialer for 529.621 kr., heraf i 2000 for 511.683 kr.

Der har været fremlagt et dokument betegnet "Gældsbevis" dateret 20. december 2000, ved hvilket sagsøgeren erklærer løbende at have lånt i alt 310.000 kr. "til istandsættelse af Ejendommen belig. ...1 ". Dokumentet er underskrevet af sagsøgeren og af TS.

Som bilag D har været fremlagt den i Landsskatterettens kendelse omtalte opgørelse over private udgifter ud fra den del af det beslaglagte materiale, som politiet har gennemgået efter ransagningen hos sagsøgeren den 6. april 2006. En del af posterne i opgørelsen vedrører beløb, der er "hævet med kundekort", "hævet på bank.", "hævet på konto" eller lignende.

Der har været fremlagt kontoudtog for en sagsøgeren tilhørende konto i Danske Bank for perioden 11.- 30. september 2002. Af kontoudtoget fremgår for den 25. september 2002 en postering betegnet "Ovf til advokat". Med posteringen er hævet 475.000 kr. på kontoen.

Af årsregnskab for 2002 for H4 Vinhus fremgår under "Revisors erklæring", at revisor VP på grundlag af kasserapporter og bilag har udarbejdet virksomhedens bogføring, men at han ikke har foretaget revision. Af årsregnskabet fremgår videre under punktet "Anlægsaktiver" en post benævnt "...2, anskaffelsessum 1.625.935". Under punktet "Langfristet gæld" er anført "Realkredit 1.208.769", og under punktet "Egenkapital primo" er anført "Privat indskud 438.846".

Af den opgørelse, som Politiet har udarbejdet vedrørende sagsøgerens private udgifter ud fra den del af det beslaglagte materiale, som politiet har gennemgået, fremgår blandt andet, at der er fundet et udgiftsbilag dateret 25. november 2004 vedrørende "'H4 Vinhus - gulvbelægning" pålydende 20.378,75 kr.

Af årsrapport for året 2004 for H4 Vinhus fremgår under "øvrige omkostninger" en postering vedrørende "vedligeholdelse" på 18.649 kr.

Der har været fremlagt en årsrapport for året 2005 for H2 Kiosk, udarbejdet den 3. marts 2006 af revisor VP. Af årsrapporten fremgår, at der har været en omsætning på 4.072.529 kr., og at resultatet af driften udgjorde 180.875 kr.

Af årsrapport for 2005 for H1 Nærbutik vi sagsøgeren og ægtefælle BA fremgår, at resultatet af driften var negativt med -50.386 kr.

SKAT har den 3. juni 2010 ændret sagsøgerens skatteansættelse for årene 2000-2004 i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse. SKATs skrivelse til sagsøgeren herom indeholder en beregning af skønnede lønudgifter i sagsøgerens virksomheder i årene 2000-2005.

Det er oplyst, at sagsøgeren ikke har været tiltalt for noget strafbart forhold omfattet af denne sag.

Det er oplyst, at Landsskatterettens kendelse af 16. april 2010 vedrørende indkomståret 2005 omhandler en klage vedrørende sagsøgerens samlede indkomst i 2005.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren samt af vidnerne advokat SJ, revisor VP, TS og BA.

Sagsøgeren har forklaret, at sagen for hende startede den 6. april 2006, da hun blev anholdt i sit hjem, sigtet for medvirken til salg af narkotika. Hun sad varetægtsfængslet i 15 måneder, indtil hun den 2. juli 2007 blev frifundet.

Hun bor sammen med BA, som hun blev gift med i 1999. De har 3 små børn sammen og havde desuden hver 2 børn med ind i ægteskabet. I år 2000 var deres økonomiske situation fin. De købte hus. Hun arbejdede meget i H1, som kørte fint. BA arbejdede også. De følgende år fik hun yderligere H2, H4, H3 og H5. Hun stod op kl. 5 hver morgen og åbnede H1 kl. 6. Om eftermiddagen tog hun hjem, men kl. 17 tog hun afsted igen og arbejdede så indtil kl. 22 eller 23 og sommetider senere. Sådan arbejdede hun 7 dage om ugen. Hun arbejdede på skift i de forskellige forretninger, idet hun var nødt til at blive set alle steder. Hendes forretninger var lukkede i jul og nytår, men ellers åbne alle ugens dage. Det skiftede mellem hvilken af forretningerne, hun selv lukkede om aftenen. Typisk lukkede hun H1 og kørte derfra ud og hentede omsætningen og indkøbssedler fra de andre butikker.

I 2000 købte hun huset ...1. Renoveringen af ejendommen var påbegyndt af den tidligere ejer, men der manglede noget af tilbygningen og af en overetage. Den tidligere ejer havde allerede købt en del materialer, som fulgte med i handlen. Det drejede sig om gulv, spær, mursten, mørtel og lignende. Det er rigtigt, at der blev leveret byggematerialer på ejendommen i år 2000. Omstændighederne heromkring var, at LN, som de havde kendt længe, havde spurgt, om han måtte stille sine ting på ejendommen. Der var en kæmpe maskinhal, som ikke blev brugt. Den fik han lov at bruge. LN har altid været murerarbejdsmand ved byggefirmaer, og dertil har han lavet lidt efter fyraften. LN hjalp ikke med renoveringen af sagsøgerens hus. Hun var ikke ret meget i huset mens renoveringen stod på. Familien flyttede først ind i år 2001. Hun har ikke overblik over hvilke materialer, der er blevet leveret dertil, idet hun aldrig har været der, når der er blevet læsset af eller hentet materialer. Hun mener, at LN i år 2000 boede på ...2, vist i nr. 45, i en lejlighed. Siden flyttede han til .... Sagens bilag E vedrører ikke noget, som hun eller BA har betalt for. Hun har ikke givet LN penge for nogen materialer. Hun har heller ikke givet LN nogen af de beløb, som ses i opgørelsen i sagens bilag 14. Hvis nogen af LNs materialer er brugt på hendes ejendom, er det noget, BA har aftalt med LN. Det er ikke noget, hun kender noget til. Baggrunden for, at LNs fakturaer blev fundet hos hende, var, at LN blev slået ned nytårsaften 2000. Siden kunne han ingenting med penge. Han fik en hjerneskade. Hun hjalp ham derfor med betalinger og opbevarede hans bilag for ham. Han havde sin egen mappe hos hende. Hun lavede ikke et regnskab over udgifterne til ombygningen. Hvis BA skulle bruge penge til et eller andet, har han selvfølgelig fået dem. Hun kan sagtens have givet ham 20.000 eller 30.000 kr., og hun kan ikke sige, hvad hun selv har hævet. Hun tror slet ikke, at der er købt materialer til huset for en halv million kr., for de fleste af de materialer, der skulle bruges, var jo allerede på ejendommen.

Der blev også indsat nyt køkken og nyt badeværelse i ejendommen i 2000/2001. Det kostede 200.000 kr. Hun lånte nogle penge af sin søster TS. Gældsbeviset er underskrevet, efter at køkkenet er betalt. Det blev lavet, fordi revisor sagde, at der skulle være bevis for lånet. Sagsøgeren fik de 310.000 kr. overdraget derved, at hendes søster TS var med hende nede at betale i forretningen. De var dernede 2 gange. TS betalte kontant. Sagsøgeren betaler også altid kontant. Hun har ikke noget hævekort og ikke noget dankort. De sidste 110.000 kr. fik sagsøgeren løbende af søsteren. Hun afdrog med 20.000 kr. om året de første 3 år. Hun brugte de penge, hun fik ind i forpagtningsafgift for jorden til gården på ...1. Forpagtningsafgiften udgjorde 25.000 kr. pr. år. Hendes søster skulle have haft resten af pengene, når H1 blev solgt. Sagsøgeren valgte imidlertid at lukke H1 i stedet for at sælge den. Baggrunden for, at gældsbeviset ikke blev fremlagt for Landsskatteretten er, at politiet har haft bilaget. De tog jo alle papirerne i forbindelse med ransagningen. Sagsøgeren har løbende fået dem tilbage. Noget materiale har hun slet ikke fået tilbage. Baggrunden for, at hendes søster havde 310.000 kr., var, at hun efter et trafikuheld fik en personskadeerstatning på knap 1 million kr.

