Dokumentets metadata

Investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Salg til udstedende selskab, udbytteskat, begrænset skattepligtige.

Skatterådet bekræfter at aktierne i et investeringsselskab, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Selskabet skal ikke indeholde kildeskat, hvis en aktionær sælger aktier i selskabet tilbage til selskabet (salg til udstedende selskab). Endvidere bekræftes at, at udenlandske selskaber og/eller udenlandske fysiske personer ikke er begrænset skattepligtige til Danmark ved salg af aktier i selskabet tilbage til selskabet (salg til udstedende selskab).

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at aktierne i A A/S er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19?
2. Kan det bekræftes, at A A/S ikke skal indeholde kildeskat, hvis en aktionær sælger aktier i A A/S tilbage til A A/S (salg til udstedende selskab)?
3. Kan det bekræftes, at udenlandske selskaber og/eller udenlandske fysiske personer ikke er begrænset skattepligtige til Danmark ved salg af aktier i A A/S tilbage til A A/S (salg til udstedende selskab)?

Svar

Ad 1. Ja
Ad 2. Ja
Ad 3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et aktieselskab og blev stiftet i marts 2010.

Spørger's virksomhed består i investering i værdipapirer. Spørger er en "macro fund", hvilket betyder, at der ikke er nogen begrænsninger med hensyn til hvilke typer værdipapirer, selskabet må investere i. Spørger investerer således udelukkende i værdipapirer og kan investere i følgende:

1. Obligationer og rentesatser, herunder statsobligationer, virksomhedsobligationer, pantebreve, finansielle kontrakter såsom futures og swaps, mv.
2. Valuta, via obligationer, finansielle kontrakter og valutalån
3. Aktier og aktieindeks, via aktier, og finansielle instrumenter baseret på aktier og aktieindeks
4. finansielle kontrakter vedrørende råvarer

Ved besvarelsen er lagt til grund, at Spørger's aktiver udelukkende består af ovennævnte aktiver og en kontantbeholdning.

Det følger af selskabets vedtægter, afsnit 3.6, at enhver aktionær med varsel på 4 uger kan forlange, at Spørger indløser vedkommende aktionærs aktier til en kurs svarende til den indre værdi opgjort på indløsningstidspunktet efter samme principper, som anvendes i årsrapporten, med fradrag på 1% til dækning af udgifter ved salg af finansielle instrumenter og til nødvendige omkostninger ved indløsningen. Bestyrelsen skal under særlige omstændigheder være berettiget til yderligere at forlænge ovennævnte varsel med op til 4 uger ad gangen, såfremt det efter bestyrelsens skøn findes fornødent under hensyntagen til selskabets forhold.

Der er flere end 8 aktionærer i selskabet, hvoraf nogle er fysiske personer og nogle er selskaber. De fleste aktionærer er hjemmehørende i Danmark, men nogle aktionærer er hjemmehørende i andre lande. Antallet af aktionærer øges hele tiden som følge af nytegning af aktier.

Der ønskes klarhed over de danske skattemæssige konsekvenser, hvis aktionærerne gør brug af deres indløsningsret og sælger aktier i Spørger til udstedende selskab.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1 - Kan det bekræftes, at aktierne i Spørger er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19

I medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, skal et selskab anses for et investeringsselskab, hvis følgende betingelser er opfyldt:

"Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. 2. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. 3 Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. 4 Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager."

Det er vores vurdering, at Spørger er omfattet af denne bestemmelse. Selskabets virksomhed består udelukkende i investering i værdipapirer. Aktionærerne i Spørger er tillagt indløsningsret til indre værdi med fradrag for 1% til dækning af omkostninger i forbindelse med tilbagesalget. Der er således tale om et investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. Eftersom der er flere end 8 aktionærer i Spørger, anses Spørger også for et investeringsselskab i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 4. pkt.

Spørger har ingen datterselskaber, og Spørger investerer udelukkende i værdipapirer. Spørger er organiseret som aktieselskab og er hverken en udloddende eller en kontoførende investeringsforening. Spørger investerer ikke i medarbejderaktier. Undtagelsesbestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5 finder således ikke anvendelse.

Spørgsmålet skal således besvares med "Ja".

Ad spørgsmål 2 - Kan det bekræftes, at Spørger ikke skal indeholde kildeskat, hvis en aktionær sælger aktier i Spørger tilbage til Spørger (salg til udstedende selskab)

Det følger af kildeskattelovens § 65, stk. 1, at selskabet i forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling af udbytte af aktier i visse selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 som hovedregel skal indeholde 28% af det samlede udbytte. Det følger videre af kildeskattelovens § 65, stk. 1, at der ud over indeholdelse af kildeskat ved udlodning af udbytte også skal ske indeholdelse af udbytteskat i den samlede udbetaling i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

I henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 3, finder reglerne om indeholdelse af udbytteskat tilsvarende anvendelse på udlodninger foretaget af investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Ved salg af aktier til det udstedende selskab skal hele afståelsessummen som udgangspunkt medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Gevinst og tab ved salg til udstedende selskab skal dog efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. til andre end det udstedende selskab, i en række opregnede tilfælde. Dette gælder blandt andet "Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsforeningsbeviser", jf. stk. 2, nr. 4.

Det betyder, at aktionæren skal beskattes som ved almindeligt salg af aktier.

Som anført skal der i henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 1 også ske indeholdelse af udbytteskat af afståelsessummen ved et selskabs opkøb af egne aktier omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Når tilbagesalget til det udstedende selskab på grund af reglen i ligningslovens § 16 B, stk. 2, skal behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier, følger det som en konsekvens heraf, at der ikke skal indeholdes udbytteskat.

Spørgsmålet skal således besvares med "Ja".

Ad spørgsmål 3 - Kan det bekræftes, at udenlandske selskaber og/eller udenlandske fysiske personer ikke er begrænset skattepligtige til Danmark ved salg af aktier i Spørger tilbage til Spørger (salg til udstedende selskab)

SKAT bedes ved besvarelsen af spørgsmål 3 lægge til grund, at den udenlandske aktionær ikke har fast driftssted i Danmark, hvortil aktierne i Spørger kan tilknyttes.

Som redegjort for ovenfor under argumentationen til spørgsmål 2 skal Spørger ikke indeholde kildeskat af salgssummen, hvis aktionærerne sælger aktier til udstedende selskab. Der er ikke i bestemmelserne sondret mellem tilfælde, hvor aktionæren er dansk og tilfælde, hvor aktionæren er hjemmehørende i et andet land.

Gevinst og tab ved salg til udstedende selskab skal behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. til andre end det udstedende selskab, når aktierne i det udstedende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.

Udenlandske selskaber og personer er kun skattepligtige til Danmark, hvis de er omfattet af bestemmelsen om begrænset skattepligt til Danmark i selskabsskattelovens § 2 (for selskaber mv.) eller kildeskattelovens § 2 (for personer).

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, at udenlandske selskaber og personer som udgangspunkt er begrænset skattepligtige til Danmark, hvis de

"oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B".

I "Den juridiske vejledning" (udgivet af SKAT) 2010-2 er der vedrørende begrænset skattepligt af udbytteindtægter i pkt. C.D.1.2.3.5 anført, at

"Den begrænsede skattepligt omfatter først og fremmest udbyttebeløb, i hvilke der efter KSL § 65 skal indeholdes udbytteskat. Se SEL § 2, litra c, 1. punktum."

Henset til, at aktionærerne ved salg til udstedende investeringsselskaber skal behandles efter reglerne om gevinst og tab på aktier, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, er udenlandske selskaber og personer ikke omfattet af begrænset skattepligt, når de sælger aktier til udstedende investeringsselskab.

Til støtte herfor henvises til Selskabsskatteloven med kommentarer af J.O. Engholm Jacobsen, 1. udgave, 1. oplag, GadJura, København 1997, side 117, hvor følgende er anført under "afståelsessummer":

"Afstår et udenlandsk selskab sine aktier mv. til det selskab, der har "udstedt" dem, vil afståelsessummen være skattepligtig efter litra c, jfr. henvisningen til LL § 16B. Selvom der i § 2, stk. 1, litra c, i modsætning til henvisningen til LL § 16A, stk. 1, henvises til LL § 16 B uden begrænsninger, er der kun tale om skattepligt efter litra c for udbetalinger der er omfattet af § 16 B, stk. 1, og ikke for udbetalinger, for hvilke der er givet dispensation efter § 16B, stk. 2 eller 3."

Der henvises desuden til Selskabsskatteret 2009/10 af Werlauff, 11. udgave, 1. oplag. Thomson Reuters Professionel A/S, København 2009, side 125, hvor følgende er anført:

"Opnås der dispensation til tilbagesalget, ændres beskatningen fra en udbytte- til en avancebeskatning, og da det udenlandske selskab ikke er avanceskattepligtigt efter aktieavancebeskatningsloven, medmindre det ejer aktierne via en dansk filial, vil der reelt ikke opstå nogen beskatning for det udenlandske selskab."

Det er til yderligere støtte for dette resultat vores vurdering, at det formentligt ville være i strid med EU-retten, hvis udenlandske selskaber og personer ved salg til udstedende investeringsselskab skulle beskattes af hele afståelsessummen, mens danske selskaber og personer i medfør af ligningslovens § 16 B, stk. 2, alene skal beskattes af den opnåede avance. Det kan ikke antages, at lovgiver har ønsket en sådan forskelsbehandling til skade for udenlandske aktionærer.