Om sagens bilag D, opgørelse udarbejdet af politiet, har sagsøgeren forklaret, at de 35.000 kr., som blev hævet den 22. februar 2000, blev brugt til køb af 2 scootere samme dag. De 68.455 kr., som er hævet den 5. maj 2000, kunne hun godt have brugt til en softicemaskine, som hun købte i 2000 til H1. Hun gav 20.000 kr., for den. Siden udskiftede hun den med en større. Hun er ikke sikker på, at hun har medtaget udgiften til softicemaskinen i sit regnskab. Hævningen på 14.333 kr., som er foretaget den 30. januar 2001, og hævningen på 15.844 kr., som er foretaget den 23. april 2001, vil hun tro, at hun har brugt til privat brug til køb af dagligvarer. Beløbet på 68.000 kr., som er hævet den 24. august 2001, tror hun, at hun har brugt til at købe en brødkøler til H2. Hun ved ikke, om udgiften til brødkøler fremgår af hendes regnskab. De 200.000 kr., som hun har hævet den 6. december 2001, kan hun ikke sige, hvad hun har brugt til, men hun kan godt have hævet dem og så bare have haft dem derhjemme. Det ville ikke være usædvanligt for hende. Hævningen på 18.715 kr. den 8. januar 2004 er hun sikker på, at hun har brugt til gulv i H4 Vinhus. Det var vist i 2004, at hun var ved at skifte det gamle gulvtæppe med noget, der skulle ligne et trægulv. Hun mener, at hun betalte kontant. De 3.762 kr., hun har hævet den 20. august 2004, har nok været til hende selv.

I slutningen af 2002 købte hun H4 Vinhus med tilhørende ejendom for knap 1,7 millioner kr. Hun optog lån til købet i Nykredit. Hun husker ikke, hvor stort lånet i Nykredit var, men det må have været så stort som hun kunne opnå det. 1,2 millioner skal nok passe. De 475.000 kr., som hun hævede på sin bankkonto den 25. september 2002, skulle hun aflevere hos advokat SJ samme dag. Hun tog alle 475.000 kr. med over til advokaten. Hun husker ikke, om nogen del af beløbet skulle dække tinglysning og lignende udgifter, men hun havde ingen penge med derfra. Hun har ikke skudt andre private midler ind i H4 eller foretaget andre private indskud. De 438.000 kr., som revisor har skrevet i hendes regnskab, dækker over den del af de 475.000 kr., som vedrørte selve indskuddet.

Hun erhvervede H2 Kiosk i 2001. Den gik fint og gav overskud. Hun har selv bogført og herefter afleveret bogføringsmaterialet til revisor hver 3. måned. Baggrunden for, at årsrapporten for 2005 kom sent, var, at politiet havde taget alle hendes papirer, og hun sad varetægtsfængslet. Det kan godt passe, at hun i 2005 har tjent 180.000 kr.

Hun har lånt 160.000 kr. af sine forældre, men husker ikke, hvornår det var. Hun fik pengene i kontanter. Hendes søster TS har også lånt penge af forældrene, da hun havde butikker. Der blev ikke oprettet noget lånedokument. De aftalte ikke noget om renter. Hun fik de 100.000 kr. kontant til at leve for. Resten fik hun overført. Det skyldtes måske, at hun skulle bruge dette beløb til en bestemt betaling. Hun skulle afdrage med 1.000 kr. pr. måned, men hun har ikke afdraget fast på lånet. Nu er der blevet udarbejdet et lånedokument. Hun kan ikke sige, om hun f.eks. har brugt nogle af de kontanter, hun har hævet i banken til at købe møbler til børneværelser eller lignende. Hun har altid brugt at have en del kontanter på sig, fordi hun altid har haft travlt og har haft brug for at kunne købe her og nu, hvis hun stødte på noget, hun gerne ville købe.

Advokat SJ har forklaret, at han var med til at berigtige handlen vedrørende H4 Vinhus, som sagsøgeren købte i 2002. Han havde ingen forudgående relation til sagsøgeren. Der kom til hans kontor en handel fra en ejendomsmægler, og vidnet kiggede sagen igennem og kontaktede sagsøgeren. Han husker sagen, til dels fordi der blev erlagt en ret stor kontant udbetaling - han mener, at det var mellem 400.000 kr. og 450.000 kr. - og dels fordi sagsøgeren havde 2 eller 3 børn med, som han forgæves forsøgte at aflede med en videofilm. På grund af størrelsen af den kontante udbetaling spurgte han sagsøgeren, hvor pengene kom fra, hvortil hun oplyste, at hun netop havde hævet dem i banken. Normalt laver han forud for mødet, hvor skødet underskrives, en opgørelse over advokathonoraret for handlen og udgifterne til tinglysning, og det mener han også, at han har gjort i denne sag. Han er således ret sikker på, at hans afregning til sagsøgeren - udover den kontante udbetaling - har indeholdt hans salær og udgifter til tinglysning og stempel. Det passer meget godt med, at hun har hævet 475.000 kr. i banken. Det passer endvidere meget godt, at den kontante udbetaling kan have udgjort 438.846. kr. Han videreafregnede udbetalingen til sælgers advokat. Mødet til underskrivelse af skødet har fundet sted i slutningen af september 2002. Det kan således godt passe, at det var den 25. september. Han husker ikke andre indskud i H4 Vinhus fra sagsøgeren. Han har kun haft at gøre med berigtigelse af handlen. Hvis en revisor i et regnskab skriver "indskud", kan det efter vidnets opfattelse lige så godt dreje sig om et indskud i form af kontant udbetaling ved køb af en ejendom.

Revisor VP har forklaret, at han har været registreret revisor indtil for 1 år siden. Sagsøgeren var kunde hos ham fra 1998 eller 1999 og indtil hun blev varetægtsfængslet. Vidnet udarbejdede regnskaber for alle sagsøgerens virksomheder i hele perioden. Han husker ikke købet af ejendommen ...2 i 2002. Han var ikke involveret i handlen. Hans revisorerklæring i sagsøgerens årsregnskab for år 2002 for H4 Vinhus er ikke usædvanlig. Hans arbejde har været udarbejdelse af årsrapporten. Hans baggrund herfor har været, at han har fået kassebøgerne ind, hvorefter han har bogført og lavet regnskabet, alt svarende til det, han har skrevet i sin påtegning. Angivelsen "Privat indskud 438.864" i dette regnskab kan næsten ikke være andet end penge, som er tilført fra sagsøgerens privatformue. Det kan godt dække over, at sagsøgeren har erlagt en udbetaling kontant fra sin private formue ved anskaffelsen af ...2. Det kalder man "privat indskud". Posten er anført under egenkapitalen i regnskabet, fordi pengene jo først skal ind i virksomheden, før de udbetales til sælger. Hele købesummen står som modpostering under aktiver. Han kunne også have valgt at lade det stå som gæld til sagsøgeren i stedet for at kalde det privat indskud og opføre det under egenkapital. Hvis man overfører et beløb fra sin egen formuesfære til virksomheden som kapitalindskud, vil det også blive kaldt "privat indskud" i årsregnskabet.

Han husker ikke specifikt årsrapporten fra 2005 for H2 Kiosk. Han fik regnskabet ind, selv om sagsøgeren var varetægtsfængslet. Han har haft det bogføringsmateriale, han skulle bruge. Hvis han var stødt på noget, som gav ham anledning til bemærkninger eller til at tro, at han ikke kunne lave et retvisende billede, så havde han skrevet det ind i sin påtegning. H2 har aldrig givet et overskud på 700.000 kr. I 2004 gav den overskud på 350.000 kr. Det undrer ikke vidnet, at overskuddet er lavere i 2005. Det er hans opfattelse, at årsrapporten stemmer med virkeligheden.

Han har ikke i forbindelse med udarbejdelse af regnskaberne konstateret, at der har været udgifter eller indtægter, som ikke er medtaget i bogføringen. Han har medtaget famllielånene i regnskaberne på grundlag af en mundtlig oplysning om, at lånene fandtes. Vidnet har opfordret sagsøgeren til, at der skulle ske bankoverførsler ved familielån, og at der skulle foreligge en skriftlig aftale.

Vidnet TS har forklaret, at hun er sagsøgerens søster. Hun husker, at hun betalte for det køkken, som sagsøgeren købte i år 2000. Sagsøgeren lånte i alt 310.000 kr. af vidnet. De 195.000 kr. har vidnet betalt for køkkenet. Dertil har hun flere gange lånt sagsøgeren 5.000 kr. og 10.000 kr. Vidnet skrev det ned på et stykke papir. Da vidnet sagde stop til yderligere lån, lød det samlede lån på 310.000 kr. De aftalte, at når sagsøgeren solgte H1, skulle vidnet have sine penge. Vidnet har fået 3 x 20.000 kr. over 3 år. Første betaling kom efter at sagsøgeren var blevet løsladt. Baggrunden for, at vidnet havde pengene, var, at hun i 1997 var involveret i et trafikuheld. Hun fik udbetalt i alt ca. 1,2 million kr. i erstatning.

Vidnet betalte kontant for køkkenet i køkkenforretningen ad 2 omgange. Sagsøgeren var med dernede. Vidnet krævede, at det skulle stå i hendes navn. De har efterfølgende underskrevet en låneaftale, efter at vidnet havde fået skældud af sin revisor over, at der ikke var et lånedokument. Sagsøgeren valgte at lukke H1, da hun blev løsladt. Derfor var der ingen penge at betale vidnet med. De har ikke talt om sikkerhedsstillelse. De er jo søstre, og vidnet mangler ikke penge. Vidnet ved, at sagsøgeren til deres forældre skylder 985.000 kr. i dag. Hun mener, at sagsøgeren i 2004 skyldte forældrene 300.000-310.000 kr.

Vidnet BA har forklaret, at han blev gift med sagsøgeren i 1999. Hun købte ...1 i 2000. De flyttede ikke ind med det samme, fordi de gik og renoverede ejendommen. Der skulle indsættes nyt badeværelse og pudses vægge op. Sælger var allerede godt i gang med renoveringen. Den forreste bygning var de således gået i gang med. Vidnet og sagsøgeren gik i gang med at lave en tilbygning og gik også i gang med at renovere overetagen. De købte de byggematerialer, de brugte. De købte, hvor det varbilligst. Der stod endvidere en del byggematerialer fra den tidligere ejer i den gamle stald. Der stod flamingo, sten, isolering og en masse brædder. Vidnet vil anslå, at de løbende har købt materialer for måske 200.000 kr., men det er han meget usikker på. Vidnet har kendt LN i mange år. LN har altid gået og "fusket" i sin fritid. LN har ikke hjulpet med renoveringen af sagsøgerens hus, udover, at han ved en enkelt lejlighed har kørt noget jord væk fra et hul. LN lånte sagsøgerens og vidnets tomme maskinhus til sine byggematerialer, fordi han havde brug for plads, og maskinhuset stod tomt. De tog ikke noget for det. Han ved ikke, hvor LN købte sine byggematerialer. Han brugte dem til det sorte arbejde, han lavede. Han var murer og tømrer og kunne lave alt. LN boede på det tidspunkt selv til leje. Fakturaerne fra Stark til LN blev fundet hos sagsøgeren, fordi LN var syg. Han havde intet overskud, og sagsøgeren hjalp ham med at styre hans økonomi og betale regninger o.s.v.

Vidnet er bekendt med, at sagsøgeren lånte en del penge af sine forældre. Han tror, at de har lavet nogle sedler på det. Han husker også, at hans hustru lånte penge af TS, som havde fået et piskesmæld.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der i uddrag er sålydende:

"...

Hovedanbringender

Til støtte for den nedlagt principale påstand om ugyldighed vedrørende indkomstårene 2000 til 2004 gøres det gældende, at det af SKAT udøvede skøn er foretaget på et urigtigt og fejlagtigt grundlag, hvilket medfører et åbenbart og urimeligt resultat for sagsøger.

SKATs afgørelse er ugyldig.

Hertil gøres det gældende, at skatteansættelsen for indkomstårene 2000 til og med 2004 er ugyldig på grund af manglende og mangelfuld begrundelse under henvisning til forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Til støtte for påstanden om at skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 er forældende, gøres det gældende, at skatteansættelserne er foretaget efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, samt at skatteansættelserne ikke lovligt kan foretages i medfør af skatteforvaltningslovens § 27.

Til støtte for påstandene om nedsættelse vedrørende indkomstårene 2000 til 2004 gøres det gældende, at A ikke har udeholdt indtægter.

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning gøres det overordnet gældende, at SKAT skal pålægges at foretage nedsættelser i henhold til de enkelte poster nærmere redegjort for under punktet "Indkomstårene 2000 til 2004 de enkelte poster".

Vedrørende påstanden om nedsættelse for indkomståret 2005 gøres det overordnet gældende, at resultatet i fremlagte årsrapport for H2 Kiosk, bilag 6, skal lægges til grund frem for SKATs skønsmæssige ansættelse.

Ugyldighed

Til støtte for den nedlagt principale påstand om ugyldighed vedrørende indkomstårene 2000 til 2004 gøres det gældende, at det af SKAT udøvede skøn er foretaget på et urigtigt og fejlagtigt grundlag, hvorfor SKATs afgørelse er ugyldig.

Der gøres hertil gældende, at det af SKAT udøvede skøn ikke er foretaget i overensstemmelse med retningslinjerne for skønnets udøvelse. Det foretagne skøn er foretaget på et urigtigt og fejlagtigt grundlag, hvilket medfører et åbenbart og urimeligt resultat for sagsøger.

...

Fejl og mangler ved SKATs skøn

Skønnet er af SKAT i nærværende sag ikke udøvet så virkelighedsnært som muligt, hvilket fremgår af de mange og store fejl, SKAT har begået i forbindelse med skønnets udøvelse...

...

-	SKAT har inddraget køb af aktiver, som vedrører andre end A. Jeg skal her henvise til køkkenet (TS kr. 195.000 + kr. 33. 561,67), båden, motor og trailer (TJ kr. 52.000) og byggematerialerne (LN kr. 511.683,25). ...
-	SKAT har ved skønnet medtaget visse omkostninger dobbelt. Det drejer sig blandt andet om kontante hævninger, der er anvendt til at betale andre omkostninger med, hvor de pågældende omkostninger er medtaget, registreret et beløb to gange både som anskaffelsessum og kontant indskud i H4, dobbeltregistrering af gulvbelægning, omkostninger til mad, husholdning mv. samt forbrug af egne varer. SKAT anerkender ved skrivelse af 22. december 2008, bilag 9, også fejlene. SKATs skrivelse af 22. december, side 12, anerkender SKAT det fejlagtige skøn, for så vidt angår 12 forhøjelser til et samlet beløb af kr. 299.855. SKAT anfører tillige vedrørende det kontante indskud i H4 Vinhus i skrivelsens side 9 "Det kan ikke afvises at hævningen på 475.000 kr. er brugt til indskud i H4 Vinhus på 438.846 kr. Dette skal dog dokumenteres i form af bilag fra advokat/revisor. Endvidere skal del private indskud i H4 Vinhus dokumenteres. SKAT kan ud fra det foreliggende ikke afgøre, om der skal ske nedsættelse af indkomsten med det private indskud på 438,846 kr."

...

Samlet er der påvist fejl ved den skønsmæssige ansættelse på i hvert fald kr. 3.000.000. Som anført i påstanden er det hele afgørelsen, der påstås tilsidesat som ugyldig, hvilket er begrundet med, at SKATs fejl og mangler er så store, at hele skønnet er utroværdigt. Min påstand er derfor, at SKATs afgørelse tilsidesættes som ugyldig, idet det af SKAT udøvede skøn er foretaget på et urigtigt og fejlagtigt grundlag. SKATs fejlagtige skøn medfører herefter et åbenbart og urimeligt resultat for sagsøger.

Manglende begrundelse

Det gøres gældende, at skatteansættelsen for indkomstårene 2000 til og med 2004 er ugyldig på grund af manglende og mangelfuld begrundelse under henvisning til forvaltningslovens §§ 22 og 24.

SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af min klients indkomst i indkomstårene 2000 til og med 2004. Denne skønsmæssige forhøjelse er bygget på SKATs privatforbrugsberegning og opgørelse foretaget af politiet.

Det gøres gældende, at SKATs begrundelse for de foretagne forhøjelser er så mangelfuld, at der foreligger en overtrædelse af forvaltningslovens §§ 22 og 24, i kraft af at hovedhensynene ved skønnets foretagelse ikke er angivet i afgørelsen, at SKAT ikke har angivet de hovedhensyn, der har varet bestemmende for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk., 1, nr. 5 og endelig: at SKAT ikke har anført, hvilke mangler ved sagsøgers regnskaber der kvalificerer anvendelsen af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Forvaltningslovens § 22 og 24, stk. 1 er gentaget nedenfor:

...

Manglende angivelse af hovedhensynene ved skønnets udøvelse

SKATs afgørelse af 27. februar 2007 henviser vedrørende den skønsmæssige forhøjelse alene til privatforbrugsopgørelsen og politiets opgørelser. Dette er efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt til at løfte begrundelseskravet i forvaltningslovens §§ 22 og 24. Opgørelserne er så stiliserede, at de reelt ikke indeholder en begrundelse, der kan sætte sagsøger i stand til at forstå afgørelsen og herefter vurdere mulighederne for at påklage denne.

Det gøres subsidiært gældende, at den skønsmæssige forhøjelse, der beror på politiets opgørelser, er mangelfuld begrundet, hvorfor i hvert fald denne del er ugyldig.

Jeg skal hertil henvise til SKATs bilag 5, side 9, hvoraf politiets opgørelse findes. Denne opgørelse ses ikke medtaget eller i øvrigt udspecificeret andre steder i SKATs afgørelse.