Spørgsmålet skal således besvares med "Ja".

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at aktierne i Spørger er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Lovgrundlag

Et investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2 , er undtaget fra skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1 , nr. 19. Disse investeringsselskaber skal dog betale 15 pct. i udbytteskat af udbytter, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i Danmark.

Investorerne i et selskab, som er omfattet af ABL § 19, stk. 2, lagerbeskattes. Det vil sige, at investorerne hvert år beskattes af de gevinster eller tab, der har været i selskabet, uanset om der sker udlodning eller ej. For personer indgår gevinst og tab i kapitalindkomsten. For selskaber beskattes gevinst fuldt ud og tab kan fradrages i selskabets indkomst.

Aktieavancebeskatningslovens § 19 stk. 2 definerer hvad der forstås ved et investeringsselskab. Stk. 3 - 5 indeholder undtagelserne til definitionen af et investeringsselskab.

"§ 19. Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4 , stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 3 Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2 . Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. 64) Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2 , ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk.4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C . Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2.-4. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger. Stk.5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C , medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret. 66)

Værdipapir:

Ved værdipapirer mv. forstås navnlig aktier, investeringsforeningsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering."

Denne forståelse af "værdipapirer" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Virksomhed:

Efter ABL § 19, stk. 2, litra 2, er et investeringsselskab et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv.

"Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab.

Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab.

Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdipapirer.

For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej."

Denne forståelse af "virksomhed" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Tilbagekøb:

Efter ABL § 19, stk. 1, litra 2, 1. pkt., er et investeringsselskab et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal "tilbagekøbes" for midler af selskabets formue.

Udtrykket "tilbagekøb" sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet.

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. F.eks. er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret.

Betingelsen om tilbagekøb omfatter også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst."

Denne forståelse af "tilbagekøb" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi:

Afvigelserne kan fx skyldes sædvanlig mellemhandleravance og dækning af administrationsomkostninger i investeringsforeningen, herunder også omkostningerne ved foreningens køb og salg af værdipapirer i anledning af medlemmers indtræden eller udtræden.

Denne forståelse fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Undtagelsen i stk. 3:

Formålet med stk. 3 er at undgå, at selskaber der baserer sig på produktionsvirksomhed og holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab.

Begrebet investeringsselskab omfatter ikke et selskab, hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven.

Når et selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skal anses som et investeringsselskab. Det gælder dog ikke, hvis det andet selskab er et investeringsselskab.

Denne forståelse fremgår af tillægsbetænkning af 28. januar 2009 til lov nr. 98 fra 2009.

Ikke udloddende eller kontoførende investeringsforening - stk. 4:

Stk. 4 undtager

• udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C og
• kontoførende foreninger, der opfylder betingelserne i § 2, 2.-4. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger.

Ved en udloddende investeringsforening jf. ligningslovens § 16 C forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud jf. stk. 14, og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. En bevisudstedende forening er pr. definition ikke længere er udloddende, hvis den opdeler sig i andelsklasser. I stedet beskattes medlemmerne efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 .

Ved kontoførende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1 , stk. 1, nr. 6, hvis medlemmer ikke kan afstå deres andel af foreningen til andre end denne. Det er en betingelse for beskatning efter denne lov, at alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Andelene i en kontoførende forening skal ligeledes lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen.

Medarbejderaktier - stk. 5:

Et selskab anses ikke for et investeringsselskab, hvis det udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter, omfattet af ABL, i et andet selskab og selskabet alene ejes af personer, som er ansat i det andet selskab eller andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab.

I Den juridiske vejledning C.D.1.1.10.2 beskrives investeringsselskaber, som defineret i ABL § 19 samt praksis.

Begrundelse

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2 , nr. 2, skal et selskab anses for et investeringsselskab, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

Medmindre selskabet iht. stk. 3-5 er ikke skal omfattes af definitionen.

For så vidt angår betingelsen om, at selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v., har spørger oplyst, at selskabet udelukkende investerer i værdipapirer og kan investere i følgende:

5. Obligationer og rentesatser, herunder statsobligationer, virksomhedsobligationer, pantebreve, finansielle kontrakter såsom futures og swaps, mv.

6. Valuta, via obligationer, finansielle kontrakter og valutalån

7. Aktier og aktieindeks, via aktier, og finansielle instrumenter baseret på aktier og aktieindeks

8. Finansielle kontrakter vedrørende råvarer

Ved besvarelsen er lagt til grund, at Spørger's aktiver udelukkende består af ovennævnte aktiver og en kontantbeholdning.