Denne enkelte side i bilag 5 er altså den eneste begrundelse/dokumentation, SKAT fremlægger for en forhøjelse, der samlet for alle indkomstår beløber sig til kr. 1.230.579.

...

Mangelfuld begrundelse - manglende angivelse af hovedhensynene ved anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og skattekontrollovens § 5, stk. 3

Til støtte for påstanden om at skatteansættelsen for indkomstårene 2000 til og med 2004 er ugyldig, gøres det gældende, at afgørelsen er mangelfuldt begrundet, idet SKAT i afgørelsen af 27. februar 2007 alene henviser til ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og skattekontrollovens § 5, stk. 3, men ikke hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende ved anvendelsen af disse.

...

Ved vurderingen af manglernes betydning er det væsentligt at være opmærksom på, at afgørelserne fra SKAT reelt indeholder to delafgørelser, nemlig for det første en afgørelse om at ændre sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2000 til og med 2004, og for det andet en afgørelse om, at denne forhøjelse kunne gennemføres efter udløbet af den sædvanlige frist i skatteforvaltningslovens § 26, og at mangler ved sagsøgers regnskaber kvalificerer anvendelsen af skattekontrollovens § 5, stk. 3. Ved denne anden del af afgørelsen har SKAT ikke fremført hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og skattekontrollovens § 5, stk. 3.

...

Bemærkninger til Landsskatterettens begrundelse

Landsskatterettens begrundelse vedrørende væsentlighedsvurderingen følger af kendelsens side 14:

...

Landsskatteretten henviser for der første til i Højesterets dom af 17. oktober 2006, offentliggjort i SKM2006.677.HR . Den omtalte Højesterets dom som refereret nedenfor, behandler spørgsmålet om, hvorvidt en sagsbehandlingsfejl efter en konkret væsentlighedsvurdering skal medføre, at skatteansættelsen er ugyldig. Dommen adskiller sig fra nærværende sag på et helt centralt punkt, nemlig følgende fra Landsrettens begrundelse som Højesteret tiltræder:

"Den trufne afgørelse er i overensstemmelse med anvisningerne i et notat fra april 2001 fra Told- og Skattestyrelsen, hvorefter fradrag for renteudgifter som følge af deltagelse i samme eller lignende skattearrangementer ikke godkendes. Den administrative praksis med ikke at godkende fradrag for renteudgifter i sådanne skattearrangementer er endvidere ikke underkendt i den foreliggende retspraksis. Herefter findes sagsbehandlingsfejlen konkret ikke at have haft betydning for sagens afgørelse."

Der var således tale om en helt fast administrativ praksis, som ikke var underkendt i retspraksis, hvorefter der ikke blev godkendt fradrag for renteudgifter i skattearrangementer. Havde der været afholdt høring, kunne skatteyder ikke antages at være fremkommet med oplysninger, der ville have haft indvirkning på afgørelsen. Skatteyder var i øvrigt ikke efterfølgende i stand til at fremkomme med oplysninger, der havde indvirkning på resultatet.

I nærværende sag drejer begrundelsesmanglerne i hvert fald om manglende beskrivelse af, hvori sagsøgers grove uagtsomhed består og hvilke mangler ved sagsøgers regnskaber, der kvalificerer anvendelsen af skattekontrollovens § 5, stk. 3. Grov uagtsomhed er en juridisk standard som myndighederne ikke kan antage, at borgeren er bekendt med indholdet af. Herudover er SKATs administrative praksis vedrørende, hvad der er groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, blevet underkendt i retspraksis i adskillige sager, og endeligt har sagsøger ved behandlingen af klagesagen ved Landsskatteretten påvist, at hun kunne fremkomme med oplysninger, der kunnehave indvirkning på afgørelsen. Jeg skal i det hele henvise til SKATs afgørelse af 3. juni 2010, hvor SKAT foretager ændringer i henhold til Landsskatterettens kendelse af 16. april 2010 på over kr. 400.000. Tilsvarende gør sig gældende vedrørende skattekontrollovens § 5, stk. 3.

...

Landsskatteretten henviser i sin begrundelse for det andet til, at sagsøger og hendes rådgivere ikke kan antages at have været i tvivl om, at genoptagelsen vedrørende indkomstårene 2000 - 2002 skyldtes, at SKAT var af den opfattelse, at der var udeholdt indtægter, og at dette efter fast praksis blev anset for groft uagtsomt, hvorfor sagsbehandlingsfejlen vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke har påvirket muligheden for kontradiktion.

Sagsøger kan med rette antages at være i tvivl om, hvorfor SKAT mente sig berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse, og hvorfor hendes handlinger skulle have været "groft uagtsomme". Som tidligere nævnt er "grov uagtsomhed" en juridisk standard, vedrørende hvilken borgere ikke kan forventes at kende hverken indhold eller administrativ praksis. Herudover kører der som bekendt en straffesag mod min klient, da SKAT fremkom med afgørelsen af 27. februar 2007. En straffesag hvor SKAT havde deltaget i politiets efterforskning og fremkommet med udtalelser i forbindelse med. Politiet og SKAT havde på daværende tidspunkt udmeldt, at man mente, at de pågældende beløb stammede fra salg af narkotika, men såfremt sagsøger blev frifundet, skulle hun i så fald beskattes af beløbene ...

På dette grundlag mener jeg, at det er helt berettiget, når sagsøger er i tvivl om, hvad SKAT har lagt til grund, når SKAT anfører; at de mener, at sagsøger har handlet groft uagtsom uden at begrunde dette nærmere med at henvise til hovedhensynene bag denne afgørelse. Der er helt oplagt, at dette har påvirket sagsøgers mulighed for kontradiktion.

Det samme gør sig gældende vedrørende den manglende begrundelse vedrørende skattekontrollovens § 5, stk. 3.

...

Forældelse

Forældelse indkomstårene 2000, 2001 og 2002

Til støtte for påstanden om at skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 er forældende, gøres det gældende, at skatteansættelserne er foretaget efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, samt at skatteansættelserne ikke lovligt kan foretages i medfør af skatteforvaltningslovens § 27.

...

Det gøres hertil gældende, at min klient ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og at skatteansættelserne ikke kan ske i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der skal i det hele henvises til det nedenfor anførte vedrørende de enkelte indkomstår.

...

Sagsøger blev frifundet i straffesagen mod hende vedrørende de beløb, som nærværende skattesag vedrører. Anklagemyndigheden valgte ikke at rejse en eventuel subsidiær tiltale mod sagsøger for skattesvig eller overtrædelse af skattekontrolloven.

Anklagemyndigheden kom altså frem til det resultat, at der ikke skulle rejses tiltalte for overtrædelse af skattelovene. Det må lægges til grund, at anklagemyndigheden, ved denne vurdering, har undersøgt, om der skulle være sket en overtrædelse af bestemmelser, som hjemler straf blandt straffebestemmelserne i skattekontrolloven, hvor tilegnelseskravet er grov uagtsomhed. Anklagemyndigheden har altså foretaget en vurdering af, om sagsøger har handlet groft uagtsomt, hvilket man fandt at hun ikke havde. Denne vurdering må ligeledes lægges til grund i nærværende sag.

...

Skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 er forældede, idet ansættelserne er ændret senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og forholdet hører ikke under nogle af undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, heller ikke den i § 27, stk. 1, nr. 5 nævnte bestemmelse.

Indkomstårene 2000 til 2004 de enkelte poster

Til støtte for påstandene om nedsættelse vedrørende indkomstårene 2000 til 2004 gøres det gældende, at A ikke har udeholdt indtægter.

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning gøres det overordnet gældende, at SKAT skal pålægges at foretage nedsættelser i henhold til de enkelte poster nærmere nedenfor.

Indkomståret 2000

Køkkenet

... A har optaget lån hos TS til istandsættelse af ...1, herunder til køb af køkkenet, jf. låneaftale af 20. december 2000 (bilag 17). Beløbene er derfor sagsøgers indkomstopgørelse uvedkommende.

...

Køb af byggematerialer

A er i indkomståret 2000 blevet forhøjet med kr. 511.683,25 vedrørende køb af byggematerialer, jf. bilag N-21-2, bilag 14. Af materialet fremgår, at en del af materialerne er leveret til ...1, hvilket er As ejendom...

...

Dobbelt registrerede bilag

SKAT har udarbejdet en opgørelse over diverse bilag og brugt disse som grundlag for opgørelse af skønnet privatforbrug. Af opgørelsen fremgår der flere større kontante hævninger. Disse kontante hævninger er anvendt til at betale andre omkostninger med. Når disse omkostninger er medtaget i SKATs opgørelser, indgår omkostningen 2 gange, dels i den kontante hævning og dels i den konkrete omkostning, de kr. 35.000 fra banken den 22. februar 2000. Denne forhøjelse er således uretmæssig.

SKAT har i afgørelse af 3. juni 2010 foretaget en nedsættelse på kr. 13.208 i forhold til ovenstående kr. 35.000.

I opgørelsen over diverse bilag er der betalt omkostninger til mad, vask, fritidsaktiviteter, licens, telefon samt private forsikringer. I den indirekte opgørelse er der tillagt SKATs standardsats for netop disse omkostninger. Omkostningerne er dermed medtaget dobbelt. For indkomståret 2000 medfører dette en forhøjelse på 12 måneder x 14.350 kr. = 172.200 Denne forhøjelse er dermed uretmæssig.

Skat har i afgørelse af 3. juni 2010 foretaget en nedsættelse på kr. 6.052 i forhold til beløbet på kr. 172.200.

Indkomst året 2001

Køkkenet

A har optaget lån hos TS til istandsættelse af ejendommen på ...1, herunder til køb af nyt køkken, jf. låneaftale, bilag 17. Beløbene er derfor sagsøgers indkomstopgørelse uvedkommende.

Dobbelt registrerede bilag

SKAT har udarbejdet en opgørelse over diverse bilag og brugt disse som grundlag for opgørelse af skønnet privatforbrug. Af opgørelsen fremgår der flere større kontante hævninger. Disse kontante hævninger er anvendt til at betalte andre omkostninger med. Når disse omkostninger er medtaget i SKATs opgørelser, indgår omkostningen 2 gange, dels i den kontante hævning og dels i den konkrete omkostning, de kr. 200.000 fra banken den 6. december 2001. Denne forhøjelse er således uretmæssig.

I opgørelsen over diverse bilag er der betalt omkostninger til mad, vask, fritidsaktiviteter, licens, telefon samt private forsikringer. I den indirekte opgørelse er der tillagt SKATs standardsats for netop disse omkostninger. Omkostningerne er dermed medtaget dobbelt. For indkomståret 2001 medfører dette en forhøjelse på 12 måneder x 15.610 kr. = 187.320 kr. Denne forhøjelse er dermed uretmæssig.

SKAT har i afgørelse af 3. juni 2010 foretaget en nedsættelse med kr. 28.648 i forhold til ovenstående kr. 187.320.

Indkomståret 2002

Dobbelt registrerede bilag indskuddet i H4 Vinhus

Der er den 25. september 2002 overført kr. 475.000 kr. fra banken. Af kontoudtoget fra banken fremgår det, at det er en overførsel til advokat, bilag 15. Overførslen er sket i forbindelse med købet af H4 Vinhus den 1. oktober 2002.

I SKATs opgørelse er beløbet medtaget to gange, først i anskaffelsessummen af ejendommen og derefter som privat indskud i H4, kr. 438.846 kr. Det skal hertil nævnes, at sagsøgers revisor VP overfor advokat Lars Henriksen har oplyst, at beløbet er bogført som et privat indskud i H4 Vinhus.

Det fremgår af fremlagte årsregnskab for året 2002 for H4 Vinhus, bilag 16, side 4 og 5, at der er foretaget et privatindskud i H4 Vinhus på kr. 438.846. Dette bekræfter, at der er sket endnu en dobbelt registrering vedrørende indskuddet i H4 Vinhus. De kr. 438.846 er i SKATs opgørelse således medtaget to gange - først i anskaffelsessummen på H4 Vinhus og herefter som privat indskud i H4. Således fremlægges årsregnskabet for 2002 for, H4 Vinhus, samt den af SKAT i skrivelse af 22. december 2008, side 9, krævede dokumentation for, at der er sket et privat indskud på kr. 438.846 kr. i H4 Vinhus.

...

Indkomståret 2003

Dobbelt registrerede bilag

I opgørelsen over diverse bilag er der betalt omkostninger til mad, vask, fritidsaktiviteter, licens, telefon samt private forsikringer. I den indirekte opgørelse er der tillagt SKATs standardsats for netop disse omkostninger. Omkostningerne er dermed medtaget dobbelt. For indkomståret 2003 medfører dette en forhøjelse på 12 måneder x 15.727 kr. = 188.724 kr. Denne forhøjelse er dermed uretmæssig.

SKAT har i afgørelse af 3. juni 2010 foretaget nedsættelse med kr. 35.600 i forhold til ovenstående kr. 188.724.

Indkomståret 2004

...

Dobbelt registrerede bilag

SKAT har udarbejdet en opgørelse over diverse bilag og brugt disse som grundlag for opgørelse af skønnet privatforbrug. Af opgørelsen fremgår der flere større kontante hævninger. Disse kontante hævninger er anvendt til at betale andre omkostninger med. Når disse omkostninger er medtaget i SKATS opgørelser, indgår omkostningen 2 gange, dels i den kontante hævning og dels i den konkrete omkostning. Der er kr. 20.000 fra banken den 13. december 2004. Denne forhøjelse er således uretmæssig.

I opgørelsen over diverse bilag er der betalt omkostninger til mad, vask, fritidsaktiviteter, licens, telefon samt private forsikringer. I den indirekte opgørelse er der tillagt SKATS standardsats for netop disse omkostninger. Omkostningerne er dermed medtaget dobbelt. For indkomståret 2004 medfører dette en forhøjelse på 12 måneder x kr. 16.908 kr. = kr. 202.896. Denne forhøjelse er dermed uretmæssig.

SKAT har i afgørelse af 3. juni 2010 foretaget nedsættelse med kr. 14.716 i forhold til ovenstående beløb på kr. 202.896.

Gulvbelægning

I opgørelsen fra politiet er As indkomst for 2004 blevet forhøjet med kr. 20.378,75 vedrørende gulvbelægning i H4 Vinhus. Af beløbet er kr. 4.075,75 indgående moms. I H4 Vinhus årsrapport for 2004 er der tilgang på ejendommen på kr. 284.320 og udgiftsført drift og vedligeholdelse på i alt kr. 18.649. Det må formodes, at udgiften på gulvbelægningen er medtaget i regnskabet. SKAT har i deres opgørelse taget højde for tilgangen på ejendommen, men ikke den formodede dobbeltregistrering af gulvbelægningen.

Indkomståret 2005

Vedrørende påstanden om nedsættelse for indkomståret 2005 gøres det overordnet gældende, at resultatet i den fremlagte årsrapport for H2 Kiosk (bilag 6) skal lægges til grund frem for SKATs skønsmæssige ansættelse.

Det fremgår af resultatopgørelsen i årsrapportens side 4, at resultatet for 2005 er kr. 180.875 kr. Jeg skal derfor påstå, at ansættelsen nedsættes til dette beløb. Subsidiært nedlægges påstand om, at skatteansættelsen nedsættes til kr. 213.687, som er resultatet før afskrivninger, jf. årsrapportens side 4.

Mere subsidiært nedlægges påstand om, at sagens hjemsendes til SKAT, skåledes at SKAT kan foretage en ny ansættelse i lyset af nærværende årsrapport ...

Det er grundet i ovenstående min klare opfattelse, at SKATs skønsmæssige ansættelse er foretaget på et klart fejlagtigt grundlag - henset til årsrapporten. Dette kommer endvidere til udtryk ved, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig. Henset til at registreret revisor VP har gennemgået regnskabsmaterialet ud fra de i årsregnskabet nævnte standarder, må resultatet heri være at betragte som et væsentligt mere sandsynligt resultat end SKATs skønsmæssige ansættelse.

Familielånet DKK 104.000.00

Sagsøgeren fastholder, at sagsøgeren modtog lån, stort kr. 100.000,- fra sine forældre, TJ og TT. Henset til, at der for sagsøgeren alene var tale om et lån fra forældrene, som efter aftale med forældrene ikke skulle forrentes, men afdrages, når sagsøgeren havde mulighed for det, var det sagsøgerens opfattelse, at den mundtlige aftale var tilstrækkelig.

...

Låneoptagelse hos TS

Sagsøgeren oplyser, at sagsøgerens søster, TS, som følge af at have været impliceret i et færdselsuheld, modtog erstatning på kr. 800.000,-. Idet sagsøgeren befandt sig i en økonomisk vanskelig situation ydede TS et lån, således at sagsøgeren havde mulighed for at betale for køkkenet. Sagsøgeren anså den mundtlige aftale med søsteren for bindende og udfærdigede derfor ikke et lånedokument.

I forbindelse med besøg hos sagsøgerens revisor, VP, i anden anledning, nævnte sagsøgeren, at hun havde optaget ovenstående lån hos søsteren. Revisoren oplyste, at sagsøgeren skulle bekræfte optagelse af dette lån på skrift. Af denne årsag er lånedokumentet først udarbejdet efterfølgende.