Skatteministeriet finder på grundlag af det således oplyste at selskabets virksomhed må anses for at bestå i investering i værdipapirer m.v.

Vedrørende betingelsen om, tilbagekøb til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, følger det af selskabets vedtægter, at enhver aktionær med varsel på 4 uger kan forlange, at Spørger indløser vedkommende aktionærs aktier til en kurs svarende til den indre værdi opgjort på indløsningstidspunktet efter samme principper, som anvendes i årsrapporten, med fradrag på 1% til dækning af udgifter ved salg af finansielle instrumenter og til nødvendige omkostninger ved indløsningen. Bestyrelsen skal under særlige omstændigheder være berettiget til yderligere at forlænge ovennævnte varsel med op til 4 uger ad gangen, såfremt det efter bestyrelsens skøn findes fornødent under hensyntagen til selskabets forhold.

Skatteministeriet finder på grundlag af det oplyste at betingelsen om at aktierne tilbagekøbes til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi må anses for at være opfyldt. Der er herved lagt vægt på at det er oplyst at fradraget på 1% er til dækning af udgifter ved salg af finansielle instrumenter og til nødvendige omkostninger ved indløsningen.

Selskabet er ikke undtaget i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 stk. 3 idet selskabet efter det oplyste udelukkende investerer i de anførte værdipapirer og ikke har datterselskaber. Det forudsættes endvidere at selskabet ikke ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab medmindre det andet selskab er et investeringsselskab.

Endvidere forudsættes det at selskabet hverken er en udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C eller en kontoførende foreninger, der opfylder betingelserne i § 2, 2.-4. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger.

Endelig lægges det til grund som oplyst af Spørger, at selskabet ikke investerer i medarbejderaktier.

Skatteministeriet finder herefter at aktierne i Spørger er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "JA".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal indeholde kildeskat, hvis en aktionær sælger aktier i Spørger tilbage til Spørger (salg til udstedende selskab).

Lovgrundlag

I henhold til kildeskattelovens § 65 stk. 1 og 3 skal investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3 , stk. 1, nr. 19 i forbindelse med udlodninger og udbetalinger af udbytte af aktier eller andele i selskabet indeholde udbytteskat af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5-8. Indeholdelse skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne ikke børsnoterede aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B , stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6. Kildeskattelovens § 65 stk. 6 vedr. beløb omfattet af selskabsskattelovens § 5 B , stk. 4, eller fusionsskattelovens § 12 , stk. 3.

Ligningslovens 16 B

"§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:

1) [....].

2) [...]

3) [...]

4) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 , eller ved afståelse af investeringsforeningsbeviser.

.............."

Begrundelse

Spørger er, jf. svaret på spørgsmål 1, et investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2 , og dermed omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1 , nr. 19.

I henhold til kildeskattelovens § 65 stk. 1 og 3 skal investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3 , stk. 1, nr. 19, indeholde udbytteskat, i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne ikke børsnoterede aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B , stk. 1. Investeringsselskaber må dog anses for undtaget herfra, idet aktionærernes gevinst eller tab ved afståelsen i henhold til ligningslovens § 16 B stk. 2 nr. 4 skal behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "JA"

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at udenlandske selskaber og/eller udenlandske fysiske personer ikke er begrænset skattepligtige til Danmark ved salg af aktier i Spørger tilbage til Spørger (salg til udstedende selskab).

Det lægges ved besvarelsen til grund, at den udenlandske aktionær ikke har fast driftssted i Danmark, hvortil aktierne i Spørger kan tilknyttes.

Udenlandske selskaber og personer er kun skattepligtige til Danmark, hvis de er omfattet af bestemmelsen om begrænset skattepligt til Danmark i selskabsskattelovens § 2 (for selskaber mv.) eller kildeskattelovens § 2 (for personer).

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, at udenlandske selskaber og personer som udgangspunkt er begrænset skattepligtige til Danmark, hvis de

"oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B stk. 1".

Ordlyden af selskabsskatteloven er ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 således det nu tydeligt fremgår, at den begrænsede skattepligt alene omfatter de afståelsessummer, der beskattes som udbytteudlodninger - og ikke de afståelsessummer, der beskattes efter aktieavancebeskatningsreglerne. Se evt. betænkning
over forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love afgivet af Skatteudvalget den 2. marts 2011 - bemærkninger til ændring nr. 14 og 21.

Da aktionærernes gevinst eller tab ved salg af aktier i Spørger tilbage til Spørger, i henhold til ligningslovens § 16 B stk. 2 nr. 4 skal behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., omfattes afståelsessummerne ikke af den begrænsede skattepligt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "JA"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.