Henset til, at sagsøgeren har været varetægtsfængslet i 15 måneder, og at de i den forbindelse beslaglagte genstande er udleveret løbende, har sagsøgeren ikke haft mulighed for at fremlægge lånedokumentet på et tidligere tidspunkt, idet dokumentet gennem længere tid har været i politiets varetægt...

..."

Under hovedforhandlingen har sagsøgeren vedrørende byggematerialer gjort gældende, at disse er erhvervet af LN og derfor sagsøgeren uvedkommende.

Sagsøgte har idet væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der i uddrag er sålydende:

"...

Anbringender

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgerens regnskabsgrundlag er tilsidesætteligt, og at skattemyndighederne derfor har været berettiget til at ansætte sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2000-2005 skønsmæssigt. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at det udøvede skøn hviler på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at skønnet har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. SKM2005.368.HR , SKM2009.37.HR og SKM2010.433.HR .

Det gøres yderligere gældende,

at	SKATs afgørelser for indkomstårene 2000-2004 ikke er behæftet med en begrundelsesmangel, og at en eventuel begrundelsesmangel i alle tilfælde er konkret uvæsentlig,
at	det af SKAT udøvede skøn er udøvet under iagttagelse af reglerne for skønnets udøvelse, og
at	betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2000-2002 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, idet sagsøgeren har handlet mindst groft uagtsomt.

1. Skønsmæssig forhøjelse i indkomstårene 2000-2004

1.1. Regnskabsgrundlaget er tilsidesætteligt

Det fremgår af skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, at skatteyderens indkomst kan ansættes skønsmæssigt, såfremt regnskabet er mangelfuldt.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at sagsøgerens regnskab for indkomstårene 2000-2005 ikke er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998), bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999 om skattemæssige krav til regnskab samt bekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2003 om merværdiafgiftsloven.

Dette er særlig klart for så vidt angår indkomstårene 2003 og 2004, hvor sagsøgeren ubestridt har udeholdt indtægter fra sin skattepligtige indkomst, idet sagsøgeren ikke har selvangivet indtægter fra spilleautomater og fra Nestle, der kan opgøres til henholdsvis kr. 65.195,- og kr. 121.617,-.

Det gøres derfor gældende, at sagsøgerens regnskab ikke har været egnet til at danne grundlag for en opgørelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst, at regnskabsgrundlaget derfor er tilsidesætteligt, og at skattemyndighederne derfor har været berettiget til at ansætte sagsøgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Det følger desuden af fast retspraksis, at den skattepligtige indkomst kan fastsættes skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt, jf. f.eks. UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR . Privatforbruget i sagsøgerens husstand i år 2000-2004 var uantageligt lavt, jf. bilag A, hvorfor skattemyndighederne også af denne grund i sig selv har været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst for de pågældende indkomstår skønsmæssigt.

1.2. De skønsmæssige ansættelser

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn er udøvet på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at skønnet har medført et åbenbart urimeligt resultat. Det er SKAT udøvede skøn kan derfor ikke tilsidesættes, jf. SKM2005.368.HR , SKM2009.476.HR og SKM2010.433.HR .

På baggrund af SKATs opgørelse over fundne bilag hos sagsøgeren (bilag D, side 2-38), som indgår i den af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelse vedrørende sagsøgeren (bilag A, side 2-6), har SKAT opgjort størrelsen af sagsøgerens manglende rådighedsbeløb. SKAT har sammenholdt dette beløb med politiets opgørelse over fundne bilag hos sagsøgeren (bilag D, side 1), samt med en af SKAT uarbejdet opgørelse over sagsøgerens forventelige lønudgifter (bilag 4, side 5-9), og på det grundlag har SKAT opgjort sagsøgerens samlede manglende rådighedsbeløb (bilag A, side 1). På den baggrund har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst, og hertil har sagsøgeren fremsat nedenfor nævnte indsigelser:

...

1.2.2. Køkken, kr. 195.000,- og kr. 33.562,- (indkomstårene 2000 og 2001)

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at udgifterne (bilag D, side 4 og 5) til køb af HTH-køkken skal indgå ved opgørelsen af sagsøgerens privatforbrug.

Uddybende gøres det gældende, al køkkenet efter det oplyste er bestilt af sagsøgeren,

at	køkkenet blev leveret til sagsøgerens bopæl, og
at	udgifterne til køkkenet derfor henføres til sagsøgerens formuesfære.

Det bestrides som udokumenteret, at udgifter hertil er dækket ved optagelse af lån hos TS. Det bestrides således, at det af sagsøgeren som bilag 17 fremlagte gældsbevis udgør tilstrækkelig dokumentation for det omtalte låneforhold. Dette støttes på, at sagsøgeren, trods sagsøgtes opfordring - opfordring (5)-(10) - ikke har været i stand til at fremlægge dokumentation for pengestrømme i forbindelse med optagelse eller tilbagebetalingen af det omhandlede lån, og at det har formodningen imod sig, at et lån på kr. 310.000,- er udbetalt kontant.

1.2.3. Omkostninger medtaget dobbelt (indkomstårene 2000-2004)

Det bestrides, at der ved udarbejdelsen af sagsøgerens privatforbrugsopgørelse (bilag A, side 2-6) er indregnet omkostninger 2 gange.

Det skal uddybende bemærkes, at SKAT allerede i privatforbrugsopgørelsen (bilag A, side 2-5) har givet et skønsmæssigt nedslag på henholdsvis kr. 20.000,- i år 2000, kr. 20.000,- i år 2002 og kr. 15.000 i år 2003 for udgifter til mad, fritidsaktiviteter, tøj, licens, telefon og private forsikringer, der både indgår i rådighedsbeløbet i hht. inddrivelsesafdelingssatser og i opgørelse over diverse bilag, jf. bilag D.

Ved Landsskatterettens kendelse er der på baggrund af SKATs høringssvar (bilag 9, side, 7-11) givet et yderligere nedslag, således at der er givet et nedslag for samtlige udgifter til mad, tøj, fritidsaktiviteter, licens, telefon og private forsikringer, der er medtaget i SKATs opgørelse over diverse bilag (bilag D).

For så vidt angår de kontante hævninger bemærkes det, at det har formodningen imod sig, at en kontant hævning af en størrelsesordning på eksempelvis kr. 200.000,- den 6. december 2001 (bilag D, side 8), er hævet med henblik på anvendelse til almindeligt forbrug.

1.2.4. Byggematerialer, kr. 493.000,- (indkomståret 2000)

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at udgifter til køb af byggematerialer kr. 493.000,- skal indgå ved opgørelsen af sagsøgerens privatforbrugsopgørelse (bilag 9, side 6-7).

Uddybende gøres det gældende, at de omhandlede byggematerialer ifølge faktura (bilag 14 og bilag E) er leveret på sagsøgerens adresse, at der i den omhandlede periode er foretaget større ombygningsarbejder på sagsøgerens ejendom, og at det derfor må lægges til grund, at byggematerialerne er tilgået sagsøgerens formuesfære.

Videre gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at hun ikke har afholdt udgifter hertil, ligesom sagsøgeren på ingen måde har dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifter hertil er dækket ved optagelse af lån hos LN. (Sagsøgtes opfordring (11) og (12)).

1.2.5. Indskud i H4 Vinhus (indkomståret 2002)

Det bestrides som udokumenteret, at beløbet på kr. 475.000,-, som sagsøgeren har overført til en advokat, er anvendt til indskud i H4 Vinhus, og at beløbet derfor skulle være medtaget to gange i SKATs opgørelse over sagsøgerens privatforbrug.

Det fremgår at årsrapporten for H4 Vinhus, at der i år 2002 er foretaget et privat indskud på kr. 438.346,- i virksomheden (bilag 16, side 5).

Det fremgår imidlertid ikke, på hvilket tidspunkt af året dette indskud er foretaget, ligesom sagsøgeren ikke ved fremlæggelse af dokumentation for pengestrømme har dokumenteret, hvorfra pengene stammer. Det bestrides at fremlæggelsen af kontoudtog fra banken, hvoraf det fremgår, at sagsøgeren har overført kr. 475.000,- til en advokat, på nogen måde dokumenterer, at dette beløb er anvendt til indskud i H4 Vinhus, ligesom en oplysning fra sagsøgerens revisor om, at beløbet er bogført som privat indskud heller ikke udgør tilstrækkelig dokumentation. Dette synspunkt støttes da også af, at revisoren efter det oplyste ikke har foretaget revision af sagsøgerens regnskab, ligesom der heller ikke nominelt er tale om det samme beløb.

1.2.7. Gulvbelægning (indkomståret 2004)

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at udgifterne til gulvbelægning i H4 Vinhus på kr. 20.378,75,- er afholdt af sagsøgeren, og at udgifterne hertil derfor skal indgå ved opgørelsen af sagsøgerens indkomst for 2004.

Det gøres til støtte herfor gældende, at hvis udgiften til gulvbelægning ikke skal indgå i opgørelsen af sagsøgerens indkomst, må sagsøgeren godtgøre, at beløbet allerede er medtaget i årsregnskabet for 2004 for H4 Vinhus. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.

1.2.8. Familielån, kr. 100.000 (indkomståret 2004)

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren har optaget et lån hos sine forældre på kr. 100.000,-, hvorfor lånet ikke skal indgå som en indtægt ved opgørelsen af sagsøgerens privatforbrug. Ligeledes bestrides det, at dele af de af sagsøgeren afholdte udgifter, der indgår i privatforbrugsberegningen er dækket ved optagelse af dette lån.

Sammenfattende bestrides det, at der er fejl eller mangler ved det af SKAT udøvede skøn, endsige at skønnet falder uden for den betydelige skønsmargin, som tilkommer SKAT.

2. Sagsøgerens indsigelse om begrundelsesmangler

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at SKATs afgørelse af 27. februar 2007 (bilag 3) ikke lider af en begrundelsesmangel, og at en eventuel begrundelsesmangel i alle tilfælde er konkret uvæsentlig. Afgørelsen kan derfor ikke tilsidesættes som værende ugyldig, jf. bl.a. UfR 2000.1504 H, SKM2008.702.HR og SKM2009.467.VLR og SKM2004.474.VLR .

Dette støttes på, at det med det anførte i SKATs afgørelse 27. februar 2007 (bilag 3) og i SKATs sagsfremstilling, der var vedhæftet afgørelsen klart fremgår, at SKAT på baggrund af opgørelser over de fundne bilag sammenholdt med de af sagsøgeren indsendte regnskaber og Inddrivelsesafdelingens minimumssatser for privatforbrug havde konstateret, at sagsøgeren havde afholdt udgifter, som der ikke var dækning for i hendes privatforbrug.

På den baggrund, og idet SKAT har henvist til og fuldt ud citeret de relevante lovbestemmelser, kan det på ingen måde have været uklart for sagsøgeren, at genoptagelse af skatteansættelsen i medfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, støttedes på, at sagsøgeren efter SKATs oplysninger havde udeholdt indtægter, at dette havde bevirket, at SKAT ikke havde foretaget skatteansættelsen på det rigtige grundlag, og at dette berettigede til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Som følge af, at sagsøgeren således efter SKATS opfattelse havde udeholdt indtægter, kan sagsøgeren heller ikke være i berettiget tvivl om, hvorfor SKAT anså regnskaberne for mangelfulde og dermed så sig berettiget til i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt.

Videre kan det ikke, henset til det anførte i SKATs sagsfremstilling, der var vedhæftet afgørelsen af 27. februar 2007 (bilag 3), være forbundet med tvivl for sagsøgeren, hvilke hovedhensyn, der har ligget til grund for den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst. Det bemærkes hertil, at SKATs opgørelser over sagsøgerens private udgifter ligeledes var vedlagt afgørelsen af 27. februar 2007.

Sagsøgerens mulighed for at varetage sine interesser, som reglerne om begrundelse skal sikre, er derfor iagttaget.

Endelig gøres det gældende, at SKATs afgørelse af 27. februar 2007 ikke i sit indhold har været påvirket af en eventuel begrundelsesmangel, og at en eventuel mangel derfor ikke har haft indflydelse på afgørelsens resultat. En eventuel begrundelsesmangel ved SKATs afgørelse af 27. februar 2007 er derfor i alle tilfælde konkret uvæsentlig, og SKATs afgørelse af 27. februar 2007 kan derfor ikke tilsidesættes som ugyldig.

Denne opfattelse støttes endvidere af den seneste retspraksis, hvorefter domstolene har anlagt en restriktiv bedømmelse af en skatteyders indsigelse mod sagsbehandlingsfejl, hvor disse ikke kan antages at have haft indflydelse på skatteansættelsen jf. hertil UfR. 2000, 776 H, SKM2004.470.HR , SKM2003.556.ØLR og SKM2006.677.HR .

Da en eventuel begrundelsesmangel endvidere er afhjulpet ved Landsskatterettens udførlige begrundelse, kan en eventuel manglende begrundelse ifølge praksis ikke føre til, at SKATs afgørelse af 27. februar 2007 tilsidesættes som ugyldig, jf. bl.a. TfS 1999, 132 Ø, SKM2007.631.BR , og TfS 2006, 814 VL.

3. Sagsøgerens indsigelse om ulovlig skønsudøvelse

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at det af SKAT udøvede skøn er udøvet under iagttagelse af "retningslinjerne for skønnets udøvelse". Videre gøres det gældende, at den af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelse, der ligger til grund for skønsudøvelse, alene beror på momenter, der er lovlige at inddrage i skønsudøvelsen.

Sagsøgeren har ikke heroverfor godtgjort, at SKAT har undladt at inddrage kriterier, der burde tillægges vægt i forbindelse med skønsudøvelsen, ligesom sagsøgeren ikke på anden måde har godtgjort, at SKAT har foretaget en ulovlig skønsudøveIse.

Hertil gøres det gældende, at de mangler, der måtte være ved SKATS afgørelse af 27. februar 2007 (bilag 3), og som sagsøgeren påpeger i stævningen, side 6-8, allerede er udbedret ved Landsskatterettens kendelse af 16. april 2010 (bilag 1), hvoraf det fremgår, at Landsskatteretten nedsatte den skønsmæssige forhøjelse med henvisning til flertallet af de omtalte mangler. Videre gøres det gældende, at de påberåbte mangler ved skønsudøvelsen i alle tilfælde ikke i sig selv kan føre til, at afgørelsen som sådan tilsidesættes som ugyldig.

4. Sagsøgerens indsigelse om forældelse

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2000-2002 er opfyldt, og at SKAT derfor i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har været berettiget til at foretage ændringer i sagsøgerens skatteansættelse ud over fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Dette støttes på, at det på baggrund af SKATs gennemgang af materiale, der blev beslaglagt i forbindelse med ransagningen hos sagsøgeren, kunne konstateres, at sagsøgeren havde afholdt en række private udgifter, der klart oversteg sagsøgeren selvangivne privatforbrug, og at sagsøgeren derfor bevisligt har udeholdt indtægter fra sin selvangivne indkomst. Allerede som følge af den systematiske udeholdelse af indtægter og omfanget heraf, gøres det gældende, at sagsøgeren har handlet mindst groft uagtsomt.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at der ikke i straffesagen mod sagsøgeren, blev nedlagt subsidiær påstand om skattesvig eller overtrædelse af skattekontrolloven, idet anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige, jf. TfS 1997, 156 TSS, SKM2009.164.ØLR og SKM2003.582.ØLR [?.red.SKAT].

I den forbindelse bestrides det, at anklagemyndighedens vurdering af, hvorvidt der skulle rejses tiltale mod sagsøgeren skal lægges til grund i nærværende sag. Dette støttes på, at kravene til bevisets styrke i straffesager henholdsvis skattesager ikke er identisk, og at baggrunden for at undlade at rejse strafferetlig påtale mod sagsøgeren derfor f.eks. kan være begrundet herpå. Anklagemyndighedens vurdering og tilskæring af straffesagen har derfor på ingen måde præjudicerende virkning i forhold til SKATs afgørelser.

5. Skønsmæssig forhøjelse i indkomståret 2005

5.1. Berettiget til at skønne

Det fremgår af sagens oplysninger (bilag 5), at sagsøgeren for indkomståret 2005 ikke indsendte sin selvangivelse. På den baggrund har SKAT utvivlsomt været berettiget til i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at ansætte sagsøgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

5.2. Tilsidesættelse af skønnet

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn er udøvet på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at skønnet har medført et åbenbart urimeligt resultat. Det udøvede skøn et derfor ikke tilsidesætteligt, jr. SKM2005.368.HR , SKM2009.37.HR og SKM2010.433.HR

Til støtte herfor gøres det gældende, at SKAT, idet den skønsmæssige forhøjelse beror på oplysninger om virksomhedens momstilsvar, virksomhedens tidligere års opgjorte indkomster og det øvrige kendskab til virksomheden, alene har inddraget lovlig kriterier i forbindelse med skønsudøvelsen. Dette støttes da også af retspraksis, jf. bl.a. SKM2008.995.BR .

Videre bemærkes det, at sagsøgeren i indkomståret 2005 - foruden H2 kiosk - drev H4 Vinhus, H1 Nærbutik, H3 Døgnkiosk og fra den 1. november 2005 ligeledes H5 Grillen. Uanset dette indeholder det fremlagte årsregnskab for 2005 (bilag 6) udelukkende oplysninger vedrørende H2 kiosk.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det derfor gældende, at årsrapporten for 2005 for H2 Kiosk ikke kan tages til indtægt for det overskud, sagsøgeren har opnået for sin samlede virksomhedsdrift i indkomståret 2005, og sagsøgeren har derfor ikke alene ved fremlæggelsen af omtalte årsrapport godtgjort, at det er SKAT udøvede skøn er tilsidesætteligt.

I øvrigt bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt SKAT er forpligtet til at genoptage sagsøgerens skatteansættelse alene beror på reglerne om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Indkomstårene 2000-2004

Ad spørgsmålet om forældelse for så vidt angår årene 2000-2002

Retten lægger til grund, at SKATs afgørelse om, i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at ændre sagsøgerens skatteansættelse efter udløbet af fristen i lovens § 26, stk. 1, har været begrundet i den omstændighed, at der under ransagningen hos sagsøgeren i 2006 blev fundet bilagsmateriale vedrørende udgifter, der væsentligt oversteg sagsøgerens selvangivne privatforbrug for de pågældende år. Under disse omstændigheder, og endvidere i lyset af fundet af de to sedler fra medarbejdere om lønbetaling "i hånden" og "jeg vil gerne betale skat af det hele, hvis det er i orden med dig", finder retten, at SKAT med rette har vurderet, at sagsøgeren ved grov uagtsomhed har bevirket, at hendes skatteansættelse for de pågældende år er foretaget på et urigtigt eller ufyldestgørende grundlag. Betingelsen for at ændre sagsøgerens skatteansættelse også for disse 3 år har derfor været opfyldt. Den omstændighed, at sagsøgeren ikke har været tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen, kan ikke ændre herved.

Ad ugyldighed som følge af fejl i afgørelsen

Det ligger fast, at SKAT over for Landsskatteretten forud for Landsskatterettens afgørelse indstillede delvis nedsættelse af sagsøgerens indkomst for alle 5 år omfattet af sagsøgerens klage, dels vedrørende udgifter, der både var indeholdt i standardtaksterne og medtaget i de indirekte opgørelser, dels som følge af selvangivet eget vareforbrug, og endelig, for så vidt angår indkomståret 2000, med udgifter til køb af scooter og byggematerialer. Denne omstændighed kan imidlertid ikke medføre, at den påklagede afgørelse i sin helhed skal tilsidesættes som ugyldig som følge at; at det skøn, der er udøvet ved afgørelsen, i det hele er foretaget på et urigtig og fejlagtigt grundlag.

Ad ugyldighed som følge af manglende begrundelse

SKATs afgørelse indeholder en gengivelse af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og en henvisning til skattekontrollovens § 5, stk. 3, men ingen angivelse af, hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for anvendelsen af bestemmelserne. Afgørelsen angiver imidlertid i sin begrundelse, at SKAT for alle de omhandlede år har konstateret, at sagsøgeren har haft en række private udgifter, som overstiger hendes selvangivne privatforbrug, og, for årene 2003 og 2004, at sagsøgeren har undladt at indtægtsføre konkret angivne indtægter. Videre er angivet, at et familielån på 100.000 kr. ikke er godkendt. Af den vedhæftede sagsfremstilling, som afgørelsen henviser til, fremgår, at den omstændighed, at et familielån på 100.000 kr. ikke er godkendt medfører, at privatforbruget i 2004 kun udgjorde 7.333 kr. Herefter, og med angivelsen i afgørelsen af, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige, tiltrædes det, at det må have været åbenbart for sagsøgeren, at SKATs afgørelse, både for så vidt angår anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og skattekontrollovens § 5, stk. 3, har været begrundet i en antagelse af, at sagsøgeren havde udeladt skattepligtig omsætning, og at hendes regnskaber for de omhandlede år derfor var mangelfulde. Den mangelfulde begrundelse medfører under disse omstændigheder ikke, at afgørelsen er ugyldig.

Ad de enkelte poster

Udgifter til køkken

Det ligger fast, at udgifterne på i alt 195.000 kr. i 2000 og på 33.561,67 kr. i 2001 vedrører køkkenelementer leveret til sagsøgerens ejendom. Sagsøgeren har gjort gældende, at elementerne er betalt ved lån optaget hos hendes søster, TS. Det lånedokument, der er oprettet de to imellem, er imidlertid oprettet senere end købet, og der er ingen dokumentation for pengestrømme eller for at TS har hævet penge til købene. Under disse omstændigheder, og da endvidere den ene sælger af køkkenelementer har oplyst, at betalingen fandt sted ved, at sagsøgeren indfandt sig i forretningen og betalte hele beløbet kontant, er det tilstrækkelig sandsynliggjort., at køkkenelementerne er betalt af sagsøgerens egne midler.

Byggematerialer

Det ligger fast, at sagsøgerens ejendom på ...1 i 2000 var under renovering. Videre ligger det fast; at der hos sagsøgeren under ransagningen i 2006 blev fundet bilagsmateriale vedrørende køb af byggematerialer i årene 2000-2002 på i alt 529.621 kr., alt vedrørende effekter leveret til sagsøgerens adresse. I hvert fald den faktura, der har været fremlagt under sagen, angiver dertil: "Deres ref. A". Uanset, at de fundne fakturaer er stilet til LN, er det under disse omstændigheder ikke alene ved sagsøgerens og hendes ægtefælles forklaringer godtgjort eller sandsynliggjort, at materialerne ikke er købt til at indgå i renoveringen af hendes ejendom og betalt af hende.

Lån fra forældre

Udover sagsøgerens forklaring foreligger der ikke dokumentation for, at sagsøgeren har lånt noget beløb udover 60.000 kr. af sine forældre.

Gulvbelægning H4 Vinhus

I årsrapporten for 2004 for H4 Vinhus er medtaget en udgift til "vedligeholdelse" på 18.649 kr., uden at det nærmere er anført, hvad udgiften vedrører. Under disse omstændigheder, og under hensyn til den beløbsmæssige afvigelse i forhold til det fundne bilag vedrørende "H4 Vinhus - Gulvbelægning" på 20.378,75 kr., er det tilstrækkelig sandsynliggjort, at denne udgift er afholdt af sagsøgeren og følgelig skal indgå ved opgørelsen af hendes indkomst for 2004.

Dobbelt registrerede bilag

Det ligger fast, at sagsøgeren i de omhandlede år har foretaget end del kontante hævninger. Imidlertid er der ikke, heller ikke ved sagsøgerens egen forklaring, tilstrækkeligt grundlag for at antage, at kontantbeløbene er anvendt til almindelige leveomkostninger, og at forhøjelsen af sagsøgerens indkomst med de hævede beløb således - udover det allerede af SKAT anerkendte - har været uberettiget.

Det følger af det anførte; at der på de ovenfor angivne punkter ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse om forhøjelse af sagsøgerens indkomst.

Indskud H4 Vinhus 2002

Efter de forklaringer, der er afgivet af vidnerne advokat SJ og revisor VP, sammenholdt med den tidsmæssige og beløbsmæssige sammenhæng mellem købet og den kontante hævning på 475.000 kr., finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at de 475.000 kr. er hævet til brug for kontant udbetaling og diverse omkostninger i forbindelse med købet af ejendommen ...2., På dette punkt tages sagsøgerens påstand om nedsættelse af skatteansættelsen med 438.846 kr. derfor til følge.

Vedrørende 2005

SKAT har skønsmæssigt ansat sagsøgerens overskud af virksomhed til 700.000 kr.

Sagsøgerens revisor har efterfølgende udarbejdet en årsrapport for H2 Kiosk, der udviser et driftsresultat på 180.875 kr. og en årsrapport for H1 Nærbutik, der udviser et negativt driftsresultat.

Efter oplysningerne om momstilsvar, lønudgifter og vederlag fra det danske spillemonopol finder retten det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at det skøn, SKAT har udøvet, er udøvet på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at skønnet har medført et åbenbart urimeligt resultat. Herved bemærkes særligt, at der alene foreligger årsrapport for 2 af sagsøgerens 5 virksomheder.

Der er herefter ikke grundlag for at tage sagsøgerens påstand, som må antages at vedrøre sagsøgerens samlede skatteansættelse for 2005, til følge.

Sagsomkostninger

De nedenfor fastsatte sagsomkostninger skal dække sagsøgtes udgift til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgeren, As, skatteansættelse for 2002 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de øvrige af sagsøgeren nedlagte påstande.

Inden 14 dage skal sagsøgeren til sagsøgte betale sagsomkostninger med 125.000 kr.